Miljøvurderingen omfatter forslag til Kommuneplan 2021-2033 for Horsens Kommune, og er gennemført efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det følgende udgør en sammenfatning af miljørapportens vurderinger med udgangspunkt i miljøvurderingslovens brede miljøbegreb.
For nogle af miljøparametrene er det generelt en begrænsning, at miljøindvirkningen ikke kan vurderes på det overordnede niveau som planen har, fordi indvirkningen afhænger af den efterfølgende detaljerede planlægning.
2.1 Planmæssige ændringer
Miljøvurderingen er udarbejdet for de planlagte ændringer i forhold til Kommuneplan 2017-2029. Der er således ikke tale om en miljøvurdering af planforslagets samlede indhold, men alene af de ændringer, som foretages i det gældende plangrundlag.
Byrådet har med Planstrategi 2019 truffet beslutning om delvis revision af kommuneplanen, der skal medvirke til at koordinere en række konkrete handlinger, der bidrager til den ønskede udvikling gennem den fysiske planlægning. Planstrategiens tre strategiske retninger og 11 fokusområder sætter langsigtede mål for den fysiske udvikling af Horsens Kommune.
Med udgangspunkt i planstrategien er der foreslået en revision af følgende temaer i kommuneplanen:
- Byer og landsbyer; Klimatilpasning, Byudviklingsområder (omdannelse/fortætning, høje huse og byvækst, samt landsbyafgrænsning), Udviklingsområder i kystnærhedszonen, Detailhandel (detailhandelsstruktur)
- Natur og landskab; Naturbeskyttelse, Landskaber (bevaringsværdige og større sammenhængende landskaber), Skovrejsning
- Fritidsformål; Rekreative stier, Sports- og fritidsanlæg
- Klima og Miljø; Klimatilpasning, Risikoområder
Endvidere fortages ændring af en række konkrete rammeområder, herunder udlæg af nye områder til boligformål og erhvervsformål, hvor nye arealer inddrages i kommuneplanlægningen, samt udpegning af rammeområder til fortætning og omdannelse i den eksisterende by.
Figur 2-1: Udlæg af nye og ændrede arealer i Horsens Kommune.
2.2 Miljøvurdering
Resuméet nedenfor er en sammenfatning af de miljøkonsekvenser, der er beskrevet i miljørapportens kapitel 4 "Miljøvurdering". I sammenfatningen er anvendt samme opdeling som i beskrivelsen af miljøstatus i kapitel 3.
Miljøvurderingen skal omfatte den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer.
2.2.1 Natur
Miljøvurderingen af temaet omfatter naturområder (Natura 2000, § 3-områder, fredskov) og planlagt natur (Grønt Danmarkskort med naturbeskyttelse og økologiske korridorer, skovrejsning og lavbundsarealer). Det vurderes, at planlægningen ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil påvirke Natura 2000-områder væsentligt og ikke vil hindre, at målsætningerne fra Natura 2000-områders tilstande nås og opretholdes. Det er endvidere vurderet, at planforslaget ikke har tiltag, der forventes at kunne beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for særligt beskyttede arter.
En række naturområder berøres af rammeændringer, herunder udlæg af nye rammeområder, udvidelse af eksisterende rammeområder, ændret anvendelse af eksisterende rammeområder samt udtag af uudnyttede rammeområder. Det forudsættes, at det nuværende beskyttelsesniveau opretholdes, og at eventuelle afværgeforanstaltninger kan indgå i den detaljerede planlægning, så den økologiske funktionalitet for konkret registrerede arter kan opretholdes.
For beskyttet natur er det forudsat, at det gældende beskyttelsesniveau respekteres i den efterfølgende detaljerede planlægning. Etablering af bebyggelse og anlæg inden for planlagt natur vil kunne have en lokal påvirkning af flora og fauna i disse områder. Påvirkning kan søges minimeret ved at lade naturområder indgå som rekreative arealer.
Ved udpegningen til Grønt Danmarkskort foretages der mindre justeringer af potentielle naturområder og for potentielle økologiske forbindelser, som vurderes at have en begrænset lokal betydning for flora og fauna. Forøgelse af arealudpegning for skovrejsning kan bidrage til udvikling af biodiversitet og til at skabe forbindelser i naturnetværket.
2.2.2 Vand
Miljøvurderingen af temaet omfatter almene grundvandsforhold og drikkevandsinteresser, samt håndtering af overfladevand og klimatilpasning.
Der planlægges ikke for aktiviteter eller anlæg, der udgør en særlig risiko for forurening af grundvandsressourcen. Men i en række områder med nye og ændrede arealudlæg, er der grundvandsinteresser i form af særlige drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsoplande (IO) og følsomme indvindingsområder (NFI).
Der er udarbejdet en supplerende grundvandsredegørelse med analyse og planlægningsmæssig begrundelse for udlæg af nye byudviklingsområder inden for arealer med drikkevandsinteresser. Heri er det fastlagt, at der ved lokalplanlægning skal indtænkes de nødvendige tekniske tiltag i overensstemmelse med vejledningen for kommuneplanlægning i OSD-områder[2].
Med udgangspunkt i planlovens bestemmelser om forebyggende planlægning udpeges der arealer med risiko for oversvømmelse og erosion. Nye byområder skal etableres uden at øge omfanget af skader fra oversvømmelser. Det anses ikke for muligt at planlægge for en fuldstændig sikring mod fremtidige oversvømmelser fra ekstreme skybrud og oversvømmelser fra havet i forbindelse med stormflodshændelser. Men planforslaget fastlægger, at byudvikling i risikoområder kun kan ske ved at indtænke de nødvendige afværgeforanstaltninger.
[2] Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (2016): Vejledning om krav til kommuneplan-lægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse.
2.2.3 Landskab
Miljøvurderingen af temaet omfatter landskabelig værdi og landskabsområder, fredede arealer, bygge- og beskyttelseslinjer, samt visuel indvirkning fra byggeri og anlæg.
Med forslag til Kommuneplan 2021-2033 er der foretaget en revision af landskabstemaet på baggrund af en samlet landskabsanalyse for Horsens Kommune, hvor der er taget arealer ud og nye arealer er lagt til, som har medført en nettoforøgelse af den eksisterende beskyttelse af landskabsinteresser og suppleres af en ny udpegning for større sammenhængende landskaber med særlige udsigter. Den nye udpegning skal sikre, at der ved byudvikling og lignende tages hensyn til visuelle landskabstræk og de oplevelsesværdier, der er knyttet til udsigt og lange kig i landskabet.
Der foretages ikke udlæg af nye rammeområder, der berører arealudpegningen til bevaringsværdige landskaber. Udlæg af nye områder til byudvikling og afgrænsning af landsbyer kan dog have landskabelige konsekvenser og visuel indvirkning på de bynære områder.
Byudvikling inden for kystnærhedszonen kræver særlig planlægningsmæssig begrundelse, og i områder med særlige landskabsinteresser eller byggelinjer kan der være særlige krav til disponering og omfang af ny bebyggelse. Nyt arealudlæg i Søvind indgår i ansøgning om udviklingsområde i kystnærhedszonen. For de kystnære dele af byzonen, herunder for omdannelsen af Godsbanearealerne, skal der i den efterfølgende detailplanlægning gives en begrundelse for byggeri, der afviger væsentligt i højden ift. de omgivende byområder.
2.2.4 Befolkning
Miljøvurderingen af temaet omfatter materielle goder (detailhandel og klimatilpasning) og menneskers sundhed (støjpåvirkning og rekreative interesser).
I forbindelse med revision af kommuneplanen er der udarbejdet en detailhandelsanalyse, der belyser detailhandelsstrukturen og sætter rammerne for den fremtidige planlægning for butikker og centerområder. På baggrund af analysen planlægges der for, at en række bydelscentre fremover indgår som lokalcentre og for justering af bymidteafgrænsningen i flere byer.
Det vurderes, at planlægningen kan bidrage til, at butikslivet koncentreres i de lokale centerområder og kan medvirke til, at unødvendig konkurrence undgås, samtidig med at bymidten i Horsens understøttes bedst muligt som centrum for detailhandlen i kommunen. Planlægning vurderes således at fremme et varieret butiksudbud og butiksstruktur.
Udpegning af oversvømmelsestruede områder og områder med risiko for erosion sikrer klimatilpasning af nye byområder mv., og retningslinjer for etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse medvirker til at sikre eksisterende ejendomme og nye bygninger og anlæg mod skader fra oversvømmelse.
Oversvømmelser i forbindelse med skybrud og vandstandsstigninger kan have store negative indvirkninger for ejendomsværdier og andre materielle goder i form af skader på bebyggelse, tekniske anlæg mv. Nye udpegninger for klimatilpasning kan bidrage til at mindske disse effekter af klimaændringer.
En række nye og ændrede rammeområder til byudvikling påvirkes af støj fra aktiviteter i tilgrænsende områder i form af trafik, jernbane og erhverv. Ved planlægning af boliger og andre støjfølsomme funktioner skal der indarbejdes tiltag med afstandskrav og støjafskærmning mm., som sikrer, at miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj kan overholdes.
Med udgangspunkt i Friluftsstrategien planlægges der for nye rekreative stiforbindelser og for, at der skal sikres stiadgang og øget tilgængelighed til naturområder, opholdsarealer og fritidsfunktioner. Naturen er rum for rekreation og motion, hvor nærheden gør det til det lette valg for alle borgere, med potentiale for i endnu større omfang at gøre naturen tilgængelig for aktiviteter og oplevelser.
Planlægningen bidrager til sundhedsindsatsen ved at sikre adgang til rekreative områder og ved at medvirke til formidling af de attraktioner og fritidsfunktioner, der findes i de bynære områder, som kan øge mulighederne for at dyrke motion i hverdagen.
Der udlægges et nyt rammeområde til erhvervsformål, der ligger inden for planlægningszonen omkring en risikovirksomhed. Ved detailplanlægningen skal risikoforholdene inddrages i overvejelserne for den konkrete anvendelse.
2.2.5 Kulturarv
Miljøvurderingen af temaet omfatter kulturmiljøer, kirker og deres omgivelser samt arkæologi og beskyttede fortidsminder og diger. For arkæologiske kulturminder gælder, at Horsens Museum skal høres med henblik på at afdække dette i forbindelse med detailplanlægningen og projekteringen af ny bebyggelse.
Der foretages enkelte rammeændringer, som berører et areal, der er omfattet af kirkeomgivelser og kirkebyggelinjer. De tre arealer ved hhv. Søvind, Nim og Ørridslev Kirke er beliggende ved lokalcenterbyer, og omfatter boligformål og areal til genbrugsplads med generel lav bygningshøjde. Det forudsættes, at hensynet til kirkernes landskabelige beliggenhed, samspil med det nære bebyggelsesmiljø samt udsigten til og fra kirken respekteres i forbindelse med den efterfølgende detaljerede planlægning, hvor Aarhus Stift også inddrages.
2.2.6 Øvrige miljøtemaer
Den gennemførte afgrænsning betyder, at øvrige miljøtemaer inden for det brede miljøbegreb, som angivet nedenfor, ikke behandles nærmere i miljørapporten, idet planforslagets sandsynlige påvirkning af disse, er vurderet som værende ikke-væsentlige. Temaer kan være omtalt i miljørapporten, men ikke særskilt og detaljeret.
Sikkerhed
Planforslaget ændrer ikke på planlægningen af risikovirksomheder eller andre aspekter med betydning for sikkerhed, risici og ulykker. Ændret planlægning inden for planlægningszone ved risikovirksomhed indgår under menneskers sundhed, se temaet Befolkning.
Jord, herunder arealer og jordforurening
Der skal være fokus på både byvækst, byomdannelse og byfortætning for at skabe god og kvalitativ plads til borgere, virksomheder, institutioner, natur, infrastruktur osv., og der skal tænkes multifunktionalitet ind i byudviklingen.
Ved realisering af konkrete projekter/tiltag skal der ske en nærmere vurdering af, hvorvidt kortlagte forureninger berøres og hvordan forurenet jord skal håndteres i det konkrete tilfælde. Dette vil i visse tilfælde endvidere skulle ske i samarbejde med Region Midtjylland.
Ressourcer
Planforslaget fastlægger ikke detaljerede bestemmelser for bebyggelse og anlæg, herunder forbrug af produkter/materialer/råstoffer og affald.
Luft og klima
Planforslaget fastlægger ikke detaljerede bestemmelser for luftemissioner eller tiltag til forebyggelse af klimaændringer. Der gennemføres opdatering af retningslinjer for klimatilpasning, herunder ny lovgivning vedrørende risiko for oversvømmelse og erosion, med planlægning for afværgeforanstaltninger ved byudvikling, tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse mv. i områder, der er truet af oversvømmelse og erosion.
2.2.7 Afværgeforanstaltninger
Afværgeforanstaltninger kan generelt beskrives som tiltag, der kan medvirke til at undgå, mindske eller kompensere for negative miljøpåvirkninger. Kommuneplanens retningslinjer indeholder i sig selv tiltag for afbødende foranstaltninger for beskyttelse af grundvandet, naturområder og landskabsværdier, samt forebyggelse af skader fra oversvømmelse.
Der foreslås ikke yderligere afværgeforanstaltninger end fastsat i kommuneplanen og sektorlovgivningen.
2.2.8 Overvågning
Overvågning kan generelt beskrives som en aktivitet, der består i at følge interesseparametrene, hvad angår størrelsesorden, tid og rum. Målet med overvågning er at identificere uforudsete negative virkninger.
Der foreslås ikke anden særskilt overvågning end allerede fastlagt i sektorplaner og gennem byggesagsbehandling mv.