3. Behandling af høringssvar

Horsens Kommunes Byråd har på sit møde den 26. april 2021 vedtaget at sende forslag til Kommuneplan 2021-2033 med tilhørende miljøvurdering i offentlig høring i perioden fra 4. maj til 29. juni 2021. Kommuneplaneforslaget har været offentliggjort i henhold til planlovens §§ 24 og 25.

Efterfølgende har administrationen foretaget behandling af høringssvarene og dernæst vurderet, hvorvidt forslagene bør imødekommes.

3.1 Høring

I høringsperioden blev der afholdt fem digitale borgermøder med forskellige fokus, herunder på; "De geografiske områder i Horsens Kommune", "Den grønne og blå Kommune" og "Den gode kommune at bo og drive erhverv i".

I høringsperioden er der i alt modtaget 152 skriftlige indlæg til kommuneplanen, hovedsageligt vedrørende emnerne byudvikling, landsbyer, økologiske forbindelser og natur, trafik og detailhandel. 6 af høringssvarene er fra offentlige myndigheder og forsyningsvirksomheder, 136 er fra borgere og virksomheder og 10 er fra interesseorganisationer, foreninger og netværk.

Der er udarbejdet et høringsnotat, der indeholder et resumé af de forskellige høringssvar og administrationens anbefaling til, hvordan høringssvarene skal behandles. Høringsnotatet indgår som bilag ved Byrådets endelige vedtagelse af kommuneplanen.

3.2 Ændringer

Høringssvarene har foranlediget, at der i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplanen foretages en række mindre ændringer og præciseringer i den endelige Kommuneplan 2021 – 2033, der ikke har indflydelse på det planlægningsmæssige indhold i kommuneplanen.

Ændringerne er blevet vurderet til ikke at kunne få konsekvenser for miljøet, og giver således ikke anledning til ændringer af den foretagne miljøvurdering eller afføder en fornyet miljøvurdering.

Høringssvarene omhandler primært de plantiltag og arealer, der er miljøvurderet og ikke selve miljøvurderingen. Herunder:

  • Ændringer som administrationen har anbefalet byrådet at imødekomme, da det er vurderet planlægningsmæssigt fornuftigt. Det er høringssvar som har til formål at gøre kommuneplanen mere præcis ift. retningslinjer, men også ønsker til eks. nye byudviklingsområder som indarbejdes som en række perspektivområder, der er potentielle, fremtidige områder til byzone. Ændringerne har ikke indflydelse på det planlægningsmæssige indhold i kommuneplanen.
  • Tekniske tilretninger og præciseringer, som administrationen ved gennemgang af kommuneplanen og via interne henvendelser har fundet frem til og anbefaler foretaget. Det drejer sig om præciseringer af tekst i retningslinjer og rammer samt tilretninger og geometrier for rammeområder. Der er tale om mindre tilretninger, der ikke har indflydelse på det planlægningsmæssige indhold i kommuneplanen.
  • Konkrete aftaler med myndigheder, der har affødt præciseringer ift. Grønt Danmarkskort, indarbejdelse af planlægningsmæssig begrundelse for arealudlæg i kystnærhedszone samt udtagelse af et rammeområde til erhverv på grund af igangværende behandling af risikovirksomhed på naboareal. Der forefindes også konkret krav fra myndigheder vedr. to rammeområder påvirket af støj, der i forbindelse med tilretningerne i stedet udlægges som perspektivområder. Derudover er der ligeledes stillet krav om yderligere grundvandsredegørelse ift. konkret rammeområde, hvor der åbnes mulighed for etablering af tankstation. Kravene har således forårsaget tilretninger i kommuneplanen, der sikrer overensstemmelse med de nationale interesser i kommuneplanlægningen.

På baggrund af bemærkningerne har administrationen foreslået en række ændringer/tilføjelser til kommuneplanforslaget, som fremgår af følgende gennemgang af bemærkninger. Det vurderes, at ændringerne ikke giver anledning til yderligere miljøvurdering.

Administrationen vurderer dermed, at der ikke er tale om ændringer, som har en karakter eller et omfang, der udløser en fornyet høring af planforslaget eller en supplerende høring af enkelte dele.

3.3 Høringssvar

Der er foretaget følgende justeringer fra planforslag til endelig plan som følge af indkomne høringssvar.

Forhold til anden planlægning:

- Afsnit omkring Råstofplanen 2020 konsekvensrettes således, at vedtagelsesdatoen den 23. juni 2021 fremgår.

Horsens Kommune har ikke modtaget et egentlig høringssvar fra de statslige myndigheder til kommuneplanforslaget med henvisning til Havplanen. Men i henhold til havplanens retsvirkning må kommunerne ikke vedtage kommuneplaner i strid med havplanen, hvormed det af kommuneplanens redegørelse skal fremgå, hvordan denne forholder sig til havplanen som overordnet planlægning.

- Som følge af ny lovgivning indarbejdes der således afsnit vedrørende retsvirkning af Danmarks Havplan.

Formaliteter:

Horsens Kommune har ikke modtaget et egentlig høringssvar vedr. opdatering af afsnit omkring de politiske formaliteter i kommuneplanen, men den endelige kommuneplan justeres således, at afsnittene fremgår korrekt. Herunder afsnit vedr. den politiske behandling og klagevejledning, der opdateres. Derudover konsekvensrettes den endelige vedtagelsesdato i kommuneplanen, så det ikke længere fremgår, at kommuneplanen er et forslag.

Perspektivområder:

- Under temaet Byer og Landsbyer Retningslinjer for Byudvikling, Byvækst, Byomdannelse samt Byudvikling og Kystnærhedszone for så vidt angår rammeområderne 30BO10 (boligområde ved Eriknauervej, Hatting) og 32BO14 (boligområde ved Sorthøjvej, Egebjerg), der udtages af kommuneplanen og i stedet udpeges som perspektivområder. Tabel med udlæg af byvækstarealer til boliger og tabel med rammebestemmelser for nye byvækstområder konsekvensrettes tilsvarende. Der indsættes endvidere beskrivelse af perspektivområderne, som også indtegnes på kort over Potentielt fremtidigt område til byzone.

- Under temaet Byer og Landsbyer opdateres Retningslinjer for Byudvikling, Byvækst, Byomdannelse samt Byudvikling og Kystnærhedszone for så vidt angår rammeområde 33ER07 (erhvervsområde ved Østbirkvej/motorvej E45), der udtages af kommuneplanen og i stedet udpeges som perspektivareal. Arealet kan evt. senere kommuneplanlægges, når sag om udpegning af Danish Crown til risikovirksomhed er afklaret, og det i øvrigt viser sig at være sikkerhedsmæssigt forsvarligt at udlægge et erhvervsareal tæt på risikovirksomheden. Ved en kommuneplanlægning skal anvendelsen af arealet begrænses til transport- og logistikvirksomheder samt andre transporttunge virksomheder. Der foretages konsekvensrettelse af omfordelingen af arealerne i afsnit om omfordeling af erhvervsarealer samt tabel og kort over perspektivarealer.

- Under temaet Byer og Landsbyer indsættes der i redegørelsesteksten til Retningslinje 1.2 Byvækst tekst omkring perspektivområder med følgende ordlyd: "Der udlægges i Kommuneplan 2021-2033 en række perspektivområder. Det vil sige arealer, der ikke indgår i kommuneplanlægningen, men på sigt overvejes indarbejdet i kommuneplanlægningen. Der skal derfor foretages en konkret vurdering og en konkret kommuneplanlægning, før arealerne evt. kan komme i spil som nye byudviklingsområder. Der er med perspektivområderne således ikke taget endelig stilling til, om der på et senere tidspunkt vil eller kan blive gennemført en planlægning, der sætter dem i spil som byudviklingsområder."

- Følgende perspektivområder udlægges til evt. nye boligområder: Gedved øst, Egebjerggård/Egebjerg, Bjergene/Stensballe, Møllegade/Nim, Purupvej/Østbirk og Højageren/Østbirk og følgende arealer udlægges til evt. nye erhvervsområder: Bøgehøjvej/Lund og Storegade/Østbirk. Der indarbejdes beskrivelse af ovennævnte områder i redegørelsen til retningslinjen under Perspektivområder. Perspektivområderne vises som Potentielt fremtidigt område til byzone på kort.

Boligområder:

- Under temaet Byer og Landsbyer opdateres redegørelsesteksten til Retningslinje 1.1 Byudvikling ift. afsnit om "behov for udlæg af nye boligområder". Der skrives 1.286 boliger i stedet for 1.460. Dertil indsættes følgende tekst: "Det forventes således, at der i planperioden vil blive udarbejdet et tematillæg til Kommuneplan 2021-2033 om byudvikling, hvor der lægges flere arealer ud til boligformål. Der vil blive redegjort for boligrummelighed og boligbehov i forbindelse med denne planlægning."

- Under temaet Byer og Landsbyer opdateres tabel med indbyggertal i redegørelsesteksten til Retningslinje 1.1 Byudvikling.

Byvækst:

- Under temaet Byer og Landsbyer opdateres redegørelsesteksten til Retningslinje 1.2. Byvækst ift. den beregnede rummelighed i nye byvækstområder, der udlægges til boliger. I stedet for 586 skrives der 369. Rummeligheden for erhverv ændres fra ca. 45 ha til ca. 13,4 ha.

- Under temaet Byer og Landsbyer opdateres redegørelsesteksten til Retningslinje 1.2 Byvækst for så vidt angår afsnit om "Nye byvækstarealer i Kommuneplan 2021-2033"; Nyt areal til byvækst justeres fra 100,5 ha til 47,6 ha, og 96 ha i landzone justeres til 43,1 ha.

- Under temaet Byer og Landsbyer opdateres redegørelsesteksten til Retningslinje 1.2. Byvækst, afsnit om "Gedved, Korntoften". Her tilføjes en beskrivelse af den korridor for en evt. forbindelsesvej nord for Gedved, som indgår i Vejdirektoratets forundersøgelser af en evt. fast Kattegatforbindelse. Der tilføjes til redegørelsen endvidere tekst om, at det i forbindelse med lokalplanlægning skal godtgøres, at boliger på arealet ikke er belastet af støj samt lugt-, støv-, og anden luftforurening fra produktionsvirksomheden Danish Finest Chicken A/S. Samme passus indsættes i notatfelt til rammeområde 33BO09.

- Under temaet Byer og Landsbyer indsættes, der til Retningslinje 1.2. Byvækst tekst omkring den planlægningsmæssige begrundelse for udlæg af nyt byvækstareal, jf. ramme 35BO09 – Søvind, i kystnærhedszonen.

- Under temaet Byer og Landsbyer udtages område Gedved, Østbirkvej, som nyt byvækstområde beliggende i landzonen.

Byomdannelse:

- Under temaet Byer og Landsbyer tilføjes en beskrivelse af areal på Brædstrup, Indre Ringvej som potentielt byomdannelsesområde til Retningslinje 1.3 Byomdannelse. Kort med potentiel byomdannelse opdateres ligeså. 

Byudvikling:

- Under temaet Byer og Landsbyer præciseres det i Retningslinje 1.7 for Byudvikling og kystnærhedszone, at rammeområde 12RE12 (Stensballe) er blevet tilrettet, så afgrænsningen af rammen er bragt i overensstemmelse med lokalplan nr. 221, Golfbane i Stensballe.

Afgrænsning af bymidte:

- Under temaet Byer og Landsbyer tilrettes afgrænsningen af bymidten i Hovedgård under Retningslinje 1.8 Detailhandel således, at Horsensvej 29 kommer med i bymidteafgrænsningen.

Trafik:

- Under temaet Trafik tilføjes faktaboks om forundersøgelser til en evt. fast Kattegatforbindelse, herunder en evt. forbindelsesvej til motorvej E45 nord for Gedved under Retningslinje 2.1. Overordnet trafik.

- Under temaet Trafik slettes Retningslinje 2.2.3 vedr. linjeføring for en ringvejsforbindelse mellem Bollervej og Horsens Havn.  

Økologiske forbindelse og Grønt Danmarkskort:

- Under temaerne Økologiske forbindelser og Grønt Danmarkskort indarbejdes uddybende redegørelsestekst vedr. høring af nabokommuner i Retningslinje 3.2. Økologiske forbindelser og retningslinje 3.3. Grønt Danmarkskort. 

Højspændingsledninger, naturgasledninger samt vindmøller:

- Under temaet Tekniske anlæg præciseres Retningslinje 6.5 Højspændingsledninger og naturgasledninger samt tilhørende redegørelse ift. servitutarealer, respektafstande, magnetfelter og konsekvenszoner. Der udlægges som udgangspunkt 50 meter konsekvenszone på hver side af eksisterende og kommende luftbårne og nedgravede højspændingsledningstracéer, hvor der ikke må placeres miljøfølsom arealanvendelse som boliger og børneinstitutioner. Konsekvenszonen gradueres dog efter ledningens størrelse og efter, om den er luftbåren eller nedgravet.

- Følgende rammeområder tilføjes tekst i notatfelt om, at der er elanlæg indenfor rammeområderne: 31ER03, 32BO05, 32RE03, 32BO04, 32RE07, 31ER04, 13RE17.

- Under temaet Tekniske anlæg tilføjes der til redegørelse for Retningslinje 6.7 for Vindmøller over 25 meter en skitse, der præciserer sikkerhedsafstand fra vindmøller til højspændingsanlæg.

Renseanlæg, pumpestationer og bassiner:

- Under temaet Tekniske anlæg opdateres teksten til Retningslinje 6.1.3 om regnvandsbassin således, at det fremgår, at regnvandsbassiner som udgangspunkt skal anlægges med skråningsanlæg på 1:5 eller fladere, for at sikre, at bassinerne kan udføres som naturlige søer.

Risikoområder og kendte oversvømmelser:

- Til Retningslinje 8.2 Risikoområder og kendte oversvømmelser laves der mindre tekniske rettelser i redegørelsen og handlinger til retningslinjen.

Grundvand:

- Under temaet Klima og miljø udtages Boligudlæg Hatting, Eriknauervej fra afsnit omkring supplerende grundvandsredegørelse for nyudlæg til byudvikling.

- Under temaet Klima og miljø tilføjes til Retningslinje 8.5 for Grundvand en supplerende grundvandsredegørelse i redegørelsesteksten for rammeområde 34CE02 – centerområde i Hovedgård idet rammen er tilføjet anvendelsen "tankstation".

- Under Retningslinje 8.5 for Grundvand foretages der mindre, tekniske præciseringer i grundvandsredegørelse for erhvervsudlæg Lund, Vrøndingvej, Syd for VEGA.

Generelle rammer:

- Udtrykket Opholds- og friarealer præciseres til Udendørs opholdsarealer og definitionen af krav til de udendørs opholdsarealer præciseres.

- Under Udendørs opholdsarealer slettes bestemmelse om udendørs opholdsarealer for Bebyggelse med blandet bolig og erhverv, idet bestemmelsen er svær at fortolke.

- Under Foreningsaktivitet tilføjes mulighed for placering af foreningsaktiviteter i rammeområder til Blandet Bolig og Erhverv.

Konkrete rammer:

- Bebyggelsesprocenten i rammeområde 14CE03 for lokalcenter Torstedallé justeres fra 30 % til 60 %.

- Der indsættes følgende tekst til rammeområde 22BO09: "Lokalplanlægning for miljøfølsom anvendelse forudsætter, at det kan godtgøres, at arealerne ikke er belastet af støj samt lugt-, støv-, og anden luftforurening. Der skal om nødvendigt stilles krav om etablering afværgeforanstaltninger, således at det sikres, at miljøstyrelsens vejledende grænseværdier overholdes samt at drifts- og udviklingsmuligheder ikke forringes for omkringliggende produktionsvirksomheder."

- For rammeområderne 16BO04 og 31CE01 indsættes der passus vedr. mulighed for bebyggelsesprocent op til 45 som konsekvens af, at der åbnes mulighed for, at der undtagelsesvis kan opføres tæt-lav boligbebyggelse med vandrette lejlighedsskel.

Tekniske tilretninger:

Administrationen har ved gennemgang af kommuneplanen og via interne henvendelser fundet en række forhold, der rettes og præciseres i Kommuneplan 2021-2033. Det drejer sig om præciseringer af tekst i retningslinjer og rammer samt tilretninger af geometrier for rammeområder. Der er tale om tilretninger, der ikke har indflydelse på det planlægningsmæssige indhold i kommuneplanen, herunder:

- Justeringer af geometrier for følgende rammeområder: 10BO16, 10BO17, 10BO18, 10BE06, 14BO15, 32BE02 og 32OF05, 33BE02, 33RE01, 58BO02.

- Rettelse af anvendelseskategori, der ikke længere er valid, for rammeområde 10BE06.

- Rettelse af notatfelt i 35 rammer, hvor kilde til oversvømmelsesrisiko har været behæftet med fejl.  

3.4 Konklusion

Miljøvurderingen af Forslag til Kommuneplan 2021- 2033 har, som tidligere beskrevet, taget afsæt i de ændringer, der er fortaget i forhold til den eksisterende Kommuneplan 2017 – 2029.

De ovenfor nævnte ændringer er foretaget på baggrund af høringssvarene til Miljøvurderingen, og har ikke en karakter, der giver anledning til yderligere miljøvurdering end allerede fortaget af Forslag til Kommuneplan 2021 - 2033.

Ændringerne har, som nævnt, til formål at ajourføre geometrier, præcisering af retningslinjer, opdatere lovgivning og lignende rettelser, der er vurderet ikke at kunne få konsekvenser for miljøet og dermed ikke udløser ny miljøvurdering.