8.1. Klimatilpasning

Mål

• Klimatilpasning skal tænkes ind i alle planer og skabe merværdi. Den fysiske planlægning skal skabe plads til vandet i byområder og i det åbne land.

• Vand er en værdifuld ressource, der skal være synligt i bybilledet og skabe langsigtet værdi. Med intelligente løsninger skal vi understøtte grønne strukturer og biodiversitet. Regnvand skal når det er muligt håndteres lokalt på overfladen og medvirke til attraktive byområder.

• Skader som følge af oversvømmelse skal forebygges og mindskes, ved klimatilpasning i byområder og i det åbne land. Klimatilpasning skal tænkes sammen med andre anlægsprojekter og have flere funktioner.

• Skader som følge af erosion skal forebygges og mindskes, ved klimatilpasning i kystnære områder. Naturlige kyster skal bevares og den frie dynamik og de naturlige kystprocesser skal opretholdes.

• Byrådet vil tage initiativer til løsninger og arbejde for at formidle klimatilpasning til borgere og virksomheder. Klimatilpasning er et fælles ansvar, derfor er det vigtigt at etablere ejerskab og inspirere til fællesskab så vi sammen kan opnå helhedsorienteret klimatilpasning.

Retningslinjer

Forebyggelse af oversvømmelse

8.1.1. For større sammenhængende områder (helhedsplaner og udviklingsplaner), skal der udarbejdes en overordnet struktur for håndtering af hverdagsregn og ekstrem regn, som forudsætning for lokalplanlægningen.

8.1.2 I forbindelse med lokalplanlægning af eksisterende og nye byområder skal bygherre redegøre for grundvandsforhold samt håndtering af hverdagsregn og ekstrem regn ved udarbejdelse af en vandhåndteringsplan. Regnvand skal håndteres uden at gøre skade på bygninger og infrastrukturanlæg i lokalplanen og i op- og nedstrøms liggende områder.

8.1.3 I nye byvækstområder skal regnvandet som udgangspunkt håndteres på terræn, når det samlet set vurderes at have klimamæssige, miljømæssige og/eller økonomiske gevinster. Og hvor det er muligt skal regnvandet nedsives i fælles anlæg alternativt på egen grund. Ekstrem regn skal i nye byområder håndteres efter et princip om vandneutral vandhåndtering op til en 100 års regnhændelse.

8.1.4 Ved byvækst, byomdannelse og ændret anvendelse eller disponering af et område skal befæstelsesgraden, der er angivet i spildevandsplanen overholdes. Overskrides befæstelsesgraden skal det overskydende regnvand håndteres på grunden ved nedsivning eller fordampning, eller alternativt forsinkes og eventuelt renses inden det ledes til recipient.

8.1.5 Ved ændret arealanvendelse, bygge- og anlægsarbejder herunder terrænregulering i oversvømmelsestruede områder skal bygherre redegøre for hvordan oversvømmelsesrisikoen håndteres lokalt og at oversvømmelsesrisikoen ikke forøges eller medfører oversvømmelse andre steder. Oversvømmelsestruede områder og hovedstrømningslinjer er udpeget på kort.

8.1.6 Oversvømmelsestruede rekreative og grønne områder i byzone, samt oversvømmelsestruede områder i landzone, må ikke ændres fysisk uden en vurdering af områdets potentiale som afhjælpende funktion i forbindelse med oversvømmelser. Såfremt området kan have afhjælpende funktion skal det friholdes for ny bebyggelse.

8.1.7 Ved planlægning i områder med risiko for oversvømmelse fra havet, skal der laves en konkret vurdering af byggeriets og anlæggets levetid, sårbarhed og funktion. Bebyggelse og anlæg skal klimatilpasses til forventninger om fremtidige havvandsstigninger.

8.1.8 Ved planlægning i områder med risiko for oversvømmelse fra havet, skal det fastlægges om nybyggeri på havnearealer og andre kystnære steder i Horsens By skal indgå i den samlede beskyttelse af Horsens By mod oversvømmelse fra havvandsstigninger.

8.1.9 Ny bebyggelse i områder med risiko for oversvømmelse fra havet skal opføres med gulv i stueetagen i minimum kote 2,6 meter DVR90. Undtaget er bygninger, der er placeret, indrettet eller anvendes på en sådan måde, at der ikke sker skade i tilfælde af oversvømmelse, eller som er beskyttet på anden vis, eksempelvis i form af dige, mur, hævning af terræn eller lignende.

Forebyggelse af erosion  

8.1.10 Ved planlægning i erosionstruede områder, hvor der er moderat eller stor risiko for erosion skal planer og byggerier vurderes ud fra en konkret viden om anlæggets eller byggeriets levetid, sårbarhed og funktion. Erosionstruede områder er udpeget på kort.

8.1.11 Vurderes et anlæg til kystbeskyttelse nødvendigt, skal anlægget planlægges og placeres, så det påvirker kystlandskabet mindst muligt. Ved etablering, ombygning eller fjernelse af kystsikringsanlæg skal der ske en afvejning af hensynet til sikring af kystens naturlige udvikling på den ene side og beskyttelsen af det eksisterende landskab, naturen og byen på den anden side. 

8.1.12 Ved etablering af kystbeskyttelsesanlæg i form af barriere skal der planlægges for regnvandshåndtering.

Generelt

8.1.13 Klimatilpasningstiltag, der har virkning på tværs af kommunegrænserne, skal sikres gennem tværkommunalt samarbejde.

 

Handlinger

• Der er udarbejdet en skybrudsplan for Horsens by. Skybrudsplanen skal bruges til et videre arbejde på tværs af forvaltningen og i samarbejde med Samn Forsyning til at prioritere indsatsen. Skybrudsplanen skal desuden øge bevidstheden om den eksisterende blå hovedstruktur i byen, og være udgangspunkt for hvordan anlægsprojekter fremadrettet kan bidrage til at løse konkrete oversvømmelsesudfordringer.

• Der arbejdes for at lokale målsætninger for ”håndtering af vand på terræn” bliver en del af spildevandsplanen. Det betyder også at håndtering af ekstremregn kan blive omfattet af Samn Forsynings serviceniveau.

• Der skal arbejdes med differentierede målsætninger indenfor hvert skybrudsopland og tiltag skal udføres på baggrund af analyser vedr. risiko for lokal oversvømmelse og værdierne i området. De afhjælpende klimatilpasningsforanstaltninger skal desuden være samfundsøkonomiske hensigtsmæssige.

• Spildevandsplanen skal omfatte en overordnet strategi for håndtering af vand på terræn, en inddeling af byområderne i skybrudsoplande, kortlægning af egnede skybrudsveje og egnede områder til ”parkering” af vandet, når kloakkerne ikke kan følge med. Pladser, parker og veje skal tages i brug og skal i videste mulige omfang bidrage til rekreative og grønne områder i byen, jf. Midtbystrategien.

• Arbejdet med en udviklingsplan for Åkvarteret skal imødegå oversvømmelsesudfordringer i den lavtliggende bydel og integrerer klimatilpasning i kvarterets byudvikling.

Redegørelse

Udpegningsgrundlag

Planlovens regler for forebyggende planlægning for oversvømmelse og erosion trådte i kraft 1. februar 2018. Dette betyder at Horsens Kommune skal udpege arealer der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion. For udpegning af arealer der kan blive udsat for oversvømmelse har Horsens Kommune i 2020, i samarbejde med Samn Forsyning, lavet nye kortlægninger af arealer, der er truet af oversvømmelse fra nedbør, hav, vandløb og søer. Baggrunden for de nye kortlægninger er et opdateret modelgrundlag og anvendelse af lokale nedbørstal. For udpegning af arealer der kan blive udsat for erosion anvendes Kystdirektoratets Kystatlas. 

Oversvømmelser fra hav:

Når den globale temperatur stiger, stiger temperaturen i verdenshavene også. Det opvarmede vand udvider sig, og det får vandstanden til at stige. Når middelvandstanden i havet stiger, kan den maksimale vandstand ved stormfloder tilsvarende forventes at stige. Forudsigelserne om havspejlsstigninger er usikre, især for ændringerne på længere sigt. Det er derfor vigtigt at lave planlægning, som er robust over for usikkerheder og lave robuste løsninger der tager levetiden af bygninger og anlæg i betragtning, når der planlægges for byggeri i lavtliggende kystnære områder.

Horsens højvandsstatistik er baseret på dels historiske vandstandsmålinger fra Horsens Havn, der også er sammenstillet med historiske målinger for vandstande i Ballen Havn på Samsø. Målingerne kan bruges til at bestemme givne vandstande ved forskellige gentagelsesperioder. I Tabel 2 vises gentagelsesperioder for 5, 10, 20, 50 og 100 år svarende til det nuværende klima (2010). Højvandsstatistikken er efterfølgende fremskrevet med en klimafaktor, frem mod et forventet klima i henholdsvis 2050 og 2110. Vandstandene er angivet i antal meter over dagligt vande, som omtales som kote 0 meter DVR90.

 

Hændelse med gentagelsesperiode i år	5	10	20	50	100
2010	1,32	1,38	1,44	1,52	1,59
2050	1,72	1,78	1,84	1,92	1,99
2110	2,32	2,38	2,44	2,52	2,59

Tabel 2: Hændelsesniveauer for stormflod i Horsens Fjord.

Oversvømmelser fra vandløb:

Oversvømmelseskort for vandløb viser hvilke arealer der kan forventes at blive oversvømmet ved en vandstandsstigning i vandløbene. Der er udarbejdet screeningskort for oversvømmelse fra vandløb for Hansted Å, Gudenå, Mattrup Å, Ørskov Bæk, Ølsted Å, Bygholm Å og Dagnæs Bæk. Screeningskortet viser således ikke oversvømmelser fra andre vandløb. Oversvømmelsen er modelleret for en 100 års hændelse i dag og ud fra lokale opmålings- og vandføringsdata. For Gudenåen er det en 100 års hændelse i 2050.

Oversvømmelser fra nedbør:

Ved ekstreme regnhændelser vil en del af regnen sive ned i jorden eller løbe til kloakker. Når kapaciteten i kloakkerne er opbrugt og jorden er vandmættet, vil resten af vandet strømme på terræn (oven på jorden) og samles i lavninger. Oversvømmelseskortet for nedbør viser de forventede oversvømmelser fra nedbør ved en 100 års regn hændelse i 2110. Den del af kortet der dækker de kloakerede områder i Horsens By er udarbejdet i samarbejde med Samn Forsyning og er modelleret i en dynamisk modelopsætning. Den del af kortet der dækker arealer uden for kloakerede områder i Horsens By er modelleret i SCALGO’s stationære overflademodel. Ved beregning af oversvømmelser for nedbør er det kun den ”overskydende regn” der vises, det vil sige, at den mængde regn der afledes via kloakken eller nedsiver er trukket fra. Kortet viser hvor det må forventes, at der ligger mere end 10 cm vand på terræn efter en brutto-regnmængde på ca. 99 mm i hele kommunen.

Strømningsveje:

Når der falder så meget nedbør at lavninger i terrænet er fyldte, strømmer vandet på terræn. Screeningskort for strømningsveje er modelleret i SCALGO. Der vises kun strømningsveje, som har et opland på mere end 1 hektar.

Erosion:

Kystdirektoratets Erosionsatlas for kronisk erosion anvendes til retningslinjekort for Erosion. I Horsens Kommune forekommer erosions typerne; Fremrykning, Lille, Moderat og Stor.

Anvendelse i planlægningen

Vi skal gennem planlægning og projekter sikre både nye og eksisterende bygninger og tekniske anlæg bedst muligt mod skadevoldende oversvømmelser. Horsens Kommune vil forebygge oversvømmelse ved at tænke klimatilpasning ind i lokalplaner, sektorplaner og andre planer i kommunen. En fuldstændig sikring mod oversvømmelse fra helt ekstreme skybrud og stormfloder er ikke mulig, men med planlægningen kan der skabes plads til at fordele og forsinke vandet indtil der er plads til, at regnvandsanlæg og vandløb kan modtage vandet uden væsentlig risiko for oversvømmelse af bebyggelse og tekniske anlæg.

Vandhåndtering:

Ved lokalplanlægning skal en vandhåndteringsplan være med til at sikre, at der planlægges for forsinkelse og afledning af vand, samt at bebyggelse og tekniske anlæg placeres eller sikres i henhold til risiko for oversvømmelse. Bygherre bekoster de nødvendige undersøgelser og udarbejdelse af vandhåndteringsplanen, som skal foregå forud for lokalplanlægningen.

Regnvand skal håndteres uden at gøre skade på bygninger og infrastrukturanlæg eller nedstrøms liggende områder. I planlægningen skal regnvandets naturlige strømningsveje så vidt muligt opretholdes. Hvis det er nødvendigt at ændre strømningsveje skal vandet ledes hen, hvor det gør mindst mulig skade og uden væsentlig gene for essentiel infrastruktur.

I det naturlige terræn er der lavninger rundt omkring i landskabet, disse lavninger fyldes helt eller delvist ved ekstreme nedbørshændelser. Ved byvækst er det vigtigt at udvise rettidig omhu og bevare lavninger i et rimeligt omfang, så vandet ikke sendes videre og giver nye problemer andre steder. I Horsens Kommune er det ønsket at der ved byvækst arbejdes med et princip om vandneutral vandhåndtering op til en 100 års nedbørshændelse i 2110. Dvs. at eksisterende lavningsvolumen som vil fyldes ved en sådan regnhændelse skal bevares.

Vand skal ses som et potentiale og en ressource og skal, hvor det er muligt, håndteres på terræn og indgå som et rekreativt element, så der samtidig skabes mulighed for at øge natur og biodiversitet. Ved nedsivning af regnvand nedsættes belastningen af vandløb og eksisterende spildevandssystemer, og derved mindskes risikoen for oversvømmelse fra vandløb og spildevandssystemet. Samtidig mindskes risikoen for udtørring af områder. I forbindelse med nye byvækstområder skal bygherre redegøre for, om området er egnet til nedsivning af regnvand.

Øget nedbør og stigende havniveau påvirker grundvandsstanden. Stigende grundvand kan medføre forsumpning, udfordringer med vandafledning og oversvømmelse. Den terrænnære grundvandsstand er påvirket af geologiske forhold, dræning, sæsonvariationer m.m. Lavbundsarealer vil ofte være præget af højtstående grundvand men også i højtliggende områder kan terrænnært grundvand give udfordringer i forhold til byggeri og anlæg. Derfor skal der laves konkrete vurderinger af grundvandsstanden ved bygge- og anlægsprojekter. 

I oversvømmelsestruede områder skal det vurderes, om der er behov for afværgeforanstaltninger og hvilken type og evt. kombination af afværgeforanstaltninger, der er nødvendig og mest hensigtsmæssig at etablere i forhold til det konkrete område og den planlagte anvendelse. Bygherre skal redegøre for oversvømmelsesrisikoen og hvordan denne håndteres lokalt samt hvilken konsekvens, det har opstrøms og nedstrøms.

Der er begrænsede arealer med grønne og rekreative områder i byerne. Det er derfor vigtigt, at kommunen forinden omdannelse af sådanne områder vurderer, om området skal friholdes til klimatilpasningsformål i stedet for at blive bebygget.

Store dele af Horsens Midtby ligger lavere end kote 1.5 meter, og en 100 års stormflodshændelse vil kunne nå op i kote 2.6 meter. Skadesomfanget efter sådan en hændelse vil være enorme, Byrådet ønsker derfor, at der planlægges for en samlet beskyttelse af Horsens Midtby.

Erosion:

Kyststrækninger i Horsens Kommune er hovedsageligt registreret med lille eller moderat kronisk erosion. Kun på Endelave er der registeret strækninger med stor kronisk erosion. Disse strækninger er alle beliggende i det åbne land, og ved områder omfattet af Natura2000. På disse strækninger prioriteres naturlige kyster, hvor den frie dynamik og de naturlige kystprocesser opretholdes.

Der er ikke udpegede kommuneplanrammer, som er omfattet af stor kronisk erosion. Dertil er der ikke registreret stor akut erosion i Horsens Kommune, hvorfor det ikke medtaget i den nærværende kortlægning.

Kysterne i Horsens Kommune er varierede og værdifulde. Byrådet ønsker, at disse værdier bevares. Byrådet vil lægge vægt på, at opretholde de naturgivne forhold i kystområderne og de lavvandede marine områder, således at de dynamiske processer som f. eks. erosion, pålejring og periodiske oversvømmelser kan forløbe uhindret, og hensynet til flora og fauna kan respekteres. Det er også væsentligt, at offentlighedens adgang til kysterne og strandene bevares og forbedres. Befolkningens benyttelse af kysten skal afvejes i forhold til den natur, der samtidig ønskes beskyttet.

Etableringen af kystbeskyttelsesanlæg har ofte en negativ virkning på nærliggende kyststrækninger og forstyrrer de naturlige kystprocesser. Derfor skal etablering af kystbeskyttelse som udgangspunkt undgås og ske under hensyntagen til planlovens kapitel 2a om planlægning i kystområderne.

Som hovedregel skal der være væsentlige hensyn der taler for udførelsen af kystbeskyttelsesforanstaltninger. Kystbeskyttelsesanlæg kan i den forbindelse etableres for at modvirke erosion på kysten, eller for at sikre mod oversvømmelser og lignende. Det er som udgangspunkt særligt vanskeligt at opnå tilladelse til kystbeskyttelse udenfor bymæssig bebyggelse og ved sommerhusområder.

Sammenhæng til øvrige kommuner

Klimaforandringer kender ikke grænser. Klimatilpasningstiltag kan have virkning på tværs af kommunegrænser, derfor skal tiltag der har indvirkning på andre kommuner sikres gennem tværkommunalt samarbejde. Horsens Kommune har kommunegrænser og kystlinjer fælles med Hedensted Kommune og Odder Kommune. Horsens Kommune deler vandløbsopland med flere kommuner. Bygholm Å oplandet strækker sig ind i Hedensted Kommune og Vejle Kommune. Horsens Kommune er desuden en del af Gudenå oplandet. Horsens Kommune er derfor en del af Gudenåsamarbejdet, som er et samarbejde mellem de 7 kommuner der ligger langs Gudenåen, de øvrig kommuner er Hedensted, Skanderborg, Silkeborg, Favrskov, Viborg og Randers. Det blev i februar 2020 besluttet at igangsætte udarbejdelse af en helhedsplan for vandhåndtering langs Gudenåen. Formålet med helhedsplanen er at imødegå konsekvenserne af mere vand og højere vandstand i Gudenåen ved at få kortlagt omfanget af risici og værdier, og anvise løsningsmuligheder og handlinger. Det forventes at helhedsplanen vedtages i indeværende planperiode.

Vejrhændelse	Hændelsesniveau anvendt i Kommuneplan 2021-2024
Hav (Stormflod 100årshændelse i 2110)	Kote 2,59 meter
Vandløb (100 årshændelse nutid for Gudenåen dog 100 årshændelse i 2050)	Modelberegninger for Bygholm Å, Hatting Bæk, Dagnæs Bæk, Gudenåen.
Nedbør, (100 årshændelse i 2110, anvendt klimafaktor 1,4)	Horsens By: dyn model. 99 mm/12 timer Øvrig kommune.: Scalgo Live – oversat til 43 mm
Hovedstrømningsveje for regn	Oplandsstørrelse 1 ha

Tabel 1:Tabellen viser de hændelsesniveauer som ligger til grund for oversvømmelseskort og strømningslinjekort.