/**/
  • Forside /
  • Tillæg /
  • Fordebat /
  • KOPI - Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for boliger ved Provstlund IV i Lund (1)

KOPI - Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for boliger ved Provstlund IV i Lund

Vi har brug for dine idéer og forslag til planlægningen for et eksisterende erhvervsområde syd for Hattingvej

Horsens Kommune ønsker at styrke rammevilkårene i erhvervsområdet syd for Hattingvej for produktionsvirksomheder og virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Formålet er dels at sikre virksomhedernes drifts- og udvidelsesmuligheder i fremtiden og for at forebygge sameksistens med blødere anvendelser ude for planområdet.

Planlægningen for erhvervsområdet sker gennem et tillæg til kommuneplanen og et ny lokalplan.

Vi vil gerne høre dine bemærkninger til planlægningen, og indkalder derfor ideer og forslag forud for kommune- og lokalplanlægningen for erhvervsområdet.

Hovedspørgsmålene for den forestående planlægning er:

  • Oplever produktionsvirksomheder eller virksomheder med særlige beliggenhedskarv udfordringer i mødet med anvendelser i området i dag?
  • Har produktionsvirksomheder og virksomheder med særlige beliggenhedskrav planer om udvidelser i virksomhedens fysiske rammer?
  • Har virksomheden særlige produktionsvilkår, som har betydning for f.ek.s bygningers udformning?
  • Hvad er vigtigt i forhold til områdets udtryk mod Hattingvej og Schüttesvej?
  • Hvad skal der til for at erhvervsområdet får en pæn og inviterende fremtoning, som styrker områdets image og samlede udtryk?
  • Er der andre forhold, som vi bør være opmærksomme på?

Baggrunden for, at vi indkalder idéer og forslag til planlægningen er, at vi inddrager nye arealer til byudvikling, der ikke er meldt ud i Planstrategi 2015. Derfor foretager vi en såkaldt foroffentlighed med indkaldelse af idéer og forslag, inden vi går i gang med planlægningen. Det sker efter planlovens § 23c. Samtidig vil vi gerne give flest mulige borgere mulighed for at komme med kommentarer til hvilke forhold og interesser vi skal være opmærksomme på i planlægningen for området.

Økonomi- og Erhvervsudvalget har godkendt, at der sættes gang i planlægningen.

Formålet med planlægningen er, at området ikke er omfattet af en lokalplan, som akn danne det rette grundlag for at administrere området og dets udvikling. Her er i sær fokus på at skabe de rette rammebetingelser for produktionsvirksomheder og virksomheder med særlige beliggenhedskrav.

Kommuneplanen udpeger den vestlige del af erhvervsområdet til virksomheder med særlige beliggenhedskrav og en konsekvenszone omkring virksomehderne. Inden for konsekvenszonen, mår der ikke etbleres anvendelser, som kan hindre virksomhedernes drift. Det kan f.eks. være kontorformål.

Konsekvensområdet udlægges med en afstand på 500 meter omkring områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Konsekvensområdet skal friholdes for forureningsfølsom anvendelse, indtil der er foretaget undersøgelse som dokumenterer, at miljøforholdende er acceptable i området. For at sikre bedst mulige rammevilkår for virksomhederne og sameksistens med boligområder øst for erhvervsområdet og kolonihaver syd for erhvervsområdet, foreslår Horsens Kommune, at planlægningen undersøger muligheden for zonering inden for konsekvensområdet.

Zonering betder konkret en inddeling af erhvervsområdet, så forurenende og mindre forurende aktiviteter adskilles, så der bliver en passende afstand mellem de mest forurenende virksomheder og f. eks. boligområder.

Konkret i erhvervsområdet vil virksomheder i de tungeste virksomhedsklasser kunne etablere sig mod vest, mens virksomheder i lavere miljøklasser, som ikke belaster områder med følsom anvendelse, kunne etableres sig mod syd og øst i området. Det kan f.eks. være lettere industri og butikker til særligt pladskrævende varegrupper som fx salg af tømmer, støtter bygningsmaterialer, biler og lignende.

Kortbilag
Kortbilaget viser området, som er udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav og konsekvenszonen omkring området.

Det område, som reguleres med lokalplanen er vist med sort omrids.

Du kan trykke på kortene for at se dem i en større udgave.

Planprocessen
Første led i planlægningsprocessen er denne foroffentlighedsperiode, hvor interesserede borgere, foreninger og myndigheder har mulighed for at komme med ideer og forslag til den videre planlægning. Herefter bliver der udarbejdet et forslag til ét kommuneplantillæg til Horsens Kommuneplan 2017 der sætter rammerne for lokalplanlægningen. Der vil sideløbende med kommuneplantillægget blive udarbejdet et forslag til én lokalplan der fastsætter nærmere bestemmelser for anvendelsen af området i forhold til bl.a. udstykning, placering og udformning af ny bebyggelse samt krav til parkering og udendørs opholds og friarealer m.m. Når Byrådet har godkendt planforslagene, bliver de sendt i offentlig høring i 4 uger. Her får borgerne igen mulighed for at komme med bemærkninger. Derefter tager Byrådet stilling til, om planerne kan blive vedtaget endeligt.

 

Send dine idéer og forslag senest torsdag den 22. november 2018

Enhver har ret til at komme med idéer og forslag til det videre planlægningsarbejde.
Hvis du har idéer og forslag til, hvad planlægningen skal indeholde, kan du sende dem til Horsens Kommune.
Dine bemærkninger skal være skriftlige, og du skal sende dem pr. email til: planogby@horsens.dk

Har du ikke mulighed for det, kan du sende dem til med post til: Teknik & Miljø, Rådhustorvet 4, 8700 Horsens.

Horsens Kommune, Teknik og Miljø skal have modtaget dine bemærkninger senest torsdag den 22. november 2018.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte arkitekt Karin Linneberg Bæk på mail: marly@horsens.dk

 

Med venlig hilsen

Horsens Kommune, Teknik og Miljø

Kort nr. 1 viser planlægningsområdet.
Den gule skravering angiver det nye areal der planlægges for.
Den sorte prikkede markering angiver den forventede lokalplanafgrænsning

Kort nr. 2 viser kommuneplanrammer.
Den gule skravering angiver det nye areal der planlægges for. 
Den sorte prikkede markering angiver  den forventede lokalplanafgrænsning

Illustrationen viser den samlede dispositionsplan for Provstlund III og IV området.
Udarbejdet af LAND & PLAN, den 5. november 2018