1.1. Byudvikling

Mål

  • Byudvikling er en konsekvens af, at Horsens Kommune vokser. Byudviklingen skal også anvendes som et middel til at sikre, at kommunen vokser i fremtiden. Horsens Kommune ønsker at sætte fokus på byudviklingens muligheder og konsekvenser gennem en helhedsorienteret planlægning.
  • Byudviklingen i Horsens Kommune skal derfor ske med omtanke, ansvarlighed og kvalitet, for at sikre, at kommunen i fremtiden bliver et endnu mere attraktivt sted at bosætte sig, etablere virksomhed, uddanne sig – og at investere i. Det betyder:
    • at byudviklingen skal ses i et langsigtet perspektiv frem mod 2050,
    • at der vælges bæredygtige og cirkulære løsninger, der er langtidsholdbare og ansvarlige,
    • at der er gode muligheder for byudvikling i både kommunens Hovedby, Centerby og Lokalcenterbyer
    • at byudvikling sker med hensyn til, at arealressourcerne er begrænsede,
    • at byudviklingen sker med respekt for den lokale identitet, de eksisterende bymæssige og landskabelige kvaliteter, den placeres i sammenhæng med,
    • at byudviklingen afspejler en mangfoldig kommune med boliger til alle, og boligområder, der danner rammen om en god og tryg hverdag,
    • at byudviklingen skaber attraktive fysiske rammer for erhvervslivet,
    • at rekreation, motion, natur og biodiversitet tænkes ind som naturlige elementer i byudviklingen,
    • at klimatilpasning tænkes ind i byudviklingen som et rekreativt element, der tilfører byen nye værdier,
    • at en optimal trafikafvikling- og sikkerhed for alle trafikanter er grundlaget for byudvikling.
  • Byudviklingen i Horsens Kommune skal både ske ved byvækst, ved byomdannelse og ved byfortætning.

Strategi for Cirkulær Økonomi 2020-2023

Strategien, der er vedtaget i 2020, har som et langsigtet mål, at udvikling af områder og kvarterer er båret af en rød tråd, som medfører at planlægning og salg af kommuna­le arealer sker med afsæt i et grønt og cirkulært grundlag. Det betyder bl.a., at den fysiske udvikling fremover skal være endnu mere præget af høj kvalitet, langtidsholdbar og helhedsorienteret planlægning.

Et af de vigtigste redskaber i forhold til en bæredygtig og cirkulær by er arbejdet med fortætning og byomdannelse, som en bevidst bære­dygtig strategi. Byomdannelse med fokus på bæredygtighed, herun­der byfortætning er en forudsætning for, at Horsens Kommune kan rykke på dagsordenen ift. cirkulær økonomi. Derfor er der i strategien et delmål om, at der udarbejdes bydelspla­ner, der beskriver de stedbundne identiteter og kvaliteter, der skal danne grundlag for den fremtidige fysiske udvikling med henblik på mere bevaring af eksisterende byggeri, som et vigtigt element i en bæredygtig byudvikling.

Strategien sætter bl.a. også som konkrete delmål, at Horsens Kommune i fremtiden bygge­modner parcelhusområder, der er forberedt til cirkulært byggeri ift. forsyning og infrastruk­tur, samt at der udarbejdes vision og hovedgreb forud for planlægning for større byudviklingsområder, hvor der tages højde for, at byudviklin­gen sker efter cirkulære principper.

DK 2020

I november 2020 tilsluttede Horsens Kommune sig DK2020. Kommunen har derved forpligtet sig til at udvikle en lokal klimahandlingsplan, der lever op til Parisaftalens målsætninger, både hvad angår reduktion i udledning af drivhusgasser og tilpasning til klimaforandringerne. 

Det betyder, at Horsens Kommune skal være netto nul-udledende af drivhusgasser inden 2050. Det betyder også, at Horsens Kommune skal vise, hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringerne.

Det vil også sige, at kommunen kommer til at arbejde med den samme standard for klimaplanlægning, som anvendes af nogle af verdens største og mest ambitiøse byer inden for den grønne dagsorden – de såkaldte C40-byer.

Parterne bag DK2020 er Realdania, KL, de fem regioner, C40 Cities og CONCITO. 66 danske kommuner deltager i samarbejdet.

Arkitekturpolitik

Arkitekturpolitikken, der er udformet som et dialogværktøj, sætter rammen for den gode dialog om, hvordan udviklingen kan ske med fokus på sundhed, bæredygtighed og kvalitet – med andre ord hvordan der skabes de bedste rum for mennesker.

Målet er, at dialogen skal skabe projekter, der forbedrer byen eller et konkret sted. Stedet skal opleves bedre for de mennesker, der lever deres hverdagsliv her, og i det hele taget styrke hele Horsens.

Politikken realiseres ved at arbejde i følgende tre skalatrin:

  • Styrk hele Horsens handler om at understøtte de store sammenhænge samt de perspektiver, der især skal sikre, at kommunen vokser med kvalitet. Projekter skal fremvise en forståelse af byens og stedets DNA.
  • Vær en god nabo zoomer ind på kvarterets og områdets kvaliteter og de sammenhænge, der skal sikre, at alle projekter forstår og bygger med stedets kvaliteter og skaber merværdi i forhold til både stedet og naboerne.
  • Byg til hverdagslivet ser projektet i øjenhøjde med de mennesker, som skal bruge stedet og sikrer, at projektet leverer de bedst mulige rammer for menneskene samt understøtter et bæredygtigt og sundt hverdagsliv.

Projekternes forskellighed betyder dog, at alle projekter skal vurderes ud fra sine egne præmisser. Afhængig af det enkelte projekt vil nogle punkter derfor være mere relevante at fremhæve i dialogen end andre.

Dialogværktøjet er således ikke en facitliste, men derimod et værktøj, der skal sætte rammen for dialogen mellem kommune, bygherrer, borgere og investorer.

Retningslinjer

1.1.1. Kommuneplanen skal sikre, at der ikke udlægges større arealer til byudvikling, end der forventes at blive brug for i planperioden. Udlæg af arealer til byudvikling skal være begrundet med faktiske behov for bolig- og erhvervsudbygning.

1.1.2. Byudviklingen skal støtte op om kommunens bymønster og hovedstrukturbillede – læs mere i Hovedstrukturen.

1.1.3. Der skal tænkes multifunktionalitet ind i byudviklingen. På nye arealer til byudvikling skal der udover byfunktionen også være plads til klimatilpasning, rekreation og biodiversitet.

1.1.4. Byudvikling skal ske med respekt for det landskab og den by/bydel, den placeres i.

1.1.5. Ved byudvikling skal der planlægges for mangfoldighed. Det vil sige, at der skal planlægges for blandede bykvarterer, for boliger til alle og for forskellige boligtypologier.

1.1.6. Der skal planlægges for robuste erhvervsområder, der både sikrer udviklingsmuligheder og forebygger miljøkonflikter.

1.1.7. Byudvikling skal tage udgangspunkt i, at der kan opnås en god trafikafvikling- og sikkerhed for hele det område, det placeres i.


Redegørelse

Horsens Kommune oplever stor befolkningstilvækst og der skal findes plads til alle de nye borgere. Pladsen begynder at blive trang – og det alene betyder, at vi er nødt til at planlægge anderledes end hidtil. Tiden er inde til at skifte taktik, så vi ikke længere planlægger for knopskydninger og mindre byudvidelser i kanten af byen.

Denne planlægningsmetode medfører, at byudviklingen vil blive dyr på den lange bane f.eks. i forhold til den eksisterende infrastruktur og offentlig service, der overbelastes og slides ned, når der bygges uden på. Samtidig kommer byen og bydelene til at hænge dårligere sammen, fordi de mindre udvidelser sjældent tilpasses til den eksisterende by.

Fremover skal planlægningen tænkes langsigtet og kvalitativt, så der opnås langtidsholdbare løsninger. Samtidig kan en langsigtet og helhedsorienteret planlægning skabe oversigt og fælles mål for, hvordan Horsens Kommune skal udvikle sig. Det er med til at skabe klarhed og ikke mindst sikkerhed for dem, som ønsker at investere i Horsens Kommune. Den langsigtede planlægning er helt nødvendigt for at sikre, at Horsens Kommune fortsætter med at være et attraktivt sted at bosætte sig og investere i. Derfor bliver der også i Hovedstrukturen kigget frem mod Horsens 2050.

Den store tilvækst i befolkningen gør, at vi er nødt til at tænke byudviklingen på flere måder, fordi vi har et begrænset areal at byudvikle på. Derfor fokuserer vi både på byvækst, byomdannelse og byfortætning for at skabe god og kvalitativ plads til borgere, virksomheder, institutioner, natur, infrastruktur osv. Der er derfor lavet retningslinjer for, hvordan vi håndterer byvækst, byudvikling og byfortætning på en kvalitativ og bæredygtig måde.

Bæredygtig byudvikling drejer sig om mange forhold (tæthed i byen, forureningsfrie og genanvendelige materialevalg, hensyntagen til støjfølsom arealanvendelse, bolignære grønne områder, miljøbeskyttelse, sikring af drikkevandsområder, minimering af motoriseret trafik m.m.).

Bæredygtig byudvikling er også at lokalisere nye boliger og arbejdspladser, så der sikres mulighed for gode alternative transportmuligheder til bilen. Derfor skal flere boliger og arbejdspladser primært placeres centralt i forhold til banegården og busterminalen og andre kollektive transportforbindelser. Det er også vigtigt, at der i lokalplanlægningen indarbejdes hensyn til natur og miljø, landskab og rekreative interesser.

Den kvalitative udvikling af byerne sker gennem den byfornyelse, områdefornyelse, byomdannelse og byfortætning, der finder sted i disse år. Havnearealerne på Nordhavnen overgår i disse år fra havneerhverv til en ny bydel med blandede byfunktioner. Bymidten i Horsens planlægges og udvikles til en egentlig urban bymidte.

De offentlige rum i byerne og bydelene skal sikres et kvalitetsløft gennem en kvalitativ og helhedsorienteret planlægning.

Samtidig er der dog brug for nye arealer til byvækst, til nye boliger, detailhandel, offentlige funktioner, rekreative områder og erhverv i byens periferi. Der er derfor udpeget arealer til byvækst ved en del af kommunens Lokalcenterbyer og Horsens. Her er det også vigtigt at arbejde med kvalitet, der skaber nye attraktive bydele, og med at skabe gode sammenhænge mellem den eksisterende og den nye by.

Byudvikling og bymønster

Kommunen er inddelt i 3 zoner: byzone, landzone og sommerhusområder. Byzone omfatter den eksisterende bebyggelse i næsten alle kommunens byer, men som udgangspunkt ikke landsbyerne.

I Horsens kommune er Hovedbyen Horsens, Centerbyen Brædstrup, de 8 af de 9 Lokalcenterbyer samt to Landsbyer i byzone. Det drejer sig om Horsens, Brædstrup, Hovedgård, Egebjerg, Østbirk, Gedved, Lund, Hatting, Søvind, Nim og landsbyerne Sejet og Hansted, der ligger i byzone. Lokalcenterbyen Sdr. Vissing ligger i landzone og skal overføres til byzone, hvis der skal ske yderligere byudvikling i byen.

Horsens er kommunens største by, Hovedby og vækstdynamo. Derudover har alle de øvrige byer vidt forskellige niveauer af service, handel og forsyning.

 

 

Byvækst: Kommuneplanen udlægger arealer til forskellige former for byudvikling som f.eks. nye boligområder, erhvervsområder og områder til offentlige formål, detailhandel osv. Det er i Hovedbyen og Lokalcenterbyerne den egentlige byudvikling skal foregå, da det er her servicefaciliteterne ligger. Når der udlægges nye arealer, der kan overføres til byzone kaldes det for byvækst – og byen vokser i areal.

Byomdannelse: Udover arealer til ny byvækst er der i nogle af kommunens byer også behov for at finde nye anvendelser til eksisterende byområder. Det kan f.eks. være erhvervsområder, hvor virksomhederne er lukket, flyttet eller lignende, eller områder hvor dette kan forventes at ske. Dette kaldes for byomdannelse.

Byfortætning: Derudover er der mulighed for i den eksisterende by at bygge nyt ved at fortætte, så der f.eks. bygges højere og tættere. På den måde bliver der plads til flere funktioner i den eksisterende by. Dette kan også være med til at skabe mere byliv. Dette kaldes byfortætning.

  • Horsens
  • Brædstrup
  • Egebjerg
  • Hovedgård
  • Gedved
  • Lund
  • Østbirk
  • Hatting
  • Søvind
  • Nim
  • Sejet (landsby i byzone)
  • Hansted (landsby i byzone)

Sdr. Vissing er lokalcenterby, men ligger i landzone

 

 

By Indbyggertal 
Horsens 59.449
Brædstrup 3.637
Egebjerg 2.960
Lund 2.423
Gedved 2.302
Hovedgård 2.258
Østbirk 2.223
Hatting 1.733
Søvind 1.053
Nim 734
Sønder Vissing 437

Tabellen viser indbyggertal i hovedbyen Horsens , centerbyen Brædstrup og lokalcenterbyerne pr. 1. januar 2020. Kilde: Danmarks Statistik, BY1

Opgørelse af bruttobehov til ny byudvikling

Horsens Kommunes Befolkningsprognose 2020 viser, at indbyggertallet i kommunen forventes at stige fra 92.201 personer primo 2021 til 103.433 personer primo 2033. Dette svarer til en samlet stigning i indbyggertallet på 11.232 personer eller 12,2 %. Til sammenligning forventes der ifølge Danmarks Statistik i samme periode en stigning i indbyggertallet på 4,4 % på landsplan.

Der er derfor ingen tvivl om, at Horsens Kommune vokser, hvilket også afspejler sig i den aktuelle efterspørgsel på nye arealer til byudvikling. Der er derfor behov for at se på muligheden for at udlægge mere areal til byudvikling i Kommuneplan 2021-2033.

Forventet behov for boliger i planperioden

Bruttobehovet for nye boliger i planperioden er beregnet på baggrund af et gennemsnit af boligbyggeriet i perioden fra 2013 til 2020, hvilket vurderes at give et realistisk billede af den store befolkningstilvækst og byggeaktivitet, som Horsens Kommune har oplevet i de seneste år.

I perioden 2013 til 2020 er der i alt opført 4.295 boliger i Horsens Kommune, hvilket svarer til et gennemsnit på ca. 537 boliger om året. Med udgangspunkt i en forventet fortsat stor befolkningstilvækst og et stort antal byggede boliger i de sidste tre år, vurderes det, at bruttobehovet for boliger de næste 12 år skal sættes til 550 boliger pr. år i planperioden. Det vil sige et samlet bruttobehov på 6.600 boliger i planperioden.

Opgørelse af eksisterende rummelighed til boliger

Den eksisterende boligrummelighed er opgjort oktober 2020. I rummeligheden er medregnet kommuneplanlagte boligarealer, lokalplanlagte boligarealer samt byggemodnede boligarealer, der endnu ikke er udnyttet.

Dertil er rummeligheden i udpegede potentielle byomdannelsesområder medregnet, ud fra en vurdering af antal boliger i kendte omdannelsesprojekter.

Det forventes, at en del af rummeligheden vil være udnyttet, inden Kommuneplan 2021-2033 er endeligt vedtaget.

Rummeligheden i den gældende Kommuneplan 2017 er opgjort til 4.546 boliger, jf. tabel 1.1.3.

By/Bydel Åben-lav Tæt-lav Etageboliger Antal boliger  Areal HA
Horsens Midtby 0 0 1193 1193 13,1
Horsens Øst 8 0 0 8 0,7
Stensballe 55 50 20 125 11,2
Horsens Nord-Vest 50 150 350 550 20
Horsens Syd-Vest 82 0 0 82 6,9
Horsens Syd 152 150 26 328 39,9
Horsens Syd-Øst 35 14 80 129 6,8
Horsens Nord 30 200 270 500 66
Brædstrup 176 199 30 405 38,2
Hatting 133 83 0 216 28,1
Lund 100 40 0 140 14,6
Egebjerg 35 29 0 64 7,8
Gedved 40 70 18 128 9,4
Hovedgård 89 71 28 188 19,6
Søvind* 5 0 0 5 0,5
Østbirk 166 119 0 285 25,3
Nim 89 99 0 188 19,4
Sdr. Vissing* 12 0 0 12 2,2
I alt 1.257 1.274 2.015 4.546 329,7

Tabel 1.1.3. Tabellen viser opgørelse af boligrummelighed i Kommuneplan 2017-2029. Kilde: Horsens Kommune.

* Søvind og Sdr. Vissing har stagnerende befolkningstal. Derfor regnes der kun rummelighed for lokalplanlagte og byggemodnede grunde, i overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens vejledning for byvækst.

 

 

År Forventet indbyggertal
2020 90.994
2021 92.201
2022 93.293
2023 94.382
2024 95.498
2025 96.437
2026 97.399
2027 98.394
2028 99.336
2029 100.263
2030 101.134
2031 101.927
2032 102.700
2033 103.433

Tabel 1.1.1. Tabellen viser den forventede befolkningsudvikling fra 2020 til 2033. Kilde: Befolkningsprognose 2020, Horsens Kommune og COWI

Opførelsesår Antal opførte boliger
2013 388
2014 276
2015 375
2016 306
2017 409
2018 623
2019 713
2020 1.205
I alt 4.295

Tabel 1.1.2. Tabellen viser antal opførte boliger i Horsens kommune i årene 2013 til 2020. Kilde: Horsens Kommune, opgørelse af nye boliger

Behov for udlæg af nye boligområder

På baggrund af opgørelse af det forventede behov for nye boliger i planperioden og den opgjorte rummelighed i Kommuneplan 2017-2029 vurderes det, at der er et behov for at udlægge nye arealer til ca. 2.100 boliger i den planperiode, som Kommuneplan 2021-2033 dækker.

Der udlægges i Kommuneplan 2021-2033 nye arealer til byvækst og byomdannelse, der vurderes at kunne rumme ca. 1.460 boliger. Da der løbende er mange projekter for byudvikling – både i form af byvækst og byomdannelse -  i Horsens Kommune, vurderes det, at der skal være en buffer i rummeligheden, der skaber plads til at tage nogle af disse nye projekter ind i kommuneplanlægningen i løbet af planperioden.

Forventet behov for erhvervsareal i planperioden

Bruttobehovet for nye erhvervsarealer i planperioden er beregnet på baggrund af et gennemsnit af erhvervsbyggeriet i perioden fra 2016 til 2020 – en periode, der samlet giver et realistisk billede af erhvervsbyggeriet i Horsens Kommune.

Fra 2016 til 2020 blev der i rammeområder, der er udlagt til erhvervsformål i kommuneplanen opført 98.121 m2 byggeri, svarende til ca. 9,8 ha. Det svarer til et gennemsnit på ca. 2 ha byggeri om året. På den baggrund vurderes det, at der vil blive opført 2 ha erhvervsbyggeri hvert år i planperioden, svarende til i alt 24 ha erhvervsbyggeri.

Bebyggelsesprocenten i langt de fleste rammeområder til erhverv i Horsens Kommune er fastsat til 50 %. Denne bebyggelsesprocent er derfor anvendt til beregning af det fremtidige behov. Det vurderes således, at der i planperioden vil være et bruttobehov for erhvervsareal på 48 ha.

Opgørelse af eksisterende rummelighed til erhverv

Den eksisterende erhvervsrummelighed er opgjort oktober 2020. I rummeligheden er medregnet kommuneplanlagte erhvervsarealer og lokalplanlagte erhvervsarealer, der endnu ikke er udnyttet.

Rummeligheden i den gældende Kommuneplan 2017 er opgjort til 359,5 ha, med en byggemulighed på ca. 177 ha erhvervsbyggeri.

Behov for udlæg af nye erhvervsområder

Med en eksisterende rummelighed på 359,5 ha rammelagte erhvervsområder og et forventet behov for 48 ha i planperioden, kan der ikke udlægges mere areal til erhverv i Kommuneplan 2021-2033, medmindre der kan foretages en omfordeling af allerede udlagte erhvervsarealer, i overensstemmelse med planlovens § 11a stk. 6.

By/Byde Estimeret byggemulighed, HA Estimeret ubebygget erhvervsareal, HA
Horsens Midtby 0 0
Horsens Øst 0 0
Horsens Nord-vest 8,6 7,2
Horsens Syd-vest 13,5 27
Horsens Syd 24 40
Horsens Syd-øst 0 0
Horsens Nord 0 0
Stensballe 0 0
Brædstrup 1,2 3,1
Hatting 1,6 3,2
Lund 30,75 61,5
Egebjerg 22,1 73,7
Gedved 43,7 87,5
Hovedgård 11,9 23,9
Søvind 0,45 0,9
Østbirk 19,1 30,9
Nim 0,35 0,6
Sdr. Vissing 0 0
I alt 177,25 359,5

Tabel 1.1.6. Tabellen viser opmåling af ubebyggede erhvervsarealer i Kommuneplan 2017-2029. Kilde: Horsens Kommune.

 

 

Kommuneplan 2021-2033 Estimeret behov for boliger
Pr. år 550
I 12 års planperiode 6.600

Tabel 1.1.4. Tabellen viser Horsens Kommunes beregning af behov for nye boliger

Opførelsesår

Opført erhvervsbyggeri i udlagte rammer til erhverv i Kommuneplan 2017, m2
2016 5.691
2017 5.146
2018 15.198
2019 56.132
2020 15.954
I alt 98.121

Tabel 1.1.5. Tabellen viser en opgørelse af opført erhvervsbyggeri i årene 2016 til 2020. Kilde: Horsens Kommune

Omfordeling af erhvervsarealer

Det vurderes, at der er et aktuelt behov for omfordeling, idet Horsens Kommune ønsker at udnytte den nære beliggenhed til motorvej E45 samt tilgængelighed til tilslutningsanlæg til motorvej E45 til placering af transport- og logistikvirksomheder bedre, end det sker i dag.

Dette skyldes blandt andet, at der er etableret nyt tilslutningsanlæg 56b, hvor der er planer om at etablere en direkte forbindelsesvej til erhvervsområdet Vega i Lund. Dette åbner mulighed for at inddrage et nyt erhvervsareal syd for Vega, med direkte adgang til motorvejsnettet. Det vil sikre en optimal udnyttelse af den infrastrukturinvestering, der er foretaget i tilslutningsanlægget.

Samtidig forventes de øvrige tilslutningsanlæg i Horsens kommune at blive udbygget og forbedret i forbindelse med en udvidelse af motorvej E45 til 6 spor. Dette åbner mulighed for en bedre udnyttelse af tilslutningsanlæg 55 Horsens nord, hvor der kan etableres et nyt erhvervsområde umiddelbart nord for tilslutningsanlægget, med en bedre og mere direkte tilgængelighed til motorvejen.

Med Kommuneplan 2021-2033 foretages der derfor en omfordeling af udlagte rammer til erhvervsformål til formål med nye og bedre beliggende arealer til erhvervsformål. Omfordelingen fremgår af tabel 1.1.7.

Rammeområde 32ER04 har været udlagt som erhvervsområde gennem længere tid, uden at det har været taget i brug. Der er ikke udarbejdet lokalplan for rammeområdet, der ligger i landzone, bortset fra ca. 7.000 m2 i det syd-østligste hjørne. Derfor vurderes det, at den del af rammeområdet, der ligger længst fra tilslutningsanlæg til motorvej E45 bør tages ud af kommuneplanen, til fordel for nye udlæg med en placering, der er efterspørgsel på, også tæt på motorvej og tilslutningsanlæg. Det vurderes, at der skal tages 44,6 ha ud af rammeområdet. Der udlægges ikke nye rammer for arealet.

Det vurderes, at rammeområde 33ER06 bedre vil kunne anvendes til rekreative formål og vil kunne indgå naturligt i rammeområde 33RE02. Det vil danne en grøn buffer mellem erhvervsområdet Nova og Gedved by. Derfor vurderes det, at rammeområdet skal tages ud af kommuneplanen. Der skal være opmærksomhed på, at rammeområdet er omfattet af lokalplan 12-2007, der udlægger det til erhvervsformål, lettere industri, lager og værkstedsvirksomhed, service- og forretningsvirksomhed, samt boliger (bestyrer- og portnerboliger) i tilknytning til den enkelte virksomhed.

 

 

Erhvervsarealer, der tages ud af kommuneplanen Størrelse på areal
Del af rammeområde 32ER04 44,6 ha
Rammeområde 33ER06 7 ha
I alt 51,6 ha
Nyt erhvervsareal, der tages med i kommuneplanen Størrelse på areal
Lund, syd for Vega 11,3 ha
Gedved, Østbirkvej syd 31,6 ha
Horsens syd, Erhvervsbyvej 1,1 ha
Hovedgård, Gl. Aarhusvej 1 ha
I alt 45 ha

Tabel 1.1.7. Tabellen viser omfordeling af erhvervsarealer i Kommuneplan 2021-2033.

Grundvandsbeskyttelse i byudviklingsområder 

Det er væsentligt, at byudviklingen tager hensyn til drikkevandsinteresserne. Byvæksten skal derfor tilgodese de overordnede hensyn til beskyttelsen af grundvandet under byen. Så vidt muligt skal der ske en adskillelse af områder, der tjener til indvindingsformål og områderne til byudvikling. Flere byer i kommunen er omfattet af udpegningen til områder med særlige drikkevandsinteresser.

For at sikre disse interesser, er der udarbejdet en grundvandsredegørelse for hele Horsens Kommune. Grundvandsredegørelsen sikrer, at vurderingerne og arealudlæggene fortages på et oplyst og dokumenteret grundlag. Derudover er der udarbejdet en supplerende grundvandsredegørelse for de nye udviklingsområder, hvor der er grundvandsinteresser. Redegørelsen vurderer, om der vil være en neutral påvirkning af grundvandet, eller om der er behov for tekniske tiltag i forbindelse med lokalplanlægning. 

Læs mere om grundvandsredegørelserne i retningslinjer for Grundvand.

Klimatilpasning

Klimatilpasning kommer til at fylde meget i fremtidens planlægning. Derfor skal der udarbejdes en overordnet struktur for håndtering af hverdagsregn og ekstrem regn, inden der planlægges for større sammenhængende områder til byudvikling, hvad enten det drejer sig om byvækst eller byomdannelse.

I forbindelse med lokalplanlægning af både eksisterende og nye byområder skal bygherre redegøre for grundvandsforhold samt håndtering af hverdagsregn og ekstrem regn ved udarbejdelse af en vandhåndteringsplan. Regnvand skal håndteres uden at gøre skade på bygninger og infrastrukturanlæg i lokalplanen og i op- og nedstrøms liggende områder.

Ved byvækst, byomdannelse og ændret anvendelse eller disponering af et område skal befæstelsesgraden, der er angivet i spildevandsplanen overholdes. Hvis det er nødvendigt at overskride befæstelsesgraden, skal det overskydende regnvand håndteres på grunden ved nedsivning eller fordampning, eller alternativt forsinkes og eventuelt renses inden det ledes til recipient.

Billedet viser byvækst i Hovedgård.