4.2. Værdifulde kulturmiljøer

Mål

  • De fysiske spor af historien skal bevares, så befolkningen nu og i fremtiden kan opleve, hvordan 10.000 års samfundsudvikling afspejles i kulturlandskabet.
  • Horsens Kommune vil skabe plads til fornyelse og udvikling i kulturlandskabet, men det skal ske i respekt og forståelse for vor fælles kulturarv.

Handlinger

  • Horsens Kommune skal arbejde med at sikre formidling af de kulturmiljøer, der findes i kommunen. Det kan blandt andet ske ved at etablere en digital portal, hvor beskrivelsen af de forskellige kulturmiljøer fremgår.

Retningslinjer

4.2.1. Inden for og i umiddelbar nærhed til de udpegede værdifulde kulturmiljøer skal der tages særligt hensyn til de kulturhistoriske interesser, f.eks. i forbindelse med planlægning, byggeri, terrænreguleringer, beplantning og etablering af tekniske anlæg.


Redegørelse

En række af kommunens værdifulde kulturmiljøer og kulturspor fortjener en særlig beskyttelse, fordi de udgør en vigtig del af vores fælles historie. Udpegningen af de værdifulde kulturmiljøer fremhæver en række særligt værdifulde kulturhistoriske træk i kommunen.

I udpegningen er der lagt vægt på bevaringsværdige kulturmiljøer med egnskarakteristiske eller særlige kulturhistoriske træk samt koncentrationer af kulturspor, som i sammenhæng beskriver en historisk periode eller forløb, både i by og på land. Horsens Kommune har uden ændringer overtaget Vejle Amts udpegning af kulturmiljøer, som hovedsagelig er kulturmiljøer i det åbne land. I et samarbejde med Horsens Museum har kommunen udpeget kulturmiljøer i byområderne. Ved udpegningen af kulturmiljøerne er der lagt vægt på synligheden i samspillet mellem landskab, bebyggelse og menneskers udnyttelse heraf.

Nybyggeri, udvidelse eller ændring af eksisterende bygninger, tekniske anlæg og større terrænændringer inden for et udpeget kulturmiljø kan kun ske under hensyntagen til, at sammenhængen mellem de kulturhistoriske elementer ikke forringes væsentlig eller går tabt.

Herre-, hoved- og proprietærgårde

Herre-, hoved- og proprietærgårde er generelt kulturhistorisk interessante. Et karakteristisk træk ved mange af hovedgårdenes bygningsanlæg er, at de er opført med en trefløjet hovedbygning og trefløjede avlsbygninger placeret omkring et stort lukket gårdsrum. Hvor nyanlæg eller ændringer af eksisterende forhold tillades, bør det foregå under hensyntagen til, at strukturen i det centrale gårdanlæg bevares samt sammenhængen med park eller haveanlægget. Der skal tages hensyn til veje, diger, hegn, enge og skove mv. på de omkringliggende jorder, for at understøtte samspillet mellem bebyggelse og landskab.

Landsbyer

Landsbyer og mindre bymiljøer rummer ofte også kulturhistorisk interessante elementer. Landsbyer, hvor gårdene ikke er udflyttet, er sårbare overfor ændringer i landsbykernens udformning, f.eks. ved huludfyldning og bebyggelse, der overskrider toftegrænserne, samt ændringer i arkitektur, vejforløb og kirkeomgivelser.

Hvor nyanlæg eller ændringer tillades, bør det derfor foregå under hensyntagen til bymiljøets gaderum og arkitektur, samt de karakteristiske butiks- og servicefunktioners fortælleværdi.

Se i øvrigt tema om Landdistrikter og Landsbyer.

Jernbanenettet

Jernbanenettet har været tæt udbygget i Horsens Kommune. Dels løber den jyske længdebane igennem kommunen. Dels har 4 privatbaner haft deres udgangspunkt i Horsens By.

Stationsbyerne, de mindre stationer, trinbrætanlæg og baneforløbet fortæller en meget vigtig historie omkring den trafikale og erhvervsmæssige udvikling i kommunen. 

Horsens by

I den gamle købstad Horsens findes en række kulturmiljøer, der tilsammen fortæller om Horsens By’s historie.

Anlæg ved vandet

Anlæg eller aktiviteter på søterritoriet skal ske under hensyntagen til forhistoriske lokaliteter i kommunens kystvande, herunder samspillet mellem land og hav. Nyanlæg eller aktiviteter, som berører havnemiljøer, fiskerlejer, ladepladser mv., eller bopladser og vrag, skal ske under hensyntagen til disse.

Vandmøller, kraftværker, engvandingsanlæg og dambrug er karakteristiske kulturmiljøer langs vandløb. Hvor nyanlæg eller ændringer tillades, bør det foregå under hensyntagen til bygningernes arkitektur, de teknologihistoriske anlæg og sammenhængen med dæmninger, møllesøer, stemmeværker, sluser, kanaler og jorddamme mv., der er sårbare overfor forfald, terræn- og vandstandsændringer.

Land- og skovbrug

Kulturmiljøer, som er opstået ved opdyrkning, afvanding, tørlægning og plantageanlæg, udgør en betydelig del af de seneste århundreders land- og skovbrugshistorie. Disse miljøer indeholder typiske kulturhistoriske elementer som en-rækkede læhegn, nåletræskulturer, retlinede veje, grøfter, kanaler, pumpestationer samt tjenesteboliger og samlinger af gårde og huse mv. Nyanlæg eller ændringer bør ske under hensyntagen til miljøernes karakteristiske træk.

Anden relevant lovgivning

Mange kulturmiljøer eller kulturhistoriske enkeltelementer er omfattet af fredning eller er beskyttet gennem anden lovgivning, f.eks. Naturbeskyttelsesloven, BygningsfredningslovenMuseumsloven mv. De er ikke nødvendigvis medtaget i udpegningen af kulturmiljøet, men fremgår i stedet af afsnittet om kulturhistoriske bevaringsværdier. Det gælder bl.a. sten- og jorddiger, fredede fortidsminder samt fredede bygninger. Men da enkelte udpegninger ikke varetager den større landskabelige sammenhæng eller sammenhængen mellem flere spredt beliggende fortidsminder, ligger disse også bag udpegningerne af de værdifulde kulturmiljøer.

For udpegning af de kulturhistoriske værdier i det gamle Vejle Amt henvises til publikationerne Kulturmiljøet i Vejle Amt, 2005.

Download Vejle Amts publikation om kulturmiljøer i Horsens Kommune her.

Download Vejle Amts generelle kulturmiljøbeskrivelse her.

Læs også om de udpegede kulturmiljøer på Museum Horsens hjemmeside.

Billedet viser Slaggård Banke.