Horsens Kommune har igangsat arbejdet med forslag til Kommuneplan 2021-2033. Planforslaget er en delvis revision i forhold til den gældende kommuneplan 2017-2029. Revisionen af kommuneplanen foretages på baggrund af "Planstrategi 2019", som er vedtaget af byrådet den 16. december 2019.
I forbindelse med forslag til Kommuneplan 2021-2033 udarbejdes der en miljøvurdering af planforslaget i overensstemmelse med miljøvurderingslovens afsnit II[1]. Nogle af de foreslåede ændringer af det eksisterende plangrundlag, vurderes at kunne have væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor miljøvurderingen er foretaget.
I sagens natur er miljøvurdering af forslag til ny kommuneplan afgrænset til vurderinger på et overordnet niveau, hvor nærmere vurdering af de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende mere detaljerede planlægning. Disse efterfølgende planer vil ligeledes skulle screenes og evt. miljøvurderes iht. miljøvurderingsloven.
Miljøvurderingen bygger på de ændringer i det eksisterende plangrundlag, som kommunen planlægger at gennemføre i forbindelse med det nye kommuneplanforslag, og der er således ikke tale om en miljøvurdering af planforslagets samlede indhold, idet allerede gældende planlægning ikke er miljøvurderet her.
Der er udført en gennemgang (screening) af ændringerne i plangrundlaget. På baggrund heraf er der udarbejdet en afgrænsningsrapport i medfør af miljøvurderingslovens § 11 med henblik på at afgrænse rapportens omfang og detaljeringsgrad. Scopingen udgør den konkrete afgrænsning af miljørapportens indhold, og er dels sket i en intern scopingproces i kommunen og dels gennem høring af berørte myndigheder i henhold til § 32 i miljøvurderingsloven.
Miljørapporten er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde med Horsens Kommune.
[1] Lov nr. 973 af 25.06.2020 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
1.1 Planforslagets indhold og formål
Kommuneplanen fastlægger på overordnet niveau mål, retningslinjer og rammer for bl.a. den fysiske udvikling. Derfor skal planforslaget miljøvurderes på samme overordnede niveau. Dette medfører, at vurderingen koncentrerer sig om generelle vurderinger af forhold, der kan have en indvirkning på miljøet, og hvilke afbødende foranstaltninger, det bør overvejes at inddrage i forbindelse med detailplanlægning af eksempelvis infrastruktur, byudvikling og byomdannelse eller rekreative formål.
1.1.1 Kommuneplan revisionsbeslutning
Ifølge planloven skal Horsens Kommune opretholde og vedligeholde en kommuneplan. For en periode på 12 år fastlægger kommuneplanen de overordnede mål og retningslinjer for kommunens udvikling i byerne såvel som i det åbne land. Kommuneplanen skal revideres hvert fjerde år.
Med Planstrategi 2019 er der i Horsens Kommune truffet beslutning om revision af kommuneplanen, der tager udgangspunkt i de temaer, der beskrives i planstrategien, og som fremgår af afsnit 1.1.2. De øvrige temaer i Kommuneplan 2017-2029 vil blive genvedtaget.
I planlovens forstand vil kommuneplanrevisionen ske som en tematisk revision, samt et servicetjek af rammer og retningslinjer, så de matcher kendte udviklingsprojekter. Revisionen tager udgangspunkt i de målsætninger, der opstilles i planstrategien, hvor Byrådet gennem tre overordnede strategiske retninger beskriver hvordan de ønsker, at Horsens Kommune skal udvikle sig fysisk i de kommende 12 år. Disse understøttes af tolv fokusområder, hvor det foldes ud, hvordan de strategiske retninger kan og skal afsætte deres konkrete aftryk på den fysiske udvikling.
1.1.2 Kommuneplanforslagets forventede ændringer
Forslaget til ny kommuneplan bygger i væsentligt omfang på den gældende Kommuneplan 2017-2029 og revisionen er, i overensstemmelse med planstrategien, primært orienteret om følgende tre temaer:
- Hovedstruktur for hovedtemaerne
- Det store billede 2050
- Horsens by 2050
- Retningslinjer for hovedtemaerne
- Byer og landsbyer, herunder byudvikling og detailhandel
- Natur og Landskab
- Klima og Miljø
- Fritidsformål
- Rammer for lokalplanlægning, herunder
- Generelle rammebestemmelser
- Rammer for ny byudvikling og ændret anvendelse
- Ajourføring af: Detailhandelsbestemmelser, Anvendelsesbestemmelser og Bebyggelsesregulerende bestemmelser
En screening har vist, at der foretages følgende ændringer i plangrundlaget:
- Generel ajourføring og opdatering i forhold til statslige og regionale planer samt ændret lovgivning og landsplandirektiver.
- Justering af hovedstruktur, retningslinjer og arealudpegninger, samt redegørelse i overensstemmelse med revisionsbeslutning. Herunder ændring af retningslinjer for Byudvikling, Byvækst, Byomdannelse, Byfortætning, Høje huse, Byudvikling og kystnærhedszone, Detailhandel, Naturbeskyttelse, Økologiske forbindelser, Grønt Danmarkskort (ny), Skovrejsning, Landskab, Opholdsarealer, Stilleområder, Rekreative stier, Særlige sports- og fritidsanlæg, Klimatilpasning, samt Risikoområder og kendte oversvømmelser.
- Der foretages udlæg af enkelte nye områder til byudvikling (ca. 10) og en landsbyafgrænsning, mens udlæg af enkelte rammeområder reduceres eller helt udtages (ca. 3). Desuden gives der mulighed for omdannelse og fortætning på Godsbanearealerne (ca. 5) og der foretages ændring af arealanvendelse, justering af geometri og byggemuligheder for en række eksisterende rammeområder (ca. 13).
- Endvidere foretages konsekvensrettelser og berigtigelse af ændringer i Kommuneplan 2017-2029, samt indarbejdelse af kommuneplantillæg til denne.
De øvrige emner i kommuneplanen forventes ikke ændret. Dog vil der blive foretaget konsekvensændringer som følge af revision af ovenstående emner samt ændringer som følge af ændret lovgivning og overordnet planlægning.
Udarbejdelse af kommuneplanforslag og miljørapport foregår sideløbende, således at resultater fra miljøvurderingen kan indarbejdes i planforslaget, og dette kan medføre justeringer af bestemmelser, arealudpegninger mv.
1.2 Miljørapportens indhold og metode
Miljøvurderingen tager afsæt i miljøvurderingsloven, som fastsætter kravene til proces og indhold.
Miljøvurderingen skal omfatte den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet inden for et bredt miljøbegreb, der omfatter biologisk mangfoldighed, flora og fauna, befolkningen, menneskers sundhed, jordbund og jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk kulturarv, større menneskeskabte katastroferisici og ulykker, ressourceeffektivitet og det indbyrdes forhold mellem ovennævnte faktorer.
Miljøvurderingen gennemføres som en vurdering af, hvorvidt og i hvilket omfang, planen stemmer overens med de miljømålsætninger, som er fastlagt i lovgivningen og planlægningen. Desuden vurderes, om der sker væsentlige indvirkninger på enkelte miljøfaktorer på grundlag af de nedenfor nævnte kriterier, indikatorer og data.
Grundlaget for miljørapportens konsekvensvurderinger er som udgangspunkt aktuel viden på tidspunktet for udarbejdelse af planforslaget, dvs. foreliggende planer og rapporter mv.
Ved visse emner er det nødvendigt at tilvejebringe ny viden om planforslagets konkrete påvirkning i form af beregninger og analyser.
1.2.1 Grundlag for vurderingen
Miljøvurderingen af kommuneplanen skal belyse de miljømæssige konsekvenser af planens gennemførelse og derigennem udgøre en del af beslutningsgrundlaget for vedtagelsen af planforslaget. Udarbejdelsen af planforslaget og miljøvurderingen er foregået sideløbende. På den måde har det været muligt at imødekomme potentielle miljøkonsekvenser allerede i udarbejdelses- og beslutningsfasen af planforslaget.
Ifølge miljøvurderingsloven skal miljørapporten kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyn til de aktuelle og gængse vurderingsmetoder og til planens detaljeringsgrad og placering i planhierarkiet. I sagens natur vil konsekvensvurderingen derfor være afgrænset til vurderinger på et overordnet niveau, hvor den nærmere vurdering af de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende, mere detaljerede planlægning, der skal udmønte kommuneplanens bestemmelser.
Miljøvurderingen er ikke underbygget af konkrete beregninger af f.eks. støjniveau, luftforurening, konkrete feltstudier, visualiseringer eller lignende. Sådanne beregninger og vurderinger vil, hvis det er nødvendigt, blive udført i tilknytning til temaplaner, sektorplaner mv. samt i forbindelse med konkrete projekter eller lokalplaner, som udarbejdes efter kommuneplanens vedtagelse. I forbindelse med planlægningen er der udarbejdet en supplerende grundvandsredegørelse, hvori der redegøres for den potentielle risiko for grundvandsressourcen i forhold til de nye byvækstområder, der indgår i kommuneplanen og som har en beliggenhed, hvor det er blevet vurderet, at en supplerende redegørelse er nødvendig.
1.2.2 Afgrænsning af miljøvurderingen
Miljøvurdering af kommuneplanen foretages på et overordnet niveau og primært på grundlag af en kvalitativ vurdering af de ændringer planen indebærer i forhold til det gældende plangrundlag i Kommuneplan 2017-2029.
Horsens Kommune har på baggrund af en afgrænsning (scoping) vurderet, at de sandsynlige væsentlige miljøfaktorer omfatter:
- Natur; naturområder, biotoper og biodiversitet
- Vand: grundvandsbeskyttelse og klimatilpasning
- Landskab; landskabsinteresser
- Befolkning; materielle goder (detailhandel og klimatilpasning), sundhed (fritidsliv og støj)
- Kulturarv; Kirkeomgivelser
Miljørapporten vil derfor indeholde en vurdering af, hvordan planforslaget kan påvirke disse miljøfaktorer.
1.2.3 Høring af berørte myndigheder
Berørte myndigheder skal høres på forskellige trin af miljøvurderingsprocessen sammen med høring af offentligheden. Inddragelsen giver mulighed for indflydelse på beslutningen om og udførslen af de nødvendige miljømæssige vurderinger. Berørte myndigheder høres i forbindelse med:
- afgrænsning (scoping) af miljørapportens indhold og omfang.
- den offentlige høring af (planforslag og) miljørapporten.
- ved offentlig bekendtgørelse af den vedtagne plan og den sammenfattende redegørelse.
Med henblik på den endelige fastlæggelse af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau, har resultatet af afgrænsningen (scopingen) været sendt til høring hos en række myndigheder og organisationer, der kan være berørt af planforslaget. De berørte myndigheder og organisationer har derved haft mulighed for at kommentere afgrænsningen eller bidrage med oplysninger, der kan indgå i miljøvurderingen.
Følgende potentielt berørte myndigheder er blevet hørt: Erhvervsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Region Midtjylland, Aarhus Stift og Horsens Museum, samt nabokommunerne Hedensted, Odder, Silkeborg, Skanderborg og Ikast-Brande.
Høring af de berørte myndigheder har ikke givet anledning til ændringer i miljørapportens afgrænsning og indhold.
1.2.4 Alternativer, herunder 0-alternativet
Miljørapporten skal ifølge miljøvurderingsloven indeholde en beskrivelse af 0-alternativet. Miljøvurderingens 0-alternativ fastlægges som den situation, hvor forslag til ny kommuneplan ikke vedtages og plangrundlaget i Kommuneplan 2017-2029 (med tillæg) videreføres.
Der forventes ikke udarbejdet alternative kommuneplanforslag, og derfor forventes der ikke umiddelbart opstillet og vurderet andre alternativer. 0-alternativet medtages i miljøvurderingen som referenceramme for at kunne sammenholde konsekvenserne af en udvikling uden vedtagelse af forslag til ny kommuneplan.
For hvert emne i miljørapporten gives en beskrivelse af den nuværende miljøstatus. Denne miljøstatus udgør en beskrivelse af miljøtilstanden ved 0-alternativet, og udgør dermed en referenceramme for beskrivelsen af de potentielle konsekvenser ved gennemførelse af planforslaget.
1.2.5 Kumulative effekter
Der er ikke kendskab til andre projekter eller planer, som kan medføre kumulative virkninger for forhold omfattet af miljørapporten.