1.1. Byudvikling

I følge planloven skal byvæksten ske indefra og ud og støtte op om bymønstret, da det er her, der planlægges for de forskellige servicetilbud, der typisk vil efterspørges ved en egentlig byudvikling. Afgrænsningen af byvækstarealer er endvidere foretaget ud fra overvejelser om, hvordan byvæksten skal fordele sig mellem de enkelte byer i kommunen, vurderet ud fra det behov, der er i den enkelte by.

Herudover skal byvæksten være forenelig med de nationale interesser, som beskriver de hensyn, som skal varetages i den kommunale planlægning.

Se erhvervsstyrelsens "oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen".

Planlægning for byvækst skal tage højde for, at den danske arealressource er grundlag for en lang række interesser og samtidig er en begrænset ressource. Kommunerne har ansvaret for, at der ikke udlægges mere areal end nødvendigt.

Kommunerne skal i forbindelse med byvækst:

1. opgøre kommunens forventede arealbehov.
2. opgøre kommunens restrummelighed.
3. vurdere, om kommunen – ud fra sammenhængen mellem behov og rummelighed - har behov for at udlægge nye arealer.

Se erhvervsstyrelsens vejledning, om hvordan kommunen skal redegøre for behov for byvækst her.

Herudover kan du se en detaljeret opgørelse under retningslinjer for byvækst.

Det er vigtigt, at der tænkes nærrekreative grønne arealer ind i byvækstområderne, hvad enten det handler, om at bevare et eksisterende naturområde inden for byvækstområdet eller reservere plads til nye grønne arealer. Adgangen til lys og luft, uden for døren, er med til at øge livskvaliteten for borgerne, og det gør boligområderne mere attraktive, når der både er noget grønt at kigge på og rekreere sig i. Udover den rekreative værdi er de grønne områder også med til at give plads til mere biodiversitet.

Etableringen af grønne arealer skal også give plads til håndtering af det klimavand, der bliver en større og større udfordring. Derfor er det nødvendigt, at klimatilpasning- og forebyggelse tænkes ind i alle nye udlæg. Når klimatilpasning integreres i de grønne arealer, skabes der potentiale for merværdi for både mennesker og dyre- og planteliv – og dermed for samfundet. Derfor skal klimavand ikke kun ses som en udfordring, men især som en stor, rekreativ ressource.

Overgangen mellem by og land er en vigtig del af byernes afgrænsninger, fordi den er med til at sikre attraktive og velfungerende boligområder med let adgang til kommunens landskaber og naturområder. Samtidig har overgangen mellem by og land stor betydning for påvirkningen af især vores bevaringsværdige landskaber. Derfor skal der tages udgangspunkt i stedets særlige karakter, når der detailplanlægges for overgangen mellem by og land. Horsens Kommunes landskabsanalyse indeholder anbefalinger for, hvordan byvækst og byrande skal udformes i de i alt 17 landskabskarakterområder, som kommunen er inddelt i. Anbefalingerne skal danne grundlag for detailplanlægningen, både i kommuneplanens rammer og i lokalplanlægningen.

Planlægningen for erhvervsområder skal understøtte Horsens Kommune som en attraktiv og dynamisk erhvervskommune. Erhvervsområderne er i udgangspunktet forskellige, og det sikrer, at der er arealer til mange forskellige virksomhedstyper med forskellige lokaliseringsbehov. Men der skal planlægges, så miljøkonflikter undgås, til fordel for både virksomhederne og den omgivende by. Det skal være tydeligt, hvad de enkelte erhvervsområder kan bruges til – og hvor meget, der kan bygges. Det kan både give virksomhederne sikkerhed for, hvilke naboer de kan forvente at få, og hvor meget der er mulighed for at udvide på sigt.

I de nye erhvervsområder skal der i forbindelse med detailplanlægningen være fokus på, at erhvervsbyggeriet bidrager til at skabe gode byrum, med byggeri og grønne udearealer, der bidrager positivt til omgivelserne. Der skal også være fokus på, hvordan klimatilpasning kan indgå i erhvervsområdernes grønne udearealer, så en del af udfordringerne med klimavand kan håndteres lokalt.

Planlægningen for fremtidens byudvikling sætter i tematillægget sit aftryk i bymønsteret og i en klar definition af, hvilke roller de forskellige byer skal spille i fremtiden.

Det åbne land og landskaberne omkring vores byer er en begrænset ressource og samtidig et vigtigt aktiv for kommunen. Det er vigtigt at passe på disse arealressourcer af hensyn til både natur, landskab og landbrugserhvervet. Det er også vigtigt for Horsens Kommune som attraktivt bosætningssted, at der er grønne og rekreative områder at udfolde sig i. Ved at fortætte inden for de eksisterende byer, kan der spares på arealressourcen i Horsens Kommune.

Der skal planlægges for tættere byer, der skaber plads til flere mennesker og byfunktioner. Denne fortætning skal ikke kun ske i den centrale del af Horsens by, men også i de forskellige bykvarterer, forstæder og lokalcenterbyer Det skal dog ske i et omfang og i en skala, der passer til de enkelte lokaliteter – og med respekt for den lokale identitet. Fortætningen stiller store krav til, at der også planlægges for lys og luft – i form af pladser, parker, boldbaner og lignende, der åbner mulighed for at bruge byens rum til rekreation og byliv. Samtidig skal der planlægges for god og nem adgang til natur og landskaber fra byerne.

Byomdannelse eller fortætning kan være med til at realiserer Byrådets mål i Klimaplan 2022-2026, om en Bæredygtig Bydel, som skal fungere som inspiration til andre bydele gennem fx varmeforsyning, fælles mobilitetsløsninger i samarbejde med borgere, motivering/nudging til brug af eksisterende offentlig transport og øget cyklisme.

Mobilitet og tilgængelighed spiller en vigtig rolle, hvis hverdagen skal hænge sammen. Derfor skal det sikres, at der er god adgang til byens faciliteter, i form af f.eks. sportsanlæg, daginstitutioner, skoler, større grønne områder, det åbne land og lignende.

Da Horsens Kommunes indbyggertal fortsat vokser, er det vigtigt at have fokus på, at faciliteterne følger med. Nogle byvækstområder kan være så store, at der i sig selv er behov for at reservere arealer inden for byvækstområdet til en ny boldbane, en hal, en skole, en daginstitution, en lommepark eller lignende.

Byvækst påvirker både trafikafvikling og trafiksikkerhed i de bykvarter og lokalområder, de placeres i, fordi antallet af trafikanter øges. Centrale kryds, tilslutningsanlæg og skoleveje påvirkes ofte meget, når nye områder udbygges med boliger eller erhverv. Derfor er det nødvendigt at se på påvirkningen af det samlede trafiknet i et større område, end bare lige der, hvor det nye byvækstområde placeres. Ligeledes er det afgørende, at der foretages de nødvendige investeringer i udbygning af veje og stier i forbindelse med udlæg af nye byvækstområder, så trafikken i hele området kan afvikles uden problemer, og de bløde trafikanter kan færdes sikkert i trafikken.

Samtidig kan investeringer i infrasturtur være klimaforbyggende. I følge Byrådets Klimaplan 2022-2026, skal cykelsti- og cykelbanenettet udbygges i hele kommunen, særligt med henblik på at koble nærliggende byer til Horsens og at forbinde mellembyer med hinanden. Herunder ligger både udbygning til mountainbikespor og at udbygge cykelstierne til nabokommuner gennem supercykelstinetværket i Region Midt.

Når der detailplanlægges for de udlagte byvækstområder, er det vigtigt, at der fokuseres på, hvordan de nye bydele forholder sig til den eksisterende by, de bygges sammen med. Der skal tages udgangspunkt i stedets identitet. Det skal sikres, at der skabes en naturlig sammenhæng, f.eks. ved at skabe sti- og vejforbindelser og rumdannelser mellem den nye og den eksisterende by. Det er også vigtigt, at den nye by tilpasses skalamæssigt til den eksisterende by, og at der skabes en arkitektonisk sammenhæng mellem den nye og den eksisterende by.