3.2. Økologiske forbindelser

Mål

  • Spredningsmulighederne for det vilde dyre- og planteliv skal sikres og forbedres, både ved at bevare eksisterende økologiske forbindelser og ved at skabe nye forbindelser mellem områder med naturværdier, hvor og når det er muligt.
  • De økologiske forbindelser skal med sine forbindelser på tværs af kommunegrænser indgå som en del af Grønt Danmarkskort. Hermed sikres mere sammenhængende natur og en mere målrettet naturindsats understøttes. På den måde opnår kommunerne størst muligt udbytte for de investeringer der gøres i ny natur og nye økologiske forbindelser.
  • Der er vedtaget en strategi for biodiversitet. Strategien danner udgangspunkt for kommunens fremtidige arbejde med at øge biodiversiteten. Horsens Kommune vil bl.a. styrke og prioritere indsatsen for en mang­foldig natur ved at understøtte udviklingen af en højere biodiversitet gennem den kommunale planlægning og øge biodiversiteten på kommunens arealer – både i byerne og i det åbne land.
  • I arbejdet med at øge biodiversiteten, skal der bl.a. være fokus på at beskytte, forbedre og udvide eksisterende natur og genoprette små naturområder, som trædesten og spredningskorridorer.
  • Der fjernes en spærring i Gudenåen ved Vestbirk Kraftværk, således at passagemulighederne for fisk og smådyr f gennem Gudenåen fra Gudenåens udspring ned til Mossø forbedres.

Retningslinjer

3.2.1. Udpegede økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser indgår som en del af Grønt Danmarkskort. Inden for Grønt Danmarkskort skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge bevares og om muligt forbedres.

3.2.2. Indenfor Grønt Danmarkskort vil Horsens Kommune prioritere indsatser, der bevarer og udvikler biodiversitet og sikrer spredningsmuligheder for de mest truede dyre- og plantearter højest. I forhold til prioritering af etablering af nye økologiske forbindelser vil arealernes potentiale som spredningskorridor for de mest truede dyre- og plantearter indgå i en samlet afvejning af, hvor indsatserne skal prioriteres højest.

3.2.3. Tiltag på arealer, som kan bidrage til opfyldelse af andre formål, vil også blive prioriteret højt. Det kunne f.eks. være arealer, hvor næringsstofudvaskningen til vandløb og kystvande reduceres, så vandmiljøets tilstand forbedres eller hvor ændret arealanvendelse kan reducere risikoen for oversvømmelse.

3.2.4. Udpegede økologiske forbindelser skal friholdes for byggeri, anlæg og arealanvendelse, der forringer forbindelsens kvalitet.

3.2.5. De potentielle økologiske forbindelser skal som udgangspunkt friholdes for byggeri, anlæg og arealanvendelse, der forringer muligheden for at realisere dem i fremtiden.

3.2.6. Ved udarbejdelse af lokalplaner, som overfører et område til byzone eller ændrer anvendelsen af et område, som allerede ligger i byzone, skal det sikres, at eksisterende økologiske forbindelser bevares og forbedres som en integreret del af planen for området. Det skal ligeledes sikres, at mulighederne for at etablere nye økologiske forbindelser undersøges og om muligt indarbejdes i planen for området.

3.2.7. Der kan undtagelsesvist tillades byggeri, arealanvendelse eller lokalplanlægning, som indskrænker eller forringer kvaliteten af en økologisk forbindelse, under forudsætning af, at der kan etableres alternative forbindelser, som sikrer forbindelsens funktionalitet for de relevante arter af planter og dyr. Der kan i den forbindelse være behov for at stille krav om etablering af ledelinjer og/eller faunapassager.

3.2.8. Der kan tillades byggeri, ændret arealanvendelse eller lokalplanlægning, som indskrænker en potentielle økologiske forbindelse, hvis det vurderes, at forbindelseslinjens funktionalitet som spredningsvej for planter- og dyr bibeholdes. Hvis forbindelseslinjens funktionalitet reduceres, skal der stilles krav om udpegning af alternative arealer, som er ligeså velegnede til en eventuel fremtidig økologisk forbindelse.

3.2.9. I forbindelse med en konkret etablering af en ny økologisk forbindelse kan detailplaceringen ændres, så længe formålet med den konkrete forbindelse ikke tilsidesættes. I det tilfælde vil den nye placering af den økologiske forbindelse blive fastlagt i et tillæg til kommuneplanen.


Redegørelse

Gennem en lang årrække er der sket en opsplitning og isolering af naturområderne. Når de enkelte naturområder i stadig højere grad isoleres, forringes spredningspotentialet for dyr og planter og udvekslingen af individer og arter mellem områderne reduceres. Det bliver også sværere for arterne at genindvandre til leve- eller voksesteder, som de tidligere er forsvundet fra. Opsplitning og isolering har dermed været medvirkende årsag til, at mange arter af vilde planter og dyr er blevet sjældnere og nogle af dem endda er truet af udryddelse.

Hensigten med de økologiske forbindelser er at sikre og forbedre mulighederne for, at individer og arter kan sprede sig mellem naturområder. De økologiske forbindelser udgør dermed sammen med naturområderne et netværk, som er forudsætningen for bevarelsen af en natur med stor biologisk diversitet. Eksisterende økologiske forbindelser skal derfor bevares og deres kvalitet forbedres Desuden skal det tilstræbes, at der etableres nye økologiske forbindelser.

Tilstedeværelsen af grønne oaser i byrummet er en vigtig, rekreativ ressource, som kan højne kvaliteten af nye, såvel som eksisterende boligområder. I forbindelse med byomdannelse, byfortætning og ny byvækst skal eksisterende økologiske forbindelser og nye økologiske forbindelser derfor anvendes aktivt for at skabe spredningsveje for vilde planter og dyr, samt åndehuller med tilbud om naturoplevelser for byens beboere.

Billedet viser eng med skov og levende hegn.

Udpegningsgrundlag

Udpegningerne af de økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser udgør sammen med udpegningerne af naturbeskyttelsesområder og potentielle naturområder grundlaget for Grønt Danmarkskort, der er en langsigtet vision om at skabe et grønt netværk gennem Danmark, som ønskes fuldt realiseret i 2050. Med Grønt Danmarkskort følges der op på EU’s mål om at standse tabet af biodiversitet i 2020. Det betyder, at der er lagt særligt fokus på at skabe forbindelser på tværs af kommunegrænser.

Arealer indenfor Grønt Danmarkskort prioriteres højt, når der udvælges arealer, hvor kommunen i samarbejde med lodsejer iværksætter aftaler om frivillig naturpleje, restaureringsprojekter eller ekstensivering af driften.

Horsens kommune har sammen med Aarhus, Odder, Hedensted, Samsø, Silkeborg og Skanderborg kommuner etableret naturråd, der har bistået kommunerne med forslag til udpegninger af områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort.

Naturrådets anbefalinger er bearbejdet i arbejdet med revisionen af de økologiske forbindelser. Overordnet ønsker Naturrådet, at tilbagegangen i biodiversitet bliver vendt, og at diversitet i både arter, naturtyper og landskaber prioriteres i både land- og byzone med hensyntagen til udviklingsmulighederne for landbrugserhvervet. Derudover ønsker Naturrådet, at Grønt Danmarkskort skal give bedre adgang til naturen og styrke interessen for naturen.

I Kommuneplan 2021 er udpegningen af de økologiske forbindelser fra 2017 genanvendt.

Udpegningen bygger på en sammenbinding af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresse og den såkaldte Vejle-model er anvendt, se henvisning for en detaljeret beskrivelse.

Inkluderet i udpegningen er:

  • de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områderne)
  • dele af de beskyttede naturområder, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (moser, enge, overdrev, heder, strandenge, samt søer og vandløb)
  • værdifulde skove
  • natur- og vildtreservater
  • fredninger som har til formål at beskytte naturværdier
  • biologisk værdifulde arealer udenfor beskyttede naturområder, herunder kendte levesteder for sjældne og truede planter og dyr
  • arealer, som har et fysiske potentiale til at udvikle sig til natur og derved kan skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder Natura 2000-områderne. Udpegningen omfatter også dyrkede marker, som på længere sigt kan udvikle sig til værdifuld natur eller skov.

Hvor det er muligt er især hensynet til klima og rekreative interesser inddraget ved udpegningen. Arealer som midlertidigt kan oplagre vand, når vi i fremtiden rammes af ekstreme nedbørsmængder og i de mellemliggende perioder kan have en naturmæssig og/eller rekreativ værdi, er derfor også udpeget som en del af de økologiske forbindelser.

Kommuneplanens udpegning består af forholdsvis brede bånd af potentielle økologiske forbindelser. Der er tale om rammeområder, inden for hvilke eksisterende naturområder bevares og nye naturområder, der kan sikre forbindelse mellem eksisterende naturområder, søges etableret.

Natura 2000-områder og bilag IV-arter:

Det fremgår af bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med international naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek. Nr. 1383 af 26. nov. 2016), at der i planforslaget skal indgå en vurdering af forslagets virkninger på Natura 2000-områder og bilag IV-arter.

Det gælder således, at planforslag ikke kan vedtages, hvis:

  • det ikke kan udelukkes, at projektet kan skade et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet
  • det kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV
  • det kan ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, i alle livsstadier.

Udpegningen af områder til økologiske forbindelser og potentielle forbindelser har til formål at bevare og forbedre forholdene for de vilde dyr og planter, herunder bilag IV-arter samt de arter og naturområder, som fremgår af udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder. Kommuneplanen har bl.a. til formål at rette fokus mod eksisterende naturværdier og sikre dem mod indgreb, som kan beskadige leve- og voksesteder. Planen skal samtidig medvirke til at forbedre kvaliteten af eksisterende natur og skabe ny natur. Kommunen vurderer derfor, at dette kommuneplantema kan udelukkes at stride mod beskyttelsesinteresserne.

Ved myndighedsbehandling af konkrete projekter foretages dog altid en vurdering og kun projekter, som kan afvises at skade 1) bevaringsmålsætningerne for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder samt 2) yngle- og rasteområder for bilag IV-arterne, vil kunne gennemføres.

Høring af nabokommuner

I forbindelse med revision af temaer om Økologiske forbindelser / Grønt Danmarkskort har Horsens Kommune foretaget en høring af nabokommunerne Odder, Skanderborg, Silkeborg, Ikast-Brande og Hedensted kommuner i forhold til de foreslåede udlæg i Horsens Kommune.

På baggrund af dialogmøde med Skanderborg og Odder Kommuner blev det konkret aftalt, hvorledes de økologiske forbindelser skulle danne sammenhæng på tværs af kommunegrænserne.

På baggrund af høringssvar fra Silkeborg Kommunes er den potentielle økologiske forbindelse ved Sdr. Vissing blevet tilrettet, således at der er skabt sammenhæng til ny økologisk forbindelse i Silkeborg Kommune, på tværs af kommunegrænsen.

For så vidt angår sammenhængen til Ikast-Brande og Hedensted Kommuner er det blevet vurderet, at der ikke har været behov for at justere udpegninger på tværs af kommunegrænserne.

Henvisning

Du kan læse mere om Vejle-modellen her