4.2. Værdifulde kulturmiljøer

Redegørelse

Ved vedtagelse af Tematillæg for Landsbyerne udpeges et nyt værdifuldt kulturmiljø for Gangsted landsby. Samtidig aflyses to arealudpegninger. Se redegørelsen nedenfor.

Retningslinjerne og målene for Værdifulde kulturmiljøer i Kommuneplan 2021-2033 er fortsat gældende. Du kan se retningslinjerne for de Værdifulde kulturmiljøer her.

Kortet viser udpegningen af Værdifulde kulturmiljøer.

Redegørelse for udpegning af kulturmiljø i Gangsted

Horsens Kommune har påbegyndt arbejdet med, at revurdere kommunens Værdifulde kulturmiljøer og udpege nye. Ved udpegningen af kulturmiljøerne lægges der vægt på synligheden i samspillet mellem landskab, bebyggelse og menneskers udnyttelse heraf. I forbindelse med udarbejdelse af Tematillæg for landsbyerne, er alle landsbyer i Horsens Kommune gennemgået med fokus på udpegninger af Værdifulde kulturmiljøer. I den forbindelse er to tidligere udpegninger, ikke længere fundet aktuelle, imens Gangsted udpeges som nyt Værdifuldt kulturmiljø.

Gangsted udpeges som et Værdifuldt kulturmiljø i tematillægget, da landsbyen fremstår strukturelt velbevaret. Der er ikke sket en større udvidelse af landsbyen siden udskiftningen, hvorfor kulturmiljøet fremstår velafgrænset. Selvom enkelte bygninger i landsbyen adskiller sig arkitektonisk fra de oprindelige hovedgårdstrukturer er det samlede bebyggelsesmønster, vejstruktur og ankomst velbevaret. 

Samtidig ses det gamle mejeri, skolen og smedjen fortsat i byen og udgør en væsentlig fortællerværdi for landsbyen. Det vidner om en tid med industrialisering, med afsæt i de mange landbrug i landsbyen. 

---

 

Billedet viser Gangsteds overgang til landskabet set fra øst.

Kulturmiljøets fortællerværdi

Landsbyen Gangsted ligger i et topografisk markant landskab, der er udpeget som nationalt geologisk interesseområde. Gangsted er placeret på et landskabeligt plateau, der dog ligger lavere end Gangsted Kirke, som ligger på en høj i det sydvestlige hjørne af landsbyen. Fra landsbyen har man udkig udover et større dalstrøg, der omgiver landsbyen.

Gangsted fremstår som en velbevaret slynget vejby, som er opstået omkring et eksisterende vejforløb, der i dette tilfælde leder hen til kirken. Et typisk kendetegn for disse vejbyer, er en forte- eller landsbykerne. I Gangsted ses dette med sporene efter den gamle branddam, som i dag stadig udgør et fælles rekreativt område med boldbane. Landsbyens gårde og bebyggelse er placeret lavere i terræn, for ikke at overskygge ind- og udsigt til kirken, der fungerer som et særligt kendetegn ved Gangsted.

Landsbyens udvikling er hovedsageligt fra kirkens oprindelse i 1200-tallet og gået i stå i forbindelse med industrialiseringen. Men i landsbyens struktur og bevarede bebyggelser, er denne udviklingsfortælling synlig, og det udgør den særlige fortælleværdi for kulturmiljøet i Gangsted.

Der findes i dag spor fra syv af gårdene fra før udskiftningen, som skete under landsboreformerne fra 1700-1850. Ingen af gårdene er i dag fuldt intakte, men landsbyens gamle struktur kan imidlertid stadig genkendes i vejnettet og stjerneudskiftningens skel ses tydeligt i landskabet.

At Gangsted har været en særlig landsby med megen udvikling og drivkraft, ses i fortællingen om landsbyens brugsforening og købmand. I 1857 etablerede den første købmand sig i Gangsted, og nærmere præcist i stuehus nr. 15, som i dag er Elbækvej 3. Dog er den eksisterende bygning på adressen fra 1877, hvor købmand Kristoffersen byggede sig forretning med hus i Gangsted. I mellemtiden blev der i 1889 oprettet ”Forbrugsforeningen i Gangsted”, og rygterne siger at det skyldtes en række prisstigninger på varerne. Til at starte med, fandt bestyrelsen en bygning at levere varerne fra, og på et bestyrelsesmøde i 1893 blev det besluttet at bygge et nyt hus til brugsforeningen, som af flere omgange udbygges. Den gamle brugsforeningsbygning ligger stadig på Elbækvej 13.

Hertil blev der i år 1905 oprettet et mejeri i landsbyen på Oudrupgårdsvej 19. Mejeriselskabet Fresia blev dannet i 1961 med sammenslutningen af Tvingstrup Andelsmejeri, Gangsted Andelsmejeri, og Egedal Andelsmejeri. Men i 1980 blev selskabet tilsluttet Mejeriselskabet Danmark, og i den forbindelse blev mejeriet i Gangsted lukket.
I dag er bygningerne fra det gamle mejeri, skolen, smedjen, forsamlingshus, brugsforeningen og købmanden bevaret.

Ifølge kommunens landskabsanalyse ligger Gangsted placeret i landskabskarakterområdet Hovedgård landbrugsflade. Landskabet er kendetegnet ved et meget jævnt terræn, der er dækket af dyrkede marker, små landsbyer og spredte beliggende gårde.

Kilder:

• Lokalhistorisk forening for Aaes, Gangsted og Søvind, At Hige og Søge 7 - En historisk rundtur i Gangsted -Søvind Sogn, 2018
• Østbirk Avis, Gedved Egnsarkiv udstiller "De gamle mejerier", 3. nov. 2015

Sårbarheder

Landsbyen er yderst sårbar over for ændringer i arkitekturen, bebyggelsesstruktur, veje, diger, terræn, dybdepløjning og beplantning der slører for omgivelserne. En del af landsbyens fortælleværdi er historien, om den driftige landsby i udvikling, og det som denne udvikling har ført med sig. Derfor bør man have særlig blik for bevaring af bygninger, som har fungeret som mejeri, skole, smedje, forsamlingshus, brugsforening og købmand. 

Gangsted har en så velbevaret struktur, at den ved vedtagelse af Tematillæg for landsbyerne er udpeget som Værdifuld kulturmiljø, og derved også som en Særlig bevaringsværdig landsby.

---

 

Udpegning af værdifuldt kulturmiljø i Gangsted landsby.

Kort over registrerede bevaringsværdige bygninger i Gangsted.

Ovenstående ses "Original 1-kort" over Gangsted. Kortet er den ældste version af Udskiftningskortene, som var grundlag for de efterfølgende matrikelkort. Optegningerne af Gangsted er foretaget i 1817. 

Bebyggelsen markeret med blå viser de tidligste optegnede bebyggelsesstrukturer, som fortsat er synlige i dag.

 

Redegørelse for fjernelse af kulturmiljøer i Voervadsbro og Slagballe st. 

I forbindelse med gennemgangen af de udpegede Værdifulde kulturmiljøer i landsbyerne, som er inkluderet i dette tematillæg, blev to vurderet til ikke længere at være tilstrækkeligt synlige, til at forsvare en udpegning. Det gælder miljøerne Vissinggård Funkisby, Urbane miljøer, Villabebyggelse ved Voervadsbro og Slagballe Stationsby, Urbane miljøer, Mindre rural by.

Vissinggård-Funkisby

I den tidligere udpegning, formuleres det om kulturmiljøet, at der har været tale om arbejderbebyggelse, som opstod i forbindelse med Vissinggårds forskellige produktioner. Oprindeligt bestod disse af otte bungalows opført af Vissinggårds ejer, O.E. Andersens, i perioden 1927-33. Til hvert hus var der opført et hønsehus til 500 høns, som det var beboerens opgave at passe. Allerede i Vejle Amts udpegning af miljøet, fremgår det at "[h]usene er noget ombyggede og malede, kun to fremtræder endnu tæt på originalen" (jf. Veje Amts pubikation om kulturmiljøer i Horsens Kommune).  

I besigtigelsen af kulturmiljøet i august 2022, blev miljøet vurderet ikke at være synligt nok, til at forsvare en udpegning af området. Det er en forudsætning for udpegningerne af Værdifulde kulturmiljøer, at kulturmiljøer er geografisk afgrænsede områder, der i deres fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling (jf. Kulturmiljø metoden; Screening af kulturmiljøer (SAK)). I eksemplet med området Vissinggård-Funkisby, fremtræder området ikke længere med væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling, da husenes arkitektur og omgivelser er blevet ændret væsentligt. Der findes kun en ud af otte bygninger, som fremstår med originale træk.

Slagballe stationsby

Slagballe St. blev udpeget som et værdifuldt kulturmiljø af Vejle amt i 2006. Her blev det fremhævet, at der voksede et miniature bysamfund op omkring stationen. Landsbyen har tidligere haft forsamlingshus, købmand, smedje og savværk, samt post og telegraf, som en integreret del af stationen. På trods af, at jernbanetraceet er omdannet til en cykelsti og går gennem bebyggelsen, som en understøttelse af fortællingen om byens opstået, så vurderes det på en besigtigelse i august 2022, at der er udført renoveringer og tilbygninger til mange af husene, som ikke er i overensstemmelse med stationsbyens oprindelige byggeskik. Selvom stationsbystrukturen fortsat er synlig, så er byggestilen så afvigende, at Slagballe St. ikke længere kan opretholde sin udpegning som et værdifuldt kulturmiljø. Det har haft afgørende betydning, at selve stationsbygningen er transformeret så væsentligt, at den ikke længere er synlig i landsbybilledet.