Afgørelse
På baggrund af nedenstående screening vurderer Horsens Kommune, at Tematillæg for landsbyerne ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen er, at tematillægget ikke er byggeretsgivende og fastlægger ikke bindende rammer for fremtidige anlægstilladelser.
Horsens Kommune har lagt afgørende vægt på, at planen omfatter områder, der er af begrænset omfang, set i forhold til kommunens størrelse som helhed. Hertil er miljøscreeningen udarbejdet sideløbende med planforslaget, hvorfor udpegningerne er foretaget i overensstemmelse med det brede miljøbegreb. Tematillægget er altså udarbejdet på miljøets præmisser. På den måde har det været muligt at imødekomme potentielle miljøpåvirkninger allerede i udarbejdelses- og beslutningsfasen af planforslaget.
Horsens Kommune har udarbejdet et dialogværktøjet, som indeholder en guide til byggeri og opmærksomhedspunkter til fremtidige bygherrer over, hvilke forhold, som skal undersøges, inden en ansøgning om land- og byggetilladelse.
Afgørelsen træffes med hjemmel i miljølovens § 10.
Som hovedhensyn for afgørelsen har Horsens Kommune vurderet planens mulige påvirkning ud fra parametrene:
- Biologisk mangfoldighed, fauna og flora
- Befolkning, menneskers sundhed
- Jordbund, Jordarealer
- vand, luft, klimatiske faktorer
- Landskab
- kulturarv, kirker, arkitektonisk, arkæologisk arv
Faglig begrundelse i forhold til hovedhensyn:
Biologiske mangfoldighed, fauna og flora.
Planen tilgodeser den biologiske mangfoldighed ved at reservere areal til rekreative områder og friholde landsbyerne for en uforholdsmæssig stor boligtilvækst ved bl.a. at have fokus på omdannelse af eksisterende tiloversblevne bygninger fremfor at bygge nyt. Det bidrager til, at byvækst sker i tæt tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse og derved sikre den biologiske mangfoldighed i landdistrikterne. Samtidig sikres det, at byranden i fremtiden får en mere grøn overgang til det åbne land. Ved opførelse af nybyggeri i landsbyerne, vil det være en forudsætning, at byggeriet opføres i overensstemmelse med Horsens Kommunes dialogværktøj Landsbyerne udvikling og bevaring.
Befolkning, menneskers sundhed
Planen sikrer, at der er mulighed for, at flere mennesker kan flytte til landsbyerne, hvor der generelt er mindre daglige støjgener, luftforurening og større og nemmere adgang til natur. Samtidig er der udarbejdet en strategisk planlægning for landsbyerne, som skal sikre en fastholdelse af indbyggere, som kan bidrage til et aktivt lokalsamfund.
Jordbund, jordarealer
Horsens Kommune er en kommune i vækst, men også en landbrugskommune med store arealreservationer til natur- og landbrugsformål. Udviklingen i de enkelte landsbyer sker på baggrund af kommuneplanens hovedstrukturbillede og bymønster. Derfor sker udviklingen i forbindelse med eksisterende landsbyer og i et beskedent omfang. Planen sikrer på den måde minimal unødigt arealforbrug, så der fortsat er gode muligheder for landbrugserhvervet i kommunen.
Vand, luft, klimatiske faktorer
Planen sikrer, at al ny udvikling i landsbyerne sker under hensyntagen til hovedstrømningslinjer. Lavningsvolumener i landsbyer opretholdes og friholdes fra byggeri, hvorfor det vurderes, at landsbyerne kan udvikles, uden at skabe væsentlig risiko for oversvømmelse. Horsens Kommune anser klimatilpasning, som gavnligt i forbindelse med landsbyudvikling, da det kan skabe nye fællesskabende projekter, nye oplevelsesrum og rekreative muligheder ved at tænke vand ind som en kvalitet.
Planen hænger sammen med risikostyringsplanerne, der er udarbejdet med henblik på at nedbringe de potentielle negative følger af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter og/eller nedbringelse af sandsynligheden for oversvømmelse.
Landskab
Planen sikrer, at fremtidig byggeri i landsbyerne placeres i overensstemmelse med Horsens Kommunes landskabsanalyse, som beskriver 17 forskellige landskabskarakterområder. Konkrete anbefalinger og sårbarheder for den enkelte landsby er beskrevet i dialogværktøjet Landsbyernes udvikling og bevaring.
Kulturarv, kirker, arkitektonisk arv
Planen sikrer, at de Værdifulde kulturmiljøer i landsbyerne fremadrettet får en større bevågenhed og beskyttelse i forbindelse med udarbejdelse af dialogværktøjet Landsbyernes udvikling og bevaring. Her stilles der konkrete krav til, hvordan landsbyerne strukturelt, arkitektonisk og skalamæssigt skal udvikle sig i fremtiden. Der stilles i særdeleshed skærpede krav til landsbyer udpeget som Værdifulde kulturmiljøer, som i retningslinje for Landsbyer og Landdistrikter udpeges som Særligt bevaringsværdige landsbyer.
Dialogværktøjet skal hertil sikre, at der tages særligt hensyn til de kulturhistoriske interesser, i forbindelse med planlægning, byggeri, terrænreguleringer, beplantning og etablering af tekniske anlæg. De fysiske spor af historien skal bevares, så befolkningen nu og i fremtiden kan opleve, hvordan 10.000 års samfundsudvikling afspejles i kulturlandskabet.
Planen vil positivt bidrage til fastholdelse af landsbyernes særlige arkitektur og sammensætning. Tematillægget får dermed en positiv miljøpåvirkning i forhold til arkitektur og en forskønnelse af områdets generelle karakter og udtryk.
Redegørelse
Horsens Kommune har i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), screenet Tematillæg for landsbyerne i forhold til en vurdering af, om planens påvirkning af miljøet, har en karakter og et omfang, der kræver en miljøvurdering.
Planen er screenet i forhold til det brede miljøbegreb: den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer (se Miljøvurderingsloven, § 1, stk. 2)
Indhold i Tematillæg for landsbyerne
Med tillægget er der udarbejdet en ny strategi for den fremtidige udvikling af landsbyerne, som bliver en ny retningslinje for Landsbyer og Landdistrikter i Horsens Kommunes kommuneplan 2021-33.
Strategien er beskrevet under afsnittet retningslinjer for Landsbyer og Landdistrikter.
Horsens Kommune har samtidig valgt at udvikle værktøjer, der kan hjælpe med at implementere strategien, til gavn for forvaltningen og kommunens borgere. Derfor er der udarbejdet et dialogværktøj, der præsenterer retningslinjerne for bygningsudvikling i landsbyerne, inklusiv en Quick-guide, så borgerne nemmere kan forholde sig til retningslinjerne for evt. fremtidige byggeprojekter i landsbyerne. Til sidst er der udviklet et opslagsværk, over alle kommunens landsbyer, der præsenterer de enkelte landsbyer, deres kvaliteter, planlægningsmæssige udfordringer og sårbarheder. Samtidig indeholder dialogværktøjet strategiske målsætninger for udviklingen af de enkelte landsbyer. De strategiske målsætninger udmøntes ved konkret at udpege potentielle byggemuligheder, udsigtskiler til bevaring og potentielle rekreative områder, for de enkelte landsbyer.
Det er derfor intentionen, at konkret byudvikling kun kan ske inden for de udpegede områder og som udgangspunkt administreres retningslinjen for Landsbyer og Landdistrikter i overensstemmelse med landzonebestemmelserne i planloven. Konkrete byggemuligheder forventes udnyttet ved ansøgning om landzone- og byggetilladelse. Landzonebestemmelserne er restriktive og skal, ligesom ved udarbejdelse af lokalplan, være i overensstemmelse med kommuneplanen, herunder anden planmæssig lovgivning, landsplanlægning og nationale interesser.
Dialogværktøj Landsbyernes udvikling og bevaring forankres i kommuneplan 2021-33 ved en ny retningslinje for Landsbyer og Landdistrikter, hvor alt fremtidig udvikling i landsbyerne skal ske i overensstemmelse med dialogværktøjet.
Med planforslaget erstattes eksisterende kommuneplanrammer for landsbyerne med retningslinje for Landsbyer og Landdistrikter. Landsbyafgrænsningerne går fra at være omfattet af rammer til lokalplanlægning, til at være en retningslinje for udvikling af landsbyer. Ændringen skal sikre, at fremtidige udviklingsmuligheder, kan administreres som enkelttilladelser, fremfor krav om lokalplanlægning for den samlede landsby.
Der sker en konkret udvidelse af 11 landsbyer ud af de 30, som er inkluderet i tematillægget. Der er kun foretaget miljøscreening af de landsbyer, hvor landsbyafgrænsningen er blevet større og udvidet i forhold til eksisterende landsbyafgrænsninger og hvor udvidelse giver mulighed for flere boligenheder end hidtil. Derfor er 10 landsbyer omfattet af miljøscreeningen. De 10 landsbyer udvides med et areal på i alt 10,7 ha, hvilket giver mulighed for 30 nye boligenheder i alt.
Det betyder, at der er foretaget miljøscreening af følgende landsbyer: Davding, Tvingstrup, Yding, Åstruplund, Grumstrup, Grædstrup, Voervadsbro, Vrønding, Gangsted og Tønning.
Der foretages ændringer i arealudpegningerne for retningslinjerne Værdifulde kulturmiljøer og Særligt værdifulde landbrugsområde. Konkret er der taget to værdifulde kulturmiljøer ud af kommuneplanen, henholdsvis Vissinggård Funkisby, Urbane miljøer, Villabebyggelse ved Voervadsbro og Slagballe Stationsby, Urbane miljøer, Mindre rural by.
Hertil udvides arealudpegningen med registrering et nyt værdifuldt kulturmiljø omkring Gangsted landsby. Læs redegørelse her.
De særlige værdifulde landbrugsområder justeres, så de ikke længere omfatter de afgrænsede landsbyer. Læs redegørelse her.
Afgrænsning
Miljøscreeningen af Tematillæg for landsbyerne er afgrænset til vurderinger på et overordnet- og strategisk niveau.
Miljøscreeningen er derfor ikke underbygget af konkrete beregninger af f.eks. støjniveau, luftforurening, konkrete feltstudier, visualiseringer eller lignende. Sådanne beregninger og vurderinger vil, hvis det er nødvendigt, blive udført i forbindelse med konkrete projekter eller lokalplaner, som udarbejdes i medhør af kommuneplanens vedtagelse
Vi gør opmærksom på, at redegørelsen kun forholder sig til udpegninger, statslige interesser, mv., hvis de konkret berøres eller ligger i tilknytning til de enkelte udpegninger af byggemuligheder. Hvis ikke er emne er nævnt - er det fordi det ikke påvirker arealudlægget.
Ved Tematillæg for landsbyerne udlægges der samtidig kommuneplanrammer til rekreative formål i 14 ud af 30 landsbyer, for at sikre, at der reserveres areal, inden for landsbyerne til fællesformål, så lokalsamfundet fortsat kan styrkes. Områdernes anvendelse fastlægges til grønt område, rekreativt areal og fællesanlæg. Områderne skal som udgangspunkt friholdes for bebyggelse. Der kan inden for området dog etableres mindre anlæg til områdets drift eller rekreative formål, herunder borde, bænke og andre mindre faciliteter til rekreative formål. Der stilles krav til, at der ikke må bygges i udpeget lavbundsarealer, der kan genoprettes eller på arealer omfattet af udpegningen for Grønt Danmarkskort. Disse rammer indgår derfor ikke i screening, da miljøpåvirkningen vil være neutral. Arealerne er enten omdriftsarealer eller anvendes i forvejen rekreative formål. Ændring af arealer fra omdriftsareal til grønne områder, naturområder, mv. vurderes at forbedre den biologiske mangfoldighed.
Forhold til anden lovgivning
Landsplanlægning
Ved kommuneplanlægning påser staten, at planlægningen ikke er i strid med væsentlige nationale interesser vedr. vækst og erhvervsudvikling, natur og miljøbeskyttelse, kulturarvs og landskabsbevarelse samt hensyn til nationale og regionale anlæg.
Det vurderes overordnet, at Tematillæg for landsbyerne, herunder de tiltag der indgår i planforslaget, ikke strider mod de nationale interesser, som de er beskrevet ovenfor, og at planlægningen således varetager de nødvendige nationale hensyn, som det fremgår af de efterfølgende afsnit.
Natura 2000 og Bilag IV-arter
De nye landsbyafgrænsninger påvirker ikke Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag.
Ved lokalplanlægning, ansøgning om landzone- og byggetilladelse eller lign., som kan medføre nedrivning af bygninger og fældning af træer, skal det konkret undersøges, om bygninger og træer udgør potentielle yngle- og rasteområder for arter af flagermus.
Det vurderes, at planforslaget ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil påvirke Natura 2000-områder væsentligt, da arealerne, der indgår i tematillægget, ikke ligger i eller nær Natura 2000-områder.
Horsens Kommune rummer mange områder med § 3-beskyttet natur. Den konkrete påvirkning af disse afhænger af den efterfølgende detailplanlægning af de enkelte byggemuligheder. Det forudsættes dog, at det gældende beskyttelsesniveau bliver respekteret, hvorfor det vurderes, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af beskyttet natur.
Der er ikke registreret bilag IV-arter inden for landsbyafgrænsningerne med tilhørende rekreative rammer. Da der ikke fastlægges detaljerede bestemmelser for disponering af arealerne, afhænger den konkrete indvirkning på beskyttede arter, dog af den specifikke disponering af arealudlæg, og udformningen af bebyggelser og anlæg. Det vurderes, at udvidelserne af landsbyafgrænsningerne, der udgøres af landbrugsarealer med hegn og mindre bevoksninger er gode muligheder for at integrere og opretholde eventuelle levesteder for beskyttede arter. I vurderingen af, om der er miljøpåvirkninger, som følge af tematillægget, er det forudsat, at det nuværende beskyttelsesniveau opretholdes, og at eventuelle afværgeforanstaltninger, som f.eks. beskyttelse af bevoksninger, der kan udgøre egnede yngle- eller rasteområder for arter af flagermus, kan indgå i den detaljerede planlægning således, at den økologiske funktionalitet for konkret registrerede arter kan opretholdes.
I forbindelse med evt. fremtidig lokalplanlægning, ansøgninger om landzonetilladelser o.l., vil arealerne blive vurderet, hvis der er tvivl om status.
Samlet vurderes afgrænsningerne ikke at påvirke natur af væsentlig karakter.
Planlagt natur
Med Tematillæg for landsbyerne udlægges der ingen nye landsbyafgrænsninger i områder, der er udpeget til skovrejsning i Kommuneplan 2021-33 eller ændres på de eksisterende udlæg. De nye rammer eller afgrænsninger medfører dermed ikke reduktion af de eksisterende arealer, som er udpeget til skovrejsning i kommunen. Samtidig peges der ikke på byggemuligheder inden for grønt danmarkskort, herunder potentiel naturbeskyttelse eller - økologiske forbindelser. Der findes udpegninger af grønt danmarkskort inden for landsbyafgrænsninger, som skal friholdes for byggeri, anlæg eller andet, som kan ændre tilstanden af udpegningerne.
Samlet vurderes tematillægget ikke at ændre tilstande for planlagt natur..
Jordforurening
Der findes ingen kortlægninger efter jordforureningsloven inden for de udpegede byggemuligheder og der er således intet forhåndskendskab til jordforurening.
Hvis der konstateres en jordforurening, i forbindelse med et konkret bygge- og anlægsarbejde, skal arbejdet standses og kommunen underrettes. Der kan i det konkrete projekt, blive stillet krav, om ansøgning om tilladelse til byggeri på forurenet jord (jordforureningslovens §8).
Spildevand og klimatilpasning
Horsens Kommune er omfattet af Vandområdeplan 2021-2027 for vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Kommunen er beliggende inden for hovedvandsopland 1.9 Horsens Fjord. Kommunerne skal, gennem kommuneplanlægningen, varetage de statslige interesser, herunder de statslige interesser i at sikre grundvandsbeskyttelsen inden for OSD og indvindingsoplande, og den fremtidige grundvandsdannelse.
De udpegede byggemuligheder kan potentielt medfører en lokalt øget grad af befæstede arealer, hvorfor der er behov for håndtering af overfladevand, for ikke at skabe oversvømmelse, samt for opretholdelse af den naturlige grundvandsdannelse via lokal nedsivning. De konkrete tiltag for håndtering af regnvand og spildevand er dog ikke fastlagt på dette overordnede niveau, men skal håndteres i forbindelse med en evt. fremtidig lokalplanlægning, ansøgninger om landzonetilladelser o.l. Der skal altid søges om tilladelse til nedsivning af regnvand.
Der udlægges ikke byggemuligheder, som direkte eller indirekte påvirker målsatte vandløb. De målsatte vandløb i Horsens Kommune ligger i en afstand til de potentielt fremtidige byggemuligheder, som ikke giver anledning til en tilstandspåvirkning.
Museumslov
Museum Horsens har foretaget en overordnet screening af arealerne. En egentlig arkivalsk kontrol udføres i forbindelse med eventuel nærmere planlægning. Museet har ikke screenet for fredede og bevaringsværdige bygninger. Denne foretages i forbindelse med eventuel nærmere planlægning.
Museum Horsens vurdering er, at der ved anlægsarbejde indenfor landsbyafgrænsningerne kan være risiko for at påtræffe væsentlige fortidsminder. Museum Horsens anbefaler, at bygherre forud for igangsætning af jordarbejde anmoder museet om en udtalelse efter museumslovens § 25. Udtalelsen er en vurdering af, om jordarbejdet indebærer en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder.
Fortidsminder er beskyttet af kapitel 8 i museumsloven. Findes der under jordarbejde spor efter fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til Museum Horsens jf. museumslovens § 27 stk. 2.
Læs mere om museumsloven på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside www.slks.dk
Husdyrbrugloven
Landsbyerne ligger alle i nærheden af større husdyrbrug, og kan derfor være påvirkede af dette i større eller mindre grad. Landzonen er som udgangspunkt forbeholdt landbrug, hvorfor der kan være mulige gener fra husdyrbrugene i form af lugt, støv, røg samt gener fra transporter af store maskiner i forbindelse med gylletransporter og markarbejde. Disse gener må i udgangspunktet accepteres i landzonen.
Jf. Husdyrbrugloven er der forbud mod at etableres husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg på husdyrbrug og udvidelse og ændring heraf, hvis dette medfører forøget forurening i en afstand af mindre en 50 meter til byzone, lokalplanlagte boligområder i landzone og til nabobeboelsen. Foruden dette kan husdyrbrugets udvidelsesmuligheder også være begrænsninger i forhold til en beregnet lugtafstand. Med denne planlægning ændres der ikke på de kategorier og beskyttelsesniveauer for lugt i husdyrbrugloven som beboelserne er omfattet af. Det betyder også at planlægningen for landsbyerne i udgangspunktet ikke påvirker husdyrbrugenes muligheder for at søge om ændringer eller udvidelser.
For ikke at begrænse eksisterende husdyrbrug, er der som udgangspunkt, ikke udpeget byggemuligheder for boliger i landsbyerne, som ligger tættere på et husbrug end allerede eksisterende boliger.
I den sydlige del af Davding er der dog en udpeget byggemulighed for en bolig, som er placeret tættere på et husdyrbrug, end den eksisterende samlede bebyggelse med boliger i landsbyen. Udnyttes byggemuligheden vil afgrænsningen af den samlede bebyggelse flytte tættere på husdyrbruget, og det vil kunne begrænse husdyrbrugets muligheder for at foretage ændringer, da det kan gøre det vanskeligere at overholde lugtgenegrænsen. Ved ansøgning om landzone- og byggetilladelse skal det derfor kunne sandsynliggøres, at en potentiel fremtidig bolig, ikke vil medføre begrænsning i husdyrbruget fremtidige muligheder. Der vil skulle udarbejdes retvisende beregninger af lugtudbredelsen, der er baseret på ejendommens produktionsarealer, som viser, at lugtgenekriteriet i husdyrbrugloven ved den nye bolig, også fremadrettet vil være overholdt.
Der udlægges generelt ikke nye kommuneplanrammer, men landsbyerne afgrænses i retningslinje for Landsbyer og Landdistrikter, hvorfor udnyttelse af de fremtidige byggemuligheder sker på baggrund af landzone- og byggetilladelser. For Tvingstrup, Grumstrup, Grædstrup og Yding bibeholdes kommuneplanrammen, da omfanget af nye byggemuligheder er relativ stort og kan udløse krav om udarbejdelse af lokalplan. Hvis et fremtidigt byggeri lokalplanlægges, skal det ved detailplanlægningen sikres, at alle lugtgenegrænser i husdyrbrugloven kan overholdes, så nærliggende husdyrbrug ikke begrænses i sin fremtidige udvikling. Alle landsbyerne vil forblive i landzone, også selvom der udarbejdes lokalplan for en samlet landsby.
Samlet set vil udlægningen af de nye boliger, som anvist i dialogværktøjet, ikke påvirke husdyrbrugenes udvidelsesmuligheder, idet der allerede er boliger i den samlede bebyggelse, som ligger tættere på husdyrbrugene, og som derfor vil være begrænsende, før de nye boliger bliver det.
Åbeskyttelse
Gudenåen løber tværs igennem den centrale del af Voervadsbro. Der må som udgangspunkt ikke foretages fysiske ændringer af arealer inden for åbeskyttelesslinjen. Der er udpeget en byggemulighed, som er helt omfattet af beskyttelseslinjen og en som er delvist omfattet. Det er en forudsætning for udnyttelse af byggemulighederne, at der kan opnås en dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 16.
Kirkeomgivelser og kirkebyggelinjer
Med tematillægget for landsbyerne afgrænses 10 landsbyer, der ligger i næromgivelser til landsbykirker, hvoraf Tønning, Yding, Gangsted og Grædstrup er omfattet af denne miljøscreening. De resterende landsbyer er ikke en del af screeningen, eftersom landsbyafgrænsningen ikke ændres.
Ifølge kommuneplanens retningslinjer om nær- og fjernomgivelser til kirker, må der kun opføres byggeri, ske terrænreguleringer, etableres beplantning og bygges tekniske anlæg osv., hvis det kan ske uden at hensyn til kirkernes landskabelige beliggenhed eller samspil med landsbymiljøet/bymiljøet tilsidesættes.
Det forudsættes, at hensynet til kirkernes landskabelige beliggenhed, samspil med det nære bebyggelsesmiljø samt udsigten til og fra kirkerne respekteres i forbindelse med en evt. fremtidig lokalplanlægning, ansøgninger om landzonetilladelser o.l. For at sikre dette, er der udarbejdet et dialogværktøj, der beskriver hvordan bebyggelsen i den enkelte landsby skal placeres og udformes. Samtidig er der ved udpegning af nye byggemuligheder taget hensyn til ind- og udsigt til kirkerne, så der ikke placeres bebyggelse, som skæmmer oplevelsen af disse.
Der kræves dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 19 til byggeri indenfor kirkebyggelinjen, som overstiger 8,5 meter i højden. Der bør som udgangspunkt ikke meddeles dispensation i forbindelse med opførelse af boliger indenfor landsbyafgrænsningerne, jf. Horsens Kommunes dialogværktøj Landsbyernes udvikling og bevaring.
Tematillægget vurderes, derfor ikke at have væsentlig påvirkning af kirkernes omgivelser.
Skovbyggelinje
Grædstrup, Tønning, Voervadsbro og Tvingstrup ligger enten helt eller delvist inden for en skovbyggelinje. Forholdet varetages i forbindelse med ansøgning om landzone- og byggetilladelse, da dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 17 meddeles, som led i landzoneadministrationen.
Virksomheder
Der findes virksomheder i Yding, Åstruplund, Grumstrup, Grædstrup, Tvingstrup, Tønning, Voervadsbro og Vrønding. Ved etablering af boliger eller anden følsom arealanvendelse i landsbyerne vil påvirkningen være uændret, da virksomhederne allerede er begrænset, da de ligger omgrænset af boligbebyggelse. Der kan forekommer miljøgener, i form af fx støj eller støv fra virksomheden. De aktuelle forhold skal derfor undersøges nærmere, i forbindelse med en evt. fremtidig lokalplanlægning, ansøgning om landzonetilladelse o.l.
Forhold til kommuneplan 2021-33
Hovedstruktur
Ændringerne af landsbyafgrænsningerne er i overensstemmelse med hovedstrukturen i Kommuneplan 2021-33, da det ligger inden for bymønsteret. Udvidelserne ligger i direkte tilknytning til eksisterende landsbyafgrænsning, og fremstår som en naturlige, visuelle og velfungerende afrunding.
Landsbyerne udvides i et omfang, som ikke ændre ved det gældende bymønster. Der kan fortsat kun ske opførelse af nye boliger, i et begrænset omfang og kun som huludfyldning eller afrunding, inden for de afgrænsede landsbyer. Ved vedtagelse af Tematillæg for landsbyerne er der således ikke tale om byvækst, og lokalcenterbyerne skal fortsat betjene oplandet med servicefunktioner, detailhandel og lokalerhvervsstruktur, som anført i hovedstrukturen i Kommuneplan 2021-33 (se: Bymønster).
Alle de omfattede landsbyer forbliver i landzone, og den kommende udvikling administreres som udgangspunkt på baggrund af planlovens landzonebestemmelser.
Retningslinjer
Tematillægget er i overensstemmelse med retningslinjerne i Kommuneplan 2021-33. Se nedenstående redegørelse:
2.1 OVERORDNET TRAFIK
Byudvikling skal tilgodese den eksisterende infrastruktur, så udviklingen sker på lokaliteter, hvor der er ledig kapacitet i kryds og vejnettet i øvrigt. Ellers tænkes byudviklingen sammen med nye investeringer i den overordnede infrastruktur. Byer, hvor der sker byvækst, udpeges i kommuneplanen (bymønster) på baggrund af samlede overvejelser om udnyttelse af allerede foretaget investeringer i eksisterende infrastruktur og offentlig service, samt forudsætninger om nødvendig ny infrastruktur.
Ved Tematillæg for landsbyerne sker der en mindre udvikling af landsbyerne i Horsens Kommune i overensstemmelse med kommuneplanens bymønster. Der udpeges samlet set 166 byggemuligheder, hvor 30 er uudnyttede eksisterende muligheder. Byggemulighederne er fordelt på 30 landsbyer, hvorfor påvirkning af transportinfrastrukturen vurderes at være af et beskedent omfang, som ikke forudsætter udbygning af veje eller nye investeringer i offentlig service.
I forbindelse med konkrete ansøgninger om landzone- og byggetilladelse, vil der blive stillet nærmere krav for vejadgang og overkørsel.
3.1 NATURBESKYTTELSE
Det er en national interesse, at arealanvendelsen afvejer hensynet til natur og miljø, herunder menneskers levevilkår og bevarelsen af dyre- og plantelivet. At Danmark varetager sine internationale forpligtelser vedrørende bevarelse af naturen med dens bestande af vilde planter, dyr og deres levesteder.
Ved Tematillæg for landsbyerne er der ikke foretaget udpegninger af byggemuligheder, som konflikter med, hverken potentielle naturbeskyttelsesområder eller registrerede naturbeskyttelsesområder.
Naturarealer er beskyttede af naturbeskyttelseslovens § 3 med forbud mod tilstandsændringer og de beskyttede naturarealer ses af offentligt tilgængelige kort (webkort.horsens.dk). Naturen forandrer sig konstant. Derfor er registreringerne på kortet kun vejledende. Nogle beskyttede arealer kan vokse sig ud af beskyttelsen. Samtidig kan arealer, der ikke fremtræder i registreringen godt være beskyttede. Det afhænger af områdets naturindhold og historik. Det hænder derfor, at nogle naturarealer er oversete og ikke blevet besigtiget og registreret. Det udelukker dog ikke, at naturarealerne stadig kan omfattes af naturbeskyttelseslovens § 3.
I forbindelse med evt. fremtidig lokalplanlægning, ansøgninger om landzonetilladelser o.l., vil arealerne derfor blive vurderet, hvor der er tvivl om status.
3.2 ØKOLOGISKE FORBINDELSER
Udpegede økologiske forbindelser skal friholdes for byggeri, anlæg og arealanvendelse, der forringer forbindelsens kvalitet.
Derfor er der ikke foretaget udpegninger af byggemuligheder, som konflikter med, potentiel økologiske forbindelser eller registrerede økologiske forbindelser, i Tematillæg for landsbyerne.
3.4 LAVBUNDSAREALER
Lavbundsarealer skal genoprettes og kan benyttes til håndtering af overfladevand. Benyttelse af naturlige strømningsveje og lavninger kan understøtte naturbeskyttelsesinteresserne i området, så der skabes et bedre grundlag for at øge biodiversiteten i hele området.
Derfor er der ikke foretaget udpegninger af byggemuligheder, i områder udpeget som lavbundsarealer i Tematillæg for landsbyerne.
3.5 LANDSKAB
Det er en national interesse, at planlægningen af det åbne land er med til at sikre, at de værdifulde landskaber bevares, herunder at de åbne kyster og geologiske værdier fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsværdi.
LandskabsanalyseHorsens Kommune har i 2018 fået udarbejdet en landskabsanalyse for hele kommunen, baseret på landskabskaraktermetodens principper. Landskabsanalysen danner grundlag for udpegninger af bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber i Kommuneplan 2021-2033.
Alle byggemuligheder er udpeget i overensstemmelse med Horsens Kommunes landskabsanalyse, som beskriver 17 forskellige landskabskarakterområder. Konkrete anbefalinger og sårbarheder for den enkelte landsby er beskrevet i dialogværktøjet Landsbyernes udvikling og bevaring. Uddybende beskrivelse findes under retningslinjer for Større geologiske rammeområder. Se hele landskabsplanen her.
Flere af de omfattede landsbyer er placeret i sårbare landskaber, hvor der som udgangspunkt er forbud mod etablering af nye anlæg eller udvidelse af eksisterende anlæg, der slører landskabssammenhængene eller kan påvirke omgivelserne visuelt eller forringer oplevelsen af landskabet. Ved Tematillæg for landsbyerne vurderes det, at der ikke sker en tilstandsændring, som påvirker landskabets karakter. Byggemulighederne og tilhørende udvidelse af landsbyafgrænsningerne er konkret vurderet for hver landsby.
Yding landsby er omgrænset af udpegningen for bevaringsværdigt landskab og uforstyrrede større sammenhængende landskaber med særlige udsigter, som jf. kommuneplanens retningslinjer som udgangspunkt skal friholdes for byggeri, vejanlæg og tekniske anlæg. Den konkrete udvidelse af Yding, sker ved en enkelt byggemulighed, som er placeret ved huludfylding mellem et gårdanlæg og den eksisterende landsby, hvorfor udvidelsen udelukkende er en fortætning af den eksisterende landsby, som ikke påvirker den visuelle oplevelse af landskabet.
Voervadsbro landsby ligger inden for udpegningen af bevaringsværdigt landskab og uforstyrrede større sammenhængende landskaber med særlige udsigter, som jf. kommuneplanens retningslinjer som udgangspunkt skal friholdes for byggeri, vejanlæg og tekniske anlæg. Den konkret udvidelse af Voervadsbro sker som huludfylding mellem to parcelhusgrunde, som allerede er bebygget. samtidig ligger det i et tæt bevokset areal, hvorfor ind- og udsigt til landskabet ikke påvirkes.
Grumstrup landsby ligger delvist inden for udpegningen af bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskaber med særlige udsigter, som jf. kommuneplanens retningslinjer som udgangspunkt skal friholdes for byggeri, vejanlæg og tekniske anlæg. Udvidelsen af landsbyen sker uden for udpegningen af bevaringsværdigt landskab i overensstemmelse med Horsens kommunes landskabsplan, hvor det anbefales at nybygger bør begrænses til Grumstrup landsby, og i særdeleshed den nordøstlige del, hvor der ikke vil være så væsentlig landskabelig påvirkning.
Åstruplund, Tønning og Vrønding ligger inden for større sammenhængende landskaber med særlige udsigter, hvor der skal tages særligt hensyn til markante udsigter og kig i landskabet ved etablering af bebyggelse, vejanlæg, tekniske anlæg og lignende, så de ikke forringer oplevelsesværdien og landskabskvaliteten. Udvidelsen af landsbyafgrænsningen for både Vrønding og Åstruplund sker som en naturlig afrunding af den eksisterende landsby og omfanget er minimalt. Samtidig udpeges der kun byggemuligheder, som visuelt fremstår, som en samlet del af den eksisterende landsby, hvorfor tilstanden er uændret. For Tønning sker der kun huludfyldning mellem allerede bebygget parceller og placeret i tæt tilknytning til hovedvejen, som er vigtigt for at sikre opretholdelse af oplevelsesværdien og landskabskvaliteten, da landskabet falder dramatisk ned mod Tønning stationsby.
3.7 STØRRE GEOLOGISK RAMMEOMRÅDE
Alle landsbyer i Horsens Kommune ligger inden for det større geologiske rammeområde Det Midtjyske Søhøjland. Inden for rammeområderne skal landskabshensyn tillægges stor vægt.
Byggeri og anlæg skal derfor placeres og udformes under hensyntagen til landskabets geologiske kvaliteter. Det skal ved lokalplanlægning, landzone- og byggetilladelse e.l., sikres at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og landskabelige sammenhænge, ikke forringes. Derved vil områderne beholde deres værdi for den landskabsgeologiske formidling og forskning.
Størstedelen af Horsens Kommune ligger inden for Det Midtjyske Søhøjland. Det geologiske interesseområde er karakteriseret ved store bakkedrag og dalstrøg, som er formet ved gletchererosion og jordskorpeforskydninger. Gudenåsystemet løber igennem Horsens Kommune fra nord mod syd, hvilket har drænet smeltevand fra hele det midt- og østjyske landområde.
Landskabet er dramatisk og indeholder store højder og dybe nedskårne dale med søer og vandløb.
Landsbyen Yding ligger højt og synligt i tæt tilknytning til Ejer Bavnehøj. Det er vigtigt at byranden bearbejdes, så ny bebyggelse ikke syner i landskabet eller bryder de indbyrdes overgange. For Yding udpeges ikke nye byggemuligheder i byranden. Her findes kun allerede lokalplanlagte byggegrunde, hvorfor ændringerne i landsbyafgrænsningen, ikke får væsentlig indvirkning på landskabet geologiske kvalitet.
Voervadsbro gennemskæres af Gudenåsystemet centralt i landsbyen. Landskabet rejser sig markant mod øst og vest, og landsbystruktur og byggeriet følger dalstrøjets skrænter. For Voervadsbro udpeges ikke nye byggemuligheder i byranden. Her findes kun allerede lokalplanlagte byggegrunde, hvorfor ændringerne i landsbyafgrænsningen, ikke får væsentlig indvirkning på landskabet geologiske kvalitet.
Tvingstrup og Gangsted er landsbyer, som er placeret i den sydligste del af Det Midtjyske Søhøjland i tæt tilknytning til Horsens By. Tvingstrup ligger i tæt tilknytning til Haldrup Bæk, hvor landskabet falder markant. Tvingstrup er dog placeret lavt i forhold til det omkringliggende landskab, hvorfor bebyggelse i byranden ikke vil få væsentlig indvirkning på landskabet geologiske kvalitet. Gangsted er placeret på et højdedrag, hvor landskabet falder markant ned mod Elbæk landsby. De nye byggemuligheder er placeret på samme plateau som den eksisterende landsby og som huludfyldning, i tæt tilknytning til hovedvejen. Så den samlede bebyggelse vil ikke strække sig længere ud i landskabet, eller bryder de indbyrdes overgange.
Grædstrup og Davding ligger på toppen af hver sin skræntside dannet af Bryrup Dalen. Landsbyafgrænsningerne ændres ikke, så de påvirker dalstrøjet. I Davding er en enkelt ny byggemulighed placeret langs Skovslundvej, som fører ned til Dalkær. Der ligger dog allerede bebyggelse tættere til dalstrøjet, som vil skærme for den nye bebyggelse, der endvidere ligger på samme plateau, som den eksisterende del af landsbyen. Derfor vil ændringerne i landsbyafgrænsningen, ikke får væsentlig indvirkning på landskabet geologiske kvalitet.
Grumstrup ligger på en højdedrag placeret imellem to dalstrøg. Der findes to markante slugtformationer, der løber nord-syd, delvist vest for landsbyen og delvist gennem landsbyens østlige del. Byggemulighederne er placeret i den nordøstlige del af landsbyen, hvor landskabet ikke er så dramatisk og danner et plateau, hvorfor ændringerne i landsbyafgrænsningen, ikke får væsentlig indvirkning på landskabet geologiske kvalitet.
Vrønding er placeret i en relativt ukarakteristisk del af Det Midtjyske Søhøjland, hvor landskabet hverken stiger eller falder markant. De nye byggemuligheder placeres i tæt tilknytning til eksisterende bebyggelse og de flest som huludfyldning. Der findes to nye byggemuligheder, som er placeret i byranden mod øst, men vest for Over Vrønding vej. Landskabet stiger let mod øst, hvorfor den fremtidige bebyggelse vil ligge lavere end det åbne landskab øst for Vrønding. Derfor vil ændringerne i landsbyafgrænsningen, ikke får væsentlig indvirkning på landskabet geologiske kvalitet.
Åstruplund er placeret i en lavning i Det Midtjyske Søhøjland tæt til Gudenåsystemet. For Åstruplund udpeges der ikke nye byggemuligheder i byranden mod Gudenåen, men udelukkende som afrunding af landsbyen mod vest, hvorfor ændringerne i landsbyafgrænsningen ikke får væsentlig indvirkning på landskabet geologiske kvalitet.
Tønning ligger på et højdedrag, hvor landskabet falder markant ned mod Bryrup Dalen ved den sydlige afgrænsning af landsbyen. Der findes to byggemuligheder mod syd, som potentielt vil kunne få indvirkning på landskabet. De nye byggemuligheder er dog placeret på samme plateau som den eksisterende landsby og som huludfyldning, i tæt tilknytning til hovedvejen, så den samlede bebyggelse ikke strækker sig længere ud i landskabet eller bryder de indbyrdes overgange.
Hertil skal al byggeri opføres i overensstemmelse med dialogværktøjet landsbyerne udvikling og bevaring, som sikre, at skala, byrand og udformning af byggeriet bearbejdes i overensstemmelse med den klassiske landsbybyggeskik, hvorfor ændringerne i landsbyafgrænsningen ikke får væsentlig indvirkning på landskabet geologiske kvalitet.
Derudover er alle byggemuligheder udpeget i overensstemmelse med Horsens Kommunes landskabsanalyse, som beskriver 17 forskellige landskabskarakterområder. Konkrete anbefalinger og sårbarheder for den enkelte landsby er beskrevet i dialogværktøjet Landsbyernes udvikling og bevaring. Det er et krav, at fremtidig udvikling i landsbyerne er i overensstemmelse med dialogværktøjet, jf. ny retningslinje for Landsbyer og Landdistrikter.
4.2. VÆRDIFULDE KULTURMILJØER
Det er en national interesse, at de kulturhistoriske og bygningsmæssige bevaringsværdier med deres særlige karakter og betydning opretholdes. I Horsens Kommune er der syv landsbyer, som er udpegede som Værdifulde kulturmiljøer. I forbindelse med Tematillæg for landsbyerne er alle kulturmiljøerne genbesøgt, og der er udarbejdet en opdateret registrering. I den forbindelse er to af arealudpegninger blevet ophævet og der vedtages samtidig en ny udpegning. Se redegørelse og ændringer her.
Kulturmiljøerne i landsbyerne skal sikres fremadrettet, og der er derfor vedtaget en ny retningslinje for Landsbyer og Landdistrikter, der registrer alle landsbyerne som er omfattet af en kulturmiljø-udpegning som "Særligt bevaringsværdige landsbyer".
I de Særligt bevaringsværdige landsbyer Addit, Elling, Gangsted, Lundum, Tønning, Træden, Endelave by og Haldrup, tillades kun ganske få ændringer. Der er udarbejdet bevarende lokalplaner for de tre sidstnævnte, som beskriver hvilke ændringer der tillades. For de landsbyer, som ikke er omfattet af en bevarende lokalplan, kan der kun meddeles landzone- og byggetilladelser i overensstemmelse med Horsens Kommunes dialogværktøj Landsbyernes udvikling og bevaring
Dialogværktøjet skal sikre, at der tages særlige hensyn til de kulturhistoriske interesser, i forbindelse med planlægning, byggeri, terrænreguleringer, beplantning og etablering af tekniske anlæg. De fysiske spor af historien skal bevares, så befolkningen nu og i fremtiden kan opleve, hvordan 10.000 års samfundsudvikling afspejles i kulturlandskabet.
4.4. FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER
Det er en national interesse, at de kulturhistoriske og bygningsmæssige bevaringsværdier, med deres særlige karakter og betydning, opretholdes. Der er i forbindelse med udarbejdelse af Tematillæg for landsbyerne blevet udpeget 98 bygninger, som potentielt kan have en høj eller middel bevaringsværdi. Registreringerne forventes indarbejdet i revision af kommuneplanen 2025-37 i forbindelse med kortlægning af kommunes Værdifulde kulturmiljøer. Der er dog foretaget SAVE-registrering af 7 bygninger i landsbyen Gangsted, som led i, at udpege landsbyen som et værdifuldt kulturmiljø. Se udpegninger og redegørelsen her.
Tematillægget får ingen indvirkning på bevaringsværdige bygninger, da det ikke er intentionen, at der skal ske en planlagt nedrivning af eksisterende bygningsmasse i landsbyerne. Tværtimod skal dialogværktøjet inspirerer til, hvordan der kan ske bedre udnyttelse af eksisterende tiloversblevne bevaringsværdige bygninger i landsbyerne. Læs mere her.
4.5 FORTIDSMINDER OG KULTURARVSAREALER
Der findes flere registrerede fortidsminder inden for landsbyafgrænsningerne. Det forudsættes, at det gældende beskyttelsesniveau for fortidsminderne og beskyttelseszonen respekteres i forbindelse med en evt. fremtidig lokalplanlægning, ansøgninger om landzonetilladelser o.l. Der er derfor ikke udpeget byggemuligheder inden for beskyttelseszonerne eller udpegningerne.
Samtidig findes flere beskyttede sten- og jorddige i de afgrænsende landsbyer. Sten- og jorddiger er beskyttet efter museumsloven. I henhold til museumslovens § 29 a må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Sten- og jorddigernes fremtidige bevaringsstatus skal sikres ved den fremtidige lokalplanlægning, ansøgninger om landzonetilladelser o.l.
7.1 SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER
Det er en national interesse, at der er tilstrækkelige arealer til at sikre grundlag for en betydelig og lønsom fødevareproduktion, og at landbruget sikres vækst- og udviklingsmuligheder.
Mange af landsbyerne ligger enten helt inden for særligt værdifuldt landbrugsområde eller berøres delvist. Inden for de særligt værdifulde landbrugsområder skal der vises tilbageholdenhed med at inddrage arealer til ikke jordbrugsmæssige formål som f.eks. byudvikling og tekniske anlæg.
Udpegningen reduceres inden for de afgrænsede landsbyer. Se redegørelse og ændringer her.
8.1. KLIMATILPASNING
Det er en national interesse, at kommune- og lokalplaner hænger sammen med risikostyringsplanerne, som er udarbejdet med henblik på at nedbringe de potentielle negative følger af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter og/eller nedbringelse af sandsynligheden for oversvømmelse. Regnvand skal håndteres uden at gøre skade på bygninger og infrastrukturanlæg i lokalplanen og i op- og nedstrøms liggende områder.
Opførelse af nye boliger i landsbyerne skal ske under hensyntagen til hovedstrømningslinjer. Lavningsvolumener i landsbyer opretholdes og friholdes fra byggeri, hvorfor det vurderes, at landsbyerne kan udvikles, uden at skabe væsentlig risiko for oversvømmelse. Der findes lavningsvolumer i Tvingstrup, hvor der allerede er vedtaget byggeretsgivende lokalplaner, hvorfor byggemulighederne ligeledes er udpegede i tematillægget.
Der kan være risiko for vand på terræn ved nedbør i forbindelse med skybrud på enkelte byggegrunde inden for landsbyafgrænsningerne. Ved detailplanlægning eller ansøgning om landzone- og byggetilladelse skal det undersøges, hvordan dette kan tilgodeses eller løses.
Terrænnært grundvand kan godt være en udfordring i nogle af landsbyerne, og trykniveauer og klimascenarier skal derfor afklares ved eventuel detailplanlægning, eller ved ansøgning om landzone- og byggetilladelse.
8.3 STØJBELASTEDE AREALER
Der kan ikke opføres byggeri med støjfølsom anvendelse, såsom boliger, kontor mv., inden for støjbelastede arealer.
Dele af Tønning, Grædstrup, Tvingstrup, Voervadsbro og Yding ligger inden for eksisterende støjbelastet areal. De støjbelastede arealer er beregnet som den samlede støjpåvirkning fra en række støjkilder som trafik, erhverv og støjende fritidsaktiviteter. Hele udpegningen er ikke nødvendigvis støjbelastet over de vejledende grænseværdier, men afstanden til anlæg, der kan være støjende, gør det nødvendigt med en detaljeret dokumentation for at støjforholdene er i orden. Dokumentation skal fremsendes før der kan meddeles landzone- og byggetilladelse til nye boliger inden for det påvirkede areal.
8.5 GRUNDVAND
Det er en national interesse, at sikre rent og rigeligt drikkevand, og at den danske drikkevandsforsyning i dag og fremover er baseret på rent grundvand, der som udgangspunkt alene kræver en simpel vandbehandling. Det vurderes, at der ikke skal udarbejdes grundvandsredegørelse for de nye landsbyafgrænsninger, selvom nogle af afgrænsningen ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser og grundvandsressourcen vurderes som sårbar. Ændringerne af landsbyafgrænsningen begrænser sig til mindre byomdannelse af eksisterende bebyggelse eller til huludfyldninger af et beskedent omfang.
Der kan blive stillet krav, om grundvandsredegørelse i forbindelse med en evt. fremtidig lokalplanlægning, ansøgninger om landzonetilladelser o.l. til omdannelse af eksisterende gamle gårdanlæg inden for landsbyafgrænsningerne Grumstrup, Gangsted, Yding, Åstruplund, . Landsbyerne ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, samt inden for et område, hvor grundvandsressourcen vurderes som sårbar på grund af et begrænset lerdække over magasinet.