Som en del af kortlægningen, har det haft stor betydning, at indhente viden om befolkningssammensætning, og særligt udviklingen i indbyggertal for de enkelte landsbyer. Den demografiske kortlægning og analyse har give et indblik i, hvor efterspørgslen overstiger de aktuelle muligheder, så det sikres, at der i fremtiden, fortsat er mulighed for udvikling. Hovedformålet har dog været, at finde svar på hvilke landsbyer, som er demografisk udfordret, og samtidig afdække, hvordan man potentielt kan modvirke negative effekter ved et stagnerende- eller faldende indbyggertal. Analysen er baseret på tal fra 2010-2022, som udgør den forrige planperiode.
Demografi og data
I undersøgelsen af, om der er steder med behov for en indsats, har vi forholdt os til indbyggertallene i kommunens landsbyer. Det har været et fokus at afdække, i hvilke landsbyer indbyggertallene er faldet eller steget, om der er sket dramatiske dyk eller stigninger, og hvorvidt det har været muligt at finde en årsag til en eventuel stigning eller fald i antal indbyggere.
Den konkrete efterspørgsel og behov for udvikling, er bestemt ud fra Erhvervsstyrelsens Vejledning om byvækst, som indeholder en metode for opgørelse af arealbehov.
Vi har hertil undersøgt, hvor stor afstand borgerne har til indkøbsmuligheder, skoler, daginstitutioner og andre offentlige services, da det er vigtigt, at planlægningen understøtter landsbyerne som attraktive steder at bo, for et bredt spektrum af borgere med forskellige behov.
Den demografiske undersøgelse har bidraget til, at indikere hvilke landsbyer, der oplever tilvækst og efterspørgsel på bosætning, så planlægningen kan understøtte disse behov for at udvide eksisterende landsbyafgrænsning. Samtidig har det også bidraget til at afdække, hvor landsbyafgrænsningen skal forblive uændret. De landsbyer, hvor der ses en tilvækst i indbyggertallet, og hvor der er opført byggeri i forrige planperiode, skal derfor støttes i en fortsat udvikling.
De landsbyer, hvor indbyggertallet er stagnerende, eller hvor der opleves en mindre udvikling i indbyggertallet, skal derimod understøttes, så der er sikret muligheder for enkelte nye boliger og omdannelse af overflødiggjorte bygningsmasser. I disse tilfælde er det Horsens Kommunes sigte at justere landsbyafgrænsningen, så vi dækker den forventede efterspørgsel - uden at skabe mulighed for spredt bebyggelse.
De landsbyer, hvor indbyggertallet er stagnerende eller faldene, og hvor der findes tilstrækkeligt med byggemuligheder til at mætte efterspørgslen, skal tilpasses sin demografiske virkelighed. Hertil skal det afdækkes, hvordan man kan modvirke potentielle negative effekter ved et stagnerende eller faldende indbyggertal.
Funkisvilla i Grædstrup.
Udviklingen i landsbyerne i Horsens Kommune
Ud af 30 landsbyer, er der 12 hvor der ses en stigning i indbyggertallet. Det vil sige, at der tilsvarende er 18 landsbyer, hvor der er fald i indbyggertallet over de sidste 12 år (som udgør en planperiode).
Ud af de 18 landsbyer med fald i indbyggertal, er der 8, hvor der opleves et fald på mere end 10 %. For disse er der lavet en mere detaljeret undersøgelse for at afdække, hvad faldene kan skyldes. Herefter har vi forholdt os til, om det er muligt at afhjælpe yderligere fald med planloven som værktøj. Her kommer Horsens Kommune frem til, at der i landsbyerne Elling, Gangsted og Tønning ses muligheder for at lave tiltag i forbindelse med nærværende planlægning, der måske kan afhjælpe udviklingen med et faldende indbyggertal.
Billedet viser et nedbrændt hus i forfald.
Landsbyafgrænsning som strategisk værktøj
Alle landsbyerne i Horsens Kommune ligger i landzone med undtagelse af Sejet.
Der er udelukkende praksis for, at nye boliger i landzone, kan opføres som erstatning for en eksisterende bolig. Praksis er dog mindre restriktiv for landsbyer, som er afgrænset i en kommuneplan. Her kan der opføres et mindre antal boliger, men kun som huludfyldning eller som afrunding af en landsby. Hertil er der udvidede muligheder for omdannelse af eksisterende tiloversblevne bygninger til f.eks. flere boligenheder.
Landsbyafgrænsningen kan derfor benyttes, som et strategisk værktøj til at fremme udviklingen i landsbyerne, ved f.eks. at udvide landsbyafgrænsningen. Det medfører, at der kan skabes flere muligheder for bosætning i de landsbyer, hvor der er en efterspørgsel, eller hvor man ikke tidligere har benyttet landsbyafgrænsningen som et strategisk greb for at fremme efterspørgslen.
Kommuneplanramme
En kommuneplanramme er en fremtidig ramme for lokalplanlægning. En landsby kan afgrænses med en kommuneplanramme, hvis f.eks. en landsby har et stort udviklingspotentiale, der potentielt kun vil kunne udnyttes ved vedtagelse af en lokalplan. Landsbyerne har hertil et indbyggertal og en størrelse, som gør det muligt at tiltrække butikker og andre mindre servicetilbud. En landsby er i planlovsmæssig forstand defineret ved at have et indbyggertal over 200. Landsbyer hvor kommuneplanramme benyttes, som strategisk værktøj, til at understøtte udviklingen, har alle et indbyggertal tæt på 200 eller mere.
Anden planlægning
For nogle landsbyer er der nok byggemuligheder til at dække den fremtidig efterspørgsel, hvorfor en udvidelse af landsbyafgrænsningen, umiddelbart ikke vil kunne ændre på en evt. affolkning. Her kan det være nødvendigt at finde andre tiltag. Det kan potentielt være ved en mere detaljeret planlægning, som f.eks. en bevarende lokalplan, helhedsplan eller lignende.
Der kan også ske udpegninger, der kan være med til at fremhæve en landsby, som et attraktivt miljø at bosætte sig i. Det kunne f.eks. ske ved at udpege en landsby som et Værdifuldt kulturmiljø, og dermed sætte fokus på bevaring af en helt unik og særlig arkitektonisk kvalitet.
Tilpasning
Der kan også være landsbyer, hvor udfordringerne er så store, at planlægning ikke kan anvendes som værktøj til forbedring. Her skal der i stedet fokuseres mere på bevaring af eksisterende værdier ved f.eks. at nedrive af forfaldne bygninger og reducere landsbyafgrænsningen.
| Landsby | Indbyggertal 2011 | Indbyggertal 2022 | Stigning i % | Stigning i antal indbyggere | Antal boligenheder |
| Tvingstrup | 510 | 568 | 10,2 | 58 | 260 |
| Yding | 185 | 213 | 13,1 | 28 | 87 |
| Assendrup | 17 | 23 | 26,1 | 6 | 11 |
| Slagballe st. | 31 | 33 | 6,1 | 2 | 16 |
| Vedslet | 34 | 42 | 19,0 | 8 | 15 |
| Ring | 46 | 55 | 16,4 | 9 | 28 |
| Ørskov | 41 | 42 | 2,4 | 1 | 15 |
| Ås | 140 | 145 | 3,4 | 5 | 67 |
| Davding | 101 | 101 | 0,0 | 0 | 37 |
| Kattrup | 156 | 179 | 12,8 | 23 | 74 |
| Oens | 160 | 166 | 3,6 | 6 | 58 |
| Voervadsbro | 164 | 194 | 15,5 | 30 | 101 |
| Landsby | Indbyggertal 2011 | Indbyggertal 2022 | Fald i % | Fald i antal indbyggere | Antal boligenheder |
| Addit | 81 | 59 | -37,3 | -22 | 30 |
| Elbæk | 74 | 57 | -29,8 | -17 | 43 |
| Eldrup | 37 | 35 | -5,7 | -2 | 15 |
| Elling | 51 | 45 | -13,3 | -6 | 29 |
| Gangsted | 84 | 67 | -25,4 | -17 | 30 |
| Gantrup | 62 | 60 | -3,3 | -2 | 28 |
| Grumstrup | 262 | 242 | -8,3 | -20 | 95 |
| Grædstrup | 216 | 207 | -4,3 | -9 | 93 |
| Lundum | 134 | 117 | -14,5 | -17 | 61 |
| Sattrup | 125 | 119 | -5,0 | -6 | 61 |
| Serridslev | 148 | 121 | -22,3 | -27 | 66 |
| Træden | 203 | 184 | -19,0 | -10 | 81 |
| Tønning | 89 | 79 | -12,7 | -10 | 45 |
| Underup | 46 | 42 | -9,5 | -4 | 24 |
| Vestbirk | 178 | 171 | -4,1 | -7 | 87 |
| Vrønding | 90 | 82 | -9,8 | -8 | 46 |
| Ørridslev | 47 | 45 | -4,4 | -2 | 21 |
| Åstruplund | 82 | 77 | -6,5 | -5 | 39 |
| Landsby | Indbyggertal 2011 | Indbyggertal 2022 | Fald i % | Fald i antal indbyggere | Antal boligenheder |
| Addit | 81 | 59 | -37,3 | -22 | 30 |
| Elbæk | 74 | 57 | -29,8 | -17 | 43 |
| Elling | 51 | 45 | -13,3 | -6 | 29 |
| Gangsted | 84 | 67 | -25,4 | -17 | 30 |
| Lundum | 134 | 117 | -14,5 | -17 | 61 |
| Serridslev | 148 | 121 | -22,3 | -27 | 66 |
| Træden | 203 | 184 | -19,0 | -10 | 81 |
| Tønning | 89 | 79 | -12,7 | -10 | 45 |
Begrænsninger i forhold til planloven
Selvom kommunen udarbejder forslag til nye landsbyafgrænsninger, og tilmed laver et dialogværktøj, der udpeger byggemuligheder og rekreative områder, så er det fortsat lokalsamfundet, der skal gøre den store indsats. Udpegningerne er udelukkende foretaget for at give borgerne i landsbyen, og evt. fremtidige bygherrer, et overblik over potentielle fremtidsmuligheder. Det er altså ikke udtryk for, at kommunen kommer til at stå for evt. udvikling, byggerier eller indretning af fællesarealer. Udviklingen skal drives af private investorer, lokalråd, borgere eller fonde. Horsens Kommune har dog flere forskellige puljer, hvor man kan søge støtte. Læs mere her, om hvad der kan søges støtte til i kommunen.
Resultater og output
Processen har bidraget til:
- at afdække efterspørgsel og behov for de enkelte landsbyer
- at udpege landsbyer, hvor der er behov for en ekstra indsats, for at afhjælpe yderligere fald i indbyggertal.
- at undersøge, hvilket værktøjer planloven indeholder til at afhjælpe befolkningsnedgang i landsbyerne i Horsens Kommune.
- at udarbejde en strategi og handleplan for den fremtidig udvikling i landsbyerne.
Se det konkrete output under Landsbyer & landdistrikter">retningslinje for Landsbyer og landdistrikter, hvor strategien er beskrevet.
Du kan læse mere, om de konkrete strategiske målsætninger og værktøjer i opslagsværket over alle landsbyer. Det findes i opslagsværket over landsbyerne.