1.8. Detailhandel

Mål

• Horsens Kommune skal fortsat styrkes i den regionale konkurrence om detailhandelskunderne. Derfor skal planlægningen for detailhandel skabe rammerne for, at butikslivet kan udvikle sig med et stærkt og varieret udbud, så flere handler i kommunen.
• Detailhandelsstrukturen skal understøtte bymønsteret.
• Horsens Midtby er hovedbyen og skal styrkes som et dynamisk, regionalt center for handel, byliv, kultur og oplevelser. 
• Brædstrup bymidte skal styrkes som et stærkt og attraktivt bycenter for den vestlige del af kommunen.
• Lokalcenterbyerne skal udvikles som levende bycentre for deres lokale oplande.

Retningslinjer

Detailhandelsstrukturen

1.8.1. Den samlede detailhandelsstruktur i Horsens Kommune består af følgende afgrænsede områder:

1. Bymidterne Horsens, Brædstrup, Egebjerg, Lund, Østbirk, Gedved, Hatting og Hovedgård.
2. Horsens bymidte opdeles i tre zoner, hhv. Horsens bymidte A, B og C.
3. Lokalcentrene Nim, Søvind, Sdr. Vissing, Hovedgård og Endelave by. Lokalcentrene i Horsens By Sønderbrogade, Nørretorv, Bjerrevej, Torsted Alle og Bygaden.
4. Bydelscentrene i Horsens By Nordhavnen, Strandkærvej, Bankagervej, Ørnstrup Møllevej, Vejlevej Nord, Vejlevej Syd, Nørrebrogade, Haldrupvej og Sundvej.
5. Områderne til særligt pladskrævende varegrupper Høegh Guldbergs Gade, Horsens Syd, Erhvervsbyvej, Fuglevangsvej, Strandkærvej / Ormhøjgårdsvej, Silkeborgvej, Vestervangen, Virkefeltet, Lund syd-øst, Ørridslevvej og Sattrupvej.

Afgræsningerne af detailhandelsstrukturens områder er vist på kort.

1.8.2. Udenfor detailhandelsstrukturen kan der kun placeres:

1. Enkeltstående dagligvarebutikker, der alene tjener til lokalområdets daglige forsyning. De enkeltstående dagligvarebutikker kan kun placeres efter en detaljeret planlægning, og skal som udgangspunkt placeres med god trafikal tilgængelighed og med en rimelig afstand til andre butikker eller områder udlagt til butiksformål.
2. Butikker i tilknytning til en primær funktion som tankstation, togstation, stadion, fritliggende turistattraktioner, genbrugspladser og lignende.
3. Mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler.
4. Mindre dagligvare- og udvalgsvarebutikker i overflødiggjorte bygninger i landzonen.

1.8.3. I rammeområderne 14ER17 og 14ER20 kan der etableres små udvalgsvarebutikker i tilknytning til e-handelsvirksomhed med større lagerfaciliteter. Der kan højst etableres en butik pr. e-handelsvirksomhed.

Arealrammer og butiksstørrelser i de afgrænsede detailhandelsområder

1.8.4. De samlede arealrammer for butikker inden for de afgrænsede områder i detailhandelsstrukturen fremgår af nedenstående skema:

Område og type	Samlet ramme til butiksformål, m2	Samlet bruttoareal 2020, m2	Heraf SPV*, m2	Ny samlet rummelighed, m2
Bymidte Horsens	230.000	125.600	20.600	104.400
Bymidte Brædstrup	20.000	5.100	0	14.900
Bymidte Egebjerg	3.500	2.200	0	1.300
Bymidte Lund	3.500	2.400	0	1.100
Bymidte Østbirk	4.100	3.800	0	300
Bymidte Gedved	3.000	1.900	0	1.100
Bymidte Hovedgård	4.000	3.000	0	1.000
Bymidte Hatting	2.500	1.200	0	1.300
Bydelscenter Nordhavn	6.800	3.000	0	3.800
Bydelscenter Nørrebrogade	2.500	1.300	0	1.200
Bydelscenter Strandkærvej	5.000	4.700	900	300
Bydelscenter Bankagervej	5.800	5.800	0	0
Bydelscenter Ørnstrup Møllevej	3.000	0	0	3.000
Bydelscenter Vejlevej nord	14.000	13.400	0	600
Bydelscenter Vejlevej syd	12.000	5.300	1.000	6.700
Bydelscenter Haldrupvej	3.600	3.300	0	300
Bydelscenter Sundvej	6.900	6.000	0	900
Lokalcenter Nim	1.380	500	0	880
Lokalcenter Søvind	1.725	600	0	1.125
Lokalcenter Sdr. Vissing	1.200	180	0	1.020
Lokalcenter Hovedgård	1.500	250	0	1.250
Lokalcenter Endelave by	2.000	100	0	1.900
Lokalcenter Sønderbrogade	2.500	600	0	1.600
Lokalcenter Nørretorv	2.000	400	0	1.600
Lokalcenter Bygaden	1.400	1.200	0	200
Lokalcenter Bjerrevej	2.000	1.400	0	600
Lokalcenter Torsted Alle	2.500	1.100	0	1.400
SPV* Høegh Guldbergs Gade	30.000	9.200	9.200	20.800
SPV* Horsens Syd	100.000	13.300	13.300	86.700
SPV* Erhvervsbyvej	10.000	0	0	10.000
SPV* Fuglevangsvej	30.000	300	300	29.700
SPV* Strandkærvej	10.000	4.600	4.600	5.400
SPV* Silkeborgvej	5.000	1.700	1.700	3.300
SPV* Vestervangen	6.700	800	800	5.900
SPV* Virkefeltet	3.500	0	0	3.500
SPV* Lund syd-øst	20.000	0	0	20.000
SPV* Ørridslevvej	4.000	0	0	4.000
SPV* Sattrupvej	4.000	0	0	4.000

Skema A Samlede arealrammer for butikker indenfor detailhandelsstrukturen

*SPV står for Særlig Pladskrævende Varegrupper

1.8.5. Butiksstørrelser inden for de afgrænsede områder i detailhandelsstrukturen fremgår af nedenstående skema:

Område og type	Max. butiksstørrelse dagligvarer m2	Max. butiksstørrelse udvalgsvarer m2	Max. butiksstørrelse SPV m2
Bymidte Horsens A*	5.000	12.000	0
Bymidte Horsens B*	5.000	12.000	12.000
Bymidte Horsens C*	0	12.000	12.000
Bymidte Brædstrup	3.500	2.000	0
Bymidte Egebjerg	2.500	1.000	0
Bymidte Lund	2.500	1.000	0
Bymidte Østbirk	2.500	1.000	0
Bymidte Gedved	2.500	1.000	0
Bymidte Hovedgård	2.500	1.000	0
Bymidte Hatting	2.500	500	0
Lokalcenter Nim	1.200	500	0
Lokalcenter Søvind	1.200	500	0
Lokalcenter Sdr. Vissing	1.200	500	0
Lokalcenter Hovedgård	1.200	500	0
Lokalcenter Endelave by	1.200	500	0
Bydelscenter Nordhavn	2.500	500	0
Bydelscenter Nørrebrogade	1.500	500	0
Bydelscenter Strandkærvej	2.500	500	0
Bydelscenter Bankagervej	5.000	500	0
Bydelscenter Ørnstrup Møllevej	2.500	500	0
Bydelscenter Vejlevej Nord	3.500	2.000	0
Bydelscenter Vejlevej Syd	2.500	2.000	0
Bydelscenter Haldrupvej	2.500	500	0
Bydelscenter Sundvej	2.200	500	0
Lokalcenter Sønderbrogade	1.200	500	0
Lokalcenter Nørretorv	1.200	500	0
Lokalcenter Bjerrevej	1.200	500	0
Lokalcenter Torsted Alle	1.200	500	0
Lokalcenter Bygaden	1.200	500	0
SPV Høegh Guldbergs Gade	0	0	12.000
SPV Horsens Syd	0	0	20.000
SPV Erhvervsbyvej	0	0	5.000
SPV Fuglevangsvej	0	0	12.000
SPV Strandkærvej	0	0	5.000
SPV Silkeborgvej	0	0	3.000
SPV Vestervangen	0	0	5.000
SPV Virkefeltet	0	0	3.500
SPV Lund Syd-øst	0	0	15.000
SPV Ørridslevvej	0	0	4.000
SPV Sattrupvej	0	0	4.000

Skema B Butiksstørrelser indenfor detailhandelsstrukturen

 

* Horsens bymidte opdeles i tre zoner, hhv. Horsens bymidte A, B og C, som vist på kortet herover.

Butiksstørrelser uden for de afgrænsede detailhandelsområder

1.8.6. Bruttoetagearealet for enkeltstående dagligvarebutikker til områdets lokale forsyning må højst være 1.200 m², inkl. arealer til personalefaciliteter. Størrelsen af enkeltstående udvalgsvarebutikker til områdets lokale forsyning skal tilpasses i forbindelse med detailplanlægningen.

1.8.7. Bruttoetagearealet for butikker i tilknytning til en primær funktion som tankstation, togstation, stadion, fritliggende turistattraktioner og lignende må højst være 250 m².

1.8.8. Bruttoetagearealet for butikker i tilknytning til den primære funktion Horsens Genbrugsplads må højst være 1.000 m². Det samlede bruttoetageareal for butikker i tilknytning til den primære funktion Horsens Genbrugsplads må højst være 2.000 m².

1.8.9. Bruttoetagearealet for butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler må højst være 50 m² uden for erhvervsområder og højst 250 m² i erhvervsområder.

1.8.10. Bruttoetagearealet for mindre dagligvare- og udvalgsvarebutikker i overflødiggjorte bygninger i landzone må ikke overstige 250 m².

1.8.11. Udvalgsvarebutikker i tilknytning til e-handelsvirksomhed med større lagerfaciliteter i rammeområderne 14ER17 og 14ER20 må højst have et bruttoetageareal på 250 m².

Redegørelse

Detailhandlen står relativt stærkt i Horsens Kommune, med en generel positiv udvikling i omsætning og gode dækningsgrader. Men den regionale konkurrence om kunderne er skarp, og rundt om Horsens Kommune ligger stærke indkøbsbyer som Aarhus, Silkeborg og Vejle, der også tiltrækker kunder fra store oplande. Og reelt set er udviklingen i Horsens Kommune status quo, da befolkningstallet i kommunen er steget over de sidste år.

Samtidig udfordres detailhandlen og bylivet i Horsens Kommune - som i landets øvrige kommuner - af en stigende e-handel, der medfører butikslukning og færre butikker i byerne. Det er en udvikling, der forventes at stige i fremtiden. Der er derfor et stort behov for, at både detailhandels- og bymidteplanlægning understøtter en udvikling af Horsens Kommune – og især Horsens By – som et stærkt og attraktivt center for handel og oplevelser, der både kan fastholde de kunder, der bor i kommunen, men også tiltrække kunder fra hele regionen.

Generelt peger udviklingen på, at bymidter og andre centerstrukturer skal gøres mindre, så handlen og bylivsfunktioner koncentreres på et mindre areal. På den måde samles kundestrømmene på et mindre areal og kan bedre understøtte butikslivet.

Horsens Kommune oplever en stor tilflytning af nye borgere, især i og omkring Horsens by og E45. Denne udvikling påvirker den byudvikling, der sker i kommunen, og som følge heraf også detailhandel og byliv. Med en forventet befolkningstilvækst på over 13 % frem mod 2033 og et dermed øget forbrugsgrundlag, er der derfor et naturligt udgangspunkt for at udvikle detailhandlen i hele kommunen.

Detailhandelsanalyse 2020

Horsens kommune har i 2020 fået udarbejde en detailhandelsanalyse for hele kommunen. Analysen er udarbejdet af ICP A/S, og indeholder en status på detailhandlen, udviklingen i detailhandlen, befolknings- og forbrugsforhold i Horsens kommune, handelsbalancen og en beskrivelse af kommunens konkurrencesituation i forhold til nabokommunerne.

Derudover indeholder analysen vurderinger og anbefalinger til en fremtidig detailhandelsstruktur og fremtidige arealudlæg i Horsens Kommune.

Tal, opgørelser og konklusioner i nedenstående redegørelse stammer fra detailhandelsanalysen, som kan ses her (tung fil) i sin helhed.

Analysen blev gennemført i foråret 2020.

Billedet viser et butiksskilt i Horsens midtby.

Inddeling af hovedområder i Horsens Kommune

Horsens Kommune er inddelt i en række hovedområder i forhold til opgørelsen af antal butikker, butiksarealer og omsætning. Hovedområderne er vist på kortet til højre.

Horsens bymidte er opdelt i tre zoner, som består af den gamle midtby (Zone A), en nyere del ved Havnen mellem Niels Gyldings Gade og Bygholm Å (Zone B) og syd for Bygholm Å (Zone C). Bymidtens opdeling er vist på ovenstående kort ved retningslinje 1.8.5.

Kortet viser inddelingen af Horsens Kommune i hovedområder. Kilde: Detailhandelsanalyse for Horsens Kommune 2020, ICP A/S

 

Antal butikker i Horsens Kommune

Horsens kommune har samlet set 397 butikker, hvoraf dagligvarebutikker udgør ca. en trediedel.

Over halvdelen af butikkerne i Horsens kommune ligger i Horsens bymidte, hvor især udvalgsvarebutikker ligger koncentreret.

Brædstrup er kommunens næststørste by med 35 butikker, svarende til 9 % af butikkerne i kommunen.

I de øvrige byer ligger der primært dagligvarebutikker og enkelte udvalgsvarebutikker.

Antal butikker, brancher og områder er vist i tabellen herunder.

	Dagligvarer	Udvalgsvarer	Beklædning	Boligudstyr	Øvrige udvalgsvarer	Særlig pladskrævende	I alt	Total %
Horsens bymidte A	39	119	58	20	41	2	160	40 %
Horsens bymidte B	5	11	-	9	2	3	19	5 %
Horsens bymidte C	2	16	-	7	9	6	24	6 %
Horsens bymidte i alt	46	146	58	36	52	11	203	51%
Horsens indre by i øvrigt	34	26	6	13	7	13	73	18 %
Horsens sydlige bydel	8	8	1	5	2	11	27	7 %
Horsens byområde i alt	88	180	65	54	61	35	303	76 %
Hatting	1	-	-	-	-	1	2	1 %
Lund og Nim	6	3	1	-	2	-	9	2 %
Egebjerg	3	1	-	1	-	1	5	1 %
Stensballe	6	4	1	-	3	-1	11	3 %
Hovedgård og Søvind	7	4	2	1	1	1	12	3 %
Gedved	4	1	-	1	-	1	6	2%
Østbirk	5	3	-	3	-	4	12	3 %
Brædstrup bymidte	10	20	6	5	9	1	31	8 %
Brædstrup i øvrigt	2	1	-	1	-	2	5	1 %
Brædstrup i alt	12	21	6	6	9	3	36	9%
Endelave	1	-	-	-	-	-	1	0 %
Kommunen i alt	133	217	75	66	76	47	397	100 %

Tabel 1.8.1 Tabellen viser antal butikker fordelt på brancher og områder i Horsens Kommune i 2020. Kilde: ICP A/S

Bruttoarealer i Horsens Kommune

Der er i alt 299.500 m² bruttoareal til detailhandel i Horsens kommune, heraf er 30 % disponeret til dagligvarebutikker og 37 % til udvalgsvarebutikker. Derudover har Horsens kommune 98.600 m² bruttoareal disponeret til særlig pladskrævende butikker.

Fordelingen af bruttoarealet fremgår af nedenstående tabel.

	Dagligvarer	Udvalgsvarer	Beklædning	Boligudstyr	Øvrige udvalgsvarer	Særlig pladskrævende	I alt	Total %
Horsens bymidte A	13.400	40.300	19.200	8.500	12.600	1.000	54.700	36%
Horsens bymidte B	14.900	15.900	-	14.400	1.500	1.900	32.700	14%
Horsens bymidte C	1.100	19.400	-	7.500	11.900	17.700	38.200	18%
Horsens bymidte	29.400	75.600	19.200	30.400	26.000	20.600	125.600	68%
Horsens indre by i øvrigt	19.600	19.500	12.700	4.800	2.000	38.300	77.400	18%
Horsens sydlige bydel	12.300	7.800	100	6.600	1.100	26.400	46.500	7%
Horsens byområde i alt	61.300	102.900	32.00	41.800	29.100	85.300	249.500	93%
Hattting	1.200	-	-	-	-	800	2.000	0%
Lund og Nim	3.500	300	200	-	100	-	3.800	0%
Egebjerg	2.200	200	-	200	-	300	2.700	0%
Stensballe	5.600	400	100	-	300	200	6.200	1%
Hovedgård og Søvind	3.700	800	600	100	100	-	4.500	1%
Gedved	2.000	200	-	200	-	400	2.600	0%
Østbirk	2.800	700	-	700	-	8.000	11.500	1%
Brædstrup bymidte	7.300	4.400	1.000	1.800	1.600	1.200	12.900	4%
Brædstrup i øvrigt	600	200	-	200	-	1.600	2.400	0%
Brædstrup i alt	7.900	4.600	1.000	2.000	1.600	2.800	15.300	4%
Endelave	100	-	-	-	-	800	900	0%
Kommunen i alt	90.300	110.100	33.900	45.000	31.200	98.600	299.000	100%

Tabel 1.8.2 Tabellen viser bruttoareal i Horsens Kommune 2020 i m². Kilde: ICP A/S

Billedet viser en dagligvarebutik i Hatting.

Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper

Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. I kommunen er der i alt 47 butikker med særlig pladskrævende varegrupper, som tilsammen har et bruttoareal på 98.600 m².

Antallet af forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper fordelt på typer og bruttoareal fremgår af tabel 1.8.3.

Omsætningen i Horsens Kommune

Tal for butikkernes omsætning i 2019 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. I de enkelte tilfælde, hvor butikken ikke har ønsket at medvirke i undersøgelse, har ICP måtte skønne omsætningen.

Af anonymitetshensyn er det ikke muligt at vise omsætningstallene for alle områder. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen.

De indsamlede omsætningstal fremgår af tabel 1.8.4 herunder.

Kolonner i tabellen, der er angivet med * betyder, at det ikke er muligt at vise omsætningstal på grund af anonymitetshensyn, enten fordi der er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor andel af omsætningen inden for branchegruppen.

	Dagligvarer	Udvalgsvarer	I alt	%
Horsens bymidte A	291	735	1.026	22%
Horsens bymidte B og C	453	1.025	1.478	31%
Horsens bymidte i alt	744	1.760	2.504	53%
Horsens indre by i øvrigt	612	195	807	17%
Horsens sydlige bydel	359	162	521	11%
Horsens byområde i alt	1.715	2.117	3.832	80%
Hatting	*	-	*
Lund og Nim	*	*	*
Egebjerg	*	*	*
Stensballe	159	*	*
Hovedgård og Søvind	98	*	*
Gedved	*	*	*
Østbirk	*	*	124	3%
Brædstrup bymidte	216	53	269
Brædstrup i øvrigt	*	*	*
Brædstrup i alt	*	*	*
Endelave	*	*	*
Kommunen i alt	2.526	2.241	4.767

Tabel 1.8.4. Tabellen viser omsætningen i mio. kr. inkl. moms i 2019. Kilde: ICP A/S

	Antal	Areal, m2
Bilforhandlere m. salgslokale	24	47.300
Byggemarkeder inkl. trælast, byggeart.	8	35.500
Køkkenforhandlere	8	5.200
Planteskoler	2	5.000
Forhandlere af campingvogne og både	2	2.800
Forhandlere af motorcykler	3	2.800
Kommunen i alt	47	98.600

Tabel 1.8.3. Tabellen viser antallet af forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper fordelt på typer og bruttoareal (m²). Kilde: ICP A/S

Handelsbalancen

I Horsens kommune var handelsbalancen for dagligvarer på 107 % i 2019, mens handelsbalancen for udvalgsvarer var 99 %.

Dagligvarer bliver normalt købt så tæt på bopælen som muligt. En handelsbalance på 107 % for dagligvarer i Horsens kommune viser, at dagligvareomsætningen i Horsens kommune er lidt over niveauet i forhold til det samlede dagligvareforbrug i kommunen. Især store dagligvarebutikker såsom Bilka er i stand til at trække kunder fra et større opland.

Udvalgsvareomsætningen i Horsens kommune er 1 % lavere end udvalgsvareforbruget i kommunen, hvilket betyder, at borgerne i Horsens kommune stort set får dækket deres udvalgsvareforbrug ved køb i kommunen. Denne andel vil i praksis være højere, da forbrugerne bosat udenfor kommunen i et vil vist omfang handler i butikkerne i Horsens. Dette kan være i form af pendlere, turister eller forbrugere, der søger bestemte butikker i kommunen. Ligesom borgere bosat i kommunen i et vist omfang handler andre steder såsom Aarhus, Vejle og Silkeborg.

Generelt er e-handelen steget væsentligt de seneste par år, hvilket har stor betydning for den fysiske detailhandel. ICP vurderer, at e-handel i 2019 udgjorde knap 3 % af dagligvareforbruget og ca. 23 % af udvalgsvareforbruget. Derfor vurderes en handelsbalance tæt på 100 % for udvalgsvarerne at være på et pænt niveau i Horsens kommune.

Figur 1.8.1. viser handelsbalancen i Horsens Kommune i 2019.

Der er relativt stor forskel på handelsbalancerne internt i kommunen, både for dagligvarer og udvalgsvarer.

I Horsens indre by er handelsbalancen for dagligvarer 141 %, hvilket betyder, at dagligvareomsætningen er 41 % højere end forbruget i Horsens indre by. Dagligvarer bliver som tidligere nævnt købt tæt på bopælen, men store dagligvarebutikker såsom Bilka har et relativt stort opland. Derudover ligger der et stort antal store dagligvarebutikker og et stort udvalg af specialbutikker i Horsens midtby, som tiltrækker forbrugere fra et stort opland.

I Horsens sydlige bydel ligger handelsbalancen for dagligvarer på 86 % i 2019, hvilket vurderes at være et rimeligt niveau.

I Stensballe ligger handelsbalancen for dagligvarer på 93 % i 2019, hvilket er et relativt pænt niveau taget den korte distance til midtbyen i betragtning.

I Brædstrup ligger handelsbalancen for dagligvarer på 129 %.

I Hovedgård og kommunen i øvrigt ligger handelsbalancen på 69 %. Således er dagligvarehandelen noget under niveau i forhold til forbruget. Dette er dog ikke problematisk i forhold til byens størrelse.

Handelsbalancen for dagligvarer fremgår af figur 1.8.2.

Handelsbalancen for udvalgsvarer i Horsens indre by ligger på 211 %. Således ligger omsætningen 111 % over forbruget fra borgerne, som er bosat i Horsens indre by. Den høje handelsbalance for Horsens indre by indikerer, at oplandet udenfor Horsens by i stor udstrækning vælger at handle i Horsens. Den høje handelsbalance afspejler samtidigt, at butikkerne, heriblandt store udvalgsvarebutikker og en række byggemarkeder, ligger koncentreret i Horsens indre by.

I Horsens sydlige bydel er handelsbalancen for udvalgsvarer 40 %.

I Brædstrup er handelsbalancen for udvalgsvarer 33 %. Dette niveau er, konkurrencesituationen og byen størrelses taget i betragtning, tilfredsstillende.

Handelsbalancerne for udvalgsvarer i de øvrige områder i Horsens kommune ligger på et forventeligt lavt niveau og dækker kun 9 % af det samlede forbrug af udvalgsvarer. De øvrige områder i Horsens kommune består primært af mindre byer med et begrænset udvalg af udvalgsvarebutikker, hvorfor dette vurderes at være uproblematisk.

Handelsbalancen for udvalgsvarer fremgår af figur 1.8.3.

Udvikling i detailhandlen i Horsens Kommune fra 2013 til 2020

Udviklingen i detailhandlen tager udgangspunkt i en sammenligning mellem detailhandelsanalyse fra 2014 og detailhandelsanalyse fra 2020. Sammenligningerne mellem analyserne er behæftet med usikkerhed, da der er anvendt forskellige afgrænsninger og definitioner af brancher i de to analyser.

Samlet set er antallet af butikker i Horsens kommune steget med 9 %, svarende til en stigning på 32 butikker. Udviklingen i antallet af butikker i Horsens kommune positiv i modsætning til udviklingen på landsplan, hvor antallet af butikker falder.

Udviklingen i antal butikker er vist i tabel 1.8.5. herunder:

	Dagligvarer		Udvalgsvarer		Særlig pladskrævende		I alt
	2020	2014	2020	2014	2020	2014	2020	2014
Horsens by	88	91	180	186	35	14	303	291
Brædstrup by	11*	6	21	18	3	2	35	26
Kommunen i øvrigt	34	30	16	13	9	5	59	48
Kommunen i alt	133	127	217	217	47	21	397	365

Tabel 1.8.5. Tabellen viser antal butikker fordelt på brancher og områder i hhv. 2020 og 2014. * Ekskl. Torvehallen i Sdr. Vissing, indgår i kommunen i øvrigt. Kilde: ICP A/S.

Det samlede bruttoareal inkl. særlig pladskrævende varer i Horsens kommune er steget med knap 110.000 m² i perioden 2014 til 2020, svarende til en stigning på godt 55 %.

Bruttoarealet til særlig pladskrævende varer er steget fra 30.400 m² i 2014 til 98.600 m² i 2020, således er bruttoarealet mere end tredoblet. Det vurderes, at en del af denne stigning skyldes forskellige brancheregistreringer af udvalgsvarer og særlig pladskrævende varer i de to analyser.

Det samlede bruttoareal til dagligvarer i Horsens kommune er steget fra 67.100 m² i 2014 til 90.300 m² i 2020, svarende til en stigning på 35 %.

Det samlede bruttoareal til udvalgsvarer i Horsens kommune er steget fra 94.400 m² i 2014 til 110.600 m² i 2020.

Udviklingen i bruttoarealet (salgsareal, lager, kontor, personalerum m.v.) er vist i tabel 1.8.6. herunder:

	Dagligvarer		Udvalgsvarer		Særlig pladskrævende		I alt
	2020	2014	2020	2014	2020	2014	2020	2014
Horsens by	61.300	46.700	103.400	88.900	85.300	19.700	250.000	155.300
Brædstrup by	7.700*	6.500	4.600	3.800	2.800	3.800	15.100	14.100
Kommunen i øvrigt	21.300	13.900	2.600	1.700	10.500	6.900	34.400	22.500
Kommunen i alt	90.300	67.100	110.600	94.400	98.600	30.400	299.500	191.900
Gns. butiksstørrelse i alt	680	530	510	440	2.100	1.400	750	530

Tabel 1.8.6. Tabellen viser bruttoareal fordelt på brancher og områder i hhv. 2020 og 2014 i m2. * Eksl. Torvehallen i Sdr. Vissing, indgår i kommunen i øvrigt. Kilde: ICP A/S.

Samlet set er detailhandelsomsætningen i Horsens kommune steget med 6 % fra 4.496 mio. kr. i 2013 til 4.767 mio. kr. i 2019 i årets priser.

Den samlede dagligvareomsætning i Horsens kommune var 2.374 mio. kr. i 2013. Den er steget til 2.526 mio. kr. i 2019, svarende til en stigning på 6 %.

Udvalgsvareomsætningen på 2.122 mio. kr. i 2013 i Horsens kommune er steget til 2.241 mio. kr. i 2019, hvilket er en stigning på 6 %.

Den generelle dagligvareomsætning i Danmark er steget med 9 % i samme periode, mens udvalgsvareomsætningen er steget 17 %. Stigningen i især udvalgsvareomsætningen på landsplan forventes at primært at stamme fra den markante stigning e-handelen, hvorimod de fysiske butikker generelt ikke har vækstet i perioden.

Selvom den samlede omsætningsstigning på 6 % for dagligvarer og udvalgsvarer Horsens kommune ligger under stigningstakten på landsplan i samme periode, anses dette som en positiv udvikling, idet omsætningen i Horsens kommune kun er opgjort for den fysiske detailhandel, der på landsplan ikke forventes at have vækstet. Det vurderes derfor, at detailhandelen i Horsens kommune fortsat klarer sig godt.

Udviklingen i omsætningen i Horsens Kommune er vist i tabel 1.8.7. herunder.

	Dagligvarer		Udvalgsvarer		I alt
	2020	2014	2020	2014	2020	2014
Horsens by	1.715	1.773	2.117	1.772	3.832	3.545
Brædstrup by	216	215	53	87	269	302
Kommunen i øvrigt	595	386	71	263	666	649
Kommunen i alt	2.526	2.374	2.241	2.122	4.767*	4.496*

Tabel 1.8.7. Tabellen viser dagligvare- og udvalgsvareomsætningen i Horsens kommune hhv. 2020 og 2014 (i mo.kr. inkl. moms i løbende priser). * Ekskl. bilforhandlere, campingvogne m.v. Kilde ICP A/S.

Konkurrencesituationen

Konkurrencesituation er gennem de senere år blevet skærpet og det ventes, at der også i de kommende år vil blive mere rift om kunderne.

Etableringen af flere discountbutikker i lokalområderne har skærpet konkurrencesituationen generelt. Dette betyder, at der generelt har været et øget pres på både de små og store dagligvarebutikker.

Inden for udvalgsvarer er der fortsat en intensivering af konkurrencen mellem de større udbudspunkter, samtidig med at e-handelen vokser. Forbrugerne er stadig mere mobile og er villige til at køre langt for det rigtige udbud og de bedste oplevelser.

I forhold til nabokommunerne viser tallene, at på de fleste parametre er både Aarhus og Vejle bymidter større end Horsens. Udvalgsvareomsætningen i Horsens bymidte er relativt stor i forhold til Vejle, hvilket bl.a. skyldes, at der ligger en del storbutikker i Horsens bymidte. Dette er med til at styrke Horsens bymidte.

Horsens vil med den befolkningsvækst, der forventes, kunne markere sig som ét af de helt store udbud i Midt- og Østjylland, men afstanden til Vejle og Aarhus vil betyde, at der især mod nord og syd er grænser for, hvor meget oplandet kan udvides.

Nedenstående tabel 1.8.8. viser en sammenligning af bymidterne for Horsens, Aarhus, Vejle og Silkeborg. Generelt kan den tidsmæssige forskydning i tallene betyde, at udvalgsvareomsætningen i Aarhus, Vejle og Silkeborg bymidter i dag er mindre og at antallet af restauranter etc. er større.

	Horsens (2020)	Aarhus (2018)	Vejle (2017)	Silkeborg (2015)
Antal dagligvarebutikker i største bymidte	46	130	75	55
Antal udvalgsvarebutikker i største bymidte	146	525	215	155
Dagligvareomsætning i største bymidte (mio. kr. inkl. moms i løbende priser)	750	2.200	900	1.100
Udvalgsvareomsætning i største bymidte (mio. kr. inkl. moms i løbende priser)	1.800	4.500	1.700	1.300
Antal restauranter o.lign.	88	410	90	75

Tabel 1.8.8. Tabellen viser en sammenligning af bymidter i Horsens, Aarhus, Vejle og Silkeborg. Kilde: ICP A/S.

Figur 1.8.1. Figuren viser handelsbalancen i Horsens kommune i 2019 i %. Kilde: ICP A/S

Figur 1.8.2. Figuren viser handelsbalancen for dagligvarer i Horsens kommune fordelt på områder i 2019 i %. Kilde: ICP A/S

Figur 1.8.3. Figuren viser handelsbalancen for udvalgsvarer i Horsens kommune fordelt på områder i 2019 i %.

Befolkningsudvikling og forbrugsforhold

Horsens Kommune vokser fortsat. Der forventes en markant i befolkningstilvækst i Horsens kommune på 10 %, fra 91.000 personer i 2019 til ca. 100.000 personer i 2028.

Forbruget af dagligvarer i Horsens kommune var ca. 2,36 mia. kr. i 2019 og udvalgsvareforbruget 2,27 mio. kr. Dagligvareforbruget i Horsens kommune forventes at stige med 13 % frem til 2028 og udvalgsvareforbruget med 27 %. Således forventes det samlede potentielle detailhandelshandelsforbrug i kommunen at stige frem til 2028 med 900 mio. kr., svarende til en stigning på 19 %.

Tabel 1.8.9. i højre side viser den forventede udvikling i det samlede detailhandelsforbrug fra 2019 til 2028, der er valgt som horisontår – dvs. det år, som det rimeligvis er muligt at beregne en forventet udvikling frem til.

Fremtidig centerstruktur

Den nuværende centerstruktur i kommuneplanen fastholdes overordnet set. Det vil sige, at detailhandelsstrukturen understøtter kommuneplanens bymønster. Det er bymønsteret, der definerer, hvor der er og fortsat kan foregå byudvikling og hvor der er adgang til service. Bymønsteret definerer derfor også, hvor det er hensigtsmæssigt at placere detailhandlen.

Ændringer i Horsens by

Hovedbyen Horsens spiller en helt særlig rolle som centrum for detailhandlen. Dels fordi hovedparten af kommunens borgere bor i Horsens By. Dels fordi midtbyen fungerer som det dynamiske centrum for handel, byliv og oplevelser.

Midtbyen tiltrækker både kunder fra hele kommunen og fra regionen og dermed er den med til at gøre Horsens Kommune konkurrencedygtige i forhold til omverdenen. Der er derfor fortsat behov for at styrke detailhandlen i Horsens By, ikke mindst i midtbyen, idet der ligger stærke detailhandelsbyer som Vejle, Silkeborg og Aarhus tæt på Horsens.

En fortætning af bymidten er blandt andet med til at sikre et bedre byliv og en stabil kundestrøm til detailhandelen og bylivet, hvilket vil understøtte Horsens som ”oplevelsesby”. Centralt i Horsens etableres der for øjeblikket mange boliger. Det vurderes, at dette markant vil styrke bymidten og tilføre et omsætningspotentiale til alle bylivsfunktionerne.

For at skærpe midtbyens konkurrencedygtighed, reduceres bymidteudpegningen, så butikslivet ikke spredes over for stort et geografisk område. Det sker i den nord-vestlige del af bymidteudpegningen, hvor der i dag primært ligger boliger, og hvor Campus er under udvikling. Der kan dog i forbindelse med Campus etableres små butikker med en sekundær funktion til uddannelsesstedet, efter planlovens § 5o. Den sydlige del af bymidteudpegningen reduceres med mindre arealer, hvor der er etableres boliger og derfor ikke vil komme detailhandel.

De udlagte bydelscentre på Nordhavnen, Strandkærvej, Bankagervej, Ørnstrup Møllevej, Vejlevej Nord, Vejlevej Syd, Nørrebrogade, Haldrupvej og Sundvej overføres uændret fra Kommuneplan 2017, idet det vurderes, at de fungerer som reelle centre, der servicerer de bydele, de er placeret i.

Sønderbrogade, Nørretorv, Bjerrevej, Torstedalle og Bygaden ændrer status fra bydelscentre til lokalcentre. Ændringen sker, fordi det vurderes, at centrene fungerer som mere lokale butiksområder og derfor ikke servicerer en hel bydel. Samtidig sker ændringen for at understøtte Horsens bymidte og de egentlige bydelscentre bedst muligt, så en unødig konkurrence mellem for mange bydelscentre og bymidten kan undgås. Lokalcenter Sønderbrogade udvides med et lille areal mod syd, så en eksisterende dagligvarebutik indlemmes i centret.

	2019	2028	Vækst i %	Ændring i mio. kr.
Horsens indre by	1.894	2.245	119%	351
Horsens sydlige bydel	826	928	112%	102
Hatting	141	183	130%	42
Lund og Nim	270	403	149%	132
Egebjerg	213	354	166%	141
Stensballe	334	364	109%	30
Hovedgård og Søvind	279	314	112%	35
Gedved	150	179	120%	30
Østbirk	191	213	111%	22
Brædstrup	329	372	113%	42
Kommunen i alt	4.627	5.554	120%	927

Tabel 1.8.9 Tabellen viser udviklingen i det samlede detailhandelsforbrug 2019 til 2028 (i mio. kr. i Horsens Kommune). Kilde: ICP A/S.

Ændringer i Brædstrup

Centerbyen Brædstrup betjener den nordvestlige del af kommunen med dagligvarer og i et vist omfang også udvalgsvarer. Byen har et relativt bredt udbud af udvalgsvarer, byens størrelse taget i betragtning. Herudover har Brædstrup flere store attraktive dagligvarebutikker placeret i bymidten, som genererer en daglig personstrøm og dermed understøtter de øvrige butikker og bylivet. Samtidig ligger der et rimelig godt udbud af kundeorienterede servicefunktioner med bl.a. bibliotek tæt på bymidten.

Også i Brædstrup vil det være væsentligt at skabe oplevelser i bymidtens offentlige rum, da det kan være med til at øge borgernes tilknytning til bymidten – og dermed til butikkerne.

I fremtiden bliver det vigtigt at koncentrere butikkerne og de kundeorienterede servicefunktioner centralt i bymidten af Brædstrup, så funktionerne bliver samlet så meget som muligt, så de kan understøtte hinanden. Derfor reduceres bymidteafgrænsningen i Brædstrup til at omfatte den helt centrale del af byen – der hvor de fleste butikker ligger placeret i dag. Det vil sige omkring Bredgade. Til gengæld udvides bymidten mod vest, så den dels kommer til at understøtte den igangværende områdefornyelse, der bl.a. har fokus på en genskabelse af banestien ind gennem centrum, dels inddrager et areal, der ved en evt. fremtidig omdannelse vil være velegnet til at placere lidt større butikker.

De butikker, der kommer til at ligge udenfor bymidteafgrænsningen, vil stadig spille en stor rolle for bylivet i Brædstrup, og de vil kunne blive liggende som eksisterende lovlig anvendelse i fremtiden.

Ændringer i lokalcenterbyerne

Lokalcenterbyerne i Horsens Kommune vil også fremadrettet fungere som de væsentligste udbudspunkter for dagligvarer og i nogen grad udvalgsvarer i de enkelte lokalområder. Det vil både være med til at styrke bylivet, bosætningen og fællesskabet. Samtidig er det mere bæredygtigt at kunne handle i sit lokalområde, fremfor at skulle køre over længere afstande. Flere af lokalcenterbyerne oplever derudover i disse år en stor befolkningstilvækst, der skaber øget grundlag for den lokale detailhandel.

I Lund og Hatting overføres bymidteafgrænsningerne fra Kommuneplan 2017.

Bymidteafgrænsningerne reduceres i Østbirk, Egebjerg og Gedved, så centrene koncentreres mere omkring de butikker, der ligger i de tre byer.

I lokalcenterbyerne Søvind og Nim, der er mindre end de øvrige lokalcenterbyer, bibeholdes lokalcenterafgrænsningerne fra Kommuneplan 2017. I Sdr. Vissing udlægges der et nyt lokalcenter, idet denne lokalcenterby ikke indgik i detailhandelsstrukturen i Kommuneplan 2017. Lokalcentret er udlagt for den del af Sdr. Vissing, hvor der i dag ligger butikker.

Hovedgård har udover en bymidte også et lokalcenter, der ligger omkring den gamle station. Arealet for dette lokalcenter reduceres i Kommuneplan 2021-2033, så det svarer til det areal, hvor der i dag ligger butikker. Lokalcentret kan få en ny betydning som bycenter, såfremt der genetableres et togstop i Hovedgård i fremtiden.

Ændringer - Særlig pladskrævende varegrupper

De udlagte arealer til butikker med særlig pladskrævende varegrupper i Horsens; Høgh Guldbergs Gade, Horsens Syd, Erhvervsbyvej, Silkeborgvej, Fuglevangsvej, Strandkærvej, i Brædstrup; Vestervangen, Virkefeltet, i Lund; Lund syd-øst, i Hovedgård; Ørridslevvej og i Østbirk; Sattrupvej videreføres fra Kommuneplan 2017. Arealerne er udlagt, så de både understøtter detailhandlen i nærområdet og har en god beliggenhed i forhold til trafikal tilgængelighed.

Området Høegh Guldbergs Gade udpeges i Kommuneplan 2021-2033 også til potentielt byomdannelsesområde. Omdannelsespotentialet ligger især i, at der på sigt kan etableres en ny og mere markant ankomst til Horsens by fra syd. Dette er også med til at indikere, at butikker med særlig pladskrævende varegrupper – herunder især bilforhandlere – på sigt ønskes placeret i de udlagte områder i Horsens Syd og Erhvervsbyvej. Her vurderes der at være en optimal trafikal tilgængelighed for kunder. Og ved at samle flere butikker med samme slags særlig pladskrævende varegrupper, kan der både opnås synergi mellem butikkerne og bedre vilkår for kunderne, idet butikkerne ligger samlet.

Arealet for området Lund syd-øst reduceres, idet den vestlige del af arealet i Kommuneplan 2021-2033 overgår til rekreative formål.

Ifølge lov om planlægning er listen over særlig pladskrævende varegrupper og varer, som medfører særlige sikkerhedsmæssige forhold ikke udtømmende, men Horsens Kommune vurderer, at følgende varegrupper som udgangspunkt hører til under denne kategori:

• Motorkøretøjer (lastbiler, varebiler, minibusser, personbiler og motorcykler)
• Lystbåde
• Campingvogne med tilbehør
• Trailere
• Planter
• Havebrugsvarer
• Tømmer
• Byggematerialer
• Grus, sten- og betonvarer
• Møbelbutikker, der primært forhandler pladskrævende varer (møbler) men også har et ubetydeligt salg af ikke-pladskrævende varer, som fx boligtilbehør
• Pejse og hvidevarer
• Ammunition, eksplosiver og våben
• Auktionshuse, som sælger udvalgsvarer

Nyt område til e-handelslagre med tilknyttede butikker på Fuglevangsvej, Horsens

E-handelsvirksomheder vinder mere og mere frem. Det stiller nye krav til planlægningen, idet flere e-handelsvirksomheder ønsker at have tilknyttet en mindre, fysisk butik i forbindelse med deres lager.

Planloven åbner mulighed for, at e-handelsvirksomheder kan have en begrænset kundestrøm til et showroom eller lignende med et ubetydeligt salg til private, uden at virksomheden bliver defineret som detailhandel. Horsens Kommune har derfor en generel rammebestemmelse om, at en e-handelsvirksomhed ikke betragtes som detailhandel, hvis:

• Der ikke er indrettet en egentlig butik med salgsareal, facadeskiltning (dog undtaget virksomhedens navn, som normalt i et erhvervsområde), vinduesudstilling, kunderådgivning og kasselinje i e-handelsvirksomheden.
• Der ikke er opstillet pc’er, hvor man kan bestille varen på stedet, og derefter hente den.
• E-handelsvirksomheden ikke annoncerer eller skilter med salg og åbningstider i en fysisk butik.
• At langt den overvejende del af e-handelsvirksomhedens årlige omsætning udgøres af ren e-handel.

Horsens Kommune ønsker at få en bedre definition, der er nemmere at administrere efter. Derfor åbnes der i Kommuneplan 2021-2033 en ny mulighed for, at der i rammeområderne 14ER17 og 14ER20 – svarende til område udlagt til butikker med særlige pladskrævende varegrupper Fuglevangsvej - kan etableres butikker på højst 250 m² med tilknytning til e-handelsvirksomhed med større lagerfaciliteter.

Rammeområderne ligger i Fuglevangskvarteret, et ældre erhvervsområde, der i disse år ændrer karakter og derfor har brug for et løft i forhold til at kunne forny sig. Området ligger ud til Hattingvej og har derfor en god tilgængelighed. Grundene og byggerierne i området er forholdsvis store og derfor velegnede til lagerfaciliteter, hvilket rammerne også åbner mulighed for i dag.

Følgende vilkår stilles i rammerne:

• Butikken må ikke have facadeskiltning (dog undtaget virksomhedens navn, som normalt i et erhvervsområde), samt vinduesudstilling.
• Der må ikke være opstillet pc’er, hvor man kan bestille varen på stedet, og derefter hente den.
• E-handelsvirksomheden må ikke annoncere eller skilte med salg og åbningstider.

I de øvrige områder udlagt til erhverv vil de generelle rammebestemmelser stadig være gældende.

Butikker i landsbyer

Landsbyerne indgår ikke i detailhandelsstrukturen, idet de er for små til at have offentlig og privat service. Der kan dog etableres en butik til landsbyens lokale forsyning. Endelave har som øsamfund mulighed for detailhandel, idet det er en forudsætning for, at øsamfundet kan fungere, både i dagligdagen, men også i turistsæsonen. Derfor er den centrale del af Endelave by udlagt til lokalcenter.

Som den eneste landsby har Endelave by et lokalcenter. Lokalcentret er udlagt for at sikre, at ø-samfundet Endelave kan opretholde en god butiksforsyning. 

Arealrammer og butiksstørrelser i de afgrænsede detailhandelsområder

De maksimale butiksstørrelser tager udgangspunkt i de øvre grænser, der er fastsat i planlovens§ 5q. Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål er sat til 5.000 m² for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre, mens det maksimale bruttoetageareal for dagligvarebutikker i lokalcentre og for enkeltstående dagligvarebutikker er 1.200 m² inkl. arealer til personalefaciliteter. For udvalgsvarebutikker er der ingen øvre begrænsning på butiksstørrelserne. Dog må bruttoetagearealet for udvalgsvarebutikker i lokalcentre ikke overstige 3.000 m².

I forhold til dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre gælder, at der for den enkelte dagligvarebutik kan tillægges op til 200 m² til alle personalefaciliteter til bruttoetagearealet, uden at det tæller med i beregning af det samlede butiksareal. I lokalcentre indgår alle personalefaciliteter i beregningen af det samlede butiksareal for dagligvarer.

For at sikre en bæredygtig detailhandel i hele Horsens Kommune, er butiksstørrelserne vurderet og fastsat ud fra den enkelte bymidte og bydelscenter. I retningslinjerne er der derfor for nogle af centrene fastsat maksimale butiksstørrelser, der er mindre, end lov om planlægning giver mulighed for. Dette er gjort ud fra en afvejning af det enkelte centers størrelse og beliggenhed, at den befolkningsudvikling, der har været og forventes i området, og ikke mindst for at undgå, at centrene bliver reelle konkurrenter til Horsens Midtby eller til hinanden.

Arealrammerne for de enkelte centre i detailhandelsstrukturen er blevet vurderet i forbindelse med detailhandelsanalysen. 

Ændring af arealrammer for Horsens og Brædstrup bymidter

De centrale centre for handelslivet i Horsens Kommune er Horsens bymidte og Brædstrup bymidte. For at understøtte den fremtidige udvikling af butikslivet her, øges arealrammen for begge bymidter. 

Horsens bymidte får udvidet arealrammen fra 207.700 m² til 230.000 m². Det er ikke mindst set i lyset af, at der er mulighed for at etablere store butikker på op til 12.000 m². Brædstrup bymidte får udvidet arealrammen fra 18.100 m² til 20.000 m².  Dette vurderes at give Brædstrup mulighed for at etablere 1 til 2 nye butikker, ud over de eksisterende butikker og de tomme butikslokaler, der er i centrum af byen.

Horsens Midtby’s tre zoner

Horsens Midtby er inddelt i tre zoner, hvor butiksstørrelserne er gradueret efter beliggenheden. Dette er gjort med udgangspunkt i at sikre, at Midtbyen fortsat kan udvikle sig til et attraktivt centrum for handel og byliv.

Inddelingen skal sikre, at der i det historiske bycenter med sin store bevaringsværdige bygningsmasse primært etableres mindre butikker, der passer til middelalderbyens mere finmaskede struktur. Den maksimale størrelse for udvalgsvarebutikker sættes dog til 12.000 m2. Dette skal sikre mulighed for f.eks. at etablere et stormagasin eller en anden form for stor udvalgsvarebutik i bymidten.

De større butikker skal i overvejende grad placeres i den nyere del af midtbyen, der ligger syd for Niels Gyldings Gade. Denne del af bymidten er gennem de senere år omdannet til et område med større butikker og hvor der i dag eksisterer et bredt udbud af disse. De store butikker vil derfor passe godt ind skalamæssigt og arkitektonisk i dette område. Desuden er området bedre rustet infrastrukturelt til at håndtere den trafik, som disse butikker erfaringsmæssigt genererer.

Konkret kan der i zone A, der omfatter arealet nord for Niels Gyldings Gade, etableres dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på højst 5.000 m² og udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på højst 12.000 m². Denne zone betragtes som det historiske bycenter.

I zone B, der ligger mellem Niels Gyldings Gade og Bygholm Å, åbnes der mulighed for dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på højst 5.000 m² og store udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på højst 12.000 m². Samtidig kan der også placeres butikker til særlig pladskrævende varegrupper i denne zone, idet den trafikale tilgængelighed er god.

I zone C, der ligger syd for Bygholm Å åbnes der mulighed for etablering af store udvalgsvarebutikker og særlig pladskrævende varegrupper med et bruttoetageareal på højst 12.000 m². Der åbnes ikke mulighed for etablering af dagligvarebutikker i denne zone, idet det vurderes, at dagligvarehandlen skal koncentreres i eller tæt på zone A, hvor den mest centrale handelsgade, Søndergade, er beliggende. Dette sker for at understøtte Søndergadeområdet bedst muligt som kommunens fælles centrum for handel, byliv og oplevelser.

Ændringer af arealrammer i Horsens by i øvrigt

Bydelscenter Bankagervej har fået hævet den samlede detailhandelsramme til 5.800 m², så den stemmer overens med det bruttoareal detailhandel, der i dag er i centret. Bydelscentret er derfor helt udbygget.

I lokalcenter Torstedalle er den samlede detailhandelsramme hævet fra 2.250 m² til 2.500 m², så der er mulighed for en mindre udvidelse af centret.

I lokalcenter Bjerrevej er den samlede detailhandelsramme hævet fra 1.800 m² til 2.000 m², så der er mulighed for en mindre udvidelse af centret.

Ændringer af arealrammer i lokalcenterbyer

Egebjerg har oplevet en stor befolkningstilvækst siden sidste kommuneplanrevision i 2017. Byen er således vokset med 550 indbyggere siden 2017. Det svarer til en tilvækst på næsten 23 %. Og den positive tilvækst forventes at fortsætte. Det vurderes derfor, at den samlede detailhandelsramme for Egebjerg bymidte skal øges, så der reelt åbnes mulighed for etablering af en dagligvarebutik mere.

I Hatting øges den maksimale størrelse for dagligvarebutikker til 2.500 m², så byen får mulighed for samme størrelse dagligvarebutikker som de øvrige lokalcenterbyer med bymidteafgrænsninger.

I Sdr. Vissing, der har fået en lokalcenterafgrænsning, åbnes der mulighed for samme butiksstørrelser – 1.200 m² for dagligvarebutikker og 500 m² for udvalgsvarebutikker – som i Søvind og Nim. Den samlede detailhandelsramme fastsættes til 1.200 m².

Ændring i lokalcenter Endelave by

Butiksstørrelsen for dagligvarebutikker er hævet fra 1.000 til 1.200 m², så der åbnes mulighed for etablering af en moderne dagligvarebutik til områdets lokale forsyning.

Ændringer for butikker med særlige pladskrævende varegrupper

Efter lov om planlægning § 5q, stk. 4 kan kommunen selv fastsætte butiksstørrelsen på butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer. Dette er i Horsens Kommune gjort ud fra en afvejning af det enkelte områdes karakter og trafikale tilgængelighed.

Alle butiksstørrelser og samlede detailhandelsrammer bibeholdes i forhold til Kommuneplan 2017, bortset fra Horsens Syd. Her hæves butiksstørrelser fra 15.000 m² til 20.000 m² og den samlede detailhandelsramme fra 85.000 til 100.000 m2. Dette sker, fordi det vurderes, at Horsens Syd med sin størrelse, der gør det robust og sin trafikalt gode beliggenhed har et stort potentiale for store butikker. Det er derfor på sigt ønsket, at flere butikker med særlig pladskrævende varegrupper samles på denne lokalisering.

Butikker udenfor detailhandelsstrukturen

Placeringen af nye butikker skal som udgangspunkt ske i tilknytning til den gældende detailhandelsstruktur, så den understøttes bedst muligt ved at samle kundestrømmene der, hvor butikkerne ligger.

Generelt fastsættes der øvre arealgrænser for butikker, der placeres uden for de afgrænsede detailhandelsområder, dels for at forhindre en uhensigtsmæssig butiksspredning, dels for at forhindre, at denne form for butikker bliver så store, at de kan true detailhandlen i de udlagte bymidter, bydelscentre og lokalcentre.

Bruttoetagearealet for enkeltstående dagligvarebutikker til områdets lokale forsyning fastsættes til højst 1.200 m² bruttoetageareal, inklusive personalefaciliteter, i overensstemmelse med lov om planlægning § 5q stk. 2. Størrelsen af enkeltstående udvalgsvarebutikker til områdets lokale forsyning skal tilpasses i forbindelse med detailplanlægningen.

Bruttoetagearealet for butikker i tilknytning til en primær funktion som tankstation, togstation, stadion, fritliggende turistattraktioner og lignende fastsættes til 250 m², idet det vurderes at være en butiksstørrelse, der ikke kan udvikle sig til en egentlig dagligvarebutik. Bestemmelsen sker i henhold til lov om planlægning § 5o.

Bruttoetagearealet for butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler fastsættes til 50 m² uden for erhvervsområder (f.eks. mindre kunsthåndværkere eller lignende, der sælger egne produkter) og højst 250 m² i erhvervsområder. Bestemmelsen sker i henhold til lov om planlægning § 5 n stk. 1, nr. 4.

Bruttoetagearealet for mindre dagligvare- og udvalgsvarebutikker i tidligere landbrugsbygninger fastsættes til ikke at overstige 250 m² væsentligt, i henhold til lov om planlægning § 37 stk. 1.

Planlægning for Stablen

I tilknytning til Horsens Genbrugsplads på Endelavevej planlægges Stablen etableret. Stablen bliver et multisted, der rummer flere forskellige aktiviteter, der alle tager udgangspunkt i affaldssortering og cirkulær økonomi. Stablen kan også komme til at rumme aktiviteter indenfor klimatilpasning og -forebyggelse.

En del af Stablen bliver etableringen af et genbrugsbyggemarked, en genbrugsbutik og en butik med værksted og salg af hårde hvidevarer. Alle tre butikker får som varer materialer, der er indleveret på Horsens Genbrugsplads. Varesortimentet vil derfor være helt afhængig af, hvilke egnede materialer, der indleveres på genbrugspladsen.

Den enkelte butik må have et bruttoetageareal på højst 1.000 m². Det samlede bruttoetageareal må højst være 2.000 m².

Der er udarbejdet en særskilt detailhandelsredegørelse for etablering af Stablen. I redegørelsen vurderes det, at størrelsen af genbrugsbutikkerne ved Endelavevej afspejler, at genbrugsbutikkerne vil blive en sekundær funktion på genbrugspladsen i forhold til den primære funktion, som er genbrugspladsen. De kan derfor etableres i henhold til planlovens § 5 o.

Ved at etablere butikkerne i henhold til planlovens § 5o sikres samtidigt, at der kun etableres butikker i forbindelse med genbrugsstationen.

Etableringen af genbrugsbutikkerne ved Endelavevej vil udgøre en meget lille andel af det samlede bruttoareal (1-2 %) for de eksisterende, lignede butikstyper i Horsens by. Genbrugsbutikkerne vil også være små i forhold til de eksisterende butikker i markedsområdet, som har et gennemsnitligt bruttoareal på 3.600 m2. Endelig vil genbrugsbutikkerne kun i begrænset omfang tilbyde det samme varesortiment i de eksisterende butikker. Analysen vurderer derfor, at de eksisterende butikkers omsætning således ikke i et væsentligt omfang vil blive påvirket ved etableringen af genbrugsbutikkerne ved Endelavevej.

Detailhandelsanalysen for etablering af Stablen kan ses her.

Lovligt etablerede butikker uden for detailhandelsstrukturen

Der ligger i dag flere butikker uden for detailhandelsstrukturen. Samtidig betyder ændringerne i detailhandelsstrukturen i Kommuneplan 2021-2033, at flere butikker kommer til at ligge udenfor afgrænsningen.

Lovligt etablerede butikker, der ligger uden for detailhandelsstrukturen, kan fortsætte som lovligt bestående butik. Den lovlige anvendelse kan fortsætte i en ny butik på samme lokalitet, såfremt der på ejendommen har været detailhandel inden for de sidste 3 år, jf. planlovens § 56, stk. 4.

Lokalplaner, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen

Hvis en byplanvedtægt eller en lokalplan vedtaget før sidste kommuneplanrevision, åbner mulighed for etablering af detailhandel, men den gældende kommuneplan ikke gør, skal det vurderes, om der enten skal gives byggetilladelse i overensstemmelse med lokalplanen, eller om byrådet vil virke for kommuneplanens gennemførelse, og i stedet vælge at nedlægge et forbud efter § 14 i planloven og udarbejde en ny lokalplan.

Lokalplaner uden butiksstørrelser

Hvis en lokalplan, der er offentliggjort før 1. juli 2007, ikke indeholder bestemmelser om butiksstørrelser, er det planlovens bestemmelser, der gælder.

Kortet viser bymidten i Brædstrup med angivelse af butikker og serviceerhverv, der understøtter bymidten.

Billedet viser et plantecenter, der er en butik med særlig pladskrævende varegrupper.

Billedet viser den udpegede bymidte i Gedved.