Redegørelse
Arealet ligger i den nordlige del af Egebjerg i forbindelse med eksisterende boligområde og kommuneplanlagt boligramme 32BO13, hvor der er igangsat udarbejdelse af lokalplan.
Arealet har en størrelse på 6 ha og udlægges til boligformål samt til offentlige formål. Det er estimeret, at der kan opføres ca. 61 boliger inden for arealet.
Arealet har været udlagt som perspektivområde i kommuneplan 2021-33 og fremgik ligeledes af både planstrategi 2019 og 2023.
Udlægget er i overensstemmelse med hovedstrukturbilledet og fremstår som en naturlig afrunding Egebjerg by.
Arealudlægget er en del af landbrugsejendommen Egebjerggård og indeholder en større mængde bebyggelse, herunder et firelænget gårdanlæg fra 1934, som har en middel bevaringsværdi. Egebjerggård er en af de sidste tilbageværende oprindelige gårde i Egebjerg. Den firelængede gårdbebyggelse fremstår som en karakteristisk hovedgård og er dermed værdifuld for Egebjergs kulturarv. Den bør derfor bevares og potentielt indrettes til boligformål eller offentlige formål, hvorfor der gives mulighed herfor i kommuneplanrammen.
Egebjerg er vokset hurtigt de senere år og det eksisterende vej- og stisystem er derfor også udfordret ift. den voksende trafikale belastning. Vejnettet vil blive yderligere belastet af, at der udlægges nye boligområder, uden der sker en udvidelse af kapaciteten. Det anbefales derfor, at der udarbejdes en samlet og robust vej- og stiplan for Egebjerg by, før der udlægges flere arealer til byudvikling i byen.
Luftfoto af arealudlægget ved Egebjerggård.
Ramme til boligformål 32BO16
| Generel anvendelse | Boligområde og område til offentlige formål |
| Specifik anvendelse | Åben-lav boligbebyggelse, tæt-lav boligbebyggelse, daginstitution, døgninstitution, lignende. |
| Fremtidig zonestatus | Byzone |
| Max. bebyggelsesprocent for område (%) | 30 % for den enkelte ejendom |
| Max. antal etager | 2 |
| Max. højde (m) | 8,5 |
| Min. tilladte miljøklasse | 1 |
| Max. tilladte miljøklasse | 2 |
| Udstykningsforbud | Udstykning er tilladt inden for rammeområdet |
Billede af ny ramme til boligformål i den nordlige del af Egebjerg.
Generelle anvendelsesbestemmelser:
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål og offentlige formål. Inden for rammen kan der etableres åben-lav boligbebyggelse som fremherskende typologi, men der er også mulighed for enkelte tæt-lav boliger. Inden for området kan der også etableres nærrekreative arealer og kollektive anlæg til områdets forsyning.
Området må ikke udnyttes før rammeområde 32BO11 er lokalplanlagt og overført til byzone.
Specifikke anvendelsesbestemmelser:
Der kan etableres boliger og offentlige formål, som f.eks. daginstitution, døgninstitution, plejeboliger eller lignende i eksisterende gårdbebyggelse (Egebjerggård). Ved lokalplanlægning kan der tillades nødvendige til- og ombygninger, som er forenelige med anvendelse til offentlige formål.
Bebyggelsens omfang og udformning:
Miljøforhold:
Det skal vurderes, om der er behov for afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse, når der lokalplanlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg eller ændret anvendelse mv. inden for rammen.
Område udlagt til potentiel lavbund bør udnyttes til grønt område, håndtering af skybrudsvand og/eller regnvand.
Uddybende beskrivelse af infrastruktur:
Der skal reserveres areal til veje og stier til og i boligområdet. Samtidig skal det sikres, at eventuelle skolebørn har adgang til nærmeste skole via. stisystem. Ved lokalplanlægning skal der tages stilling til, om den nye trafik, der bliver genereret fra området, vil påvirke belastningen af de omkringliggende veje i og omkring Egebjerg uhensigtsmæssigt.
Der skal herudover reserveres plads til etablering af regnvandsbassiner til rensning og forsinkelse af hverdagsregn, før det udledes til recipient eller tilsluttes eksisterende kloak.
Øvrige forhold:
Ved lokalplanlægning for området, skal der tages hensyn til, at de to byer Gedved og Egebjerg opretholdes som selvstændige og velafgrænsede byer i landskabet. Byranden skal bearbejdes, så bebyggelse holdes i dæmpede farver, der møder landskabet med en delvis grøn karakter.
Der er en skovbyggelinje på størstedelen af arealet. Ved lokalplanlægning skal Miljøstyrelsen forespørges, om de kan give en sindet-skrivelse på, at ville reducere skovbyggelinjen i hele lokalplanområdet. Alternativ skal der opnås dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 17, i hver enkel byggesag, for bebyggelse i første række ud mod skoven.
Forhold til anden planlægning
Landsplanlægning
Ved kommuneplanlægning påser staten, at planlægningen ikke er i strid med væsentlige nationale interesser vedr. vækst og erhvervsudvikling, natur og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse samt hensyn til nationale og regionale anlæg. Du kan se redegørelse for, at arealudlægget er i overensstemmelse hermed nedenfor.
Natura 2000 og Bilag IV-arter
Området ligger ikke i eller nær Natura 2000 områder. Det ansøgte udgøres af agerlandsjord under omdrift og udgør ikke potentielle yngle- og rasteområder for bilag IV arter.
Ved eventuel nedrivning af bygninger og fældning af træer, skal det konkret undersøges, om bygninger og træer udgør potentielle yngle- og rasteområder for arter af flagermus.
Spildevandplan
Størstedelen af arealudlægget er ikke omfattet af Horsens Kommunes gældende Spildevandsplan. Før området kan bebygges, skal området optages i spildevandsplanen ved et tillæg hertil, der fastsætter hvordan området skal kloakeres.
Skal området separatkloakeres, skal regnvand renses og forsinkes til naturlig afstrømning inden for området, før det afledes til vandløb eller eksisterende regnvandssystem.
Ønskes det at spildevandskloakere området, skal det undersøges om jordbundsforholdene er egnede til nedsivning.
Kloakeringsprincippet fastsættes i dialog med forsyningsselskabet.
Der skal etableres regnvandsbassin/-er inden for området, hvis det ikke er muligt at håndtere regnvandet på anden vis. Udledning af regnvands ville kunne ske til Tolstrup Å.
Selve gården er omfattet spildevandsplanen, spildevandskloakeret med lokal nedsivning af regnvand.
Skovbyggelinje
Der er en skovbyggelinje på størstedelen af arealet. Ved lokalplanlægning skal Miljøstyrelsen forespørges, om de kan give en sindet-skrivelse på, at ville reducere skovbyggelinjen i hele lokalplanområdet. Alternativ skal der opnås dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 17, i hvert enkelt byggesag, for bebyggelse i første række ud mod skoven.
Museum
Horsens Museum har foretaget en overordnet screening af arealet. En egentlig arkivalsk kontrol udføres i forbindelse med eventuel videre planlægning. Byudviklingsområderne er ikke screenet for fredede og bevaringsværdige bygninger. Denne foretages i forbindelse med eventuel videre planlægning.
Horsens Museums vurdering er, at der ved anlægsarbejde inden for lokalplanområdet er risiko for at påtræffe jordfaste fortidsminder og anbefaler, at der forud for anlægsarbejder foretages arkæologiske forundersøgelser efter museumslovens §§ 25-27 for at afklare, om der befinder sig skjulte fortidsminder på stedet.
Museumsloven er gældende for hele lokalplanområdet. Gøres der under jordarbejde fund af historisk karakter, skal den del af arbejdet, der berører fundet, straks indstilles, og Horsens Museum underrettes, jf. museumsloven § 27, stk. 2.
Læs mere om museumsloven på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside www.slks.dk.
Landskabsanalyse
I Landskabsanalyse, udarbejdet af Horsens Kommune, er arealet beliggende inden for Gedved Bakkelandskab. Her anbefales det, at byudvikling som udgangspunkt begrænses til delområdet Gedved-Egebjerg bylandskab, hvis landskabskarakteren skal opretholdes. Inden for bylandskabet er det væsentligt, at de to byer Gedved og Egebjerg er tydeligt defineret og adskilt ved en grøn kile.
En byudvikling på arealet, vil ikke være i strid med landskabsplanens anbefalinger, såfremt det sikres, at Egebjerg og Gedved ikke vokser sammen og at der er en tydelig adskillelse af de to byer i landskabet. En afgrænsning af arealet mod nord og øst bør omfatte en klar afstand til det udpegede bevaringsværdige landskab, så oplevelsen af dette ikke forringes, ved at etablere en ny bykant for tæt på det. Bykanten bør have en grøn karakter, dvs. en kant med beplantning ud mod landskabet. Arealet mellem boligkvarter og det bevaringsværdige landskab bør friholdes for byggeri, anlæg, mv.
Se hele landskabsplanen her.
Risikovirksomhed og produktionsvirksomheder
Arealet ligger ikke inden for et konsekvensområde for Danish Crown, som er en produktionsvirksomhed af national interesse.
I foråret 2021 blev Danish Crown en risikovirksomhed. Arealudlægget er placeret 600 meter fra risikovirksomheden. Det fremtidige byzoneareal er placeret længere væk end de 500 m, der kræves til følsom anvendelse.
Arealet har desuden indtil 2022 ligget tæt på et eksisterende svinebrug på Skanderborgvej 196. Produktionen er ophørt som et led i ønsket om at udlægget området til boligformål. Denne produktionsvirksomhed og dens geneafstand for lugt er dermed ophørt.
Det vurderes, at planlægningen ikke åbner mulighed for anvendelser, der vil skærpe vilkårene for eksisterende produktionsvirksomheder, da arealudlægget ikke ligger tættere end 500 m til produktion- og risikovirksomheden Danish Crown, jf. BEK nr 371 af 21/04/2016, som skal sikre, at planmyndigheden inddrager risikovurderinger, herunder udlæg af sikkerhedszoner, som angiver begrænsninger i naboarealernes anvendelse, i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen. Kravet udløses for risikovirksomheder, der ligger nærmere end 500 meter eller inden for en større passende sikkerhedsafstand fra en virksomhed, som er defineret i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
Samtidig er Danish Crown en produktionsvirksomhed af nationalinteresse, hvorfor den kommende planlægning ikke må medføre begrænsninger for eksisterende virksomhed, jf. punkt 1.1.1 i oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen. Da arealudlægget ikke ligger inden for konsekvensområde fra produktionsvirksomheden, vil det ikke forhindre fremtidige drifts- og udviklingsmuligheder for Danish Crown.
Forhold til kommuneplan 2021-33
Hovedstruktur
Arealudlægget er i overensstemmelse med hovedstrukturen, da det ligger inden for bymønstret, i tæt tilknytning til eksisterende boligområde i Egebjerg. Det vurderes derfor at være i overensstemmelse med det fælles hovedstrukturbillede og fremstår som en naturlig afrunding af byen.
Redegørelse for behov
Det er en forudsætning, at der kan redegøres for et konkret behov for inddragelse af arealer i landzone til byvækst.
Rummeligheden i Egebjerg, i gældende kommuneplan, er i april 2022 opgjort til 62 boliger – 52 åben-lav og 10 tæt-lav boliger.
Rummeligheden for arealet er beregnet til 61 boliger – 25 åben-lav og 36 tæt-lav boliger ved 70% åben-lav og 30% tæt-lav.
Der er i perioden 2010 til 2022 opført 415 boliger i Egebjerg by, og befolkningen er fra 2010 til 2022 vokset fra 2064 borgere til 3121 borgere. Det svarer til en befolkningstilvækst på 51,2% på 12 år.
Det vurderes, at der kan redegøres for et behov og efterspørgsel for udlæg af nye boliger i Egebjerg. Det bør overvejes, om og hvor meget Egebjerg by arealmæssigt skal vokse i fremtiden.
Se den samlede redegørelse for behov under retningslinjer for byvækst.
Dagtilbud og skole
Af befolkningsprognose fremgår det, at der inden for nærmeste fremtiden vil komme kapacitetsudfordringer vedrørende udbud af skole- og dagtilbud i Egebjerg. Der bør derfor ske en udvidelse af kapaciteten. Hvorfor der også med udlægget åbnes mulighed for at etablere offentlige formål, som f.eks. daginstitution i det nye område.
Retningslinjer
Arealudlægget er i overensstemmelse med retningslinjerne i Kommuneplan 2021-33. Se nedenstående redegørelse:
2.1 OVERORDNET TRAFIK
Byudvikling skal tilgodese den eksisterende infrastruktur, så udviklingen sker på lokaliteter, hvor der er ledig kapacitet i kryds og vejnettet i øvrigt. Ellers tænkes byudviklingen sammen med nye investeringer i den overordnede infrastruktur.
Området vurderes at kunne rumme op mod ca. 61 boliger. Opregnet med turraterne giver det ca. 260 kørsler pr døgn.
Sammen med kommeplanramme for boliger 32BO13, som er beliggende syd for det nye område, kan der opregnes en stigning i trafik på samlet ca. 585 kørsler pr. døgn.
Da Egebjergvej mod Skanderborgvej er lukket som busvej, vil al trafik til og fra området skulle ledes via Egebjergvej mod syd. På Egebjergvej er der talt en trafikmængde på 2.172 køretøjer pr. døgn på hverdage. En forøgelse med ca. 585 kørsler vil belaste rundkørslen ved Rådvedvej og alle øvrige kryds i retning mod det omkringliggende vejnet.
Rundkørsel Egebjergvej/Rådvedvej afvikler stort set al trafik i byen og er en betydende og direkte adgang til skolen for de lette trafikanter. Skolevejen bliver udfordret yderligere ved udstykning af nye boligområder, der tilfører mere trafik i Egebjerg og omkring skolen.
I forbindelse med planlægning af et nyt boligområde, er det vigtigt, at der sker en kobling mellem eksisterende stier og stier i det nye boligområde, så der sikres et sammenhængende stinet for hele området ved Egebjerggårdsvej og til det øvrige Egebjerg.
Der skal reserveres areal til veje og stier til og i boligområdet. Samtidig skal det sikres, at eventuelle skolebørn har adgang til nærmeste skole. Dette kan muligvis kræve, at der etableres yderligere stier og/eller støttepunkter i det omkringliggende område.
Ved lokalplanlægning skal der tages stilling til, om den nye trafik, der bliver genereret fra området, vil påvirke belastningen af de omkringliggende veje i og omkring Egebjerg uhensigtsmæssigt. Det er i høj grad byen som helhed, der bør tages i betragtning her.
3.4 LAVBUNDSAREALER
Lavbundsarealerne skal som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg, som kan forhindre, at naturlige vandstands- og afstrømningsforhold påvirkes eller kan genskabes.
Arealet påvirkes ikke af et udpeget lavbundsområde. I den sydvestlige del af området er der dog udlagt potentiel lavbund. Denne del vil kunne udnyttes til grønt område, håndtering af skybrudsvand og regnvand, når området skal detailplanlægges. Ved lokalplanlægning skal det overvejes, om arealet kan vådlægges permanent, da man på den måde, vil reducere klimabelastningen og potentielt også udvaskningen af næringsstoffer mere.
3.6 STØRRE GEOLOGISK RAMMEOMRÅDE
Hele arealet ligger inden for det større geologiske rammeområde Det Midtjyske Søhøjland. Inden for rammeområderne skal landskabshensyn tillægges stor vægt. Byggeri og anlæg skal derfor placeres og udformes under hensyntagen til landskabets geologiske kvaliteter. Det skal ved lokalplanlægning sikres, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og landskabelige sammenhænge, ikke forringes. Derved vil områderne beholde deres værdi for den landskabsgeologiske formidling og forskning.
4.4. FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER
Det er en national interesse, at de kulturhistoriske og bygningsmæssige bevaringsværdier med deres særlige karakter og betydning opretholdes.
Der ligger et firlænget gårdanlæg med middel bevaringsværdi inden for arealudlægget. Bygningerne er fra 1934 og er en af de sidste tilbageværende oprindelige gårde i Egebjerg. Den firelængede gårdbebyggelse fremstår som en karakteristisk hovedgård og er dermed værdifuld for Egebjergs kulturarv. Den bør derfor bevares og potentielt indrettes til offentlige formål, som f.eks. daginstitution, hvorfor der gives mulighed herfor i kommuneplanrammen.
7.1. SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER
Arealet ligger i Særligt værdifuldt landbrugsområde. Inden for de Særligt værdifulde landbrugsområder skal der vises tilbageholdenhed med at inddrage arealer til ikke jordbrugsmæssige formål som f.eks. byudvikling og tekniske anlæg.
Udpegningen reduceres ved inddragelse af arealet til byvækst. Se redegørelse og ændringerne her.
8.1. KLIMATILPASNING
Det er en national interesse, at kommune- og lokalplaner hænger sammen med risikostyringsplanerne, som er udarbejdet med henblik på at nedbringe de potentielle negative følger af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter og/eller nedbringelse af sandsynligheden for oversvømmelse.
Der er mindre områder inden for arealet, der er kortlagt med risiko for oversvømmelse. Det skal derfor forventes, at der stilles krav om kompensation for opfyldning af brutto lavningsvolumen, som skal erstattes i forbindelse med udvikling af området. Der kan blive stillet krav til yderligere afværgeforanstaltninger i forbindelse med udarbejdelse af vandhåndteringsplan. Såfremt udvikling af området i øvrigt sker under hensyntagen til hovedstrømningslinjer vurderes det, at området kan udvikles uden at skabe væsentlig ny risiko for oversvømmelse.
Screeningskort viser, at man i den sydlige del skal forvente, at der er terrænnært grundvand tættere på terræn end i den nordlige del af området. I den sydlige del fra 0 til 1 meter under terræn og i den nordlige del nærmere i 1 til 3 meters dybde.
Der skal ved lokalplanlægning tages stilling til, hvor tæt man kan anlægge bebyggelse op imod den nærliggende mose mod syd, hvor der forventes at være højtstående grundvand.
8.3 STØJBELASTEDE AREALER
Inden for de støjbelastede arealer kan der ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse (som f.eks. boliger), før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt.
Selv om området ikke er berørt af omkringliggende virksomhedernes influensradier, bør man være opmærksom på generelle støjgener fra de store virksomheder på vestsiden af Skanderborgvej. Der er bar mark mellem planområdet og virksomhederne, så evt. støj har fri passage.
Opmærksomhedspunkter til detailplanlægning
Arealudlægget er jf. ovenstående redegørelse i overensstemmelse med landsplanlægningen og de statslige interesser, herunder regler om detailhandel, landskabshensyn og klimatilpasning, når der ved lokalplanlægning tages højde for nedenstående opmærksomhedspunkter:
- Ved lokalplanlægning for området, skal der tages hensyn til, at de to byer Gedved og Egebjerg opretholdes som selvstændige og velafgrænsede byer i landskabet. Jf. landskabsanalysen bør byranden generelt bearbejdes, så bebyggelse holdes i dæmpede farver, der møder landskabet med en delvis grøn karakter.
- Der ligger et firlænget gårdanlæg med middel bevaringsværdi inden for arealudlægget. Bygningerne er fra 1934 og er en af de sidste tilbageværende oprindelige gårde i Egebjerg. Den firelængede gårdbebyggelse fremstår som en karakteristisk hovedgård og er dermed værdifuld for Egebjergs kulturarv. Den bør derfor bevares og potentielt indrettes til offentlige formål, som f.eks. daginstitution, hvorfor der gives mulighed herfor i kommuneplanrammen.
- Det skal forventes, at der stilles krav om kompensation for opfyldning af brutto lavningsvolumen, som skal erstattes i forbindelse med udvikling af området. Der kan blive stillet krav til yderligere afværgeforanstaltninger i forbindelse med udarbejdelse af vandhåndteringsplan. Såfremt udvikling af området i øvrigt sker under hensyntagen til hovedstrømningslinjer vurderes det at området kan udvikles uden at skabe væsentlig ny risiko for oversvømmelse.
- Der skal ved lokalplanlægning tages stilling til, hvor tæt man kan anlægge bebyggelse op imod den nærliggende mose mod syd, hvor der forventes at være højtstående grundvand.
- Område udlagt til potentiel lavbund bør udnyttes til grønt område, håndtering af skybrudsvand og/eller regnvand.
- Selv om området ikke er berørt af virksomhedernes influensradier, bør man være opmærksom på generelle støjgener fra de store virksomheder på vestsiden af Skanderborgvej. Der er bar mark mellem planområdet og virksomhederne, så evt. støj har fri passage.
- Før området kan bebygges skal området optages i spildevandsplanen ved et tillæg hertil, der fastsætter hvordan området skal kloakeres.
- Der skal etableres regnvandsbassin/-er inden for området, hvis det ikke er muligt at håndtere regnvandet på anden vis. Udledning af regnvands ville kunne ske til Tolstrup Å.
- Der skal reserveres areal til veje og stier til og i boligområdet. Samtidig skal det sikres, at eventuelle skolebørn har adgang til nærmeste skole.
- Ved lokalplanlægning skal der tages stilling til, om den nye trafik, der bliver genereret fra området, vil påvirke belastningen af de omkringliggende veje i og omkring Egebjerg uhensigtsmæssigt.
- Horsens Museums vurdering er, at der ved anlægsarbejde inden for lokalplanområdet er risiko for at påtræffe jordfaste fortidsminder og anbefaler, at der forud for anlægsarbejder foretages arkæologiske forundersøgelser efter museumslovens §§ 25-27 for at afklare, om der befinder sig skjulte fortidsminder på stedet.
- Der er en skovbyggelinje på størstedelen af arealet. Ved lokalplanlægning skal Miljøstyrelsen forespørges, om de kan give en sindet-skrivelse på, at ville reducere skovbyggelinjen i hele lokalplanområdet. Alternativ skal der opnås dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 17, i hver enkel byggesag, for bebyggelse i første række ud mod skoven.