Redegørelse
Arealet ligger umiddelbart nord for naturområdet Nørrestrand nord for Horsens og har en størrelse på 270 ha. Området er omfattet af Natur- og byudviklingsplanen for Nørrestrand og er højt prioriteret politisk som en ny bydel, der skal sikre den langsigtede vækst og boligudviklingsmuligheder i det nordlige Horsens mange år frem.
Udviklingsplanen for Nørrestrand blev politisk besluttet i 2018. Du kan læse hele udviklingsplanen her.
Arealet udlægges til boligformål, offentlige formål, blandet bolig og erhverv, samt rekreative formål. Det er estimeret, at der kan opføres ca. 2030 boliger inden for arealet.
Horsens Kommune har oplevet en stor befolkningstilvækst, som har resulteret i et tilsvarende stort behov for nye boliger. Der er ikke plads til, at væksten i fremtiden kun sker i og omkring Horsens by, hvorfor der bl.a. er fokus på at udvikle lokalcenterbyerne, hvor der allerede er investeret i offentlige servicefunktioner og infrastruktur. Det er dog ikke nok til at dække det massive behov for nye boliger, hvorfor der i stedet udvikles en ny bydel, som ligeledes kan dække den tilsvarende store efterspørgsel på offentlig service.
Med udlægget sikres en sammenhængende planlægning for en ny bydel i Horsens, hvor der kan opnås en effektiv udnyttelse af de investeringer, der foretages i infrastruktur herunder f.eks. veje, ledningsanlæg og offentlig service. Til sammenligning vil de eksisterende vejnet i lokalcenterbyerne og hovedbyerne i kommunen skulle opgraderes, hvis alt væksten centreres omkring allerede eksisterende byer og bydele.
Selvom udviklingen af Nørrestrand forudsætter offentlige investeringer, vil bydelen mod vest grænse op til eksisterende byzone langs Højbovej, hvor der allerede er bygget ca. 500 boliger inden for lokalplan 2016-14 boliger og dagligvarebutik, Egebjergvej, Nørrestrand, Horsens.
Hertil er der etableret et nyt signalreguleret kryds, samt en ny vejforbindelse Nørrestrands Allé fra Egebjergvej, som fordeler trafikken og forsyner området. Hensigten er, at vejen Nørrestrands Allé skal forlænges videre mod øst ind i området, og være med til at forsyne arealet trafikalt. Den nye bydel vil altså kunne serviceres af allerede foretagende offentlige investeringer.
Ca. halvdelen af det samlede areal ligger inden for kystnærhedszonen og grænser delvist op til større sammenhængende landskaber, bevaringsværdigt landskab samt en landskabsfredning.
Tematillæg for Byudvikling til Horsens Kommuneplan 2021-2033 indeholder en særlig planlægningsmæssig begrundelse for arealudlæggets kystnær lokalisering, frem for at afvente ansøgning, om at få arealet med som udviklingsområde i et landsplandirektiv. Heri redegøres for påvirkningen af kystlandskabet. Se den særlige planlægningsmæssig begrundelse for kystnær lokalisering under retningslinjer Byudvikling og Kystnærhedszone.
Arealet berører udpegninger i Grønt Danmarkskort, som i Kommuneplan 2021-2033 består af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser/potentielle naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser/potentielle økologiske forbindelser. Områder inden for Grønt Danmarkskort skal friholdes for byvækst, veje, og andre tekniske anlæg mv., der kan forringe naturindholdet, levesteder og spredningsveje for vilde planter og dyr. Derfor udlægges arealudpegningerne til rekreative områder, som led i at skabe en bydel med naturen som bærende element. Samtidig transformeres store arealer fra landbrugsjord til grønne korridorer og naturudvikling.
Det er derfor en forudsætning, at naturinteresserne i området skal tilgodeses. Arealudlægget skal være medvirkende til, at eksisterende natur forbedres og udvikles. F.eks. skal lavbundsarealer genoprettes og kan potentielt benyttes til håndtering af overfladevand, så der skabes et bedre grundlag for at øge biodiversiteten i hele området. Samtidig udvides offentlighedens adgang til området.
Planlægningen indeholder en rækkefølgeplan, så områderne lokalplanlægges indefra og ud. I den forbindelse skal der lægges vægt at tage særligt hånd om både de landskabelige og naturmæssige interesser på arealet, ligesom der vil blive udlagt nye naturarealer.
En del af arealet ligger i dag inden for en beregnet lugtgeneafstand fra to forskellige husdyrbrug. De påvirker forskellige dele af området, og er begge er placeret på Nordre Strandvej. Det er en afgørende forudsætning for lokalplanlægning af arealerne i fremtidig byzone, at husdyrbrugene ophører inden planen gennemføres, idet kommunen ikke må lokalplanlægge for boliger, som kan blive påvirket med generende lugt. Alternativt skal det kunne sandsynliggøres, at lokalplanen med bestemmelser om bebyggelsens højde og placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening.
Omvendt vil arealudlægget begrænse husdyrbrugenes mulighed for at udvide eller ændre produktionen, jf. Husdyrbruglovens § 6 stk. 1.
Natur- og udviklingsplanen for Nørrestrand kan potentielt bidrage til opfyldelse af Byrådets Klimaplan 2022-2026, vedrørende tiltag om Bæredygtig levevis. Heraf fremgår det, at der udpeges en bæredygtig bydel, som skal fungere som inspiration til andre bydele gennem fx varmeforsyning, fælles mobilitetsløsninger i samarbejde med borgere, motivering/nudging til brug af eksisterende offentlig transport og øget cyklisme. Se det samlede klimakatalog her.
Luftfoto af arealudlægget ved Nørrestand.
Udpegninger i Grønt Danmarkskort og områdets placering.
Kortet viser støjbelastede arealer og den beregnede lugtafstand fra to husdyrbrug, som begge er placeret på Nordre Strandvej. Det er en afgørende forudsætning, at denne ophører, før der kan udarbejdes lokalplan for området.
Placering af nordlig vejforbindelse i Horsens Kommunes trafikplan – Trafik 2030. Den endelige stillingetagen til den fremtidige vejføring pågår og skal indarbejdes i detailplanlægningen.
Rammer
Der oprettes 12 nye rammer inden for arealet. 17BO10, 17BO11, 17BO12, 17BO13 og 17BO14 udlægges til boligformål, 17BE02 og 17BE03 udlægges til bolig og erhverv, 17RE02, 17RE03, 17RE04 og 17RE05 til rekreative formål og 17OF04 til offentlige formål.
Ramme til boligformål 17BO10
| Generel anvendelse | Boligområde |
| Specifik anvendelse | Etageboligbebyggelse og tæt-lav boligbebyggelse |
| Fremtidig zonestatus | Byzone |
| Max. bebyggelsesprocent for område (%) | 60 % for området som hele |
| Max. antal etager | 4 |
| Max. højde (m) | 14 |
| Min. tilladte miljøklasse | 1 |
| Max. tilladte miljøklasse | 2 |
| Udstykningsforbud | Udstykning er tilladt inden for rammeområdet |
Generelle anvendelsesbestemmelser:
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål. Inden for rammen kan etableres etageboliger, men der er også mulighed for enkelte tæt-lav boliger. Inden for området kan der også etableres nærrekreative arealer og kollektive anlæg til områdets forsyning.
Området må ikke udnyttes før rammeområde 17BO02, 17BE01, 17BO04, 17BO05, 17BO08, 17BO09, 17OF03 er udnyttet.
Bebyggelsens omfang og udformning:
Maksimal bebyggelsesprocent er 60 for området som hele. Bebyggelsesprocenten for arealer til rækkehuse, må dog kun være 40 for den enkelte grund.
Ved lokalplanlægning for området skal det sikres at bebyggelsen passes ind i landskabet. Bebyggelsen kan i den nordlige del opføres i op til 4 etager og gradueres ned i højden mod landskabsfredningen i syd. Der skal ved lokalplanlægning sikres arealer til håndtering af regnvand.
Miljøforhold:
Det skal vurderes, om der er behov for afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse eller erosion, når der lokalplanlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg eller ændret anvendelse mv. inden for rammen.
En del af arealet ligger i dag inden for en beregnet lugtgeneafstand fra et forskellige husdyrbrug. Det er en afgørende forudsætning for lokalplanlægning af arealet, at husdyrbrugene ophører inden planen gennemføres, idet kommunen ikke må lokalplanlægge for boliger, som kan blive påvirket med generende lugt. Alternativt skal der fremlægges en lugtberegning som er i overensstemmelse med reglerne i husdyrbrugloven. Beregningen skal sandsynliggøre, at boligområdet ikke vil påvirkes af lugt fra husdyrbruget, som overskrider husdyrbruglovens beskyttelsesniveau for lugt.
Uddybende beskrivelse af infrastruktur
Der skal reserveres plads til etablering af regnvandsbassiner til rensning og forsinkelse af hverdagsregn, før det udledes til recipient eller tilsluttes eksisterende kloak.
Øvrige forhold:
Ved lokalplanlægning for området skal der tages hensyn til markante udsigter og kig i landskabet ved etablering af bebyggelse. Højt eller markant byggeri i eller omkring byranden kan påvirke landskabet visuelt. Jf. landskabsanalysen bør byranden generelt bearbejdes, så bebyggelse holdes i dæmpede farver, der møder landskabet med en delvis grøn karakter.
Ramme til boligformål 17BO11
| Generel anvendelse | Boligområde |
| Specifik anvendelse | Tæt-lav boligbebyggelse, Offentlige formål, herunder plejecenter, daginstitutionen, fritidsanlæg i form af sports- og idrætsfaciliteter. |
| Fremtidig zonestatus | Byzone |
| Max. bebyggelsesprocent for område (%) | 40 % for den enkelte ejendom |
| Max. antal etager | 2 |
| Max. højde (m) | 8,5 |
| Min. tilladte miljøklasse | 1 |
| Max. tilladte miljøklasse | 2 |
| Udstykningsforbud | Udstykning er tilladt inden for rammeområdet |
Generelle anvendelsesbestemmelser:
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål. Inden for rammen kan der etableres tæt-lav boliger som fremherskende typologi, men der er også mulighed for enkelte åben-lav boliger. Samtidig kan rammen anvendes til offentlige formål herunder plejecenter, daginstitutionen, fritidsanlæg i form af sports- og idrætsfaciliteter. Inden for området kan der også etableres nærrekreative arealer og kollektive anlæg til områdets forsyning.
Området må ikke udnyttes før rammeområde 17BO10 og 17OF04 er udnyttet.
Bebyggelsens omfang og udformning:
Maksimal bebyggelsesprocent er 40 for den enkelte grund. Bebyggelsesprocenten for arealer til åben-lav boligbebyggelse, må dog kun være 30 for den enkelte grund.
Ved lokalplanlægning for området skal det sikres der tages hensyn til kulturmiljøet omkring Nebel og at bebyggelsen passes ind i landskabet med grønne kiler mod Nørrestrand. Der skal ved lokalplanlægning sikres arealer til håndtering af regnvand.
Miljøforhold:
Det skal vurderes, om der er behov for afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse, når der lokalplanlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg eller ændret anvendelse mv. inden for rammen.
En del af arealet ligger i dag inden for en beregnet lugtgeneafstand fra et husdyrbrug. Det er en afgørende forudsætning for lokalplanlægning af arealet, at husdyrbrugene ophører inden planen gennemføres, idet kommunen ikke må lokalplanlægge for boliger, som kan blive påvirket med generende lugt. Alternativt skal der fremlægges en lugtberegning som er i overensstemmelse med reglerne i husdyrbrugloven. Beregningen skal sandsynliggøre, at boligområdet ikke vil påvirkes af lugt fra husdyrbruget, som overskrider husdyrbruglovens beskyttelsesniveau for lugt.
Uddybende beskrivelse af infrastruktur
Der skal reserveres plads til etablering af regnvandsbassiner til rensning og forsinkelse af hverdagsregn, før det udledes til recipient eller tilsluttes eksisterende kloak.
Øvrige forhold:
Ved lokalplanlægning for området skal der tages hensyn til markante udsigter og kig i landskabet ved etablering af bebyggelse. Højt eller markant byggeri i eller omkring byranden kan påvirke dallandskabet visuelt. Jf. landskabsanalysen bør byranden generelt bearbejdes, så bebyggelse holdes i dæmpede farver, der møder landskabet med en delvis grøn karakter.
Ramme til boligformål 17BO12
| Generel anvendelse | Boligområde |
| Specifik anvendelse | Etageboligbebyggelse og tæt-lav boligbebyggelse |
| Fremtidig zonestatus | Byzone |
| Max. bebyggelsesprocent for område (%) | 60 % for området som hele |
| Max. antal etager | 3 |
| Max. højde (m) | 12 |
| Min. tilladte miljøklasse | 1 |
| Max. tilladte miljøklasse | 2 |
| Udstykningsforbud | Udstykning er tilladt inden for rammeområdet |
Generelle anvendelsesbestemmelser:
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål. Inden for rammen kan der etableres etageboliger og tæt-lav boliger som fremherskende typologi, men der er også mulighed for enkelte åben-lav boliger. Inden for området kan der også etableres nærrekreative arealer og kollektive anlæg til områdets forsyning.
Området må ikke udnyttes før rammeområde 17BO11 er udnyttet.
Bebyggelsens omfang og udformning:
Maksimal bebyggelsesprocent er 60 for området som hele. Bebyggelsesprocenten for arealer til rækkehuse, må dog kun være 40 for den enkelte grund. For åben-lav boligbebyggelse må bebyggelsesprocenten maks. være 30 for den enkelte grund.
Ved lokalplanlægning for området skal det sikres at bebyggelsen opføres under hensyn til fjernomgivelserne fra Serridslev Kirke og områdets eksisterende skala. Ny bebyggelse skal passes ind i landskabet med en graduering i højden i det skrående terræn mod vest og syd. Der skal ved lokalplanlægning sikres arealer til håndtering af regnvand.
Miljøforhold:
Det skal vurderes, om der er behov for afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse, når der lokalplanlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg eller ændret anvendelse mv. inden for rammen.
En del af arealet ligger i dag inden for en beregnet lugtgeneafstand fra et husdyrbrug. Det er en afgørende forudsætning for lokalplanlægning af arealet, at husdyrbrugene ophører inden planen gennemføres, idet kommunen ikke må lokalplanlægge for boliger, som kan blive påvirket med generende lugt. Alternativt skal der fremlægges en lugtberegning som er i overensstemmelse med reglerne i husdyrbrugloven. Beregningen skal sandsynliggøre, at boligområdet ikke vil påvirkes af lugt fra husdyrbruget, som overskrider husdyrbruglovens beskyttelsesniveau for lugt.
Uddybende beskrivelse af infrastruktur
Der skal reserveres plads til etablering af regnvandsbassiner til rensning og forsinkelse af hverdagsregn, før det udledes til recipient eller tilsluttes eksisterende kloak.
Øvrige forhold:
Ved lokalplanlægning for området skal der tages hensyn til markante udsigter og kig i landskabet ved etablering af bebyggelse. Højt eller markant byggeri i eller omkring byranden kan påvirke landskabet visuelt. Jf. landskabsanalysen bør byranden generelt bearbejdes, så bebyggelse holdes i dæmpede farver, der møder landskabet med en delvis grøn karakter.
Ramme til boligformål 17BO13
| Generel anvendelse | Boligområde |
| Specifik anvendelse | Etageboligbebyggelse, Tæt-lav boligbebyggelse og Åben-lav boligbebyggelse |
| Fremtidig zonestatus | Byzone |
| Max. bebyggelsesprocent for område (%) | 60 % for området som hele |
| Max. antal etager | 3 |
| Max. højde (m) | 12 |
| Min. tilladte miljøklasse | 1 |
| Max. tilladte miljøklasse | 2 |
| Udstykningsforbud | Udstykning er tilladt inden for rammeområdet |
Generelle anvendelsesbestemmelser:
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål. Inden for rammen kan der etableres etageboliger og tæt-lav boliger som fremherskende typologi, men der er også mulighed for mindre områder med åben-lav boliger. Inden for området kan der også etableres nærrekreative arealer og kollektive anlæg til områdets forsyning.
Området må ikke udnyttes før rammeområde 17BO12 er udnyttet.
Bebyggelsens omfang og udformning:
Maksimal bebyggelsesprocent er 60 for området som hele. Bebyggelsesprocenten for arealer til rækkehuse, må dog kun være 40 for den enkelte grund. For åben-lav boligbebyggelse må bebyggelsesprocenten maks. være 30 for den enkelte grund.
Ved lokalplanlægning for området skal det sikres at bebyggelsen opføres under hensyn til fjernomgivelserne fra Serridslev Kirke og områdets eksisterende skala. Ny bebyggelse skal passes ind i landskabet med en graduering i højden i det skrående terræn mod øst og syd. Der skal ved lokalplanlægning sikres arealer til håndtering af regnvand.
Miljøforhold:
Det skal vurderes, om der er behov for afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse, når der lokalplanlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg eller ændret anvendelse mv. inden for rammen.
En del af arealet ligger i dag inden for en beregnet lugtgeneafstand fra et husdyrbrug. Det er en afgørende forudsætning for lokalplanlægning af arealet, at husdyrbrugene ophører inden planen gennemføres, idet kommunen ikke må lokalplanlægge for boliger, som kan blive påvirket med generende lugt. Alternativt skal der fremlægges en lugtberegning som er i overensstemmelse med reglerne i husdyrbrugloven. Beregningen skal sandsynliggøre, at boligområdet ikke vil påvirkes af lugt fra husdyrbruget, som overskrider husdyrbruglovens beskyttelsesniveau for lugt.
Uddybende beskrivelse af infrastruktur
Der skal reserveres plads til etablering af regnvandsbassiner til rensning og forsinkelse af hverdagsregn, før det udledes til recipient eller tilsluttes eksisterende kloak.
Øvrige forhold:
Ved lokalplanlægning for området skal der tages hensyn til markante udsigter og kig i landskabet ved etablering af bebyggelse. Højt eller markant byggeri i eller omkring byranden kan påvirke landskabet visuelt. Jf. landskabsanalysen bør byranden generelt bearbejdes, så bebyggelse holdes i dæmpede farver, der møder landskabet med en delvis grøn karakter.
Ramme til boligformål 17BO14
| Generel anvendelse | Boligområde |
| Specifik anvendelse | Tæt-lav boligbebyggelse og Åben-lav boligbebyggelse |
| Fremtidig zonestatus | Byzone |
| Max. bebyggelsesprocent for område (%) | 40 % for den enkelte ejendom |
| Max. antal etager | 2 |
| Max. højde (m) | 8,5 |
| Min. tilladte miljøklasse | 1 |
| Max. tilladte miljøklasse | 2 |
| Udstykningsforbud | Udstykning er tilladt inden for rammeområdet |
Generelle anvendelsesbestemmelser:
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål. Inden for rammen kan der etableres tæt-lav boliger som fremherskende typologi, men der er også mulighed for enkelte åben-lav boliger. Inden for området kan der også etableres nærrekreative arealer og kollektive anlæg til områdets forsyning.
Området må ikke udnyttes før rammeområde 17BO13 og 17RE04 er udnyttet.
Bebyggelsens omfang og udformning:
Maksimal bebyggelsesprocent er 40 for den enkelte grund. Bebyggelsesprocenten for arealer til åben-lav boligbebyggelse, må dog kun være 30 for den enkelte grund.
Ved lokalplanlægning for området skal det sikres at bebyggelsen opføres under hensyn til fjernomgivelserne fra Serridslev Kirke og områdets eksisterende skala. Ny bebyggelse skal passes ind i landskabet med en graduering i højden i det skrående terræn mod øst og syd. Der skal ved lokalplanlægning sikres arealer til håndtering af regnvand.
Miljøforhold:
Det skal vurderes, om der er behov for afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse, når der lokalplanlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg eller ændret anvendelse mv. inden for rammen.
Uddybende beskrivelse af infrastruktur
Der skal reserveres plads til etablering af regnvandsbassiner til rensning og forsinkelse af hverdagsregn, før det udledes til recipient eller tilsluttes eksisterende kloak.
Øvrige forhold:
Ved lokalplanlægning for området skal der tages hensyn til markante udsigter og kig i landskabet ved etablering af bebyggelse. Højt eller markant byggeri i eller omkring byranden kan påvirke landskabet visuelt. Jf. landskabsanalysen bør byranden generelt bearbejdes, så bebyggelse holdes i dæmpede farver, der møder landskabet med en delvis grøn karakter.
Ramme til blandet bolig og erhverv 17BE02
| Generel anvendelse | Blandet bolig og erhverv |
| Specifik anvendelse | Kontor- og serviceerhverv, boligformål, Offentlige formål, herunder plejecenter, Døgn- og daginstitutioner, kulturelle institutioner, sports- og idrætsanlæg. |
| Fremtidig zonestatus | Byzone |
| Max. bebyggelsesprocent for område (%) | 60 % for området som hele |
| Max. antal etager | 3 |
| Max. højde (m) | 12 |
| Min. tilladte miljøklasse | 1 |
| Max. tilladte miljøklasse | 2 |
| Udstykningsforbud | Udstykning er tilladt inden for rammeområdet |
Generelle anvendelsesbestemmelser:
Områdets anvendelse fastlægges til kontor- og serviceerhverv, herunder liberale erhverv og administration med mere, boligformål i form af etageboliger og tæt-lav boliger samt tilhørende kollektive anlæg. Samtidig kan ramme anvedes til offentlige formål, herunder plejecenter, Døgn- og daginstitutioner, kulturelle institutioner, fritidsanlæg.
Området må ikke udnyttes før rammeområde 17BO10 og 17RE02 er udnyttet.
Bebyggelsens omfang og udformning:
Ved lokalplanlægning for området skal det sikres at bebyggelsen opføres under hensyn til nærheden til landsbyen Serridslev og områdets eksisterende skala. Ny bebyggelse skal passes ind i landskabet med en graduering i højden i det skrående terræn mod øst og syd. Der skal ved lokalplanlægning sikres arealer til håndtering af regnvand.
Uddybende beskrivelse af infrastruktur
Der skal reserveres plads til etablering af regnvandsbassiner til rensning og forsinkelse af hverdagsregn, før det udledes til recipient eller tilsluttes eksisterende kloak.
Miljøforhold:
Det skal vurderes, om der er behov for afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse, når der lokalplanlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg eller ændret anvendelse mv. inden for rammen.
Ramme til blandet bolig og erhverv 17BE03
| Generel anvendelse | Blandet bolig og erhverv |
| Specifik anvendelse | Åben-lav boligbebyggelse og tæt-lav boligbebyggelse, landsbyområde |
| Fremtidig zonestatus | Landzone |
| Max. bebyggelsesprocent for område (%) | 30 % for den enkelte ejendom |
| Max. antal etager | 2 |
| Max. højde (m) | 8,5 |
| Min. tilladte miljøklasse | 1 |
| Max. tilladte miljøklasse | 4 |
| Udstykningsforbud | Udstykning er tilladt inden for rammeområdet |
Generelle anvendelsesbestemmelser:
Områdets anvendelse fastlægges til landsbybebyggelse herunder lettere erhverv, boligformål i form af åben-lav boliger og tæt-lav boliger med tilhørende kollektive anlæg. Inden for rammen kan der etableres åben-lav boligbebyggelse som fremherskende typologi, men der er også mulighed for enkelte tæt-lav boliger.
Specifikke anvendelsesbestemmelser:
Maksimal bebyggelsesprocent er 30 for den enkelte grund. Bebyggelsesprocenten for arealer til rækkehuse, må dog være 40 for den enkelte grund.
Bebyggelsens omfang og udformning:
Landsbyen skal fortsat have landsbykarakter og adskille sig fra byområder. I planlægningen og byggesagsbehandlingen skal der tages hensyn til landsbymiljøet, herunder de bevaringsværdige strukturer, bebyggelsesmæssige kvaliteter og særlige landskabstræk. Kirker samt siloer, skorstene og lignende anlæg, der er nødvendig for landbrugs- og erhvervsmæssig drift og som i øvrigt kan tilpasses i landsbyen, kan være højere end 8,5 m.
Miljøforhold:
Det skal vurderes, om der er behov for afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse, når der lokalplanlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg eller ændret anvendelse mv. inden for rammen.
Inden for rammeområdet, er der placeret et husdyrbrug. Det er en afgørende forudsætning for lokalplanlægning af arealet, at husdyrbruget ophører inden planen gennemføres, idet kommunen ikke må lokalplanlægge for boliger, som kan blive påvirket med generende lugt. Alternativt skal lokalplanen indeholde et specifikt delområde, som udlægger ejendommen, hvor husdyrbruget er placeret, til fortsat anvendelse til jordbrugserhverv.
Uddybende beskrivelse af infrastruktur
Der skal reserveres plads til etablering af regnvandsbassiner til rensning og forsinkelse af hverdagsregn, før det udledes til recipient eller tilsluttes eksisterende kloak.
Uddybende beskrivelse af zoneforhold:
Rammen fastholdes i landzone, så landsbyen Nebel, med tilstødende jorde, bevarer sin landsbykarakter.
Øvrige forhold:
De bevaringsværdige bygninger, som er omfattet af rammen for Nebel landsby, skal i videst muligt omfang, sikres bevaret ved udarbejdelse af bevarende lokalplan.
Ramme til offentlige formål 17OF04
| Generel anvendelse | Område til offentlige formål |
| Specifik anvendelse | Uddannelsesinstitution, daginstitution, døgninstitution, sports- og idrætsanlæg |
| Fremtidig zonestatus | Byzone |
| Max. bebyggelsesprocent for område (%) | 60 % for området som hele |
| Max. antal etager | 2 |
| Max. højde (m) | 8,5 |
| Min. tilladte miljøklasse | 1 |
| Max. tilladte miljøklasse | 2 |
| Udstykningsforbud | Udstykning er tilladt inden for rammeområdet |
Generelle anvendelsesbestemmelser:
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål. Inden for området kan der etableres dag- og døgninstitutioner, uddannelses-, sundheds-, kulturelle-, administrative- samt sociale formål, ældreboliger samt foreningsaktiviteter.
Området må ikke udnyttes før rammeområde 17BO10, 17BE02 (for hvad angår infrastruktur) og 17RE02 er udnyttet.
Bebyggelsens omfang og udformning:
Ved lokalplanlægning for området skal det sikres at bebyggelsen passes ind i landskabet med en graduering i højden i det skrående terræn mod syd. Der skal ved lokalplanlægning sikres arealer til håndtering af regnvand.
En del af arealet ligger i dag inden for en beregnet lugtgeneafstand fra et husdyrbrug. Det er en afgørende forudsætning for lokalplanlægning af arealet, at husdyrbrugene ophører inden planen gennemføres, idet kommunen ikke må lokalplanlægge for offentlige formål, som kan blive påvirket med generende lugt. Alternativt skal der fremlægges en lugtberegning som er i overensstemmelse med reglerne i husdyrbrugloven. Beregningen skal sandsynliggøre, at boligområdet ikke vil påvirkes af lugt fra husdyrbruget, som overskrider husdyrbruglovens beskyttelsesniveau for lugt.
Uddybende beskrivelse af infrastruktur
Der skal reserveres plads til etablering af regnvandsbassiner til rensning og forsinkelse af hverdagsregn, før det udledes til recipient eller tilsluttes eksisterende kloak.
Miljøforhold:
Det skal vurderes, om der er behov for afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse, når der lokalplanlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg eller ændret anvendelse mv. inden for rammen.
Rekreativ ramme 17RE02
| Generel anvendelse | Rekreativt område |
| Specifik anvendelse | Større rekreativt område, Naturområde |
| Fremtidig zonestatus | Byzone |
| Max. bebyggelsesprocent for område (%) | 5 |
| Max. antal etager | 1 |
| Max. højde (m) | 5 |
| Min. tilladte miljøklasse | 1 |
| Max. tilladte miljøklasse | 1 |
| Udstykningsforbud | Udstykning er tilladt inden for rammeområdet |
Generelle anvendelsesbestemmelser:
Områdets anvendelse fastlægges til grønt område, naturområde og nærrekreative arealer. Området kan anvendes til håndtering af regnvand. Området skal friholdes for bygningsanlæg.
Bebyggelsens omfang og udformning:
Området skal friholdes for bebyggelse. Der kan inden for området dog etableres mindre bygninger eller anlæg til områdets drift eller rekreative formål, herunder en broforbindelse for bløde trafikanter over Fiskebæk, fugletårne, borde, bænke og andre mindre faciliteter til rekreative formål. Undtaget er områder udpeget til lavbundsarealer, der kan genoprettes, som skal friholdes for mindre bygninger og anlæg. Der kan ikke etableres nye boliger i området, men eksisterende ejendomme inden for området kan udvides og ombygges med en bebyggelsesprocent på 30 og en bygningshøjde på 8,5.
Miljøforhold:
Det skal vurderes, om der er behov for afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse, når der lokalplanlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg eller ændret anvendelse mv. inden for rammen.
Øvrige forhold:
Området fastholdes som bynært naturområde. Der skal ved lokalplanlægning sikres arealer til håndtering af regnvand, samt indsigtskiler til Horsens by.
Rekreativ ramme 17RE03
| Generel anvendelse | Rekreativt område |
| Specifik anvendelse | Større rekreativt område, Naturområde |
| Fremtidig zonestatus | Byzone |
| Max. bebyggelsesprocent for område (%) | 5 |
| Max. antal etager | 1 |
| Max. højde (m) | 5 |
| Min. tilladte miljøklasse | 1 |
| Max. tilladte miljøklasse | 1 |
| Udstykningsforbud | Udstykning er tilladt inden for rammeområdet |
Generelle anvendelsesbestemmelser:
Områdets anvendelse fastlægges til grønt område, naturområde og nærrekreative arealer. Området kan anvendes til håndtering af regnvand. Området skal friholdes for bygningsanlæg.
Bebyggelsens omfang og udformning:
Området skal friholdes for bebyggelse. Der kan inden for området dog etableres mindre anlæg til områdets drift eller rekreative formål, herunder borde, bænke og andre mindre faciliteter til rekreative formål.
Miljøforhold:
Det skal vurderes, om der er behov for afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse, når der lokalplanlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg eller ændret anvendelse mv. inden for rammen.
Øvrige forhold:
Området fastholdes som bynært naturområde. Der skal ved lokalplanlægning sikres arealer til håndtering af regnvand, samt indsigtskiler til Horsens by.
Rekreativ ramme 17RE04
| Generel anvendelse | Rekreativt område |
| Specifik anvendelse | Større rekreativt område, Naturområde, Landområde |
| Fremtidig zonestatus | Landzone |
| Max. bebyggelsesprocent for område (%) | 5 |
| Max. antal etager | 1 |
| Max. højde (m) | 5 |
| Min. tilladte miljøklasse | 1 |
| Max. tilladte miljøklasse | 1 |
| Udstykningsforbud | Udstykning er tilladt inden for rammeområdet |
Generelle anvendelsesbestemmelser:
Områdets anvendelse fastlægges til grønt område, landområde, naturområde og nærrekreative arealer. Området kan anvendes til håndtering af regnvand. Området skal friholdes for bygningsanlæg.
Bebyggelsens omfang og udformning:
Området skal friholdes for bebyggelse. Der kan inden for området dog etableres mindre anlæg til områdets drift eller rekreative formål, herunder borde, bænke og andre mindre faciliteter til rekreative formål.
Miljøforhold:
Det skal vurderes, om der er behov for afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse, når der lokalplanlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg eller ændret anvendelse mv. inden for rammen.
Uddybende beskrivelse af zoneforhold:
Rammen fastholdes i landzone, så landsbyen Nebel, med tilstødende jorde, bevarer sin landsbykarakter.
Øvrige forhold:
Området fastholdes som bynært naturområde. Der skal ved lokalplanlægning sikres arealer til håndtering af regnvand, samt indsigtskiler til Horsens by.
Forhold til anden planlægning
Landsplanlægning
Ved kommuneplanlægning påser staten, at planlægningen ikke er i strid med væsentlige nationale interesser vedr. vækst og erhvervsudvikling, natur og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse samt hensyn til nationale og regionale anlæg. Du kan se redegørelse for, at arealudlægget er i overensstemmelse hermed nedenfor.
Natura 2000 og Bilag IV-arter
Området ligger ikke i eller nær Natura 2000 områder og planlægning for ny byudvikling vil ikke påvirke omkringliggende Natura 2000 områders udpegningsgrundlag.
Det ansøgte udgøres af primært agerlandsjord under omdrift.
Arter af flagermus. Der er en mindre række af træer og bygninger i området. Træer og bygninger kan udgøre et egnet yngle eller rasteområde for arter af flagermus. Træer bør bevares i den videre planlægning. Bygninger bør undersøges for tilstedeværelsen af flagermus før eventuel nedrivning
Odder: Der kan være odder tilknyttet vandløb i områdets vestlige ende. Vandløbet er beskyttet natur og kan derfor ikke ændres ved en fremtidig byudvikling. Ved inddragelse af vandløbsnære arealer, skal det konkret undersøges, hvorvidt odderen påvirkes ved fremtidig planlægning.
Området udgør i øvrigt ikke egnede yngle- og rasteområder for bilag IV arten grøn mosaikguldsmed, som lever i agerlandet nord for Horsens, idet at der ikke inden for det område, hvor der byudvikles, er vandhuller, som grøn mosaikguldsmed kan anvende til yngle- og rasteområde.
Horsens Kommune har i indledende screening konstateret, at arealer omkring ynglevandhuller for stor vandsalamander, består af omdriftsarealer, som på nuværende tidspunkt ikke udgør potentielle yngle- og rasteområder for stor vandsalamander.
Horsens Kommune kan konstatere, at vandhul, hvor der er gjort fund af stor vandsalamander, og området omkring, i tematillægget ikke udlægges til bolig eller erhvervsområde, men skal have en ’grøn kile’ funktion. Ved indretning af denne kile, vil der blive taget hensyn til vandhullet, således at omgivelserne får en forbedret værdi som rasteområde for stor vandsalamander.
Ved konkret planlægning for denne grønne kile, vil der arbejdes for, at omgivelserne omkring vandhullet forbedres som levested for den store vandsalamander. Det er derfor kommunens vurdering, at dette vandhuls værdi, for den store vandsalamander, øges væsentligt og at rammeområdet derfor er i overensstemmelse med de beskyttelseshensyn habitatbekendtgørelsen foreskriver for den store vandsalamander.
Vedr. stor vandsalamander fund uden for tematillæggets udstrækning.
Vandhullet er omringet af omdriftsarealer og landevej. Ændring af arealer fra omdriftsareal til beboelsesareal ændrer ikke på kvaliteten af rasteområder for den store vandsalamander. Det er derfor kommunens vurdering, at det planlagte har en neutral påvirkning på yngle- og rasteområder for stor vandsalamander.
Samlet vurdering
Horsens kommune kan ud fra ovenstående, samlet konkludere at tematillægget ikke forringer yngle- og rasteområder for stor vandsalamander på arealer nord for Nørrestrand, men derimod forbedrer leveforholdene for stor vandsalamander, idet ynglevandhul inden for tematillæggets område fremadrettet placeres i en grøn kile. I dag ligger vandhullet omgivet af omdriftsareal.
Kystnærhed
Arealet ligger delvist i kystnærhedszone. Der må kun inddrages nye arealer i byzone, og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Der kan udlægges udviklingsområder, uden særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser, såfremt de indgår i et landsplandirektiv eller på baggrund af en planlægningsmæssig redegørelse. Se planlægningsmæssig redegørelse for kystnær placering af byudvikling, Nørrestrand under Byudvikling og kystnærhedszone.
Spildevandplan
Projektområdet er ikke omfattet af Horsens Kommunes gældende spildevandsplan. Før byggemodning af området skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen, der beskriver kloakeringsprincippet for området samt placering af regnvandsbassiner.
Separatkloakeres området, skal regnvand renses og forsinkes til naturlig afstrømning før det udledes til recipient. Der skal reserveres plads til regnvandsbassiner inden for projektområdet.
Ønskes projektområdet spildevandskloakeret med privat håndtering af regnvand, skal nedsivningsevnen i området undersøges, før der udarbejdes tillæg til spildevandsplanen, så man med sikkerhed ved at regnvandet kan håndteres inden for projektområdet.
Museum
Det anbefales, at der i planlægningen indtænkes tiltag, der kan styrke og tydeliggøre menneskets brug af landskabet gennem tiderne, og derved øge kulturmiljøets oplevelse og fortælleværdi. Dette kan dels ske gennem sikring af de bevarede kulturspor og plejen af dem under hensyn til kulturmiljøets autenticitet. Desuden bør man sikre de skjulte kulturspor, de arkæologiske fortidsminder, og sikre deres bevaring som en del af planlægnings grønne arealer.
Horsens Museum har foretaget en overordnet screening af arealet. En egentlig arkivalsk kontrol udføres i forbindelse med eventuel videre planlægning. Byudviklingsområderne er ikke screenet for fredede og bevaringsværdige bygninger. Denne foretages i forbindelse med eventuel videre planlægning.
Horsens Museums vurdering er, at der ved anlægsarbejde inden for lokalplanområdet er risiko for at påtræffe jordfaste fortidsminder og anbefaler, at der forud for anlægsarbejder foretages arkæologiske forundersøgelser efter museumslovens paragraf 25-27 for at afklare, om der befinder sig skjulte fortidsminder på stedet. Museumsloven er gældende for hele lokalplanområdet. Gøres der under jordarbejde fund af historisk karakter, skal den del af arbejdet, der berører fundet, straks indstilles, og Horsens Museum underrettes, jf. museumsloven § 27, stk. 2. Læs mere om museumsloven på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside www.slks.dk
Husdyrbrug
Arealet ligger delvist inden for konsekvenszonen for husdyr, grundet et husdyrbrug umiddelbart sydvest for arealet og et husdyrbrug i den centrale sydlige del af arealet.
Det er en afgørende forudsætning for lokalplanlægning af arealerne i fremtidig byzone, at husdyrbrugene ophører inden planen gennemføres, idet kommunen ikke må lokalplanlægge for boliger, offentlige formål og lignende, som kan blive påvirket med generende lugt. Alternativt skal der fremlægges en lugtberegning som er i overensstemmelse med reglerne i husdyrbrugloven. Beregningen skal sandsynliggøre, at boligområdet ikke vil påvirkes af lugt fra husdyrbruget, som overskrider husdyrbruglovens beskyttelsesniveau for lugt.
Omvendt vil arealudlægget begrænse husdyrbrugenes mulighed for at udvide eller ændre produktionen, hvis ændringen vil medføre at lugtudbredelsen vil rækker ind i den fremtidige byzone. Kravet fremgår af Husdyrbruglovens § 6 stk. 1 jf. § 31 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, og gælder for eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde. Når arealet inddrages til byvækst, vil det derfor begrænse eksisterende husdyrbrugs fremtidige udvikling.
Landskabsanalyse
Horsens Kommune har i 2018 fået udarbejdet en landskabsanalyse for hele kommunen, baseret på landskabskaraktermetodens principper. Landskabsanalysen danner grundlag for udpegninger af bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber i Kommuneplan 2021-2033.
Natur- og byudviklingsområdet Nørrestrand er beliggende i landskabskarakterområdet Gedved bakkelandskab, mens dalen omkring selve Nørrestrand er beliggende i landskabskarakterområde Hansted Ådal.
Dalen omkring Nørrestrand adskiller sig fra den øvrige Hansted Ådal ved, at landskabet her er et bynært landskab, der i høj grad er præget af Nørrestrands store vandflader og udsigterne på tværs af dalen.
Målsætningen for Hansted Ådal er at beskytte det særligt karakteristiske landskab. Det betyder, at der kun bør ske ændringer i landskabet, der understøtter landskabets naturprægede landskabsmosaik og bevarer eller styrker landskabets visuelle karakter. Hertil anbefales det, at der ikke bør ske byvækst i dalen uden for delområdet Nørrestrand.
Målsætningen for Gedved bakkelandskab, hvor natur- og byudviklingsområdet Nørrestrand er beliggende, er vedligehold. Det betyder, at ændringer i landskabet bør ske med respekt for landskabets bærende landskabstræk, så landskabskarakteren opretholdes. I dette landskabsområde handler det især om, at landskabet er et landbrugslandskab, der er kendetegnet ved en middel til stor skala og transparent karakter. Der bør være opmærksomhed på, at landskabet flere steder er kendetegnet ved vidtrækkende udsigter på tværs af landskabet.
I den sydøstlige del af landskabsområdet, der er omfattet af natur- og byudviklingsplanen for Nørrestrand, bør der være særlig opmærksomhed på, at dele af området ligger inden for kystnærhedszonen og det med analysen afgrænsede kystforland. Udlægget ligger inden for den bagerste del af kystnærhedszonen, bag eksisterende by. Nyt byggeri i området bør ikke medføre en visuel påvirkning af kystlandskabet, herunder landskabet på modstående kyster. Særligt vigtigt er det, at byggeriet har en lav karakter og opføres i materialer inden for jordfarveskalaen.
Se hele landskabsplanen her.
Landskabet inden for udviklingsplanen
Natur og - Byudviklingsområdet er et storbakket morænelandskab, som mod syd går over i tunneldalen der rummer Nørrestrand. Terrænet falder fra omkring kote 50 syd for Serridslev til Nørrestrands kote 0, men der er store variationer i terrænformerne. Der er 3 højtliggende plateauer, jævnt sydskrånende flade, en nord-syd gående, smal og dyb dal med et vandløb (Fiskebæk), en øst-vest gående bred lavning nord for Nebel, en bugtet, stedvis smal lavning mellem Vær og Nebel og en markant dal mellem Vær og Nørrestrand. Sidstnævnte dal med Vær Sø er sløret af tilgroning, mens terrænforholdene i området generelt er tydelige.
Der er meget fine udsigter fra store dele af området mod syd over Nørrestrand, og fra kanten af de højtliggende plateauer og fra skrånende flader omkring dem er der udsigt mod andre morænebakker inden for og uden for området, bl.a. Tamdrup og Stensballe Bjerge, og også Horsens Fjord kan skimtes. Nord for Nebel og vest for Vær er der mindre landskabsrum, hvor udsigten er begrænset af terræn og bevoksning.
Området som helhed fremstår som overvejende dyrket land med ældre landbrugs- og beboelsesbygninger, forbundet af smalle veje. Nordre Strandvej snor sig gennem bakkelandskabet, nogle af de øvrige veje er relativt rette og stedvis stejle. Nebel er en samling af huse og gårde og en kirketomt. Den øvrige bebyggelse i området er fritliggende gårde og huse, hvoraf mange ligger nær Nordre Strandvej og på den vestlige af de tre plateauer, samt langs vejen vest for Serridslev. Der er ingen beboelsesbygninger med en placering eller udformning, der virker dominerende. Store arealer er ubebyggede. Vær med kirke og præstegård danner en særlig kulturhistorisk enklave. Serridslev med kirken fremstår fra vest som en landsby med mange store træer og en klar afgrænsning mod det åbne land. Den vestlige del af området rummer blandet bebyggelse langs Højbovej og Egebjergvej. Der er ikke naturlige eller kulturhistoriske forhold der har givet anledning til ensartethed, og området er derfor generelt varieret i sin bebyggelses- og vejstruktur.
Der løber et højspændingstrace med lavere træmaster på langs, gennem det fredede område nord for Nørrestrand. Herudover er der ingen markante tekniske elementer inden for området. Fra store dele af området, specielt den vestlige del og de højtliggende plateauer, ses den nordlige del af Horsens og Stensballe meget tydeligt, med FÆNGSLET, stadion (Nordstern Arena) samt VIA som særligt markante elementer. Dele af byen er skjult af bevoksning på de stejle, ubebyggede dalsider mellem byen og Nørrestrand.
Bevoksningen i området er generelt ret sparsom, men giver alligevel området karakter. Der er mange markante træer og trægrupper omkring gårdbebyggelser, og i områdets østlige del er der små lunde på skrænter og måske omkring mergelgrave. En delstrækning af Nordre Strandvej har markante vejtræer, og enkelte bebyggelser har allé langs deres adgangsvej. Herudover er der bevoksning på lavtliggende arealer som ikke anvendes landbrugsmæssigt mere, bl.a. i et stort område mellem Vær og Nørrestrand.
For at sikre, at den fremtidige bebyggelse placeres hensigtsmæssigt i landskabet, stilles der krav i rammebestemmelserne om, at der ved lokalplanlægning for området, skal der tages hensyn til markante udsigter og kig i landskabet ved etablering af bebyggelse. Højt eller markant byggeri i eller omkring byranden kan påvirke dallandskabet visuelt, hvorfor byranden generelt bearbejdes, så bebyggelse holdes i dæmpede farver, der møder landskabet med en delvis grøn karakter.
Se analyse for påvirkning af kystlandskabet under retningslinjer for byudvikling og kystnærhedszone.
Forhold til kommuneplan 2021-33
Hovedstruktur
Udlægget er i overensstemmelse med hovedstrukturen. Ved byvækst skal der fokuseres på, at byudviklingen skal ses og planlægges i et langsigtet perspektiv frem mod 2050.
Redegørelse for behov
Rummeligheden i Horsens Nord, i gældende kommuneplan, er i april 2022 opgjort til 944 boliger – 86 åben-lav, 100 tæt-lav boliger og 758 etageboliger.
Rummeligheden for arealet er beregnet til 2030 boliger – 836 åben-lav og 1194 tæt-lav boliger ved 70% åben-lav og 30% tæt-lav.
Der er i perioden 2010 til 2022 opført 179 boliger i Horsens Nord, og befolkningen er fra 2010 til 2022 vokset fra 59 borgere til 433 borgere. Det svarer til en befolkningstilvækst på 633% på 12 år. Der er dog opført 5191 boliger i Horsens by inden for de sidste 12 år og en restrummelighed på 3002, hvorfor fortsat behov for nye boligområder samlet set. Der er ikke plads til, at væksten i fremtiden kun sker i og omkring Horsens by, hvorfor der bl.a. er fokus på at udvikle lokalcenterbyerne, hvor der allerede er investeret i offentlige servicefunktioner og infrastruktur. Det er dog ikke nok til at dække det massive behov for nye boliger, hvorfor der i stedet udvikles en ny bydel, som ligeledes kan dække den tilsvarende store efterspørgsel på offentlig service.
Med udlægget ved Nørrestrand sikres en sammenhængende planlægning for en ny bydel i Horsens, hvor der kan opnås en effektiv udnyttelse af de investeringer, der foretages i infrastruktur herunder f.eks. veje, ledningsanlæg og offentlig service. Til sammenligning vil de eksisterende vejnet i lokalcenterbyerne og hovedbyerne i kommunen skulle opgraderes, hvis alt væksten centreres omkring allerede eksisterende byer og bydele.
Se den samlede redegørelse for behov under retningslinjer for byvækst.
Dagtilbud og skole
Af befolkningsprognose fremgår det, at der inden for nærmeste fremtiden vil komme kapacitetsudfordringer vedrørende udbud af skole- og dagtilbud i Egebjerg. Planlægningen understøtter at der kan ske en udvidelse af kapaciteten i bydelen Nørrestrand. Arealet ligger i dag inden for to skoledistrikter, Egebjerg og Stenballe. Bydelen Nørrestrand skal på sigt have sit eget skoledistrikt.
Retningslinjer
Arealudlægget er i overensstemmelse med retningslinjerne i Kommuneplan 2021-33. Se nedenstående redegørelse:
1.7 BYUDVIKLNG OG KYSTNÆRHEDSZONE
Arealet ligger i kystnærhedszone. Der må kun inddrages nye arealer i byzone, og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Der kan udlægges udviklingsområder, uden særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser, såfremt de indgår i et landsplandirektiv eller på baggrund af en planlægningsmæssig redegørelse. Se planlægningsmæssig redegørelse for kystnær placering af byudvikling, Nørrestrand under retningslinjer for byudvikling og kystnærhedszone.
2.1 OVERORDNET TRAFIK
Byudvikling skal tilgodese den eksisterende infrastruktur, så udviklingen sker på lokaliteter, hvor der er ledig kapacitet i kryds og vejnettet i øvrigt. Ellers tænkes byudviklingen sammen med nye investeringer i den overordnede infrastruktur.
Hensigten er, at vejen Nørrestrands Allé skal forlænges videre mod øst ind i området, og være med til at forsyne arealet trafikalt. Vej- og stinettet i området og for hele udviklingsområdet af Nørrestrand skal sammentænkes og helhedsplanlægges. Stinettet skal kobles sammen med øvrige stier i Nørrestrand og der skal sikres forbindelser mod både Horsens og Egebjerg.
Den endelige stillingetagen til den fremtidige vejføring pågår og skal indarbejdes i detailplanlægningen.
3.1 NATURBESKYTTELSE
Der er et større naturbeskyttelsesområde, som strækker sig fra syd mod nord i den vestlige del af arealet. Udpegningen er centreret omkring et beskyttet vandløb, som fortsætter gennem arealet og ned mod Nørrestrand. Herudover er der enkelte små søer, mose, eng og overdrev både mod syd og nord. Områderne skal friholdes for byvækst, veje, og andre tekniske anlæg mv., der kan forringe naturindholdet og levesteder og spredningsveje for vilde planter og dyr. Derfor udlægges arealudpegningerne til rekreative områder, som led i at skabe en bydel med naturen som bærende element. Samtidig transformeres store arealer fra landbrugsjord til grønne korridorer og naturudvikling.
3.2 ØKOLOGISKE FORBINDELSER
Der findes en større økologisk forbindelse, som strækker sig fra syd mod nord i den vestlige del af arealet. Udpegede økologiske forbindelser skal friholdes for byggeri, anlæg og arealanvendelse, der forringer forbindelsens kvalitet.
Både de økologiske forbindelser og de potentielle økologiske forbindelser bevares og styrkes ved vedtagelse Tematillæg for Byudvikling, da udpegningerne friholdes og udlægges til rekreative formål.
3.4 LAVBUNDSAREALER
Der er større områder inden for området, der er udpeget som lavbundsarealer. Lavbundsarealer skal genoprettes og kan benyttes til håndtering af overfladevand. Benyttelse af naturlige strømningsveje og lavninger kan understøtte naturbeskyttelsesinteresserne i området, så der skabes et bedre grundlag for at øge biodiversiteten i hele området.
I udviklingsplanen for Nørrestrand er områderne inden for udpegningerne udlagt til grønne korridorer, samt naturudvikling, hvorfor der ikke er konflikt med udpegningen. I Tematillægget for Byudvikling vil områderne blive udlagt til rekreative formål i rammer for lokalplanlægningen.
Det vurderes samtidig, at et udlæg til byudvikling ikke vil påvirke muligheden for at genoprette lavbundsarealerne negativt. Tværtimod kan en byudvikling være medvirkende til, at lavbundsarealerne kan genoprettes ved at de kommer til at indgå i håndteringen af overfladevandet. På den måde kan naturinteresser understøttes, og der skabes et bedre grundlag for at øge biodiversiteten i hele området.
3.5 LANDSKAB
I Kommuneplan 2021-2033 er kystlandskabet syd for Nordre Strandvej udpeget til bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab med særlige udsigter. Der er ligeledes en landskabsfredning på en stor del af området. Inden for de udpegede større sammenhængende landskaber med særlige udsigter, skal der tages særligt hensyn til markante udsigter og kig i landskabet ved etablering af bebyggelse, vejanlæg, tekniske anlæg og lignende, så de ikke forringer oplevelsesværdien. Der kan ikke udlægges ny byudvikling inden for det bevaringsværdige landskab og landskabsfredningen.
Perspektivarealet i Kommuneplan 2021-2033 omfatter en mindre del af det bevaringsværdige landskab mod syd.
De udpegede bevaringsværdige landskaber skal som udgangspunkt friholdes for byggeri, vejanlæg og tekniske anlæg. Hvis der skal ske byudvikling i kanten af byerne, må oplevelsen af de bevaringsværdige landskaber ikke forringes.
En mindre del af perspektivarealet ligger i større sammenhængende landskab med særlige udsigter. Inden for de udpegede større sammenhængende landskaber med særlige udsigter skal der tages særligt hensyn til markante udsigter og kig i landskabet ved etablering af bebyggelse, vejanlæg, tekniske anlæg og lignende, så de ikke forringer oplevelsesværdien og landskabskvaliteten.
På baggrund af udpegningen større sammenhængende landskab og til bevaringsværdigt landskab reduceres arealet, der ønskes udlagt til byudvikling i forhold til det areal, der er udlagt til perspektivområde i Kommuneplan 2021- 2033, så det afgrænses af arealet, der er udpeget større sammenhængende landskab og til bevaringsværdigt landskab. Den eneste del af arealudlægget, som berør landskabsudpegningerne er ramme 17BE03, som er Nebel landsby. Det er politisk vedtaget, at der skal udarbejdes en bevarende lokalplan for Nebel, som forbliver i landzone og dermed ikke inddrages til byvækst.
Arealet grænser mod syd op til en landskabsfredning fra 1983. Fredningen omkring Nørrestrand blev vedtaget af Fredningsnævnet for Vejle amts nordlige fredningskreds den 15. januar 1978, og stadfæstet og udvidet af Overfredningsnævnet den 16. november 1983.
Fredningen dækker hele Nørrestrand fra Hammerholm i vest til Griffenfeldtsparken i øst. Derudover dækker fredningen arealerne umiddelbart syd for Nordre Strandvej, samt et afgrænset areal nord for Nordre Strandvej.
Fredningsgrænsen følger hovedsageligt eksisterende markveje og matrikelskel tæt omkring fjorden, men i den nordvestlige del af fredningen går grænsen længere mod nord og omfatter matrikel nr. 13l, 14a, 32 Hansted by, Hansted samt en del af matr. nr. 4d Nebel By, Nebel.
Arealudlægget påvirker derfor ikke de væsentlige landskabsudpegninger i de omkringliggende område, da arealudlægget er reduceret så det udelukkende grænser op til udpegningerne. Byggeri i eller omkring byranden kan dog påvirke dallandskabet visuelt, hvorfor byranden generelt skal bearbejdes, så bebyggelse holdes i dæmpede farver, der møder landskabet med en delvis grøn karakter.
3.7 STØRRE GEOLOGISK RAMMEOMRÅDE
Hele arealet ligger inden for det større geologiske rammeområde Det Midtjyske Søhøjland. Inden for rammeområderne skal landskabshensyn tillægges stor vægt. Byggeri og anlæg skal derfor placeres og udformes under hensyntagen til landskabets geologiske kvaliteter. Det skal ved lokalplanlægning sikres, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og landskabelige sammenhænge, ikke forringes. Derved vil områderne beholde deres værdi for den landskabsgeologiske formidling og forskning.
4.4. FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER
Der er 7 bygninger med høj bevaringsværdi og 19 bygninger med middel bevaringsværdi ift. SAVE. Ved lokalplanlægning skal der tages stilling til om bygningerne skal bevares.
De bevaringsværdige bygninger, som ligger inden for Nebel landsby omfattet af ramme 17BE03, skal i videst muligt omfang, sikres bevaret ved udarbejdelse af bevarende lokalplan.
Ved lokalplanlægning, for de resterende rammer, skal der tages stilling til, hvorvidt bygningerne skal bevares.
4.5 FORTIDSMINDER OG KULTURARVSAREALER
Der ligger 3 beskyttede diger inden for arealet. Digerne skal beskyttes.
5.4 REKREATIVE STIER
Der er udpeget et areal, hvor der skal planlægges for en ny rekreativ sti. Stien går henover det beskyttede vandløb. Nye rekreative stier skal så vidt muligt etableres, så de kommer til at ligge i grønne kiler og ved kysterne, så brugerne kan få en oplevelse af at færdes i naturen.
8.1. KLIMATILPASNING
Det er en national interesse, at kommune- og lokalplaner hænger sammen med risikostyringsplanerne, som er udarbejdet med henblik på at nedbringe de potentielle negative følger af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter og/eller nedbringelse af sandsynligheden for oversvømmelse. I forbindelse med lokalplanlægning af eksisterende og nye byområder skal bygherre redegøre for grundvandsforhold, samt håndtering af hverdagsregn og ekstrem regn ved udarbejdelse af en vandhåndteringsplan. Regnvand skal håndteres uden at gøre skade på bygninger og infrastrukturanlæg i lokalplanen og i op- og nedstrøms liggende områder.
I udviklingsplanen for Nørrestrand er områderne sammenfaldende med naturkorridorer og blå strukturer, der skal tage højde for vandhåndteringen. Områderne, hvor der er risiko for oversvømmelse, bliver udlagt til rekreative formål i rammer for lokalplanlægningen.
Det vurderes derfor, at et udlæg til byudvikling kan være medvirkende til, at håndteringen af overfladevandet kan understøtte naturbeskyttelsesinteresser i området, og også skabe et bedre grundlag for at øge biodiversiteten i hele området.
8.3 STØJBELASTEDE AREALER
En mindre del at arealet mod nordvest lands Gl. Århusvej er støjbelastet. Det begrænser områdets potentielle fremtidige anvendelse. Der kan ikke opføres byggeri med støjfølsom anvendelse inden for støjbelastede arealer, f.eks. boliger, kontor, mv. inddrage arealer til ikke jordbrugsmæssige formål som f.eks. byudvikling og tekniske anlæg.
Den nord-vestligste del af arealet er omfattet af planlægningszone for støj, der kommer fra Gl. Aarhusvej. Det skal derfor kunne sandsynliggøres, at der kan opnås acceptable støjforhold for boliger og friarealer i forhold til trafikstøjen. Det vurderes, at der kan opnås et acceptabelt støjniveau ved f.eks. at trække byggeriet tilbage fra Gl. Aarhusvej, placere byggeriet så det fungere som støjskærm, som det er beskrevet i lokalplan 2016-14 eller bearbejde terrænet så det fungerer skærmende. Der vil derfor i forbindelse med lokalplanlægningen blive stillet vilkår om de nødvendige afbødende foranstaltninger i forhold til støj.
Opmærksomhedspunkter til detailplanlægning
Arealudlægget er jf. ovenstående redegørelse i overensstemmelse med landsplanlægningen og de statslige interesser, herunder regler om detailhandel, landskabshensyn og klimatilpasning, når der ved lokalplanlægning tages højde for nedenstående opmærksomhedspunkter:
- I 2018 blev udviklingsplanen for Nørrestrand politisk besluttet. Udviklingen af området skal tages udgangspunkt i denne.
Arealet har været udlagt som perspektivområde i kommuneplan 2021-33 og fremgik ligeledes af planstrategi 2019. - Ved lokalplanlægning for området skal der tages hensyn til markante udsigter og kig i landskabet ved etablering af bebyggelse. Højt eller markant byggeri i eller omkring byranden kan påvirke dallandskabet visuelt. Jf. landskabsanalysen bør byranden generelt bearbejdes, så bebyggelse holdes i dæmpede farver, der møder landskabet med en delvis grøn karakter.
- Arealet ligger inden for Kirkens næromgivelser, for Serridslev kirke. Aarhus Stift vil blive bedt om en forhåndstilkendegivelse ift. evt. nyt byggeri inden for fjernomgivelserne.
- Der er 7 bygninger med høj bevaringsværdi og 19 bygninger med middel bevaringsværdi ift. SAVE. Ved lokalplanlægning skal der tages stilling til om bygningerne skal bevares.
- Områder inden for Grønt Danmarkskort skal friholdes for byvækst, veje, og andre tekniske anlæg mv., der kan forringe naturindholdet og levesteder og spredningsveje for vilde planter og dyr, i overensstemmelse med retningslinjer for Naturbeskyttelse og Økologiske forbindelse.
- Der er registreret risiko for oversvømmelse på dele af arealet. Det er derfor en forudsætning, at der i forbindelse med lokalplanlægning udarbejdes en plan for vandhåndtering, samt at lokalplanlægningen belyser, hvordan området skal indrettes med hensyntagen til hovedstrømningslinjer og håndtering af ekstrem regn.
- Det er en afgørende forudsætning for lokalplanlægning af arealerne i fremtidig byzone, at husdyrbrugene ophører inden planen gennemføres, idet kommunen ikke må lokalplanlægge for boliger, offentlige formål og lignende, som kan blive påvirket med generende lugt. Alternativt skal der fremlægges en lugtberegning som er i overensstemmelse med reglerne i husdyrbrugloven. Beregningen skal sandsynliggøre, at boligområdet ikke vil påvirkes af lugt fra husdyrbruget, som overskrider husdyrbruglovens beskyttelsesniveau for lugt.
- Den nordvestlige del af arealet er i Kommuneplan 2021 kortlagt som støjbelastet areal. Ved udlæg af områder til støjfølsom anvendelse inden for de støjbelastede arealer skal det ved udformning i kommuneplanrammer og lokalplanbestemmelser sikres, at retningslinjerne overholdes. Dette gælder såvel boligområder som rekreative områder og støjfølsomme erhvervs- og centerområder som f.eks. undervisningslokaler, hoteller, kontorer og institutioner.
- Projektområdet er ikke omfattet af Horsens Kommunes gældende spildevandsplan. Før byggemodning af området skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen, der beskriver kloakeringsprincippet for området samt placering af regnvandsbassiner.
- Der skal reserveres plads til regnvandsbassiner inden for de enkelte rammeudlæg.
- Den endelige stillingetagen til den fremtidige vejføring pågår og skal indarbejdes i detailplanlægningen.
- Horsens Museums vurdering er, at der ved anlægsarbejde inden for lokalplanområdet er risiko for at påtræffe jordfaste fortidsminder og anbefaler, at der forud for anlægsarbejder foretages arkæologiske forundersøgelser efter museumslovens §§ 25-27 for at afklare, om der befinder sig skjulte fortidsminder på stedet.
- Horsens Kommune har været i forhåndsdialog med Bolig- og Planstyrelsen og Miljøstyrelsen om arealet ved Nørrestrand, som er et politisk vedtaget udviklingsområde. Arealet udlægges i Tematillæg for Byudvikling til Horsens Kommuneplan 2021-2033 gennem en planlægningsmæssig begrundelse for kystnær lokalisering, frem for at afvente ansøgning om at få arealet med som udviklingsområde i et landsplandirektiv.