Tillæg 2021-08 til Kommuneplan 2021 - 2033 medfører ændringer i kommuneplanens retningslinjer. Ændringen berører retningslinjen for detailhandlen. Ændringens karakter og omfang er beskrevet i den enkelte retningslinje herunder:
Retningslinje 1.8 Detailhandel
1.8.1 Områder til særligt pladskrævende varegrupper herunder Fuglevangsvej er en del af den samlede detailhandelsstruktur.
Muligheden for pladskrævende varegrupper fastholdes i rammerne i den østlige del af planområdet. Det maksimale areal til butikker til særligt pladskrævende varegrupper fastholdes.
Rammeområde 14ER24 muliggør i fremtiden butikker til særligt pladskrævende varegrupper, mens anvendelsen udgår af rammeområde 14ER20 i den nuværende kommunpelan. på kortbilaget "Detailhandelsoplande" justeres kortbilaget, så udlægget til pladskrævende varegrupper i erhvervsområdet i fremtiden svarer til rammer 14ER24.
1.8.2. Udenfor detailhandelsstrukturen kan der kun placeres:
Mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler.
For at sikre mest mulig plads til produktionserhverv og virksomheder med særlige beliggenhedskrav indgår muligheden for at indrette butikker ikke i rammerne i den vestlige del af planområdet. Dette medfører ikke en ændring i retningslinjen.
1.8.3. I rammeområderne 14ER17 og 14ER20 kan der etableres små udvalgsvarebutikker i tilknytning til e-handelsvirksomhed med større lagerfaciliteter. Der kan højst etableres en butik pr. e-handelsvirksomhed.
Retningslinjen kan kun realiseres i en lokalplan, hvis man udpeger området til aflastningsområde. Horsens Kommune har en attraktiv bymidte, og der foreligger ingen aktuelle planer om at udpege et aflastningsområde i erhvervsområdet omkring Fuglevangsvej. Retningslinjen udgår.
1.8.9. Bruttoetagearealet for butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler må højst være på 50 m2 uden for erhvervsområder og 250 m2 i erhvervsområder.
Den klare definition af butikker til salg af en produktionsvirksomheds egne produkter fastholdes.
1.8.11. Udvalgsvarebutikker i tilknytning til e-handelsvirksomhed med større lagerfaciliteter i rammeområderne 14ER17 og 14ER20 må højst have et bruttoetageareal på 250 m2.
Retningslinjen kan kun realiseres i en lokalplan, hvis man udpeger området til aflastningsområde. Horsens Kommune har en attraktiv bymidte med et velfungerende detailhandelsliv, og der foreligger ingen aktuelle planer om at udpege et aflastningsområde i erhvervsområdet omkring Fuglevangsvej. Retningslinjen udgår.
Kortbilag til retningslinje 1.8
Kortbilag til retningslinje 1.8
Uddybende redegørelse for retningslinjen
Butikker til særligt pladskrævende varegrupper
Arealer til pladskrævende varegrupper udlægges uden for en bymidte og indeholder butikker, som ikke kan indpasses i midtbyens finmaskede og tætte struktur uden at dette i sig selv skader bymiljøet. Pladskrævende varegrupper kan placeres i eksempeltvis et erhvervsområde med gode adgangsforhold. Varegrupperne omfatter f.eks. motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer, møbler m.m.
Planlægningen skal sikre mest mulig plads til produktionsvirksomheder og virksomheder med særlige beliggenhedskrav, deres drifts og udvidelsesmuligheder. Anvendelse til pladskrævende varegrupper er i sin anvendelse pladskrævende og bliver kun mulig, hvor anvendelsen med fordel kan skabe en buffer mellem miljøtunge virksomheder i planområdet og følsomme anvendelser som boliger og kolonihaver udenfor planområdet. En lignende egenskab har e-handelsevirksomheder. Derfor udgår muligheden for at planlægge for pladskrævende varegrupper af den nuværende kommuneplanramme 14ER20, mens det fremtidige rammeområde 14ER24 udvides, således at der kan planlægges for pladskrævende varegrupper på begge sider af Norgesvej og langs den østlige del af Hattingvej som i dag.
Det samlede detailhandelsareal må være på 30000 m2, og den maksimale butiksstørrelse må ikke overskride 12000 m2.
For e-handelsvirksomheder gælder, at de kun må generere ubetydelige kundestrømme. Hvis deres salgsareal skaber mere end ubetydelige kundestrømme, betragtes de som detailhandel og skal placeres inden for kommuneplanens detailhandelsstruktur.
Mindre butikker til salg af egen produktion
Efter § 5 n, stk. 1, nr. 4 i Lov om planlægning kan der yderligere udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Det forudsættes, at kunder kun har adgang til butikken og ikke til værkstedet. I dette tilfælde er det alene det areal, hvor kunderne kommer, der tæller som butiksareal. Bestemmelsen sigter overvejende på butikker i erhvervsområder.
Derfor fastholdes retningslinje 1.8.9, som bestemmer, at bruttoetagerealet for butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler højst må være på 250 m2.
Anden form for detailhandel
Uden for detailhandelsstrukturen, som den er fastlagt i kommuneplanen kan der derudover etableres arealer til mindre butikker til salg af egen produktion. Butikker til salg fra egen produktion kan etableres med et butiksareal på maks. 250 m2 som beskrevet i kommuneplanens retningslinje 1.8.9.
Mindre butikker til salg af egen produktion til private sker ligeledes i de østlige delområder og uden for arealer til større produktionsvirksomheder inden for miljøklasse 6 - 7. Inden for delområder, som er reserveret til produktionsvirksomheder kan der alene etableres udstilling af varer fra produktionen, men ikke foregå et salg med en egentlig kasselinje.
Definitioner for ubetydeligt salg til privatpersoner
Engroshandel og netbutikker.
Uden for detailhandelsstrukturen, som den er fastlagt i kommuneplanen kan udover mindre butikker til salg af egen produktion ske engroshandel og etableres netbutikker/e-handel.
Fælles for engroshandel og netbutikker er, at de kun må generere ubetydelige kundestrømme. hvis deres salgsarealer skaber mere end ubetydelige kundestrømme, betragtes de som detailhandel og skal placeres inden for kommuneplanens detailhandels struktur.
"Butikker" og "Ubetydeligt salg til privatpersoner" er defineret i Vejledning om Detailhandel og i Kommuneplanens generelle rammer. Definitionen fremgår herunder.
En butik er et sted, hvorfra der sælges og udleveres varer direkte til privatkunder. Det gælder også diverse showrooms, outlets, lagersalg, engroshandel, permanente boder og stadepladser, hvorfra der er salg til private. Det afgørende er, om der er fysisk kundekontakt mellem køber og sælger. Hvis aktiviteten skaber kundestrømme, så er det at betragte som en butik i planlægningsmæssig forstand.
Der er tale om et ubetydeligt salg til privatpersoner og dermed ikke en egentlig detailhandelsbutik, hvis:
- Der ikke er indrettet en egentlig butik med salgsareal, facadeskiltning, vinduesudstilling, kunderådgivning og kasselinje i e-handelsvirksomheder.
- Der ikke er opstillet pc'er, hvor man kan bestille varen på stedet og derefter hente den på lageret.
- E-handelsvirksomheden ikke annoncerer eller skilter med salg og åbningstider i en fysisk butik.
- At langt den overvejende del af e-handelsvirksomhedens årlige omsætning udgøres af ren e-handel.
Lokalplanen bestemmer, at der ikke kan indrettes en butik med salgsareal, facadeskiltning, vinduesudstilling og kasselinje.
Ændret afgrænsning af område til pladskrævende varegrupper
Ændret afgrænsning af område til pladskrævende varegrupper
Retningslinje 2.1. Overordnet trafik.
Målsætningen er, at de tværkommunale og statslige infrastrukturprojekter, herunder investeringer i en udvidelse af motorvej E45 til seks spor og forbedringer af kapaciteten i tilslutningsanlæggene samt Kattegatforbindelsen, skal fremmes igennem samarbejdet i Business Region Aarhus">Business Region Aarhus, så fremkommeligheden i hele byregionen forbedres.
En transportkorridor er udpeget omkring jernbanelinjen. Der er ikke planer om anlæg inden for transportkorridoren.
Retningslinje 3.1 Naturbeskyttelse
3.1.3 Horsens Kommune prioriterer indsatser inden for udpegede områder med særlige naturbeskyttelses-interesser, der bevarer og udvikler biodiversiteten og udvikler samt forbedrer adgangen til naturen højest.
Kommuneplantillægget bestemmer, at muligheden for kolonihaver udgår af rammeområder 14ER02, da rammen udelukkende består af beskyttet natur.
Retningslinje 3.3 Grønt Danmarkskort
Retningslinjens overordnede mål er at bidrage til et sammenhængende naturnetværk i Danmark og planlægge for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne. Udpegninger inden for Grønt Danmarkskort friholdes for byvækst, veje og andre tekniske anlæg, der kan forringe naturindholdet og levesteder og spredningsveje for vilde planter og dyr.
Målet er konkretiseret i retningslinjerne 3.3.1, 3.3.2, 3.3.3, 3.3.4 og 3.4.5.
De udpegende naturarealer er indgår i udpegningen til Grønt Danmarkskort og er placeret inden for rammeområder med rekreativ anvendelse. Et areal centralt i et rammeområde til erhverv er også udpeget til "Grønt Danmarkskort" og ”Naturbeskyttelse”. Det udpegede areal er fredskovsareal. Tillæg 2021-8 præciserer anvendelsesbestemmelserne for ramme 14ER27 fra miljøklasse 2 – 7 til miljøklasse 4 – 6. Ændringen påvirker ikke det beskyttede fredskovareal på matr.nr. 1fy, Bygholm Hgd., Hatting, det det er udpeget til beskyttet natur i kommuneplanen og omfattet af skovloven for så vidt angår fredskov.
Ramme 14ER27 oplyser under miljøforhold: Beskyttet natur, fredskov og arealer udpeget til Grønt Danmarkskort friholdes for byvækst, veje, og andre tekniske anlæg, der kan forringe naturindholdet, levesteder og spredningsveje for vilde planter og dyr. I forbindelse med byudvikling skal der derudover sikres afstand til arealer udpeget til ”Grønt Danmarkskort.
Matr.nr. 1fy, Bygholm Hgd., Hatting, er fredsskov og udpeget efter regelsættet for Grønt Danmarkskort. Planlægningen friholder udpegningen for byvækst, veje og andre tekniske anlæg mv., der kan forringe naturindholdet og levesteder og spredningsveje for vilde planter og dyr i overensstemmelse retningslinjer for naturbeskyttelse og økologiske forbindelser.
Planlægningen tager udgangspunkt i de eksisterende forhold og er i overensstemmelse med retningslinjen.
Retningslinje 6.6 Master og antenneanlæg
6.6 Master og antenne anlæg. Det er et mål at sikre god trådløs kommunikation. Ved placering af master og antenner skal der tages størst muligt hensyn til landskabs-, natur og kulturværdier ved f.eks. placering af master og antenner.
Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med retningslinjen.
6.6.3 Nye master og anlæg skal som udgangspunkt placeres i erhvervsområder.
Kommuneplantillægget er ikke i konflikt med retningslinjen
Retningslinje 7.3 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav
Virksomheder med særlige beliggenhedskrav
7.3.2. Omkring områderne til virksomheder med særlige beliggenhedskrav udlægges et konsekvensområde på 500 meter fra grænsen af området. Konsekvensområdet skal friholdes for forureningsfølsom anvendelse, indtil der er foretaget undersøgelser, som dokumenterer, at miljøforholdene er acceptable i området. Kan det nødvendige konsekvensområde ikke udlægges i forhold til eksisterende og planlagte områder for forureningsfølsom anvendelse, skal afstanden på mindst 500 meter tilvejebringes ved differentiering i det planlagte erhvervsområde.
Udlægget for virksomheder med særlige beliggenhedskrav reduceres med et areal svarende til matr.nr. 1bz Bygholm Hgd., Hatting. Ejendommen består af matr.nr. 1bz og 2dg begge af Bygholm Hgd., Hatting, og bebyggelsen på ejendommen er opført over skel. En reduktion af udlægget til virksomheder med særlige beliggenhedskrav muliggør en entydig anvendelse af ejendommen.
Udpegningen reduceres ligeledes med en mindre del af matr.nr. 1gp Bygholm Hgd., Hatting, som er udlagt til rekreative formål i rammeområde 14RE02.
Rammeområde 14ER23, 14ER27, 14ER28 og en mindre del af 14RE02 er bestemt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Med ændringen er rammerne i overensstemmelse med retningslinjen.
Retningslinjer 7.4 Produktionserhverv
7.4.3. Inden for konsekvensområderne på 500 meter kan der ikke planlægges for forureningsfølsom anvendelse (kontorer, boliger o.lign).
Udlægget reduceres med et areal svarende til marikel 1bz Bygholm Hgd., Hatting. Ejendommen består af matrikeler 1bz og 2dg begge af Bygholm Hgd., Hatting, og bebyggelsen på ejendommen er opført over skel. En reduktion af udlægget muliggør en entydig anvendelse af ejendommen.
Udpegningen reduceres ligeledes med en mindre del af matr.nr. 1gp Bygholm Hgd., Hatting, som er udlagt til rekreative formål i rammeområde 14RE02.
Kommuneplan 2021 - 2033
Udpegning til erhverv med særlige beliggenhedskrav (retningslinje 7.3) og produktionserhverv (retningslinje 7.4)
Kommuneplan 2021 - 2033
Udpegning til erhverv med særlige beliggenhedskrav (retningslinje 7.3) og produktionserhverv (retningslinje 7.4)
Tillæg 2021 - 08 til Kommuneplan 2021 - 2033
Ændring af udpegning til virksomheder med særlige beliggenhedskrav (retningslinje 7.3) og produktionserhverv (retningslinje 7.4)
Tillæg 2021 - 08 til Kommuneplan 2021 - 2033
Ændring af udpegning til virksomheder med særlige beliggenhedskrav (retningslinje 7.3) og produktionserhverv (retningslinje 7.4)