Bebyggelsestyper

Åben-lav boligbebyggelse er én fritliggende beboelsesbygning med maks. to boligenheder adskilt med vandrette lejlighedsskel. Åben-lav boligbebyggelse er parcelhuse eller villaer, der enten kan være opført som et énfamilieshus eller som et tofamilieshus med vandret skel.

Ved fritliggende forstås, at boligenheden ikke er sammenhængende med en anden boligenhed eller integreret bygningsdel som f.eks. en garage, carport, udhus eller lignende der ligger under samme tagkonstruktion som beboelsesbygningen jf. bygningsreglementet.

Åben-lav boligbebyggelse har som udgangspunkt en minimum grundstørrelse på mindst 700 m² og en bebyggelsesprocent på 30. I ældre lokalplaner og byplanvedtægter kan der dog fremgå en anden bebyggelsesprocent som er juridisk gældende.

Åben-lav boliger på små grunde

Boligbebyggelsen er fritliggende boliger som ved almindelige åben-lav boligbebyggelse, men med grundstørrelse og bebyggelsesprocent som er sammenlignelige med tæt lav boligbebyggelse. Vi bruger kun denne bebyggelsestype, når der er foretaget en helhedsvurdering, der konkluderer, at der kan opnås en god bokvalitet og krav til bebyggelsens udformning, -grundstørrelse og -bebyggelsesprocent m.m. fremgår specifikt af en lokalplan.

Tæt-lav boligbebyggelse er som udgangspunkt helt eller delvist sammenbyggede énfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gårdhavehuse og lignende tæt/lav bebyggelser adskilt med lodrette lejlighedsskel.

Sammenbygningen kan ske mellem boligenheder eller med en integreret bygningsdel som f.eks. en garage, carport eller lign., der ligger under samme tag som beboelsesbygningen, jf. bygningsreglementet.

Sammenbygningerne udføres som udgangspunkt med en længde på mindst 3,0 meter.

Tæt-lav boligbebyggelser giver mulighed for at skabe boligområder, der adskiller sig fra områder med åben-lav boligbebyggelse ved, at bebyggelsen er sammenhængende og fremstår homogen f.eks. ved en ensartethed i udformning og/eller materialer.

Grunde til tæt lav boligbebyggelse har generelt en bebyggelsesprocent på højst 40.

Når der bliver opført mere end et énfamilieshus på en ejendom/matrikel, skal bebyggelsen opføres og anbringes, så hver boligenhed med tilhørende grundareal skal kunne udstykkes til en selvstændig ejendom med lovlig adgang (jf. byggelovens § 10a).

Dobbelthuse

Et dobbelthus er én beboelsesbygning med to selvstændige boligenheder som er helt eller delvist sammenbyggede og adskilt af et lodret lejlighedsskel, dvs. at boligenhederne er placeret ved siden af hinanden. Sammenbygningen kan ske mellem de to boligenheder eller med en integreret bygningsdel som f.eks. en garage, carport eller lign. der ligger under samme tagkonstruktion som beboelsesbygningen, jf. bygningsreglementet.

Et dobbelthus er at betragte som to sammenbyggede énfamiliehuse. Et dobbelthus kan være udformet, så det fremstår som ét hus eller som to sammenbyggede huse.

Et dobbelthus er altid indrettet sådan, at adgangen til hver af de to boligenheder er adskilt.

Rækkehuse, kædehuse, klynge- eller gårdhavehuse

Når tre énfamiliehuse eller flere er helt eller delvist bygget sammen i en række, forskudt linje eller klynge/gruppe og er adskilt af et lodret lejlighedsskel mellem boligenhederne, er der tale om rækkehuse, kædehuse, klynge- eller gårdhavehuse.

Etageboligbebyggelse en beboelsesbygning i to etager eller flere med 3 boligenheder eller flere adskilt af vandret og/eller lodret skel.

Énfamilieshus og tofamiliehus

Et énfamiliehus indeholder én selvstændig boligenhed. Når der er tale om et énfamiliehus på en grund, er der som udgangspunkt tale om et fritliggende énfamiliehus, som ikke deler lejlighedsskel med andre énfamiliehuse (eller andre typer huse, bortset fra garager, skure og lign. udhusbygninger).

Et fritliggende énfamiliehus kan være udformet på mange måder. I et almindeligt villakvarter vil et fritliggende énfamiliehus typisk være udført med én eller to etager. Hvis bygningen er i mere end én etage, kan det enten være stueplan med udnyttelig tagetage (1 ½ etage) eller to fuldt udbyggede etager. Der kan derudover være kælder, som i nogle tilfælde er delvist hævet over terræn.

Et tofamiliehus er én bygning med to selvstændige boligenheder, som er adskilt af et vandret lejlighedsskel, dvs. at boligenhederne er placeret ovenpå hinanden.

Et tofamiliehus kan være indrettet sådan, at adgangen til de to boligenheder er den samme, f.eks. ved en fælles trappeopgang. Adgangen til hver af de to boligenheder kan også være adskilt.

Etagebebyggelse

Både i rammebestemmelserne og retningslinjerne er der krav til arbejdet med etagebebyggelser og høje huse i Horsens Kommune. Der er i retningslinjerne for høje huse udpeget områder, hvor der kan placeres høje huse over 6 etager (dvs. 7 etager og derover). Derudover gælder følgende rammebestemmelser for alle nye etagebebyggelser i Horsens Kommune:

Stedet

  • Ved byggeri nær bevaringsværdig bebyggelse skal ny bebyggelse understøtte historie- og identitetsbærende træk.
  • Stueetager skal forholde sig til gaden, indeholde markerede indgangspartier og generelt være detaljerede, åbne og inviterende i udformningen. Facader må ikke være afblændede.
  • Altangange tillades ikke mod gader.

Dagslys

  • Lysberegninger for dagslys i boliger skal udføres på forlangende.
  • Bebyggelsen skal så vidt muligt indrettes, således at der er direkte solindfald i boligernes opholdsrum hen over dagen.
  • Alle boliger skal som udgangspunkt have lysindtag fra minimum to sider.
  • Udendørs opholdsarealer skal indrettes, så der er sol og gode lysforhold i dagtimerne.

Udsyn og indblik

  • Ved nybyggeri skal der så vidt muligt tilvejebringes et godt udsyn fra boliger - ved tæt byggeri kan der arbejdes med karnapper, hjørnevinduer eller vinduer, der går til gulv.
  • Indblik fra nyt byggeri mod eksisterende boligers private, udendørs opholdsarealer skal reduceres ved afværgeforanstaltninger.

Vind/mikroklima

  • Ved ønske om høj bebyggelse, kan der kræves vindstudier, der skal belyse bebyggelsens påvirkning af de omkringliggende uderum.
  • Der kan kræves iværksat afværgeforanstaltninger, hvis vind forårsaget af ny bebyggelse påvirker uderummene negativt.

Støj

  • Bygninger skal så vidt muligt placeres og orienteres i forhold til støjkilder, således at støj i boligen og på udendørs opholdsarealer minimeres.
  • Udendørs opholdsarealer skal indrettes, således at støj på arealerne minimeres mest muligt.
  • De mest støjende aktiviteter på udearealer bør placeres længst væk fra boligerne og parkering i gårdrum undgås.
  • Der skal være mulighed for at etablere støjbelastede altaner som supplement til udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdierne er overholdt.

Se også retningslinjer for Støjbelastede arealer.

 

Klik på billedet for at se det i stort format.