Solceller

Introduktion

Med Tematillæg for VE-anlæg og Skovrejsning vedtager Byrådet en ny retningslinje om solceller til den eksisterende kommuneplan.

Den nye retningslinje fremsætter mål og retningslinjer for solceller i Horsens Kommune samt peger på seks interesseområder, hvor der er tilkendegivet interesse for at opføre større solcelleanlæg. Horsens Kommune har modtaget tilkendegivelser i forbindelse med Planstrategi 2023, samt indkaldelsen afidéer og forslag for VE-anlæg og skovrejsning i starten af2024.

Interesseområderne har ikke bindende karakter og bruges i forbindelse med tematillægget som en indikation af, hvor der på sigt kan ske at finde en planlægning for solcelleanlæg sted.

Den nye retningslinje og interesseområder for større solcelleanlæg kan ses på retningslinjekortet nedenfor.

Mål

Horsens Kommune vil arbejde for, at der bliver etableret eller kan ske udbygning af VE-anlæg inden for kommunen, svarende til minimum 10 % af elforbruget på årsbasis i kommunen inden 2030.

Horsens Kommune vil fremme integrationen af decentrale, vedvarende energiforsyningsformer bredt, så disse kan supplere de store centrale produktionsanlæg.

Horsens Kommune vil prioritere store solcelleprojekter, der

- Etableres inden for de i kommuneplanen udpegede interesseområder for solceller
- Etableres og udvikles med lokalopbakning og medejerskab
- Etableres som multifunktionelle anlæg med f.eks. faunapassager og rekreative stier.
- Etableres med synergivirkninger og løfter lokalområdet udenfor eller i tilknytning til anlægget, f.eks. igennem forøgelse af omkringliggende naturtyper og -områder samt styrker og kommer lokalområderne til gavn.
- Etableres med en placering, der sikrer synergivirkninger med andre energianlæg eller aftagere af den producerede strøm

Horsens Kommune vil prioritere, at solceller til eget forbrug etableres på tage eller bygninger, samt at disse udformes, så de indgår på en harmonisk måde i bygningernes arkitektoniske formsprog.

Retningslinjer

6.8.1. Der skelnes imellem:

Større solcelleanlæg: primært til forsyningsnettet, lokalt forbrug eller større end 5 ha.
Mindre solcelleanlæg: primært til eget forbrug eller mindre end 5 ha.

6.8.2. Som udgangspunkt kan planlægning for større solcelleanlæg kun finde sted inden for Zone 1, jf. "6.7. Planlægning for vedvarende energianlæg”, og for eksempel i de udpegede interesseområder, som vist på retningslinjekortet herunder.

6.8.3. Som udgangspunkt kan planlægning for større solcelleanlæg ikke finde sted inden for Zone 2, jf. "6.7. Planlægning for vedvarende energianlæg” .

6.8.4. Som udgangspunkt igangsætter Byrådet ikke planlægning for et konkret, større solcelleanlæg, før der foreligger grundigt projektmateriale og der er afholdt borger-informationsmøde med orientering om projektet for de berørte borgere.

6.8.5. Solcelleanlæg til produktion af strøm, til eget forbrug for husstande, landbrug og virksomheder, skal som udgangspunkt placeres på tagflader. Er det ikke muligt, skal mindre anlæg til egenproduktion placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse, og dér hvor de ikke er til gene i forhold til støj, genskin og skygger eller forstyrrer indsigt og udsyn væsentligt for f.eks. naboer, trafikanter eller lignende.

6.8.6. Placering af mindre solcelleanlæg på terræn i eksisterende erhvervsområder eller bynære områder bør kun tillades, hvor det ikke begrænser muligheden for erhvervs- og byudvikling.

6.8.7. Solcelleanlæg skal fjernes senest ét år efter, at driften er ophørt. Arealet skal tilbageføres til tidligere eller egnet anvendelse, for eksempel landbrug eller udlægges som natur.

6.8.8. Ved planlægning for solcelleanlæg, herunder særligt større solcelleanlæg, inden for udpegningen af transportkorridor langs E45 jf. ”2.1. Overordnet trafik”, forudsætter dette dialog med Vejdirektoratet.

6.8.9. Anlagte og udlagte veje samt deres tilhørende arealer skal respekteres inden for et solcelleanlæg. Disse arealer skal friholdes for paneler eller andet anlæg, og der skal ligeledes sikres en sikkerhedszone omkring disse arealer på minimum 6 meter ved lige vej og op til 15 meter i kurver for at trafiksikkerheden. I sikkerhedszonen må der ikke forekomme solpaneler. Nedlægges vejarealet efter godkendelse fra vejmyndigheden, kan denne reservation ophæves for det pågældende vejstykke.

6.8.10. Det skal i forbindelse med planlægningen sikres, at støj fra anlæggene, herunder også transformerstationer, ikke påvirker naboer og dyreliv, f.eks. at støj fra køling på anlæggene holdes til et minimum.

6.8.11. Ved planlægning for solcelleanlæg inden for områder med særlige drikkevandsinteresse (OSD) og indvindingsoplande til vandværker, jf. "8.5. Grundvand ” , skal der altid forinden udarbejdes en grundvandsredegørelse.

6.8.12. Ved planlægning for solcelleanlæg, herunder særligt større anlæg, skal der tages hensyn til og sikres, at de ikke er til hinder for udbygning af eksisterende el- og gastransmissionsanlæg, herunder også højspændingsstationer, jf. "6.5. Højspændingsledninger og naturgasledninger” .

6.8.13. Ved planlægning, for særligt større solcelleanlæg i det åbne land, skal det sikres, at etableringen og driften af anlæggene ikke har en negativ påvirkning på naturbeskyttelsesinteresserne, herunder områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, økologiske forbindelser, samt potentielle naturområder og økologiske forbindelser.

6.8.14. Som udgangspunkt kan der ikke planlægges for solcelleanlæg inden for udpegninger til lavbundsarealer, der kan genoprettes jf. kommuneplanens udpegninger af disse under 3.4. Lavbundsarealer.

6.8.15. Ved planlægning for solcelleanlæg, herunder særligt større anlæg, skal det sikres, at det bærende grundlag for nedenstående udpegninger, ikke sløres eller påvirkes negativt i en væsentlig grad ved etableringen af det pågældende anlæg:

Værdifulde kulturmiljøer , herunder deres kulturhistoriske oplevelses- og fortælleværdi.
Kirkeomgivelser og deres fremtræden som letgenkendelige, kulturhistoriske vartegn.

6.8.16. Ved planlægning for større solcelleanlæg, skal disse placeres og indpasses til landskabet gennem en landskabsanalyse. Der skal udvises særlig tilbageholdenhed med placeringen af solcelleanlæg inden for større sammenhængende landskaber samt geologiske interesseområder, jf. 6.7. Planlægning for vedvarende energianlæg og kommuneplanens konkrete retningslinjer herfor.

6.8.17. Vigtige landskabskig og særlige udsigter skal sikres og særlige landskabstræk understreges, for eksempel ved opdeling af større solcelleanlæg, særlig tilpasning til den lokale landskabskarakter eller bevaring af eksisterende læhegn.

6.8.18. Der skal udarbejdes visualiseringer og synlighedsanalyser af større solcelleanlæg, så den visuelle påvirkning på omgivelserne i det åbne land og de omkringliggende landskaber kan vurderes.

Afstand til naboer

6.8.19. Ved planlægning for solcelleanlæg i nærheden af landsbyer, sommerhusområder og kolonihaveområder skal der sikres en minimumsafstand til anlægget på 150 meter.

6.8.20. For spredt bebyggelse, der er registreret som beboelse i BBR, gælder der følgende minimumskrav, afhængig af planlægningssituationen:

150 meter, målt fra beboelsen, hvis der planlægges for solceller på én side.
300 meter, målt fra beboelsen, hvis der planlægges for solceller på to sider, eller yderligere én side jf. 6.8.16., pkt. 1
750 meter, målt fra beboelsen, hvis der planlægges for solceller på tre sider, eller én eller flere sider jf. 6.8.16, pkt. 1-2

6.8.21. Afstanden jf. 6.8.16. til nærmeste bygning, registreret som beboelse i BBR, kan være mindre på baggrund af en konkret vurdering af forholdene, eller hvor ejer/lejer af beboelsen er indforstået hermed, eller der er indgået aftale om opkøb.

Beplantning, faunapassager og rekreative forbindelser

6.8.22. Anlæggenes virkning som fysiske barrierer for både dyr og mennesker skal minimeres.

6.8.23. Eksisterende offentligt tilgængelige stiforbindelser og markveje skal søges opretholdt og udbygget i forbindelse med planlægningen for større solcelleanlæg.

6.8.24. Eksisterende levende hegn og enkeltstående træer, inden for større solcelleanlæg, skal som udgangspunkt bevares eller bruges som en del af den afskærmende beplantning.

6.8.25. Der skal skabes faunapassager gennem anlæggene. Passagerne skal placeres, så de i videst mulige omfang skaber sammenhæng mellem naturområder og fungerer som økologiske forbindelser. Antallet og bredden af faunapassager fastlægges på baggrund af en analyse af de stedsspecifikke forhold.

6.8.26. Der bør etableres afskærmende beplantning, hvor solcelleanlæg etableres i nærhed til beboelse, eller hvor der er indsigt til området fra omkringliggende veje, af hensyn til indsigts- og udsynsgener.

6.8.27. Omfanget af den afskærmende beplantning vil bero på en konkret vurdering af områdets landskabskarakter og stedspecifikke forhold.

6.8.28. Afskærmende beplantning skal sammensættes af et bredt udvalg af arter hjemmehørende i Østjylland, gerne lokalt forekommende arter, der bidrager til størst mulig biodiversitet.

6.8.29. Afskærmende beplantning etableret jf. 6.8.22., skal sikre en afskærmende funktion tidligt. For at sikre den afskærmende effekt skal beplantningen plejes og om nødvendigt suppleres i anlæggets levetid.

6.8.30. Arealet mellem panelrækker skal plejes, så naturen ikke skades. Det kan eksempelvis ske ved slåning eller afræsning med dyr.

Billedet viser retningslinjekortet for solceller, herunder nye interesseområder for solceller.

Redegørelse

Regeringens Klimaaftale om grøn strøm og varme fra 2022 sætter et national mål, om der skal findes en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. Det er vigtigt, at den grønne omstilling og udbygningen af solenergi sker på en måde, der viser hensyn til f.eks. natur, landskab og naboer, så indpasningen af solcelleanlæg balanceres i forhold til de mange øvrige samfundsmæssige interesser, der også skal findes plads til i arealanvendelsen.

Til at hjælpe omstillingen på vej er der sket flere planlovsændringer, samt der er blevet udarbejdet en bekendtgørelse vedrørende lokalplanpligtige solceller i det åbne land (”Solcellebekendtgørelsen”, BEK nr. 440 af 03/05/2024), der har sit ophæng i planloven.

Ved et solcelleanlæg forstås paneler, stativer, invertere og transformere, herunder eventuelle teknikbygninger, hegn og eventuel afskærmning, herunder beplantningsbælter, som opstiller etablerer i forbindelse med et solcelleanlæg.

Solcellebekendtgørelsen fastslår, at der skal udarbejdes en retningslinje til kommuneplanen, der angiver kommunens retningslinjer for opstilling af lokalplanpligtige solceller i det åbne land. Retningslinjerne skal også varetage planmæssige hensyn, herunder f.eks. nabohensyn, kulturhistoriske værdier, natur, landskab og geologi samt offentlighedens adgang til den omgivende natur.

Af Solcellebekendtgørelsen fremgår der minimumsafstande, der bør overholdes i forbindelse med planlægningen for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land. Der bør som minimum være 150 meter fra solcelleanlæggene til landsbyer, sommerhus- og kolonihaveområder. For spredt bebyggelse gælder der forskellige afstande, alt afhængig af den pågældende planlægningssituation. For det første solcelleanlæg i et område bør der som minimum holdes enten 150, 300 eller 750 meter til anlægget, afhængigt af, om der planlægges for anlæg på henholdsvis én, to eller tre sider af beboelse registreret i Bygnings- og Boligregistret. Sker planlægningen og udbygningen af solcelleanlæg derimod drypvis, kan der være forskellige sammensætninger af ovenstående afstandskrav, som bør overholdes, se figur 6.a.-6.c., der illustrerer forskellige planlægningssituationer.

Afstandskravet til beboelse kan afviges, så den gøres kortere, på baggrund af en vurdering af de konkrete forhold, eller hvis der forud for planlægningen og etableringen af anlægget er indgået aftaler herom. Det vil sige, at ejer eller lejer af berørt beboelse er indforstået med en kortere afstand til anlægget, eller at der er indgået aftale om opkøb af ejendomme, med henblik på nedlæggelse af beboelsen. Ved en konkret vurdering af om det er muligt med kortere afstande fra beboelse til anlæg, vil forhold som f.eks. eksisterende bygninger, terrænforhold eller skov, der udgør en permanent visuel barriere, være med til at tale for, at afstanden kan mindskes. Afstandskravet gælder for alle dele af et givent solcelleanlæg, og skal derfor også kunne eftervises i forhold til eksempelvis afskærmende beplantning.

Solcellebekendtgørelsen fastsætter, at der som udgangspunkt bør etableres afskærmende beplantning omkring et anlæg, hvis det ligger i nærheden af beboelse. Ligesom for selve anlægget bør beplantning vurderes og tilpasses i forhold til det konkrete landskab og de bærende rumlige og visuelle karakterer.

Planlægning for solcelleanlæg i Horsens Kommune

Planlægning for større solcelleanlæg i Horsens Kommune skal ske i overensstemmelse med tematillæggets nye retningslinje, “6.7. Planlægning for vedvarende energianlæg” . Det vil sige, at planlægning for solceller skal være i overensstemmelse med henholdsvis Zone 1 og 2. Zonerne er udlagt for at indikere, hvor det som udgangspunkt kan være muligt og ikke muligt at planlægge for VE-anlæg.

Inden for Zone 1 findes der udpegninger af f.eks. større sammenhængende, uforstyrrede landskaber, eller landskaber med særlige udsigter. I den eksisterende retningslinje vedrørende landskaber står der, at inden for disse udpegninger skal der udvises tilbageholdenhed med at planlægge for ny bebyggelse eller tekniske anlæg. Dette kommer dog an på en konkret vurdering af, hvordan det er muligt at tilpasse de enkelte projekter til de forhold, der kendetegner landskaberne. Dette kan dokumenteres igennem visualiseringer, der viser, hvordan projekterne med nødvendig afskærmende beplantning påvirker og er tilpasset landskaberne.

Som udgangspunkt er kommunens udpegede og samlede naturbeskyttelsesinteresser varetaget af Zone 2. Grønt Danmarkskort, herunder områder med naturbeskyttelse og økologiske forbindelser samt §3-beskyttede naturtyper og Natura2000-områder, er derfor som udgangspunkt beskyttet mod direkte påvirkning og planlægning for solcelleanlæg inden for udpegningerne i Zone 2. Uagtet den varetagelse af naturinteresserne som Zone 2 udgør, skal alle projekter screenes for, om de udgør væsentlige påvirkninger på henholdsvis miljøet, de internationale naturbeskyttelsesområder og de stærke beskyttede dyre- og plantearter, der findes på EU's habitatdirektivs bilag IV. Natur er dynamisk og under konstant udvikling, og levende dyr og planter bevæger sig efter deres habitater, uanset om dette er inden for en beskyttende udpegning eller ej. Derfor kan screeningen af et projekt og planlægningen godt konkludere, at selv planlægning i Zone 1 kan have så væsentlig en påvirkning på naturområder, dyre- og plantearter, at det ikke er muligt at gennemføre projektet.

Retningslinjen om solceller i forhold til lavbundsarealer, der kan genoprettes, sikrer at potentielle lavbundsarealer i kommunen ikke inddrages til større solcelleanlæg, men friholdes til projekter, der skaber naturlig hydrologi, naturgenopretningsprojekter og/eller projekter, der fjerner næringsstoffer fra vandmiljøet. Retningslinjen er ikke til hindrer for, at der i en større multifunktionelt VE-projekt, kan planlægges for solceller på højtliggende jorde op til kommuneplanens lavbundsudpegninger sammen med et genopretningsprojekt for lavbundsarealer. Der skal holdes en minimumsafstand fra solcelleanlægget til lavbundsarealerne der sikrer, at vedligehold og drift af solcellepanelerne foregår uden for lavbundsarealet.

I forbindelse med kommuneplanlægningen skal de nationale interesserede varetages, så den efterfølgende lokalplanlægning ligeledes er i overensstemmelse med disse. Blandt de nationale interesser er “Værdifulde kulturmiljøer” og “Kirkeomgivelser” , der er udpeget i kommuneplanen. Udgangspunktet er, at disse afspejler den kulturhistoriske udvikling af landskabet igennem forskellige perioder. Disse fortælleværdier og pejlemærker i landskabet skal så vidt muligt søges friholdt for slørende eller forringende bebyggelse og anlæg. I forbindelse med planlægningen for solceller kommer det an på en konkret vurdering af, om og i hvilket omfang et solcelleanlæg vil påvirke de kulturhistoriske værdier. Grundet solcellernes karakter og særligt højde vurderer Horsens Kommune, at det kan være muligt at tilpasse eller afskærme anlæggene i landskabet omkring kulturmiljøer og i nærheden af kirker, så de ikke har en væsentlig negativ påvirkning af det udpegede.

Horsens Kommune vil, hvis projektet er placeret i nærheden af kirker, foretage en vurdering af det konkrete projekt og landskabet, med henblik på, om det er hensigtsmæssigt, at der indledes en tidlig dialog om tilpasning af projektet med Stiftsøvrigheden.

Solcelleanlæg er oftest store, flade-dækkende anlæg og kan derfor have stor påvirkning på grundvandsressourcen, hvis der planlægges for solceller inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Retningslinjen skal sikre, at der ved planlægning for større solcelleanlæg inden for OSD og indvindingsoplande uden for OSD, skal der udarbejdes en grundvandsredegørelse som baggrund for en konkret vurdering af grundvandsinteresserne i forhold til det pågældende projekt. Grundvandsredegørelsen skal belyse grundvandsressourcens geologiske sårbarhed, grundvandskvaliteten, grundvandsressourcens strategiske betydning og vigtighed for at langtidssikre leje drikkevand til kommunens borgere. Grundvandsredegørelsen skal ligeledes belyse, hvilke tekniske tiltag, der er nødvendige for at beskytte grundvandet, herunder blandt andet at solpanelerne til anlægget ikke må medføre afsmitning af PFAS og andre miljøfarlige eller uønskede stoffer, som vil kunne nedsive til grundvandet.

I forbindelse med den konkrete projektering af solcelleparker vil museet foretage en arkivalsk kontrol af projektet for at vurdere risikoen for enhver fortidsminder. Museet vurderer også, om det er nødvendigt at foretage en forundersøgelse efter museumslovens § 25-27 for at give et udtalelse om væsentlige fortidsminder på arealet. Ved at få foretaget en forundersøgelse, kan man på forhånd få afklaret, om der er fortidsminder på arealet.

Det kan være muligt at planlægge for større solcelleanlæg inden for kommuneplanens udpegning af transportkorridor langs med E45 og tinglyste vejbyggelinjer ved statsveje. Dette forudsætter dog dialog med Vejdirektoratet om et konkret projekt, samt deres tilladelse til etablering af projektet. Projektet må ikke konflikte med nationale interesser vedrørende landets transportinfrastruktur, og det må ikke være til hinder for planlagte, fremtidige statsveje og -projekter. Vejdirektoratet kan stille krav til tilpasning af projektet samt fjernelsesvilkår som forudsætning for deres tilladelse til etablering af projektet.

Solcelleanlæg i landskabet

Formålet med de nationale interesser vedrørende større sammenhængende landskaber og geologiske interesseområder, er at sikre, at landskabelige oplevelsesværdier og herunder også landskabelige overgange og sammenhænge ikke sløres uhensigtsmæssigt af ny bebyggelse og tekniske anlæg.

Solcelleanlæg er et fladedækkende anlæg og kan derfor med sin udbredelse sløre overgange eller sammenhænge i landskabet og give landskabet en teknisk og uforanderlig karakter uden væsentlig årstidsvariation. Der skal derfor ved en konkret planlægning foretages en landskabsanalyse af det landskab, det ønskes placeret i. Horsens Kommunes Landskabsplan danner de overordnede helhedsbetragtninger for kommunens landskaber og deres egnethed til at indeholde tekniske anlæg. I forbindelse med planlægning for et konkret projekt, skal der laves en selvstændig landskabsanalyse, der afdækker landskabets, områdets og omgivelsernes særlige karakter. På baggrund af Landskabsplanen og den selvstændige landskabsanalyse, skal det vurderes om det er muligt at indpasse et større teknisk anlæg i det pågældende landskab uden væsentlig negativ påvirkning på landskabet og de omkringliggende landskabsudpegninger.

I planlægningsprocessen kan der ske tilpasninger af det pågældende projekt som følge af de eksisterende forhold. Et led i denne tilpasning af et større solcelleanlæg, kan være at inddele anlægget i sektioner, der afspejler landskabet skala. Med organiske former på solcelleanlægget kan det tilpasses til den lokale topografi. Tilpasningerne kan også sikre mulighed for etablering eller bevaring af faunapassager i anlægget samt eksisterende forbindelser i landskabet mellem for eksempel mellem landsbyer eller mellem landsbyer og udflugtsmål.

Solcelleanlæg er begrænset til en højde, hvor der i de fleste tilfælde kan være muligt at afskærme anlæggene med beplantning, således det ikke opleves markant og forstyrrende i nærområdet omkring anlæggene. Horsens Kommune vurderer således, at et plant terræn eller terræn med ensidig hældning, er bedst egnet i forhold til effektiv afskærmende beplantning.

I forbindelse med udarbejdelse af en plan og udstrækning af den afskærmende beplantning, skal der tages hensyn til eksisterende landskabskig og træk i landskabet, så den afskærmende beplantning ikke utilsigtet slører landskabelige værdier.

Figur 6.a. Billedet viser, at der ved gradvis planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg, øges afstanden til spredt bebyggelse afhængig af antallet af øvrige, omkringliggende projekter eller antallet af sider omkring bebyggelsen, der planlægges for.

01 01

Figur 6.b. - 6.c. Billederne viser to eksempler på andre, alternative planlægningsscenarier. Et, hvor der allerede er etableret et solcelleanlæg, der dækker én side af bebyggelsen. Afstanden til bebyggelsen er 150 m. Der ønsket planlagt for et andet, og større anlæg, der vel medføre, at bebyggelsen er omkranset af solceller på tre sider. Afstanden for det større anlæg bør i den situation være 750 m. Et andet scenarie kunne være, at der er planlagt for et mellemstor anlæg på to sider, med en afstand på 300 m og der ønsket et lille anlæg mere, der betyder at bebyggelsen er omkranset på tre sider. Det nye, lille anlæg bør holde en afstand til bebyggelsen på 750 m.

Potentielle, fremtidige solcelleområder

I forbindelse med indkaldelsen af idéer og forslag, afholdt forud for udarbejdelsen af tematillægget og tidligere ved Planstrategi 2023, har Horsens Kommune modtaget 16 konkrete projektforslag til VE-anlæg. Blandt disse findes seks solcelleprojekter og tre hybridprojekter, der kombineres sol og vind.

De tre hybridprojekter medtages ikke som område i tematillægget, med undtagelse af et mindre solcelleanlæg, der er fremsendt som en del af et hybridprojekt.

Herunder giver en kort introduktion til de seks områder, der vises som interesseområder til solcelleanlæg i kommunen.

I forbindelse med indkaldelsen af idéer og forslag har Horsens Kommune modtaget ønske om

Et solcelleprojekt omkring Mattrup Gods, Tyrsting. Interesseområdet består af et bruttoareal på ca. 70 ha til solceller. I forbindelse med en potentiel fremtidig planlægning gøres der bl.a. opmærksom på, at projektet ligger inden for udpegningen af et værdifuldt kulturmiljø, delvist inden kommunens tre typer af landskabsudpegninger og i nærheden af Tyrsting Kirke.