2.2. Vejnettet

Mål

  • Fremkommeligheden på de primære trafikveje, særligt i Horsens by, skal forbedres. Det betyder, at der i 2030 vil være etableret en sammenhængende ringvejsforbindelse rundt om Horsens by, der både skaber fremkommelighed, forbedrer adgangen til motorvejen og havnen, og leder den gennemkørende trafik uden om midtbyen.

  • Der skal skabes overensstemmelse mellem vejenes indretning og deres klassificering.

  • Horsens midtby og boligområder skal fredeliggøres for gennemkørende trafik.

Retningslinjer

2.2.1. De eksisterende tilslutningsanlæg til motorvej E45 skal forbedres, så afviklingen af trafik til og fra motorvejen forbedres. Ved Horsens S og Horsens N etableres signalanlæg og ved Horsens V bygges krydset om.

2.2.2. Der skal sikres en linjeføring for en ringvejsforbindelse ved Serridslev, som leder den gennemkørende trafik uden om Serridslev by.

2.2.3. Der skal sikres en linjeføring for en ringvejsforbindelse mellem Bollervej og Horsens Havn. Vejforbindelsen skal lede den tunge trafik fra havnen uden om byen og aflaste Bjerrevej og Høegh Guldbergs Gade. En korridor for linjeføringen er vist på kort.

2.2.4. Langmarksvej skal ændres til gennemgående vej mellem Sundvej og Vestergade, med omprofilering, vejforlægning mod vest, etablering af krydsningsfaciliteter og støjafskærmning. Derudover skal fremkommeligheden forbedres ved lukning af sidevejstilslutninger på Langmarksvej og Vestergade samt ved krydsombygninger.

2.2.5. De primære trafikveje i kommunen skal sikre en god fremkommelighed med hurtig og sikker afvikling af den gennemkørende trafik. Dette gøres ved at begrænse antallet af sidevejstilslutninger og overkørsler, samt ved krydsombygninger. De bløde trafikanter adskilles så vidt muligt fra kørebanen med rabat eller kantsten.

2.2.6. På de sekundære trafikveje sikres også en god fremkommelighed, men med mulighed for at etablere sidevejstilslutninger og overkørsler til offentlige formål. I byområder adskilles de bløde trafikanter med cykelsti eller cykelbane.

2.2.7. Af hensyn til de bløde trafikanter i landområderne skal der, arbejdes med at forbedre oversigtsforhold og indretning af egnede veje til 2-1 veje.

2.2.8. Egnede lokalveje skal trafiksikres ved at begrænse muligheden for gennemkørsel og evt. lukke større områder af. Muligheden for at borgere og foreninger, selv kan finansiere trafiksaneringsprojekter på lokalveje, opretholdes, såfremt projekterne godkendes af kommunen og politiet.

Handlinger

  • Horsens Kommune vil lave en overordnet gennemgang af alle signalanlæg i kommunen med henblik på optimering og udbygning.

  • Der skal skabes en god adgang til Campus-området, Godsbanearealet og banegården. Der kan på sigt etableres både nye vejforbindelser og kryds.

Redegørelse

Vejnettet er rygraden i kommunens infrastruktur og har stor betydning for indbyggere og erhvervsliv i Horsens Kommune. Et godt og velfungerende vejnet er med til at understøtte væksten i befolkning og arbejdspladser, og er en forudsætning for, at den kollektive trafik kan fungere optimalt.

Det overordnede vejnet i Horsens Kommune består af E45 og trafikvejene. Motorvej E45 er en statsvej og Vejdirektoratet er myndighed for denne. Vejnettet i kommunen er inddelt i to klasser: Trafikveje og lokalveje, som hver især er underinddelt i primære og sekundære veje.

Primære trafikveje er gennemfartsvej og hovedindfaldsveje, og som forbinder kommunen med de øvrige kommuner og landsdele, samt kommunens byer med hinanden.

Sekundære trafikveje er fordelingsveje, og som indenfor byområderne tjener som fordelingsveje mellem de enkelte delområder i byen, herunder ringveje, som ikke indgår som primære trafikveje.

Primære lokalveje er stamveje i boligområder og veje i erhvervsområder. Disse veje forbinder de enkelte lukkede bolig- og erhvervsområder med hinanden og tilsluttes de sekundære trafikveje.

Sekundære lokalveje er de øvrige veje, herunder boligveje. Disse veje er ofte blinde og forbinder den enkelte bolig med de primære lokalveje.

Denne opdeling kan være svær at gennemskue for trafikanterne, og kombineret med fremkommelighedsproblemer på trafikvejene, er det i dag meget almindeligt, at lokalveje også anvendes af gennemkørende trafik til stor gene og usikkerhed for disses beboere. En opgradering af trafikvejene kombineret med trafiksanering eller vejlukning af (sekundære) lokalveje skal sikre, at vejene i højere grad anvendes i henhold til deres klassificering, som beskrevet ovenfor.

Det skal være attraktivt for den gennemkørende trafik at køre uden om midtbyen. Dette sker ved at etablere en ringvejsforbindelse, hvor fremkommeligheden er i højsæde. Det betyder, at der i de næste år vil ske en ændring af vejstrukturen. Nogle veje vil blive opprioriteret, nogle bliver lukket og nye vil komme til.

Der skal etableres en videreførelse af en ringvejsforbindelse mellem Bollervej og Horsens Havn. Vejforbindelsen skal lede den tunge trafik fra havnen uden om byen og aflaste Bjerrevej og Høegh Guldbergs Gade. Denne linjeføring videreføres fra Kommuneplan 2017. I forbindelse med Trafik 2030 er der screenet og undersøgt ni alternative muligheder.

På trafikveje uden for Horsens by vurderes der generelt set at være en god fremkommelighed, hvor der kun periodevis opstår forsinkelser. I Horsens by og på de større indfaldsveje til Horsens opleves dog fremkommelighedsproblemer i spidstimerne, hvorfor en forbedring af fremkommeligheden her er nødvendig. Som beskrevet under afsnittet om overordnet trafik, forbedres fremkommeligheden bedst ved også at øge andelen af cyklismen og den kollektive trafik, men der ligger også store gevinster i at optimere det eksisterende vejnet. I den kommende planperiode vil udvalgte vejstrækninger derfor blive undersøgt med henblik på forbedring af fremkommeligheden.

Adgangen til parkeringspladser i midtbyen skal være god og direkte. Større parkeringspladser skal have intelligent parkeringsvejvisning og attraktiv placering anlægges ved ankomst til midtbyen, så den parkeringssøgende trafik minimeres. Bilerne skal altså samles i kanten af midtbyen, hvor der skabes gode parkeringsmuligheder til fordel for de lette trafikanter i byens kerne.

Klimasikring tænkes ind i fremtidige vejprojekter for på den måde at geare byen til skybrud og forhøjet vandstand.

Transportkorridor langs E45

For at nedsætte det samlede arealforbrug til fremføring af nationale og regionale strækningsanlæg skal disse placeres i transportkorridorerne langs motorvejens vestlige side. Transportkorridoren er 150 m, målt fra vejens midte. Korridorbredden er valgt som et kompromis mellem den nødvendige plads til fremtidige strækningsanlæg og hensynet til mulighed for yderlige byudvikling langs motorvejen. Det er derfor vigtigt, at strækningsanlæg placeres således, at der sikres plads til eventuelle senere anlæg.

Inden for korridorerne må der ikke ske foranstaltninger, der kan hindre senere etablering af strækningsanlæg. Dette administreres således, at der kun under særlige omstændigheder kan tillades byggeri i korridoren.

Det kan f.eks. være byggeri placeret i ”skyggen” af eksisterende permanente anlæg, så de ikke blokerer korridoren yderligere. Der kan også gives tilladelse til byggeri, som har en midlertidig karakter, og i tilfælde af, at et nybyggeri ledsages af en nedrivning eller en fjernelsesdeklaration for eksisterende byggeri, så den samlede ”skyggevirkning” er uændret.

En tilladelse efter ovennævnte kriterier kan ledsages af vilkår om, at det pågældende anlæg ikke må være til hinder for en eventuel nødvendig ledningsføring i korridoren eller føre til merudgift ved sådanne ledningsanlægs etablering. 

Billedet viser trafik på Bygholm Parkvej.