Forhold til anden planlægning
Nationale interesser i Kommuneplanlægningen
Produktions, transport- og logistikvirksomheder
Byrådet skal i planlægningen sikre drifts- og udviklingsmuligheder for produktionsvirksomheder af national interesse, herunder aktive erhvervshavne og transport- og logistikvirksomheder af national interesse
Formålet er, at produktionsvirksomheder skal fastholdes, og at miljøkonflikter mellem produktionsvirksomheder og arealanvendelse til andre byformål, såsom boliger, institutioner, kontorer og rekreative formål, skal forebygges. Aktive erhvervshavne og transport- og logistikvirksomheder samt større virksomheder med væsentlige investeringer knyttet til virksomhedens beliggenhed opfattes i den sammenhæng som produktionsvirksomheder.
Tillægget beskytter driftsmuligheder for produktionsvirksomheder med skærpet beliggenhedskrav gennem zonering af anvendelser. Dermed forebygger tillægget sameksistens mellem virksomheder og følsomme anvendelser udenfor planområdet.
Kommuneplanen udpeger et konsekvensområde på 500 meter omkring virksomheder med særlige beliggenhedskrav og produktionserhverv. Retningslinjer bestemmer, at konsekvensområdet friholdes for forureningsfølsom anvendelse, indtil en undersøgelse dokumenterer, at miljøforholdene er acceptable i området. Kan det nødvendige konsekvensområde ikke udlægges i forhold til eksisterende og planlagte områder for forureningsfølsom anvendelse, skal afstanden på mindst 500 meter tilvejebringes ved differentiering i anvendelser i det planlagte erhvervsområde.
Konsekvensområdet indebærer, at der ikke kan etableres nye boliger inden for konsekvensområdet.
Risiko virksomheder
Cirkulære nr. 37 af 20/04/2006 om planlægning af arealanvendelsen inden for en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed skal sikre, at kommunalbestyrelsen inddrager risikovurderinger i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen.
Mange risikoanlæg er ikke i kommuneplanen forsynet med udlæg af sikkerhedszoner, som angiver begrænsninger i naboarealernes anvendelse. Det er derfor vigtigt, at kommunerne i forbindelse med ændringer af kommuneplanen og ved udarbejdelse af lokalplaner altid inddrager spørgsmålet om risikoforholdene i planovervejelserne.
Cirkulæret giver kommunalbestyrelsen pligt til at inddrage hensynet til risikoen for større uheld i planlægningen, før der i en kommune- eller lokalplan fastlægges bestemmelser for arealer, der ligger nærmere end 500 meter fra en risikovirksomhed.
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1666 af 14/12/2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, hvilke virksomheder der er tale om.
Det følger af bekendtgørelsen, at kommunerne i deres kommune- og lokalplanlægning omkring de pågældende virksomheder, herunder ved revision af planer, skal tage hensyn til behov for passende afstand mellem virksomheden og anden arealudnyttelse, herunder fx offentlige bygninger og arealer, rekreative områder, områder, som på grund af deres natur er af særlig interesse eller særligt følsomme, ligeledes boligområder, veje og andre transportanlæg, bygninger med lokaliteter, der er omfattet af Beredskabsstyrelsens driftsmæssige forskrifter, og bygninger og områder, som er svært evakuerbare. Det gælder også for fysisk planlægning omkring bestående virksomheder, der efterfølgende bliver omfattet af bekendtgørelsen, og for fysisk planlægning omkring bestående virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelsen, og hvor ny viden eller nye oplysninger medfører, at virksomheden må antages at udgøre en øget risiko for større uheld med farlige stoffer i forhold til, hvad der tidligere har været vurderet.
Der findes ikke risikovirksomheder i planområdet.
Grundvand
Kommunen skal friholde områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Kommunen skal friholde boringsnære beskyttelsesområder til almene vandforsyninger for arealanvendelser, der kan medføre øget fare for forurening af grundvandet.
Erhvervsområdet ligger inden for område med drikkevandsinteresser, men udenfor område med særlige drikkevandsinteresser. Dele af lokalplanområdet ligger inden for indvindingsoplandet til Rugballegårdværket. Rugballegårdværkets boringer ligger kun 85 meter vest for kommuneplanramme 14ER27 og 14ER28. De samme kommuneplanrammer er beliggende mindre end 25 meter fra de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) som er udpeget omkring boringerne DGU nr. 107.857 og 107.894. Foruden disse to boringer, indvindes der fra 5 boringer beliggende langs den sydlige grænse til Åbjergskoven. Rugballegårdværket indvinder årligt op til 1,9 mio. m³ grundvand og forsyner ca. halvdelen af Horsens By med drikkevand, så der er tale om en meget vigtig og uerstattelig drikkevandsforsyning i Horsens Kommune.
Miljøstyrelsen er netop nu i gang med at revidere og opdatere kortlægningen af områdets vigtige grundvandsmagasiner beliggende inden for Rugballegård OSD, som ligger umiddelbart vest for lokalplanområdet. Miljøstyrelsens kortlægning forventes afsluttet medio 2024. Horsens Kommune har i november 2023 modtaget de nye indvindingsoplande til områdets vandværker, herunder Rugballegårdværket. Det nye indvindingsopland til Rugballegårdværket danner grundlag for kommunens vurderinger. Horsens Kommune har ligeledes modtaget nye boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til områdets vandværker, herunder Rugballegårdværket.
I forbindelse med kortlægningen foretager Miljøstyrelsen ligeledes en kortlægning og vurdering af grundvandsmagasinernes nitratsårbarhed.
Den nuværende viden omkring grundvandsmagasinets nitratsårbarhed viser, at grundvandsmagasinet ikke er nitratsårbart, men dette kan ændre sig når Miljøstyrelsen har revideret sin nitratsårbarhedsvurdering. Sårbarhedsvurderingen forventes gennemført i løbet af foråret 2024.
Erhvervsområdet ligger uden for Rugballegårdværkets BNBO’er.
Tillægget følges af en lokalplan som konkret understøtter en beskyttelse af områdets grundvandsinteresser. Den sikrer, at nedsivning af overfladevand fra kørearealer, p-pladser o.lign. ikke kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet. Indenfor område med drikkevandsinteresser fastlægger den skærpede bestemmelser. Oplag af olie og kemikalier kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet, hvorfor lokalplanen stiller krav til arealer til opbevaring af olie og kemikalier, så eventuel spild eller uheld ikke medfører risiko for udslip og nedsivning af miljøfremmede stoffer til grundvandet.
Eventuelle regnvandsbassiner kan også udgøre en risiko. Lokalplanens stiller krav om, at de skal etableres med tæt bund og sider, så der ikke kan foregå nedsivning fra regnvandsbassinerne til grundvandet.
Kystnærhed
Tillægget berrører ikke kystnærhedszonen, men grænse op til Hestehaveskov hvis vestlige del er omfattet af kystnærhedszonen.
Kulturarv - Fortidsminder
Jf. Naturbeskyttelseslovens § 18 og Museumslovens §§ 29e og 29f. Hvis der er en fortidsmindebeskyttelseslinje skal der tages stilling til, om der skal dispenseres fra den eller den skal ophæves.
Inden for planområdet er registeret kendte fortidsminder herunder gravhøjen SB 170403-200. Fortidsminderne er ikke omfattet af beskyttelseslinjer.
Selvom området er fuldt udbygget, oplyser Museum Horsens, at der inden for lokalplanområdet kan være risiko for at påtræffe skjulte, jordfaste fortidsminder ved anlægs- og jordarbejde på arealerne. Museet anbefaler derfor, at der indhentes en udtalelse forud for jord- og anlægsprojekter inden for lokalplanområdet.
Kulturarv - Beskyttede jord- og stendiger
Lokalplanområdet grænser op til et dige omkring Hestehaveskov på matr. nr. 1fz, Bygholm Hgd., Hatting. Diget er beskyttet efter Museumslovens § 29 a.
Diget berøres ikke af lokalplanens aktiviteter, men lokalplanen stiller krav om afstand mellem diget og stier og ligenden på mindst 5 meter.
Havplanen
Her skal der redegøres for, hvordan kommuneplan/kommuneplantillæg/lokalplan forholder sig til Havplanens udlæg. Der skal især redegøres for, at kommuneplan/kommuneplantillæg/lokalplan ikke strider mod havplanen. Der kan både være miljømæssige, oplevelsesmæssige, visuelle, funktionelle og kulturelle aspekter. Det må vurderes fra plan til plan, om der skal redegøres ift. Havplanen. Som tommelfingerregel vil planlægning inden for kystnærhedszonen skulle redegøre ift. havplanen.
Internationale naturbeskyttelsesområder, Natura 2000, samt beskyttelse af bilag IV-arter
Der gælder særlige krav til redegørelsen til planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 3.
Her skal der, under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, indgå en vurdering af forslagets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde.
Hvis vurderingen viser, at planen vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan planen ikke gennemføres, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 3, stk. 2.
Det skal også fremgå af lokalplanforslaget, om det kan indebære påvirkning af visse dyrearter, såvel i som uden for de internationale naturbeskyttelsesområder.
Planer kan ikke vedtages, hvis de kan beskadige eller ødelægge yngle-, levesteder eller rasteområder for arter der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, jf. ovenstående bekendtgørelses § 7, stk. 2.
Afgørelse
Lokalplanområdet ligger ca. 4 km fra nærmeste Natura 2000 område, som er Natura 2000 område nr. 236 (Habitatområde H236, Bygholm Ådal).
Udpegningsgrundlaget for området fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside:
https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/udpegningsgrundlag/
Alene på baggrund af den store afstand til det internationale naturbeskyttelsesområde og projektets beskedne omfang er det Horsens Kommunes vurdering, at det kan udelukkes, at projektet kan skade arter eller naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Der er vedtaget en Natura 2000-plan for det internationale naturbeskyttelsesområde og projektet vurderes at være foreneligt med planens bevaringsmålsætninger.
Bilag IV arter
En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater herunder Danmark. Det gælder for dyrearterne, at der er et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i deres naturlige udbredelsesområde, mens der for plantearterne er forbud mod at ødelægge dem. Forbuddet gælder uanset om disse dyr og planter findes indenfor eller udenfor beskyttede naturområder.
Horsens Kommune har kendskab til, at der omkring lokalplansområdet lever følgende bilag IV arter; odder, stor vandsalamander, arter af flagermus, grøn mosaikguldsmed og strandtudse. Der er ikke gjort fund i det umiddelbare nærområde.
Flere steder rundt om i lokalplan området står der enkelte ældre træer. De vurderes pga. den spredte beliggenhed samt den sparsomme mængde og beliggenheden i et forstyrret område ikke at have nogen værdi for den økologiske funktionalitet evt. bestande af flagermus i området.
Af hensyn til biodiversiteten og det generelle udtryk i området bør en del af disse træer dog søges bevaret i lokalplanen. Især hjemmehørende løvtræer bør prioriteres.
Der er tale om et eksisterende erhvervsområde uden naturinteresser.
Lokalplanområdet vurderes derfor ikke at have nogen værdi som yngle- eller rasteområde for nogen af bilag IV-arterne.
Samlet vurdering vedr. udpegningsgrundlag og bilag IV-arter
Horsens Kommune vurderer således samlet, at projektet kan realiseres uden at:
- skade arter eller naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder,
- indskrænke eller forringe egnede yngle- eller rastesteder for bilag IV arter i området.
Vandplaner
Grundvand
Miljøstyrelsen er netop nu i gang med at revidere og opdatere kortlægningen af områdets vigtige grundvandsmagasiner beliggende inden for Rugballegård OSD, som ligger umiddelbart vest for lokalplanområdet. Miljøstyrelsens kortlægning forventes afsluttet medio 2024. Horsens Kommune har i 2023 modtaget de nye indvindingsoplande til områdets vandværker, herunder Rugballegårdværket. Det nye indvindingsopland til Rugballegårdværket danner grundlag for kommunens vurderinger. Horsens Kommune har ligeledes modtaget nye boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til områdets vandværker, herunder Rugballegårdværket.
I forbindelse kortlægningen foretager Miljøstyrelsen ligeledes en vurdering af grundvandsmagasinernes nitratsårbarhed.
Den nuværende viden omkring grundvandsmagasinets nitratsårbarhed viser, at grundvandsmagasinet ikke er nitratsårbart, men dette kan ændre sig når Miljøstyrelsen har revideret sin nitratsårbarhedsvurdering. Sårbarhedsvurderingen forventes gennemført i løbet af foråret 2024. De nye rammer ligger pt. uden for Rugballegårdværkets BNBO’er.
Kommuneplantillægget følges af en byggeretsgivende lokalplan, som skærper bestemmelser omkring miljøforhold, som understøtter en beskyttelse af områdets grundvandsinteresser.
Overfladevand
Lokalplanområdet omfatter både eksisterende kloakoplande og områder der ikke er kloakeret endnu (matr. nr. 1fy og 1gq, Bygholm Hgd., Hatting.)
For de allerede kloakerede oplande gælder, at den maksimale befæstelsesgrad for kloakoplandet skal overholdes for at sikre, at regnvandssystemet ikke overbelastes, med mulige oversvømmelser på terræn til følge.
Såfremt der overbefæstes på en matrikel, skal regnvandet forsinkes på egen grund. Der sker derudover ikke udledning til vandmiljøet.
Lov om vandplanlægning
Jævnfør lov om vandplanlægning, fastlægger miljø- og fødevareministeren miljømål for vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster gennem vandområdeplaner. For alle vandforekomster er miljømålet ’god tilstand’ og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.
Samtidig skal forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres.
Planområdet er beliggende i et område, hvor der er afgrænset både terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster. Miljømålet for alle grundvandsforekomsterne er god kvalitativ og god kvantitativ tilstand. For de regionale og dybe grundvandsforekomster er der målopfyldelse, men for en af de terrænnære grundvandsforekomster er der ikke målopfyldelse i forhold til den kvalitative tilstand.
Der er ikke noget i planernes indhold, som er til hinder for, at vandområdeplanens miljømål for grundvandsforekomster og overfladevandsområder kan opnås.
Naturbeskyttelse
Skovbyggelinje
Naturbeskyttelseslovens § 17 omhandler skovbyggelinjen. Her fastsættes en 300 m byggelinje omkring offentlige skove og om private skove på samlet over 20 ha.
Planområdet er omfattet af skovbyggelinjer omkring følgende skove:
- Hestehaveskov
- Åbjerg Skov
- Bygholm Lystskov
- Bygholm Park
- Skov på matr. nr. 12ay Torsted By, Torsted
- Skov på matr. nr. 1fy Bygholm Hgd., Hatting
Da planområdet er fuldt udbygget vurderer Horsens Kommune, at husrækkereglen være gældende.
I forhold til naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 3 (husrækkereglen), så følger det af lovens § 17, stk. 3, at forbuddet i § 17, stk. 1, kun gælder mellem bebyggelsen og skoven på strækninger, hvor der allerede findes væsentlig lovlig bebyggelse nærmere skoven end 300 m.
Det betyder, at skovbyggelinjen, hvor reglen finder anvendelse, forløber mellem første husrække og skoven. Den generelle undtagelse kræver ikke en afgørelse fra kommunen, da den fremgår direkte af loven.
Det præcise forløb af byggelinjen beror derimod på en nærmere vurdering, som må foretages af kommunen i forbindelse med en konkret sag om dispensation eller påbud, hvor det har aktuel betydning om et areal er omfattet af linjen eller ej.
Råstofplan
Tillægget berører ikke råstofgraverområder eller råstofinteresseområder eller ligger i deres nærhed.
Spildevandsplan
Størstedelen af lokalplanområdet er omfattet af Horsens Kommunes gældende spildevandsplan 2012 – 2015. Matr. nr. 1dx og 1dæ Bygholm Hgd., Hatting, er kun delvist medtaget i spildevandsplanen, og der skal udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen for at optage hele matriklernes areal i kloakopland A249.
Kloakopland A248 og A249 er separatkloakeret, og har en afløbskoefficient på 0,7.
Kloakopland A246, der delvist er berørt af lokalplanområdet, er fælleskloakeret, og har afløbskoefficienten 0,3.
For de allerede kloakerede oplande gælder, at den maksimale befæstelsesgrad for kloakoplandet, som er fastlagt i spildevandsplanen, skal overholdes for at sikre, at regnvandssystemet ikke overbelastes, med mulige oversvømmelser på terræn til følge.
Lokalplanlægning
Fuglevangskvarteret og det område, som lokalplanforslaget regulerer er omfattet af Lokalplan 150-2013, Horsens, Skilte- og facaderegulering.
Lokalplanen regulerer områdets facader og skiltning langs indfaldsvejen Hattingvej og mod Ringvejen. Lokalplanen fastholdes.