2.6. Trafiksikkerhed
Mål
- Antallet af dræbte og tilskadekomne i kommunen skal reduceres i perioden 2021-2024.
Retningslinjer
2.6.1. Der skal i 2024 højst være 10 lettere tilskadekomne, 20 alvorligt tilskadekomne og 1 dræbt i trafikken årligt. Dette er med udgangspunkt i de politiregistrerede uheld.
2.6.2. Ved nye anlægsprojekter skal der foretages trafiksikkerhedsrevision.
Redegørelse
Horsens Kommune har igennem en længere årrække arbejdet med at forbedre trafiksikkerheden på vejnettet. Dette ses også i udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, som generelt er faldende (se Tabel 1). Tilfældige udsving fra år til år og usikkerhed i registreringen af uheld, gør dog at det er svært at tegne et entydigt billede udviklingen.
Handlinger
- Arbejdet med forbedring af trafiksikkerheden skal kvalificeres og dokumenteres, f.eks. igennem adfærdsstudier, før-efter undersøgelser mv.
Tabel 1: Udvikling af dræbte og tilskadekomne i trafikken fra 2009 til 2019 med fremskrivning af udviklingen til 2024.