3.7. Geologiske bevaringsværdier

Mål

Det er et mål at beskytte og styrke de værdifulde geologiske områder i kommunen, herunder både de større geologiske rammeområder samt områder af specifik geologisk bevaringsværdi (lokaliteter).

Samtidigt er det et mål at forbedre formidlingen om geologiske processer og værdier.

 

Retningslinjer

3.7.1. Større geologiske rammeområder

• Inden for rammeområderne skal landskabshensyn tillægges stor vægt.
• Byggeri og anlæg skal derfor placeres og udformes under hensyntagen til landskabets geologiske kvaliteter.
• Det skal sikres, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og landskabelige sammenhænge ikke forringes. Derved vil områderne beholde deres værdi for den landskabsgeologiske formidling og forskning.

3.7.2. Områder af specifik geologisk bevaringsværdi (lokaliteter)

• Indenfor områder af specifik geologisk bevaringsværdi skal hensyn til geologien tillægges særlig stor vægt ved at:
  • Byggeri og anlægsarbejder, beplantning med videre, som kan sløre landskabets dannelsesformer, skal undgås i områder med specifik geologisk bevaringsværdi.
  • Landskabsformer og blottede profiler (f.eks. i grusgrave) med videre, som særligt tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, skal søges bevaret og beskyttet.
  • Om muligt skal der efterlades et eller flere blottede profiler af geologien i råstofgrave efter endt gravning.
• For områderne Voervadsbro, Sandmark og Nim gælder særligt, at profiler i grusgravene skal opretholdes og friholdes for tilgroning. I ”Voervadsbro” området gælder dette især for den åbne grusgravs sydlige profil nordøst for landsbyen Voervadsbro.

Både de større geologiske rammeområder og områder af specifik geologiske bevaringsværdi (lokaliteter) er udpeget på kort.

Redegørelse

Den seneste istid, som benævnes Weichsel, sluttede for ca. 12.000 år siden. Det er i alt overvejende grad den geologiske begivenhed, der har udformet landskabet som findes i dag.

Danmark var kun delvist dækket af is og isdækket varierede alt efter hvor koldt det var. Isranden stod i længere tid og smeltede af, omkring det område som i dag kaldes hovedopholdslinjen. Hovedopholdslinjen udgør overgangen mellem det landskab, der i lang tid lå under isen (mod øst) og det terræn, der i lang tid lå foran isen (mod vest) og altså ikke var dækket af is. De sandede hedesletter mod Vestjylland er dannet i forbindelse med isens afsmeltning, hvor smeltevandet tilførte store mængder sand og grus.

I slutningen af istiden smeltede isen tilbage og efterlod store blokke af is og jord, og dannede det landskab som kendes i dag som dødislandskabet. Dødislandskaber ses blandt andet i området nord og øst for Hovedgård.

I Horsens Kommune finder man forskellige terræntyper og landskabsformer der hovedsageligt er skabt i forbindelse med isens fremrykning og tilbagesmeltning. De specifikke geologisk bevaringsværdige områder (lokaliteter) og rammeområderne har både stor oplevelsesmæssig værdi og undervisnings- og forskningsmæssig betydning. De 3 udpegede større geologiske rammeområder Søhøjlandet, Horsens Fjord og Endelave samt Bjerrelide og de områder med specifik geologisk bevaringsværdi (lokaliteter) beskrives herunder.

Større geologisk rammeområde Søhøjlandet

For området ”Det midtjydske søhøjland”, der også indeholder flere områder af specifik geologisk bevaringsværdi, er det vigtigt at bevare de geologiske landskabsformer, og at deres indbyrdes overgange og sammenhænge fremtræder klart i landskabet, og at de ikke ødelægges eller sløres af gravning.

Der er tale om et stort og rigt varieret glaciallandskab mellem sidste istids hovedopholdslinie og den Østjydske Israndlinie. De ældre paleogene og neogene aflejringer ligger mange steder nær overfladen. Det store rammeområde indeholder 5 områder med specifik geologisk bevaringsværdi, som ligger i Horsens Kommune, og som er beskrevet nedenfor.

Rammeområdets landskabsformationer dokumenterer Søhøjlandets opståen. Herudover kan mange geologiske hændelser fra tidligere istider spores. Området rummer prækvartære aflejringer, hvoraf flere er geologiske nøglelokaliteter. Samlet set er der tale om et vigtigt område for dansk ”landskabsgeologisk forskning”.

Lokaliteter af specifik geologisk bevaringsværdi inden for Søhøjlandet

• Voervadsbro-området:
  
  Lokaliteten er en større grusgrav med en lagserie, som er henført til den ikke–marine Odderup Formation fra Tidlig Miocæn. Lokaliteten har meget høj forskningsmæssig værdi, fordi man på stedet kan studere den horisontale udbredelse af det tidlige Miocæne kvartssand. Området er samtidig det eneste sted med adgang til den lagserie der udgør nogle af landets største grundvandsmagasiner.

• Sandmark-området:
  
  Lokaliteten er en grusgrav (Addit Grusgrav) med aflejringer af kvartssand fra den Tidlige Miocæne ikke-marine Odderup Formation. Stedet har stor forskningsmæssig værdi, fordi den horisontale udbredelse af det tidlige miocæne kvartssand kan studeres her som ”supplement” til Voervadsbro-området, hvor det er ideelt at studere den vertikale udbredelse.
  
  
• Nim-området:
  
  Området udgør en del af den Østjydske Israndlinie, som aftegner sig ved tydelige randmorænebakker. Den største geologiske interesse knytter sig her til grusgravsprofilerne, som danner grundlag for opstilling af detaljeret model for udviklingen ved isranden. Selve landskabet er mindre interessant, da det er stærkt præget af grusgravningen.
  
  
• Hovedgård-Vedslet området:
  
  Området ved Hovedgård-Vedslet er et dødispræget landskab med store lerfladbakker, som ligger øst for den Østjydske israndlinie. Fladbakkerne består af smeltevandsler, der blev afsat i issøer omgivet af dødis. Den nordlige del af området gennemskæres af markante erosionskløfter, hvoraf flere har et markant parallelt forløb. Mindst en af kløfterne menes at være opstået i forbindelse med tapning af en issø.
  
  
• Vissing Kloster området:
  
  Vissing Kloster området omfatter et afsnit af Gudenådalen, hvor den fra syd forgrener sig ud i den store øst-vest gående Mossø-Saltendal. Der ses flere eksempler på smeltevandsterrasser fra forskellige strømningsstadier i et afsnit af Gudenådalen. Lokaliteterne er værdifulde for den landskabsgeologiske forskning og bidrager bl.a. til belysning af Søhøjlandets opståen under sidste istid.

Billedet viser det meget værdifulde profil i Voervadsbro grusgrav, der viser grænsen mellem Senmiocæn til kvartæret.

Større geologisk rammeområde Horsens Fjord og Endelave

For de udpegede større geologiske rammeområder betegnet ”Horsens Fjord” og ”Endelave” gælder, at de naturlige kystdynamiske processer skal kunne ske uhindret.

Kystudviklingen i fjorden er påvirket af en række forhold. Således indgår Horsens Fjord i et gravsænkningsområde, der følger Ringkøbing/Fyn/ryggen fra Storebælt til Nissum Fjord, hvorfor fjordudviklingen går langt tilbage i geologisk tid, og ikke udelukkende er en glacialdannelse. Kysterne har flere steder marskpræg, hovedsagligt på grund af vandstandsændringer ved lavtrykspassager. Horsens Fjord – området fra Hov til Juelsminde er som helhed værdifuldt ved at udgøre et karakteristisk udsnit af Østjyllands kystmiljø.

Fjorden udgør et af de få steder i Østdanmark, hvor der gror vadegræs (Spartina) der virker som sedimentsamler. Krumodden på Hjarnø er et godt eksempel på oddevækst betinget af ensidig materialevandring.

Større geologisk rammeområde Bjerrelide

For rammeområdet ”Bjerrelide” er det vigtigt at bevare de geologiske landskabsformer, og at deres indbyrdes overgange og sammenhænge fremtræder klart i landskabet, og at de ikke ødelægges eller sløres af gravning.

Bjerrelide er en markant morænebakke, der er skarpt afgrænset fra det omliggende terræn. Området er et vigtigt fremtidigt forskningsemne, da oprindelsen ikke er fuldt opklaret. Særligt for området er det vigtigt med frit udsyn fra bakketoppen f.eks. fra Purhøj. 

Lokaliteter af særlig geologisk interesse udenfor de større geologiske rammeområder

• Søvind og Ås Mergelgrave:
  
  Særligt for interesseområdet gælder, at det vil være værdifuldt med oprensede profiler, især i Ås Mergelgrav, der er typelokalitet for Søvind Mergel. Der er tale om nedlagte, tilskredne mergelgrave med eocænt Søvind Mergel.