3. Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer

Horsens Kommunes areal udgør ca. 521 km² og har i 2020 90.966 indbyggere (Danmarks statistik), hvilket gør Horsens Kommune til den 12. største kommune i Danmark. Opgørelser over befolkningsudviklingen samt prognoser for Horsens Kommune viser, at befolkningstallet er stigende, og indbyggertallet forventes at stige til 103.433 personer i 2033.

Mod sydvest grænser kommunen op til Hedensted og Ikast-Brande Kommuner, mod nord til Silkeborg og Skanderborg Kommuner, samt mod øst til Odder Kommune, Horsens Fjord og Kattegat.

Boliger, arbejdspladser og servicefunktioner er koncentreret i Horsens by, som med ca. 60.000 indbyggere er kommunens klart største by. I kommuneplanen åbnes mulighed for byudvikling i forskellige typer af bysamfund, men rollefordelingen mellem byerne fastholdes med udgangspunkt i et stærkt centrum med Horsens som hovedby og lokale fællesskaber med Brædstrup som centerby suppleret af ni lokalcenterbyer. Det åbne land rummer væsentlige natur-, kultur-, og landskabelige værdier, samt infrastruktur og landbrug.

I det følgende beskrives miljøstatus og målsætninger som referenceramme for miljøvurderingen, og de nationale interesser som den overordnede ramme for kommuneplanlægningen.

3.1 Nationale interesser

Erhvervsstyrelsens "Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen" beskriver de nationale hensyn, som skal varetages i den kommunale planlægning. Omfanget af nationale interesser i kommuneplanlægningen er indsnævret og præciseret med henblik på at give kommunalbestyrelserne større frihed og klarere rammer for den fysiske planlægning.

Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at kommunerne har overtaget ansvaret for at sikre, at der ikke udlægges mere areal til byvækst, end der er behov for i den 12-årige planperiode. Temaet om byvækst indgår derfor ikke længere som national interesse i kommuneplanlægningen.

3.1.1 Vækst- og erhvervsudvikling

Det er en national interesse, at der er tilstrækkelige arealer til at sikre grundlag for en betydelig og lønsom fødevareproduktion, og at landbrug sikres vækst- og udviklingsmuligheder. Den kommunale planlægning skal sikre, at der udpeges områder, hvor der er mulighed for placering af store husdyrbrug, og at der udpeges positivområder, som er særligt egnede til lokalisering af store husdyrproduktioner, samt at der ved nye arealudlæg til byformål tages højde for tilstrækkelig afstand til landbrugsejendomme.

3.1.2 Natur og Miljø

På naturområdet er det en national interesse, at arealanvendelsen afvejer hensynet til natur og miljø, herunder menneskers levevilkår og bevarelsen af dyre- og plantelivet. Den kommunale planlægning skal med udpegning af Grønt Danmarkskort sikre en forstærket indsats for større og sammenhængende naturområder i overensstemmelse med beskyttelseshensyn og bestemmelser for de internationale naturbeskyttelsesområder og internationalt beskyttede arter, samt udpegning af lavbundsarealer, herunder arealer, der potentielt er egnede til genopretning som vådområder.

Det en desuden en national interesse at sikre rent og rigeligt drikkevand, og at den danske drikkevandsforsyning i dag og fremover er baseret på indvinding af grundvand. Den kommunale planlægning skal derfor friholde områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD for virksomhedstyper eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Desuden skal den kommunale planlægning søge at friholde boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til almene vandforsyninger for udlæg af nye arealer til en arealanvendelse, der medfører øget fare for forurening af grundvandet.

Det er en national interesse, at alle kommuner udpeger områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, og at kommuneplanen indeholder retningslinjer for etablering af afværgeforanstaltninger. Den kommunale planlægning skal indeholde retningslinjer om udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse og erosion, og for etablering af afværgeforanstaltninger, samt risikoområder der skal friholdes for bebyggelse eller sikres mod oversvømmelse.

Det er også en national interesse, at kommuneplanerne understøtter skovlovens formål om at forøge skovarealet og målet i Danmarks Nationale Skovprogram fra 2002[3] om, at ”skovlandskaber skal dække 20-25 procent af Danmarks areal i løbet af en trægeneration (80-100 år)”. Det medfører, at kommunerne som udgangspunkt skal sikre nye erstatningsskovrejsningsområder, hvis de eksisterende skovrejsningsområder reduceres, så den samlede udstrækning af arealet med skovrejsningsområder i en kommune så vidt muligt fastholdes.

[3] Skov- og Naturstyrelsen (2002): Danmarks nationale skovprogram.

3.1.3 Kulturarv og Landskaber

Det er en national interesse, at planlægningen af det åbne land er med til at sikre, at de værdifulde landskaber bevares, herunder at de åbne kyster og geologiske værdier fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsværdi. Landskabet, og særligt de bevaringsværdige landskaber, bør som udgangspunkt friholdes for byggeri og tekniske anlæg af hensyn til den landskabelige oplevelse. Det er også vigtigt, at der i benyttelsen af det åbne land generelt er fokus på, hvordan nye elementer udformes og placeres, så de kan bidrage til den landskabelige oplevelse.

Det er en national interesse, at det i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder gælder, at landets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængig af kystnærhed, og at de åbne danske kyster bevares. Den kommunale planlægning skal udpege udviklingsområder i kommuneplanen i overensstemmelse med de udviklingsområder, som er udpeget i landsplandirektiv herom og skal sikre, at der i kystnærhedszonen uden for udviklingsområderne kun kan inddrages nye arealer i byzone og planlægges for arealer i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Det er en national interesse, at kommunerne sammen med de kulturhistoriske museer skaber et overblik over bevaringsværdier fra oldtiden til i dag og udvælger de væsentlige værdier, som skal sikres gennem udpegning i kommuneplanlægningen enten som kulturmiljøer eller som bevaringsværdige bygninger. For de udpegede kulturmiljøer er det vigtigt, at det enkelte kulturmiljøs bevaringsværdier beskrives.

3.1.4 Hensyn til nationale og regionale anlæg

Det er en national interesse, at der sker en koordinering mellem den kommunale og den statslige transportplanlægning, og at kommuneplanlægningen udarbejdes under hensyn til den overordnede infrastruktur. Den kommunale planlægning skal sikre, at byudviklingen sker så det understøtter de statslige investeringer i transportinfrastruktur. Byer, hvor der sker byvækst, udpeges i kommuneplanen (bymønster) på baggrund af samlede overvejelser om udnyttelse af allerede foretagne investeringer i eksisterende infrastruktur og offentlig service samt forudsætninger om nødvendig ny infrastruktur.

3.2 Natur

Naturområderne er beskyttede, fordi de har været i stærk tilbagegang i det danske landskab i de sidste mange år. Områderne er vigtige levesteder for mange planter og dyr, deriblandt sårbare og truede arter. Den danske natur har været i tilbagegang i forhold til areal og i forhold til kvalitet.

Den markante tilbagegang for den danske natur gennem de sidste 100 år har ført til politiske og administrative anstrengelser for at regulere den menneskelige påvirkning. Det er blandt andet sket ved at lovgive om naturbeskyttelse. Naturbeskyttelse handler om at beskytte landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for at bevare dyre- og plantelivet.

Danmark har underskrevet biodiversitetskonventionen og er dermed forpligtet til have en national biodiversitetsstrategi. Danmark har endvidere tilsluttet sig FN's og EU's mål om at standse tilbagegangen af biodiversiteten og dens økosystemer inden 2020. Grundlaget for den danske indsats på naturområdet, og i forhold til at nå 2020-biodiversitetsmålene, findes i den eksisterende lovgivning, som i vidt omfang bygger på EU-lovgivning. Indsatsen for naturen i Natura 2000-områderne er rygraden i den nationale naturindsats.

Figur 3-1: Natura 2000-områder (Miljøstyrelsen, 2020).

De mest værdifulde naturområder indgår i Natura 2000-områder, der er udpeget af staten i medfør af EU’s habitatdirektiv for at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter i hele EU. I Horsens Kommune findes fem udpegede områder, som i en international, europæisk eller dansk sammenhæng er vigtige af hensyn til biodiversiteten. Det drejer sig om Natura 2000-områderne, der er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og naturarter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. De fem områder er:

  • Horsens Fjord, havet øst for Endelave (N56)
  • Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå (N52)
  • Yding Skov og Ejer Skov (N54)
  • Bygholm Ådal (N236)
  • Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov (N53)

Principperne for beskyttelsen af Natura 2000-områder er at undgå forringelse af naturtyperne og betydelige forstyrrelser for dyre- og plantearterne i udpegningsgrundlaget, så der opretholdes en gunstig bevaringsstatus. Aktiviteter, der kan påvirke Natura 2000 områderne, kræver forudgående tilladelse.

En række plante- og dyrearter er strengt beskyttede i henhold til EU-habitatdirektivets artikel 12 – de såkaldte ”Bilag IV-arter”, for hvilke der er en særlig beskyttelse. Bilag IV-arterne er beskyttede både i og udenfor Natura 2000-områderne, og har ofte § 3-beskyttet natur som levested. I Horsens Kommune er der bl.a. registreret flere paddearter og flagermusarter samt odder.

Principperne for beskyttelsen er, at der må ikke gives tilladelser eller vedtages planer mv., der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for visse dyrearter, de såkaldte bilag IV-arter, i deres naturlige udbredelsesområder. Ved vurderingen kan der lægges en bred, økologisk betragtning af yngle- og rasteområder til grund (den såkaldte økologiske funktionalitet).

Derudover bidrager en række love på naturområdet og administrationen heraf til Danmarks biodiversitetsindsat. Udover de internationale naturbeskyttelsesområder, rummer Horsens Kommune således mange andre naturområder og -værdier i form af moser, enge, strandenge, heder, overdrev, vandløb og søer. Naturområderne omfatter bl.a. ca. 500 ha beskyttede søer, ca. 400 km vandløb og mere end 4.000 ha med forskellige naturbiotoper (eng, mose, overdrev mv.), fordelt på ca. 3.800 lokaliteter.

3.3 Vand

Miljøstyrelsen har på baggrund af en kortlægning af grundvandsforekomsterne udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og områder med drikkevandsinteresser (OD), samt følsomme indvindingsområder (FI) og indsatsområder (IO) i hele landet. I Horsens Kommune er cirka 40 % af det samlede areal udpeget som områder med drikkevandsinteresser. Foruden de særlige drikkevandsområder udpeges indvindingsoplande til de almene vandværker samt boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for vandværkernes drikkevandsboringer.

Grundvandskortlægningen danner baggrunden for kommunernes efterfølgende arbejde med indsatsplaner for beskyttelse af grundvandsressourcerne. Statens kortlægning blev afsluttet i 2015 og kommunerne er fortsat i gang med at udarbejde indsatsplaner for drikkevandsvandsbeskyttelse. Inden for OSD har staten desuden udpeget områder, som er særligt sårbare over for forurening, og hvor der sker stor grundvandsdannelse.

Grundvandsressourcen inden for OSD vurderes at være tilstrækkelig til at opfylde behovet for drikkevand – også i fremtiden.

I forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2017-2029 er der udarbejdet en grundvandsredegørelse for alle kommunens OSD-områder og indvindingsoplande. I forbindelse med Kommuneplan 2021-2033 er der udarbejdet en supplerende grundvandsredegørelse med analyse og planlægningsmæssig begrundelse for udlæg af nye byudviklingsområder.

Figur 3-2: Grundvandsinteresser og -beskyttelse (Miljøstyrelsen, 2020).

3.4 Landskab

Arealressourcen er begrænset og landskabet er generelt præget af korte afstande og med relativt små terrænforskelle. Ændringer i anvendelsen og etablering af byggeri, infrastruktur og andre anlæg har betydning for landskabsoplevelsen og selv mindre forandringer af landskabet kan få betydning for mange mennesker.

Landskabet i Horsens Kommune består geologisk set af istidernes aflejringer, skabt og formet under flere gletsjerfremstød, som resulterede i et frugtbart bakket landskab, gennemskåret af dale og en fjord. Siden istiden er dette landskab blevet påvirket af indvandret flora og fauna og især af menneskelig aktivitet, og det fremstår i dag som et komplekst og detaljerigt kulturlandskab.

Landskabet i Horsens Kommune rummer store forskelle på tværs af kommunen. Både fra nord til syd og fra øst til vest. Landskabets variationer og sammenhænge er afspejlet i landskabets bærende landskabstræk, der på forskellig vis formidler landskabets mange fortællinger om landskabets geologi og kulturhistorie.

De landskabelige bevaringsværdier knytter sig til de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af høj kvalitet, og planlægningen er rettet mod bevaring af de værdifulde landskaber og landskabselementer, som f.eks. åse, dale, bakker og kystområder. Hertil kommer de uforstyrrede landskaber − uberørt af byudvikling og tekniske anlæg.

Der planlægges overordnet for, at de bevaringsværdige landskaber, der rummer en historie og en kvalitet, bør sikres på en måde, så beboere og turister har mulighed for at opleve dem. Målet er at bevare og sikre de bevaringsværdige landskaber, så der fortsat er mulighed for at opleve smukke og egnskarakteristiske landskaber af høj kvalitet eller landskaber, som er særligt upåvirkede af indgreb.

Figur 3-3: Bevaringsværdige og større sammenhængende landskaber (Kommuneplan 2017), samt kystnærhedszonen (Miljøstyrelsen, 2020).

Som optakt til Kommuneplan 2021-2033 er der udarbejdet en samlet landskabsanalyse for Horsens Kommune som grundlag for en revision af både de bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber.

Det er en national interesse, at kystnærhedszonen uden for udviklingsområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af nærhed til kysten, og hovedsigtet er, at de åbne kyster fortsat kan udgøre en væsentlig naturværdi og landskabelig værdi. Kravene til planlægning i de kystnære dele af byzonerne handler især om den måde, som byudviklingen finder sted på. Her er der opstillet en række hensyn som planlægningen skal varetage, så ny bebyggelse indpasses i den helhed, som udgøres af den eksisterende bebyggelse og det omgivende landskab. Dele af landskabet er også beskyttet af fredninger og naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer.

Landbrug, råstofindvinding og andre erhverv, der har landskabet som arbejdsplads, er også i fremtiden meget væsentlige for Horsens Kommune, men er også medvirkende til at ændre landskabet over tid. Overgangen mellem landskabet og byerne får en vigtig rolle i planlægningen, og afhængigt af landskabskarakteren skal værdierne i det bynære landskab prioriteres i planlægningen.

Naturen og landskabet er som andre steder præget af den kulturelle og erhvervsmæssige udvikling igennem tiderne. Skove, plantebælter og marker i jordbrugsmæssig drift præger stadig det åbne land. De mange forskellige landskabstyper rummer samtidigt store rekreative muligheder.

3.5 Befolkning

Horsens er geografisk placeret mellem Aarhus mod nord og Trekantområdet mod syd, som en central del af vækstcenteret i den østjyske region. Den indbyrdes forbundenhed til Aarhus og til nabokommunerne har stor betydning for udviklingen og Horsens Kommune deltager i det strategiske samarbejde i Business Region Aarhus[4], der er et samarbejde mellem 12 østjyske kommuner om at skabe vækst og arbejdspladser i Østjylland.

Befolkningstallet i Horsens Kommune har været og er fortsat stigende. Siden 2008 har kommunen haft en befolkningstilvækst på 10.100 indbyggere svarende til over 13 %, og prognosen viser, at denne stigning vil fortsætte med cirka samme takt frem mod 2033.

[4] Business Region Aarhus består af Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Viborg og Aarhus Kommuner.

Materielle goder (detailhandel og klimatilpasning)

Materielle goder handler om den miljømæssige/funktionelle påvirkning af natur- og menneskeskabte goder, dvs. tilgængelighed til og muligheden for at udnytte fysiske goder og ressourcer.

Detailhandel
Horsens er kommunens naturlige hovedby i forhold til butiksudbud og øvrige tilbud. Det er målet at fastholde byen som et stærkt og dynamisk center med et levende og attraktivt bymiljø.

Udviklingen i Horsens svarer til landstendensen, hvor der er blevet færre butikker, og den enkelte butik samtidigt er blevet større – her er det især butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer, der trækker gennemsnittet op. Horsens Kommune har fortsat et mindre overskud på handelsbalancen og omsætningen i detailhandlen er steget med samme takt som befolkningsudviklingen.

Med en forventet fortsat befolkningstilvækst er der et naturligt udgangspunkt for at udvikle detailhandlen i hele kommunen. Økonomiske forandringer, ændret forbrugeradfærd og ny teknologi er nogle af de drivkræfter, som vil forandre detailhandlen afgørende i de kommende år. Det er især internethandel, samt den relativt korte vej til Aarhus med Midtbyens store udbud, som forventes at påvirke detailhandelen i Horsens.

Der er udarbejdet en detailhandelsanalyse, som kortlægger de eksisterende butiksarealer, og sammenligner den samlede omsætning med det forventede forbrug for kommunens indbyggere. Analysen peger på, at der ikke er behov for store nye udlæg til detailhandel i kommuneplanen, men at der kan være behov for justering af den eksisterende struktur, bl.a. med øget koncentration i den nordlige del af Horsens bymidte (område A).

Klimatilpasning
Klimaet ændrer sig og i Danmark forventes det i korte træk at betyde mere nedbør i vinterhalvåret, mens sommerhalvåret vil blive tørrere, men med flere kraftige og intense regnskyl og skybrud. Samtidig vil vandstanden i havene stige gradvist, og mere ekstreme vejrforhold vil betyde flere stormflod- og skybrudshændelser.

Klimaændringer er en udfordring for både den eksisterende arealanvendelse og for kommende dispositioner af arealer.

Fremtidens klima vil forandre sig, og Danmark forventes derfor fremover at opleve mere voldsomt vejr, der kan betyde flere oversvømmelser og mere kysterosion som følge af øgede regnvandsmængder, vandstandsstigninger og flere storme. Håndtering af klimaforandringerne medfører behov for nye løsninger, der kan mindske konsekvenserne for borgere, erhvervsliv og naturen.

Løsningerne kan tage udgangspunkt i en ændret indretning af byer, så der kan indgå multifunktionelle løsninger for infrastruktur, byudvikling og rekreative områder, så de f.eks. både kan håndtere regnvand og have et rekreativt formål og ved at der på samme tid arbejdes med både større tæthed og større åbenhed i byerne.

Menneskers sundhed

Menneskers sundhed handler om miljøets påvirkning af individet, dvs. menneskers mulighed for at opretholde en tilfredsstillende sundhedstilstand.

Støjpåvirkning
Hensyn til støj, lugt og luft indgår som vigtige parametre i forhold til byvækst og byomdannelse, og når forskellige miljøfølsomme funktioner etableres, eller når der er behov for udvidelse og omstilling af virksomheder.

Mange mennesker oplever støj som en af de største miljøbelastninger i byerne, men også uden for byerne giver støj anledning til gener både i forhold til boliger og i forhold til natur- og landskabeligt værdifulde områder.

Kommuneplanen indeholder bestemmelser vedrørende støj, der svarer til Miljøstyrelsens vejledende normer og krav. Bestemmelserne udstikker rammerne for, at der i detailplanlægningen (lokalplaner mm.), i forbindelse med enkelttilladelser til bebyggelse og ved miljøgodkendelse fastlægges støjniveauer og eventuelt stilles krav til indretninger, der kan dæmpe støjen fra trafik, jernbane og virksomheder.

Rekreation og fritid
Horsens Kommune har en varieret natur med fjord, skov, søer og ådale i et skiftende landskab. Disse værdier udgør en betydelig ressource, som der skal værnes om, men som også kan udnyttes til at skabe mere natur, flere rekreative muligheder, mere sundhed og flere oplevelser.

Naturen er rum for rekreation og motion, hvor nærheden og attraktionsværdi gør det til det lette valg for alle borgere, med potentiale for i endnu større omfang at gøre naturen tilgængelig som rum for oplevelser.

Adgang til rekreation, motion, fritidsfaciliteter og grønne områder i og omkring byerne er et vigtigt aspekt for sundhed, som påvirkes af kommuneplanlægningen. Horsens Kommune ønsker gennem styrket formidling at udbrede kendskabet til de rekreative områder, der findes inden for og uden for bygrænsen – herunder skal adgangen til naturen og friluftsområder øges. Målet er, at flere skal lidt mere ud i de rekreative tilbud end de plejer og at udeliv bliver en naturlig del af hverdagen.

3.6 Kulturarv

De kulturhistoriske bevaringsværdier knytter sig til de fysiske spor i landskabet, der hver for sig eller tilsammen fortæller noget væsentligt om regionens, egnens eller lokalområdets historie.

En del af de kulturhistoriske spor og elementer er beskyttet direkte gennem lovgivningen. Det drejer sig f.eks. om sten- og jorddiger, fortidsminder og de nærmeste kirkeomgivelser. Andre spor og elementer er beskyttet gennem fredninger.

Kommuneplanen udpeger kulturmiljøer med særligt velbevarede og synlige kulturhistoriske spor. Kommuneplanens retningslinjer skal sikre, at der ved ønsker om byggeri, anlæg og ændret anvendelse altid sker en konkret vurdering i forhold til de kulturhistoriske værdier, herunder omgivelserne hvorfra de kan opleves eller blive påvirket. I udpegningen er der lagt vægt på bevaringsværdige kulturmiljøer med egnskarakteristiske eller særlige kulturhistoriske træk samt koncentrationer af kulturspor, som i sammenhæng beskriver en historisk periode eller forløb både i by og på land.

De kulturhistoriske værdier er under pres blandt andet på grund af ønsker om at opføre byggeri eller tekniske anlæg. Det betyder i flere tilfælde, at værdifulde historiske spor er i fare for at gå tabt eller blive ødelagt.

Horsens Kommune rummer en række værdifulde kulturmiljøer og kulturspor, herunder kirker, herre-, hoved- og proprietærgårde samt landsbyer og mindre bymiljøer. I den gamle købstad Horsens findes en række kulturmiljøer, der tilsammen, fortæller om Horsens bys historie.

Figur 3-5: Kulturmiljøer og kirkeomgivelser (Kommuneplan 2017).

Kirkerne og deres placering i landskabet er en vigtig del af kulturlandskabet. Kirkernes nære omgivelser er omfattet af en kirkebyggelinje på 300 meter og omkring mange kirker er der endvidere kirkeomgivelsesfredninger - der også kaldes Exner-fredninger - som til formål at sikre kirkernes synlighed i landskabet og i landsbyerne. Kirkens fjernere omgivelser, hvori kirken opfattes som en markant bygning, er med kommuneplanerne udpeget som bevaringsværdige kirkeomgivelser, hvor hensynet til kirken skal varetages ved byggeri, anlæg mv. eller anden bebyggelsesmæssige forandring.

3.7 0-alternativ

Den miljøstatus, som beskrevet ovenfor, udgør en beskrivelse af miljøtilstanden ved referencescenariet (0-alternativet) og udgør dermed en referenceramme for beskrivelsen af de potentielle konsekvenser ved gennemførelse af planforslaget.

Miljøvurderingens 0-alternativ fastlægges som den situation, hvor forslag til ny kommuneplan ikke vedtages og plangrundlaget i Kommuneplan 2017 (med tillæg) videreføres.

Der forventes ikke udarbejdet alternative kommuneplanforslag, og derfor forventes der ikke umiddelbart opstillet og vurderet andre alternativer.
0-alternativet medtages i miljøvurderingen som referenceramme for at kunne sammenholde konsekvenserne af en udvikling, uden vedtagelse af forslag til ny kommuneplan.