1.6. Landsbyer og landdistrikter

Mål

Det er Horsens Kommunes overordnede mål at sikre, at landdistrikternes og landsbyernes særlige karakteristika fastholdes.

Landsbyernes rolle som attraktive og bæredygtige bosætningslandsbyer styrkes ved at afgrænse landsbyerne og fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser, som sikrer de landskabelige, arkitektoniske og kulturhistoriske værdier i den enkelte landsby.

Udviklingen af landsbyerne og det åbne land skal ske gennem et gensidigt forpligtende samarbejde mellem kommunen og landsbyerne.

Retningslinjer

1.6.1. Følgende landsbyer er afgrænset i kommuneplanens rammer: Addit, Assendrup, Davding, Elbæk, Eldrup, Elling, Endelave by, Gangsted, Gantrup, Grumstrup, Grædstrup, Haldrup, Kattrup, Lundum, Oens, Ring, Sattrup, Serridslev, Slagballe St., Såby, Tønning, Træden, Tvingstrup, Underup, Vedslet, Vestbirk, Voervadsbro, Vrønding, Ørridslev, Ørskov, Åes og Åstruplund. Der er ikke foretaget en afgrænsning af øvrige samlinger af gårde og huse.

1.6.2. I de afgrænsede landsbyer skal en evt. udbygning med nye boliger ske indenfor landsbyafgrænsningen. Udbygningen skal ske ud fra en helhedsvurdering af landskabelige, arkitektoniske, skalamæssige og kulturhistoriske værdier, så det sikres, at de nye boliger tilpasses den enkelte landsbys karakteristika. Landsbyernes karakteristika er beskrevet i kommuneplanens rammer.

1.6.3. I de afgrænsede landsbyer er der også mulighed for at etablere nye boliger i overflødiggjorte bygninger, hvis de er egnede til boligformål.

1.6.4. I de særligt bevaringsværdige landsbyer Træden, Endelave by, Elling og Haldrup tillades kun ganske få ændringer. Der er udarbejdet bevarende lokalplaner eller er bevarende lokalplaner under udarbejdelse, der beskriver hvilke ændringer, der tillades.

1.6.5. I Elbæk og Vestbirk kan efterskolerne kun udvides efter en samlet detailplanlægning.

1.6.6. Der kan gives tilladelse til at etablere mindre virksomheder i overflødiggjorte bygninger i de afgrænsede landsbyer. Ved tilladelse til etablering af en mindre virksomhed i en landsby, skal det fastlægges, hvor meget virksomheden kan udvide, før kommunen vil kræve, at virksomheden flytter til et velegnet erhvervsområde i byzone.

1.6.7. Der vil ikke blive givet tilladelse til udvidelser ud over 500 m2 af virksomheder, der er etableret lovligt eller etableres i overflødiggjorte bygninger inden for de afgrænsede landsbyer.

Lokalsamfundspolitik

Horsens Byråd vedtog i 2020 en lokalsamfundspolitik, der skal være med til at sikre, at kommunens landsbyer fortsat er attraktive bosætningssteder. Det skal være muligt at leve det gode liv i landsbyer og lokalcenterbyer på lige vilkår med kommunens store byer.

Det betyder, at der skal igangsættes udviklingsinitiativer, der gør det mere attraktivt at bo i oplandet. Landsbyer og lokalcenterbyer skal have bedre muligheder for at samarbejde og dele viden på tværs. Det skal være muligt at tiltrække nye borgere, både gennem kvalitetsudvikling af den eksisterende bygningsmasse og ved etablering af nye boliger.

Der skal være respekt for lokale forhold og traditioner, og der skal ske borgerinddragelse i forhold til udviklingen af oplandet.


Redegørelse

Det overordnede mål er at bidrage til en bæredygtig udvikling i landdistrikterne, så de fortsat bevares og udvikles som attraktive steder at bo, og fungerer som et reelt bosætningsalternativ til de større byer. Samtidig er det vigtigt at fastholde de særlige karakteristika, som den enkelte landsby har, både på grund af de landskabelige, arkitektoniske og kulturhistoriske bevaringsværdier, men også fordi de er med til skabe en attraktiv ramme for livet og fællesskaberne i landsbyerne.

Bosætning på landet tilvælger man typisk på grund af nærheden til natur, fred og ro, sociale netværk og fællesskaber, boliger som er en del af landsbyens særlige sociale og historiske struktur med udsigt over åbne landskaber, og boliger, der ofte er billigere end tilsvarende i byerne. Samtidig ”fravælger” man også til en vis grad nærhed til service, butikker, kulturtilbud, offentlig transport og lignende, da man ikke kan forvente samme grad af offentlig service som i byerne.

Horsens Kommune har ved afgrænsning af landsbyerne i videst muligt omfang taget hensyn til de værdier, forslag og ønsker, som landsbyerne selv har fremlagt. Horsens Kommune vil også fremadrettet udvikle landsbyerne i et tæt og forpligtende samarbejde med landsbyerne.

Landsbyafgrænsning for boligbyggeri

Mulighederne for byggeri ved landsbyer i landzone skal angives ved at afgrænse landsbyerne på kort og fastsætte bestemmelser for byggeri mv. i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning.

Med afgrænsningerne åbnes for opførelsen af boliger i et begrænset omfang i landsbyerne, oftest som huludfyldninger. Der er for de fleste landsbyers vedkommende tale om en samlet mulighed for en boligtilvækst på ca. 5-10% af den eksisterende boligmasse i den enkelte landsby, men det varierer fra den ene landsby til den anden.

En begrænset tilførsel af nye boliger vil på denne måde ikke påvirke landsbyens funktionalitet negativt (dvs. i form af trafikpres på de mindre veje, belastning af forsyningssystemer etc.), og mængden af nye tilflyttere vil ikke skabe udfordringer i forhold til landsbyens eksisterende sociale struktur.

Byggeri inden for de afgrænsede landsbyer

Nye boliger kan kun opføres indenfor landsbyafgrænsningen, og det enkelte hus skal tilpasses til landsbyens skala, arkitektur, gaderum, kulturhistoriske bevaringsværdier og lignende, så de særlige karakteristika ved landsbyen bevares.

Placeringen af de nye boliger skal ske under hensyntagen til den historiske landsbystruktur. Det betyder, at boliger placeret i anden række i forhold til den historisk etablerede landsbygade, samt udstykning af ”koteletgrunde” som udgangspunkt ikke vil blive tilladt. Det kan dog i særlige tilfælde være nødvendigt at give lov til dette, såfremt der ikke er andre muligheder for at bygge inden for landsbyafgrænsningen og det i øvrigt ikke påvirker den historiske landsbystruktur negativt. Det betyder også, at grønne rum inden for landsbyafgrænsningen, dvs. græsklædte og/eller busk/træbevoksede arealer, der har udgjort et grønt rekreativt område eller naturområde for landsbyen i mange år, skal friholdes for bebyggelse. Derudover skal udsigtslinjer, hvor man har en særlig værdifuld udsigt mellem bebyggelsen ud over landskabet udenom landsbyen, bevares og friholdes for bebyggelse.

Landsbyerne er oftest bebyggede med åben-lav boliger mellem de store gårde og husene er typisk placerede i én række på hver side af gaden. Husene er som hovedregel placeret på grundene, så de ligger parallelt med og tæt på ”hovedgaden” i landsbyen. Indgangsfacaden er således orienteret mod ”livet i landsbyen-gaden” til den ene side og havefacaden mod det åbne landskab med marker, skov og natur til den anden.

Undtaget fra denne regel er de huse, der afslutter en landsby. Ofte er disse huse - hvor de topografiske forhold tilsiger det - drejet væk fra landsbygaden, så husene opnår optimal udsigt over landskabet og samtidig fremtræder som landsbyens ”ansigt” udadtil. Husene fungerer på denne måde som naturlige afsluttende bebyggelser af landsbyen.

Den relativt stramme form med længehuse med saddeltag får mange landsbyer til at fremtræde harmonisk og visuelt rolige trods stor variation i bygningens placering, proportion og materialevalg.

Hvor landsbyer ikke fremtræder harmoniske og visuelt rolige, skyldes det ofte en tilfældig sammensat bygningsmasse, med vidt forskellige bygningsformer, såsom traditionelle landsbyhuse sammen med almindelige parcelhuse med lav taghældning, evt. med helvalm, kubiske huse, bjælkehuse, sommerhuse og andre boliger af træ, samt huse med skiftende taghældning og etagehøjder.

De enkelte landsbyers særlige karakteristika er i øvrigt beskrevet i kommuneplanens rammer. Bevaringsværdige bygninger og kulturhistoriske værdier er beskrevet i retningslinjer for Kulturhistorie.

Afgræsning af Voervadsbro

Billedet viser en landsbygade i Sejet.

Billedet viser en landsbygade i Elling.

Ifølge planlovens §11a stk. 7 og stk. 8 skal byvækst, dvs. arealudlæg, der svarer til det forventede behov for ny bymæssig bebyggelse indenfor den 12-årige planperiode, ske i byzone. I landsbyerne er det muligt at meddele enkelte landzonetilladelser til udstykninger og etablering af nye boliger og erhverv mv. som huludfyldninger eller afrunding af landsbyen.

Landsbyafgrænsningen kan skabe en klarhed over, hvor der er udviklingsmuligheder for bolig og erhverv, samtidig med at der tages hensyn til bl.a. natur- og landskabsinteresser samt kulturhistoriske interesser og ønsket om at undgå spredt bebyggelse i det åbne land.

Voervadsbro er blevet afgrænset, så der skabes mulighed for en udbygningsmulighed for landsbyen. Voervadsbro ligger naturskønt, tæt på Gudenåen. Naturområder, landskab og grundvandsinteresser skaber en lang række bindinger i forhold til at kunne lave en større afgrænsning. Afgrænsningen er foretaget, så ny bebyggelse vil komme til at ligge som en naturlig del af den eksisterende landsby. Der vil derfor være den mindst mulige påvirkning af natur-, grundvands- og landskabsinteresser, idet den udbygning, der vil være mulig, vil ske i forbindelse med den bebyggede struktur.

Landsbyafgrænsningen af Voervadsbro sikrer en udviklingsmulighed med en potentiel boligtilvækst på ca. 5-10% af den eksisterende boligmasse. Foruden de allerede udlagte byggegrunde ved Holmekollen sikrer landsbyafgrænsningen plangrundlaget for en etablering af nye boliger ved huludfyldning i den eksisterende landsbybebyggelse eller omdannelse af eksisterende byggeri. Her vurderes det, at der kan etableres ca. 5 nye åben lav boliger eller flere tæt lav boliger såfremt der kan sikres en fornuftig disponering af arealet. 

Ved etablering af alt nyt byggeri er det en forudsætning, at det ikke strider imod anden lovgivning eller beskyttelsesinteresser.

Landskabsinteresser i Voervadsbro

Bevaringsværdigt landskab
Hele landsbyen og dens omkringliggende arealer er udpeget bevaringsværdigt landskab. De bevaringsværdige landskaber skal som udgangspunkt friholdes for byggeri, vejanlæg og tekniske anlæg. Hvis der skal ske byudvikling i kanten af byerne, må oplevelsen af de bevaringsværdige landskaber ikke forringes.

Større sammenhængende landskaber
Hele landsbyen og dens omkringliggende arealer er en del af et større sammenhængende landskab (større uforstyrret landskab). De større sammenhængende landskaber skal som udgangspunkt friholdes for etablering af nye anlæg eller udvidelse af eksisterende anlæg, der slører landskabssammenhængene eller kan påvirke omgivelserne visuelt eller støjmæssigt. Etablering eller udvidelse af anlæg, der ligger tæt på de større sammenhængende landskaber skal så vidt muligt udformes, så de tager hensyn til de større, sammenhængende landskaber.

Geologiske interesser
Hele Voervadsbro og dens omkringliggende arealer ligger indenfor det større geologiske rammeområde for Det Midtjyske Søhøjland som er et geologisk interesseområde der dækker størstedelen af Horsens Kommune.

Hele Voervadsbro og dens omkringliggende arealer er en del af den specifikke geologisk bevaringsværdi for Vissing Kloster området hvor der ses flere eksempler på smeltevandsterrasser fra forskellige strømningsstadier i et afsnit af Gudenådalen. Lokaliteterne er værdifulde for den landskabsgeologiske forskning og bidrager bl.a. til belysning af Søhøjlandets opståen under sidste istid. Derudover er der en specifik geologisk bevaringsværdi ved en større grusgrav nord for Voervadsbro med meget høj forskningsmæssig værdi, fordi man på stedet kan studere den horisontale udbredelse af det tidlige Miocæne kvartssand.

Inden for rammeområderne skal landskabshensyn tillægges stor vægt. Byggeri og anlæg skal derfor placeres og udformes under hensyntagen til landskabets geologiske kvaliteter. Det skal sikres, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og landskabelige sammenhænge ikke forringes.

Naturbeskyttelsesinteresser i Voervadsbro

Naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelseslinjer

En meget stor del af området omkring Voervadsbro er omfattet af naturbeskyttelsesinteresser, som samtidigt også er økologisk forbindelseslinjer.

Det overordnede mål med naturbeskyttelsen er at sikre biodiversiteten i Horsens Kommune. Det betyder, at områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser skal bevares og deres kvalitet skal forbedres. De økologiske forbindelser skal sikre og forbedre mulighederne for det vilde dyre- og planteliv, både ved at bevare eksisterende økologiske forbindelser og ved at skabe nye forbindelser mellem områder med naturværdier, hvor og når det er muligt.

De udpegede områder indeholder udover de beskyttede naturområder og skove en del arealer, der i dag ikke har en høj naturkvalitet, men ligger i halvkultur, og på sigt ved en passende anvendelse og drift kan udvikle sig til natur. Udpegningen forpligter kommunen til hensyntagen i forbindelse med planlægning for eller etablering af nye boliger.

Natura 2000

Størstedelen af området nord for Gudenåvej er del af Natura 2000-område nr. 48, Salten Å, Salten Langsø, Mossø, søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå. Ved ændringer i området skal der tages særlige hensyn til områdets udpegning. Ændringer udenfor Natura 2000-områder skal ligeledes vurderes i forhold til evt. påvirkning indenfor Natura 2000-området.

Horsens Kommune vurderer, at etablering af et begrænset antal nye boliger indenfor eller udenfor Natura 2000-området som udgangspunkt er mulig uden at Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag (naturtyper eller arter) påvirkes negativt. Miljøstyrelsen, som er planmyndighed for Natura 2000-planer kan dog i det konkrete tilfælde vurdere, at etableringen af nye boliger eller erhverv indenfor Natura 2000-området er uforenelig med områdets udpegning.

Grønt Danmarkskort
De udpegede områder med særlige naturbeskyttelsesområder og potentielle naturområder samt de udpegede økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser indgår som en del af Grønt Danmarkskort.

Inden for Grønt Danmarkskort skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge bevares og om muligt forbedres. Indenfor Grønt Danmarkskort vil Horsens Kommune prioritere indsatser, der bevarer og udvikler biodiversitet og sikrer spredningsmuligheder for de mest truede dyre- og plantearter højest.

Lavbundsarealer
Der går et strøg af lavtliggende arealer gennem området og der er udpegede lavbundsarealer ved Springbjerg Mose med nordvest og syd for byen langs Gudenåen. Lavbundsarealer er lavtliggende områder, hvor der naturligt samles vand. For at sikre, at lavbundsarealerne kan genoprettes med naturlige vandforhold, er der i Kommuneplan 2021-2033 en retningslinje om, at der ikke må bygges indenfor lavbundsområdeudpegningen. Hvis det er nødvendigt at placere bygninger eller tekniske anlæg indenfor et lavbundsområde skal disse udformes således, at det stadigt er muligt at genskabe naturlige hydrologi i området.

Skovbyggelinje
Størstedelen af området i og omkring Voervadsbro er omfattet af en skovbyggelinjer. Private skove over 20 ha og samtlige offentlige skove afsætter en 300 m bred skovbyggelinje, hvor man ikke ønsker byggeri og lign. pga. de landskabelige forhold (indblik og udblik) og de biologiske forhold. Etablering af nye boliger vil kræve, at skovbyggelinjen reduceres eller at der dispenseres fra den.

Sø- og åbeskyttelseslinjer
For at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder for dyre- og planteliv er der en sø- eller åbeskyttelseslinje på 150 m fra visse søer og vandløb. Den vestlige del af Voervadsbro og området omkring er omfattet af søbeskyttelselinje på fra Nedenskov sø. Den centrale del af landsbyen og området omkring Gudenåen er omfattet af åbeskyttelseslinje fra Gudenåen. Inden for beskyttelseszonerne må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet.

Grundvandsinteresser i Voervadsbro

Den vestlige og sydlige del af området, herunder Vissinggård Funkisby ligger inden for OSD, NFI og indvindingsopland til Voervadsbro Vandværk. Der er tale om et meget sårbart grundvandsmagasin, beliggende terrænnært. Område er meget sårbart overfor forurening på grund af et begrænset lerdække og flere steder ingen lerdække. Inden for området ligger Voervadsbro Vandværk som har to vandboringer med boringsnære beskyttelsesområder. Boringer viser, at der er sand fra terræn og ned til hvor der hvor boringerne er filtersat. Da grundvandsstrømningsretningen er fra syd/sydvest mod nord og dermed i retning af Gudenåen, vurderes området syd/sydvest for vandværket at være sårbart idet store dele af området ligger direkte opstrøms vandværkets boringer. Det nære område omkring vandværket er meget sårbart overfor byggeri. Udlæg til nye boliger skal som udgangspunkt placeres uden for vandværkets indvindingsopland, på grund af grundvandsmagasinets sårbarhed og nærhed på terræn.

Kulturhistoriske interesser i Voervadsbro
Værdifuldt kulturmiljø
Området langs Gudenåen er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, da der er en koncentration af stenalderbopladser langs Gudenåens vestre bred. Området ved Nørreskov og Vissinggård Funkisby er ligeledes udpeget for at beskytte fortælleværdien om landbrug, skovbrug og fabriksmiljø (emulgatorfabrik, hønseri, savværk og landbrug mv.) etableret i 1915-1920.

Kulturhistoriske bevaringsværdier
Området ved Voervadsbro rummer mange fredede fortidsminder fra Oldtiden. Inden for landsbyen ligger to kulturhistoriske bevaringsværdier i form af fredede rundhøje fra oldtiden.

Synlige fredede fortidsminder er beskyttet af en fortidsmindebeskyttelseszone på 100 meter fra fortidsmindets ydergrænse. I beskyttelseszonen for det fredede fortidsminder gælder der en streng beskyttelse hvor både byggeri, tilplantning og gravearbejde skal undgås. Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer, herunder at sikre indsyn til og udsyn fra fortidsminderne.

Den vestlige del af område (vest for Ådalen) er udpeget kulturarvsarealer hvor der er en væsentlig arkæologisk bevaringsværdi under jorden. De udpegede kulturarvsarealer vidner blandt andet om, at der er væsentlige fortidsminder i et område, og at det kan være hensigtsmæssigt at revurdere anlægsarbejdet, så fortidsminderne bevares på stedet.

Fredninger 

Fredninger efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 gennemføres til varetagelse af naturbeskyttelseslovens formål, bl.a. beskyttelse af naturen med dens bestand af vilde dyr og planter og deres levesteder. Fredninger kan også begrundes med landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige, undervisningsmæssige og rekreative værdier.

Hvis et fredet område støder op til eller går ind over en landsby, hvor der ønskes ændringer af bebyggelsen, må det i hvert enkelt tilfælde vurderes, om fredningens formål og de konkrete bestemmelser, der gælder for den pågældende fredning, åbner mulighed for det ønskede. Dispensationssager ligger hos Fredningsnævnet.

En del af området nord for Gudenåvej og øst for Vilholtvej er omfattet af arealfredning, Arealer ved Gudenåen mellem Voervadsbro og Vilholt. Arealfredningen nord for Gudenåvej har til formål at bevare områdets biologiske, geologiske og landskabelige værdier. Det ligger uden for Horsens Kommunes sædvanlige praksis at anbefale byggeri.

Et område syd for Gudenåvej og vest for Gudenåen er omfattet af en deklarationsfredning.

Træden, Endelave by, Elling og Haldrup

I landsbyerne Træden, Endelave by og Haldrup er der udarbejdet bevarende lokalplaner, og i Elling er en bevarende lokalplan under udarbejdelse. Lokalplanerne fastlægger helt præcist, hvilke ændringer i form af til-, om- og nybyggeri, der kan tillades. Lokalplanerne ligger til grund for sagsbehandlingen i disse landsbyer.

Nye boliger i overflødiggjorte bygninger

I nogle landsbyer findes bygningsanlæg, f.eks. institutioner eller gårde, der er udformet og lokaliseret på en måde, der gør den velegnet til ombygning til boligformål, eksempelvis som tæt-lavt byggeri svarende til række-kædehuse med begrænset grund- og haveareal. En sådan bosætningsmulighed kan være en kvalitativ styrkelse af et landsbysamfund, fordi den tæt-lave byggeform kan være særlig relevant for ældre, enlige og helt unge borgere der således kan få en passende bolig i den lokale landsby, hvor de føler sig tilknyttet.

Hvis et nedlagt landbrug eller en institution ønskes anvendt til boligformål, er det vigtigt at fastholde de bygningsmæssige klassiske formtræk med længehuse og sadeltag.

Boliger uden for afgrænsede landsbyer/i det åbne land

Uden for de afgrænsede landsbyer og i det åbne land, kan der kun etableres boliger i overensstemmelse med planlovens landzonebestemmelser.

Bosætningslandsbyer

Landsbyerne Sejet og Hansted er gennem lokalplanlægning overført til byzone, og reguleres efter lokalplanerne. De indgår derfor ikke i retningslinjetemaet Landdistrikter og Landsbyer.

Erhverv i landsbyerne

Der er flere eksempler på etablering af erhvervsvirksomheder i overflødiggjorte bygninger i landsbyer, hvor myndigheden (ofte kommunen) for sent har gjort virksomhedsejeren/investor opmærksom på det uheldige i, at en virksomhed, der vokser, kan påvirke landsbyens trafik- og vejstruktur, forurene miljøet, påvirke de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier negativt og derfor modvirker en bæredygtig udvikling af landsbyen.

Af hensyn til både virksomheder og landsbyerne vil der derfor ikke blive givet tilladelse til udvidelser af virksomhederne udover de 500 m2 tilbygning, som planloven åbner mulighed for at etablere uden landzonetilladelse. Virksomheder, der har behov for større udvidelser henvises i stedet til et velegnet erhvervsområde i byzone.

Kortet viser afgrænsningen af Voervadsbro.