Landbystruktur

I dette afsnit beskrives, hvordan en landsby strukturelt kan være opbygget og hvordan man kan tilpasse potentielt fremtidige boliger til landsbyens skala, arkitektur, gaderum, kulturhistoriske bevaringsværdier og lignende, så de særlige karakteristika ved landsbyen bevares.

Landsbyerne er oftest bebyggede med små åben-lav boliger mellem store gårde og husene er typisk placerede i én række på hver side af gaden. Husene er som hovedregel placeret på grundene, så de ligger parallelt med og tæt på ”hovedgaden” i landsbyen. Indgangsfacaden er således orienteret mod ”livet i landsby-gaden” til den ene side og havefacaden mod det åbne landskab med marker, skov og natur til den anden.

Placeringen af de nye boliger skal ske under hensyntagen til den historiske landsbystruktur. Det betyder, at boliger placeret i anden række i forhold til den historisk etablerede landsbygade, samt udstykning af ”koteletgrunde” som udgangspunkt ikke vil blive tilladt. Det betyder også, at grønne rum inden for landsbyafgrænsningen, dvs. græsklædte og/eller busk/træbevoksede arealer, der har udgjort et grønt rekreativt område eller naturområde for landsbyen i mange år, skal friholdes for bebyggelse. Derudover skal udsigtslinjer, hvor man har en særlig værdifuld udsigt mellem bebyggelsen, ud over landskabet udenom landsbyen, bevares og friholdes for bebyggelse.

Undtaget fra denne regel er de huse, der afslutter en landsby. Ofte er disse huse - hvor de topografiske forhold tilsiger det - drejet væk fra landsbygaden, så husene opnår optimal udsigt over landskabet og samtidig fremtræder som landsbyens ”ansigt” udadtil. Husene fungerer på denne måde som naturlige afsluttende bebyggelser af landsbyen.

De enkelte landsbyers særlige karakteristika er i øvrigt beskrevet for den enkelte landsby i Opslagsværket, herunder den oprindelige udstykningsstruktur.

I nedenstående afsnit beskrives, forskellige karakteristiske landsbystrukturer, som er fremherskende for landsbyerne i Horsens Kommune. De forskellige strukturer er listet, som en forklaring af, hvordan den enkelte landsbystuktur er bygget op. Samtidig kan det benyttes som inspiration til placering af potentielle nye bygninger, tilbygninger og ombygninger.

Skitse af et landsbygadeforløb.

Stjerneudskiftning

Flere landsbyer i Horsens Kommune er i dag velbevarede stjerneudskiftede landsbyer. Elling, som ses på illustrationerne til højre, er ét af flere eksempler på denne type af landsbystruktur, tilbage fra slutningen af 1700-tallet til starten 1800-tallet. I dag er gårdanlæggene eller strukturen af den gamle landsby i Elling intakt og tydeligt aflæselig. Både vejforløb, diger og hegn står bevaret i dag.
Stjerneudskiftning var en metode der, under landboreformen fra slutningen af 1700-tallet, blev brugt til at samle de mange spredte landbrugslodder til større sammenhængende arealer til de enkelte gårde, som blev liggende i byerne.

Original-1-kort over landsbyen Tønning, fra 1777.

Luftfoto, som viser Elling landsby i 2023.

Fortelandsby

En fortelandsby er opstået omkring en central plads eller en branddam/gadekær - også kaldet en forte, hvor bebyggelsen er placeret i rundkreds omkring kernen. Forten blev brugt som fællesareal og var hægnet inde, så gårdmændene kunne bringe deres dyr i ly på forten om natten. Der findes ofte en forte i alle landsbyer. De kan dog være små eller blevet bebygget i takt med industrialiseringen.
Tønning er et tydeligt eksempel på en forteby, hvor gadekæret og de omsluttende gårde fortsat er tydelige.

Original-1-kort over landsbyen Tønning, fra 1807.

Luftfoto, som viser Tønning landsby i 2023.

Vejby

En vejlandsby er opstået omkring en vej, hvor bebyggelsen er placeret, som perler på en snor langs vejen. Der bygges kun langs vejen, hvorfor vejlandsbyer kan have en meget lang og smal struktur.
Det ses f.eks. i Davding, hvor landsbyen er opstået omkring en bred vej, som formentlig har fungeret som en slags forte, men senere er blevet til en hovedåre igennem landsbyen og forten er derfor forsvunget fra landsbybilledet.

Original-1-kort over landsbyen Davding, fra 1821.

Luftfoto, som viser Davding landsby i 2023.

Stationsby

I Horsens Kommune er der flere landsbyer, hvor jernbanenettet er kommet til byen under industrialiseringen. Der findes dog også landsbyer, hvor bebyggelsen er opstået omkring jernbanen.
Oprindelig var landsbyer ofte placeret på et højdedrag, hvorfor jernbanen ikke kunne føres til landsbyen. Det ses bla. i Slagballe og Tønning, hvor stationsbyen ligger seperat fra den oprindelige landsbykerne. Omkring stationerne var der udviklingspotentiale for andet liberealt erhverv, hvorfor stationsbyerne nogle gange har udviklet sig mere end den oprindelige landsby. For Slagballe er der f.eks. kun er stationsbyen tilbage.

Lave målebordsblade 1901-171 over stationsbyen Slagballe.

Billede af Tønning stationsbygning taget i 2023.

Vejforteby

En vejfortelandsby er en afart af vejlandsbyen og fortelandsbyen. Forten er formentlig opstået omkring et gadekær og har fået en langstrakt struktur, fordi gårdene er placeret mere fragmenteret omkring forten. Det ses tydeligt i en landsby, som Addit, hvor strukturen er velbevaret.
Gadekæret og forten er fortsat tydelig og fungerer stadigvæk, som fællesareal for landsbybeboerne, som har indrettet legeplads, mv. på arealet.

Original-1-kort over landsbyen Addit fra 1820.

Luftfoto, som viser Addit landsby i 2023.

Slynget vejby

En slynget vejby er ofte opstået omkring et eksisterende vejforløb. Det kan derfor være vanskeligt at få øje på en reel forte eller landsbykerne. Det ses ofte for landsbyer, som er placeret i kupperet terræn, hvor kirken har fået en central plads på toppen af landsbyen. Landsbyens gårde og bebyggelse er placeret lavere, for ikke at overskygge ind- og udsigt til kirken. Dette ses. f.eks i Lundum, som er placeret i et bevaringsværdigt landskab, hvor bebyggelsen og landsbystrukturen underordner sig landskabet og er placeret nænsomt i terrænet.

Original-1-kort over landsbyen Lundum, fra 1817.

Luftfoto, som viser Lundum landsby i 2023.

Andelslandsby

I Horsens Kommune findes der mange andelslandsbyer. I forbindelse med industrialiseringen blev det essentielt for den enkelte landsby at samarbejde om produktionen. Derfor opstod der mange andelsmejerier, hvor gårdmændene gik sammen, for at skabe en større og billigere produktion.
Det ses f.eks. i Tvingstrup, hvor landsbyens udvikling tog fart med tilblivelsen af mejeriet. Landsbyens centrum blev forskudt til at være omkring stationen, mejeriet og kroen.

Lave målebordsblade 1901-171 over landsbyen Tvingstrup.

Billede af Tvingstrup mejeri taget i 2023.

Parcelhus-domineret landsby

Mange landbyer har fra 1970’erne og frem gennemgået en transformation. Det ses ofte, at landbykerne er bevaret, men at der er foretaget flere knopskydninger af små parcelhusenklaver. I Horsens Kommune ses det f.eks. i Voervadsbro, hvor landsbykernen er opstået omkring gudenåen, hvor bebyggelse er tæt. Senere er der sket en udvidelse i form af parcelhuskvartere både i øst og vest, som trækker bebyggelsen væk fra kernen og skaber en fragmenteret struktur.