Redegørelse
Arealet ligger i den sydøstlige afgrænsning af Lund og har en størrelse på 4,8 ha og udlægges til erhvervsformål. Udlægget er i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstrukturbillede og fremstår som en naturlig og visuelt velfungerende afslutning af Lund by.
Det har været udlagt som perspektivområde i kommuneplan 2021-33 og fremgik ligeledes af både planstrategi 2019 og 2023.
Arealet er placeret i tæt tilknytning til et udbygget boligområde. De er dog adskilt af en større støjvold, som er etableret langs hele udlæggets nordvestlige skel.
Syd for arealet er der placeret et stort erhvervsområde, som indeholder en større mængde af tung industri og transport- og logistikvirksomheder.
Mod sydøst løber motorvej E45. På denne strækning er der i gangsat en statslig planlægning for udvidelse af motorvejsnettet fra fire til seks spor. Herudover planlægges der en flytning af motorvejstilkørslen, som placeres direkte syd for arealet. Den nye tilkørsel flyttes nordvest for udlægget.
Det tilsigtes nationalt, at arealudlæg i tæt tilknytning til motorvejen forbeholdes transport- og logistikvirksomher. Arealet udlægges dog til et erhvervsområde med mulighed for erhverv, kontor- og serviceerhverv, let industri og håndværk og trafikanlæg.
Det vurderes, at området relaterer sig til og kobler sig på Lund by, selvom området ligger tæt ved motorvejen. Hertil er der et behov for nye erhvervsarealer til Lund by, dels fordi områdets størrelse og placering op af et eksisterende boligområde, gør det uhensigtsmæssig med erhverv med meget tung trafik, men også fordi Horsens Kommune i forvejen har placeret rigtig meget transporttungt erhverv langs motorvejen.
De transporttunge virksomheder er naturligvis afhængige af lokaliseringsmuligheder i erhvervsområder med god tilgængelighed til motorveje. Det skal kommunerne sikre ved, at kommuneplanlægningen af erhvervsområder langs motorveje, skal prioriteres til transporttunge virksomheder. Dette opfylder Horsens Kommune allerede ved at have store arealer i de nuværende lokalplanlagte områder i Horsens Nord og Horsens Vest, hvor nogle af landets største transport og logistikvirksomheder er lokaliseret sammen med andre transporttunge virksomheder. Samtidig peges der på et nyt perspektivområde på 110 ha ved Gedved, som ligeledes forbeholdes transporttunge virksomheder. Derfor vurderes det, at det forholdsvis lille areal i Lund lige op af eksisterende boligområde, kan planlægges til en anden mindre transporttunge erhverv, der knytter sig på Lund bys udvikling.
Miljøklassen for rammen fastsættes til 1-3 og arealet udlægges til let industri, håndværk, kontor- og serviceerhverv. Der gives endvidere mulighed for etablering af trafikanlæg inden for rammer. Ved trafikanlæg menes der specifikt ladestandere til forsyning af de større transport- og logistikvirksomheder i området og forbikørende på motorvej E45.
Arealet er, jf. Horsens Kommunes Landskabsanalyse, synligt fra lang afstand mod øst (mod Nørrestrand). Byranden bør generelt bearbejdes, så bebyggelse holdes i dæmpede farver, der møder landskabet med en delvis grøn karakter.
Området, i og omkring, udlægget er trafikalt belastet. I forbindelse med lokalplanlægning af arealudlægget, forventes det, at rundkørslen ved Bøgehøjvej omdannes til et signalanlæg. Herudover kræver udbygningen en opgradering af Bøgehøjvej.
De lette trafikanters adgang til området fra både Lund og Horsens er essentiel for at underbygge målet, om at få flere pendlere til at cykle. Der skal skabes god stier i området og sikre krydsninger for de bløde trafikanter.
Der kan ikke redegøres for et behov for nye udlæg til erhvervsformål inden for kommende planperiode. Det er derfor en afgørende forudsætning, at der kan udpeges et erhvervsområde af samme størrelse, som udgår af kommuneplanen, jf. rummelighedsopgørelsen, som kan ses i retningslinjer for byvækst.
Luftfoto af arealudlægget Bøgehøjvej.
Rammer
Ramme til erhvervsformål 31ER10
| Generel anvendelse | Erhvervsområde |
| Specifik anvendelse | Erhverv, Kontor- og serviceerhverv, Let industri og håndværk, Trafikanlæg |
| Fremtidig zonestatus | Byzone |
| Max. bebyggelsesprocent for område (%) | 50% for området som hele |
| Max. antal etager | 2 |
| Max. højde (m) | 8,5 |
| Min. tilladte miljøklasse | 1 |
| Max. tilladte miljøklasse | 3 |
| Udstykningsforbud | Udstykning er tilladt inden for rammeområdet |
Billede af ny ramme til Kontor- og serviceerhverv, Let industri og håndværk og Trafikanlæg i form af ladestandere til El-biler i tæt tilknytning til Lund og motorvejen.
Generelle anvendelsesbestemmelser:
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål. Inden for området kan der etableres kontor- og serviceerhverv, herunder liberale erhverv og administration, håndværks- og værkstedsvirksomhed, lager med mere. Derudover kan der etableres trafikanlæg i form af ladestandere.
Uddybende beskrivelse af infrastruktur:
Der skal sikres tilgængelig areal til omdanne af rundkørslen til et signalanlæg samt udvidelse af Bøgehøjvej. VVM for udvidelse af motorvej E45 viser, at der skal sikres areal til ny samkørselsplads ved Bøgehøjvej.
Der skal reserveres plads til etablering af regnvandsbassiner til rensning og forsinkelse af hverdagsregn, før det udledes til recipient eller tilsluttes eksisterende kloak.
Øvrige forhold:
Ved lokalplanlægning for området skal der tages hensyn til markante udsigter og kig i landskabet ved etablering af bebyggelse. Arealet er synligt fra en lang afstand mod øst (mod Nørrestrand). Byranden bør generelt bearbejdes, så bebyggelse holdes i dæmpede farver, der møder landskabet med en delvis grøn karakter.
Der er en skovbyggelinje på størstedelen af arealet. Ved lokalplanlægning skal Miljøstyrelsen forespørges, om de kan give en sindet-skrivelse på, at ville reducere skovbyggelinjen i hele lokalplanområdet. Alternativ skal der opnås dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 17, i hver enkel byggesag, for bebyggelse i første række ud mod skoven.
Forhold til anden planlægning
Landsplanlægning
Ved kommuneplanlægning påser staten, at planlægningen ikke er i strid med væsentlige nationale interesser vedr. vækst og erhvervsudvikling, natur og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse samt hensyn til nationale og regionale anlæg. Du kan se redegørelse for, at arealudlægget er i overensstemmelse hermed nedenfor.
Natura 2000 og Bilag IV-arter
Arealet ligger langt fra Natura 2000 områder, og anvendelse af arealet kan derfor ikke påvirke Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag. Arealet anvendes til landbrugsdrift, og det vurderes, at der ikke er potentielle yngle- og rasteområder for bilag IV arter fra den østjyske region i området. Undtaget herfra er arter af flagermus. Der kan være arter af flagermus i landbrugsbygninger i området. Hvis anvendelsen af området ændres, vil man i forbindelse med den ændrede anvendelse skulle vurdere, hvorvidt en ændret anvendelse kan påvirke eventuelle arter af flagermus.
Ved eventuel nedrivning af bygninger og fældning af træer, skal det konkret undersøges, om bygninger og træer udgør potentielle yngle- og rasteområder for arter af flagermus.
Spildevandplan
Området ligger i opland til vandløbet Lund Bæk/Hansted Å. Ønskes udledning til recipient, skal der forventes krav om fuld rensning og forsinkelse af regnvandet (e.g. i vådt regnvandsbassin) inden for området før udledning.
En indledende screening af grundvandsstand og jordbundsforhold tyder på potentielt gunstige nedsivningsforhold i hele eller dele af området. Det bør derfor undersøges nærmere, om regnvand kan nedsive for at imødekomme et stigende behov for at håndtere vandet, hvor det falder.
Der skal etableres regnvandsbassin inden for området. Der er nogle store terræn hævninger mod nord/øst – vejen til recipienten, som kan gøre det vanskeligt at få regnvandet ud.
Jordforurening
Der er ingen konkret viden om jordforurening. Der skal dog gøres opmærksom på, at der på landejendommene i området, kan være en mindre risiko for, at der findes anlæg (f.eks. olietanke) og/eller er anvendt materialer i og på jorden, som kan medføre ekstraudgifter i forbindelse med byggemodning.
Jordarbejder skal følge jordstrategien, det vil sige primært, at jord skal blive i området og ikke graves op og transporteres væk. Det kan gøres på mange måder med genindbygning, eller let hævet vej, hvilket gør, at der er plads til at genudlægge jord og vand samtidigt kan løbe af eller andre tiltag.
Skovbyggelinje
Der er en skovbyggelinje på størstedelen af arealet. Ved lokalplanlægning skal Miljøstyrelsen forespørges, om de kan give en sindet-skrivelse på, at ville reducere skovbyggelinjen i hele lokalplanområdet. Alternativ skal der opnås dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 17, i hver enkel byggesag, for bebyggelse i første række ud mod skoven.
Museum
Horsens Museum har foretaget en overordnet screening af arealet. En egentlig arkivalsk kontrol udføres i forbindelse med eventuel videre planlægning. Byudviklingsområderne er ikke screenet for fredede og bevaringsværdige bygninger. Denne foretages i forbindelse med eventuel videre planlægning.
Horsens Museums vurdering er, at der ved anlægsarbejde inden for lokalplanområdet er risiko for at påtræffe jordfaste fortidsminder og anbefaler, at der forud for anlægsarbejder foretages arkæologiske forundersøgelser efter museumslovens §§ 25-27 for at afklare, om der befinder sig skjulte fortidsminder på stedet.
Museumsloven er gældende for hele lokalplanområdet. Gøres der under jordarbejde fund af historisk karakter, skal den del af arbejdet, der berører fundet, straks indstilles, og Horsens Museum underrettes, jf. museumsloven § 27, stk. 2.
Læs mere om museumsloven på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside www.slks.dk
Landskabsanalyse
I Landskabsanalyse, udarbejdet af Horsens Kommune, er arealet beliggende inden for Horsens bylandskab.
I den vestlige del af området er landskabskarakteren vurderet karakteristisk og i dårlig tilstand på grund af især den betydelige visuelle påvirkning af landskabet. Derfor har landskabskarakteren fået målsætningen vedligehold og forbedring.
Målsætningen betyder, at udvikling i området bør respektere landskabets bærende karaktertræk og om muligt forbedre landskabskarakterens tilstand. Landskabet er et urbant landskab, hvor de væsentligste hensyn er at sikre et harmonisk samspil mellem byerne, byrandene og det omgivende landskab. Landskabskarakterens tilstand kan forbedres ved at reducere den visuelle påvirkning fra tekniske anlæg og byrande med stort eller på anden måde markant byggeri.
Landskabsanalysen anbefaler, at erhvervsområderne bør tilstræbes en byrand med et enkelt og harmonisk udtryk i bygningsmassen. Der bør være opmærksomhed på, at byggeriet ofte er synligt over stor afstand og derved visuelt påvirker det omgivende landskab. Skov kan med fordel etableres i tilknytning til erhvervsområder med et komplekst udtryk som redskab til delvist at afskærme byranden og forenkle udtrykket.
Forhold til kommuneplan 2021-33
Hovedstruktur
Arealet ligger inden for bymønsteret og udlægges til erhverv.
Arealet ligger i tilknytning til eksisterende byzone, og er sammenkoblet med Lund mod nordvest. Arealet fremstår som en naturlig og visuelt velfungerende afslutning af Lund by. Byudvikling på arealet vil derfor være i overensstemmelse med det vedtagne hovedstrukturbillede.
Redegørelse for behov
Der ønskes etableret erhverv på arealet. Med en eksisterende rummelighed på 198 ha rammelagte erhvervsområder og et forventet behov for 143 ha i planperioden, kan der ikke udlægges mere areal til erhverv i Kommuneplan 2021-2033, medmindre der foretages en omfordeling af allerede udlagte erhvervsarealer, i overensstemmelse med planlovens § 11a stk. 6. Dvs. at der skal udtages et, allerede rammelagt, erhvervsområde af samme størrelse, for kompensation for optagelse af arealet i kommuneplanen.
Du kan se hvilke arealer, som udgår af kommuneplanen som kompensation for udlægget her.
Se den samlede redegørelse for behov under retningslinjer for byvækst.
Retningslinjer
Arealudlægget er i overensstemmelse med retningslinjerne i Kommuneplan 2021-33. Se nedenstående redegørelse:
2.1 OVERORDNET TRAFIK
Byudvikling skal tilgodese den eksisterende infrastruktur, så udviklingen sker på lokaliteter, hvor der er ledig kapacitet i kryds og vejnettet i øvrigt. Ellers tænkes byudviklingen sammen med nye investeringer i den overordnede infrastruktur.
Ved ændret anvendelse fra landbrugsjord til erhvervsområde, vil der genereres en betydeligt større mængde trafik til og fra området. For at kunne afvikle den mængde af erhvervstrafik, skal der ske en udbygning af Bøgehøjvej og der skal i vejprojektet disponeres/reserveres plads inden for vejens tværprofil til ledningsanlæg/forsyningsledninger. Det forventes samtidig, at rundkørslen syd for udlægget skal omdannes til et signalanlæg. Allerede i dag er der afviklingsmæssige problemer i rundkørslen. En udbygning, der belaster et ikke belastet ben i rundkørslen (Bøgehøjvej) vil kun forringe afviklingen betydeligt i rundkørslen generelt. Dette til gene for både erhvervsområderne nord og syd for rundkørslen, samt afviklingen af trafikken på Silkeborgvej for de mange gennemkørende trafikanter – herunder pendlere.
De lette trafikanters adgang til området, fra både Lund og Horsens, er essentiel for at underbygge målet, om at få flere pendlere til at cykle. Der skal skabes god stier i området og sikre niveaufrie krydsninger for bløde trafikanter. Arealudlægget vil være naturlig udfyldning mellem den nye samkørselsplads og den eksisterende byzone nord for Ny Silkeborgvej.
3.6 STØRRE GEOLOGISK RAMMEOMRÅDE
Hele arealet ligger inden for det større geologiske rammeområde Det Midtjyske Søhøjland. Inden for rammeområderne skal landskabshensyn tillægges stor vægt. Byggeri og anlæg skal derfor placeres og udformes under hensyntagen til landskabets geologiske kvaliteter. Det skal ved lokalplanlægning sikres, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og landskabelige sammenhænge, ikke forringes. Derved vil områderne beholde deres værdi for den landskabsgeologiske formidling og forskning.
4.4. FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER
Det er en national interesse, at de kulturhistoriske og bygningsmæssige bevaringsværdier med deres særlige karakter og betydning opretholdes.
Der ligger enkelte bygninger med middel bevaringsværdi ift. SAVE.
Der skal ved lokalplanlægning tages stilling til, om disse skal bevares.
8.1. KLIMATILPASNING
Det er en national interesse, at kommune- og lokalplaner hænger sammen med risikostyringsplanerne, som er udarbejdet med henblik på at nedbringe de potentielle negative følger af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter og/eller nedbringelse af sandsynligheden for oversvømmelse.
Dele af arealet har risiko for oversvømmelse fra nedbør.
Der er en større hovedstrømningslinje, som går igennem området. Hovedstrømslinjen afvander 17 ha opland. Herudover er der flere områder med risiko for oversvømmelse i den nordvestlig del af arealet. Opstrøms arealer skal medtages i vandhåndteringsplan i forhold til indstrømmende vand. Området skal indrettes med respekt for hovedstrømningslinjer og lavninger, som skal friholde fra byggeri, anlæg mv.
8.3 STØJBELASTEDE AREALER
Hele arealet er støjbelastet, som begrænser områdets potentielle fremtidige anvendelse. Der kan ikke opføres byggeri med støjfølsom anvendelse inden for støjbelastede arealer, f.eks. boliger, kontor, mv.
VVM for udvidelse af motorvej E45 viser ud fra beregninger, at arealet både vil ligge i støjzoner fra 63 til over 73 dB(A) i referenceåret 2040. Støjberegningen for basisår 2018 viser, at store dele af arealet er støjramt.
Det skal ved lokalplanlægning overvejes, om det er muligt at planlægge for et tåleligt støjniveau i et nyt erhvervsområde – og hvilke anvendelseskategorier, der i så fald kan planlægges for. Herudover skal der være fokus på, at erhvervsudlægget i sig selv ikke kommer til at støjbelaste boligområde mod nordvest.
Opmærksomhedspunkter til detailplanlægning
Arealudlægget er jf. ovenstående redegørelse i overensstemmelse med landsplanlægningen og de statslige interesser, herunder regler om detailhandel, landskabshensyn og klimatilpasning, når der ved lokalplanlægning tages højde for nedenstående opmærksomhedspunkter:
- erhvervsområderne bør tilstræbes en byrand med et enkelt og harmonisk udtryk i bygningsmassen. Skov kan med fordel etableres i tilknytning til erhvervsområder med et komplekst udtryk som redskab til delvist at afskærme byranden og forenkle udtrykket.
- Området skal indrettes med respekt for hovedstrømningslinjer og lavninger, som skal friholde fra byggeri, anlæg mv.
- Det skal tages stilling til, om det er muligt at planlægge for et tåleligt støjniveau i et nyt erhvervsområde – og hvilke anvendelseskategorier, der i så fald kan planlægges for.
- Ved nye virksomheder vil der blive stillet krav om at overholde støjgrænserne over for boligerne i det eksisterende område.
- Området ligger i opland til vandløbet Lund Bæk/Hansted Å. Ønskes udledning til recipient, skal der forventes krav om fuld rensning og forsinkelse af regnvandet (e.g. i vådt regnvandsbassin) inden for området før udledning.
- Der skal etableres regnvandsbassin inden for området
- Der skal sikres tilgængelig areal til omdanne af rundkørslen til et signalanlæg samt udvidelse af Bøgehøjvej.
- De lette trafikanters adgang til området fra både Lund og Horsens er essentiel for at underbygge målet om at få flere pendlere til at cykle. Der skal skabes god stier i området og sikre krydsninger.
- Der skal ske en udbygningen af Bøgehøjvej og der skal i vejprojektet disponeres/reserveres plads inden for vejens tværprofil til ledningsanlæg/forsyningsledninger.
- Horsens Museums vurdering er, at der ved anlægsarbejde inden for lokalplanområdet er risiko for at påtræffe jordfaste fortidsminder og anbefaler, at der forud for anlægsarbejder foretages arkæologiske forundersøgelser efter museumslovens §§ 25-27 for at afklare, om der befinder sig skjulte fortidsminder på stedet.