Planlægning for vedvarende energianlæg

Introduktion

Med Tematillæg for VE-anlæg og Skovrejsning til Kommuneplan 2021-2033, vedtager Byrådet en ny retningslinje til den eksisterende kommuneplan.

Retningslinjen vedrører planlægning for vedvarende energianlæg i kommunen, og fremsætter nye mål, retningslinjer og arealudpegninger sammen med en tilhørende redegørelse. Med retningslinjen udpeger til zoner, der muligheder eller begrænsninger i forhold til udbygningen af ​​vedvarende energianlæg i Horsens Kommune. Zonerne til sammen dækker hele kommunens areal.

Den nye retningslinje, og de dertilhørende udpegninger af henholdsvis Zone 1 og Zone 2, kan ses nedenfor.

 

Mål

  • Horsens Kommune vil arbejde for, at der bliver etableret eller kan ske udbygning af vedvarende energianlæg inden for kommunen svarende til minimum 10% af elforbruget på årsbasis i kommunen inden 2030.
  • Horsens Kommune vil arbejde for at fremme integrationen af decentrale, klimaneutrale energiforsyningsformer bedre, så disse kan supplere de store centrale produktionsanlæg.
  • Horsens Kommune vil arbejde for, at udbygningen af vedvarende energianlæg sker inden for Zone 1, hvor der kan være mulighed for planlægning for konkrete vedvarende energiprojekter.
  • Horsens Kommune vil prioritere projekter, der understøtter den fælles elforsyning, og projekter, der er udviklet og etableres af lokale energifællesskaber og understøtter den grønne udvikling i landområderne.
  • Horsens Kommunes Grøn Pulje har til formål at styrke landskabelige og rekreative værdier i kommunen samt kulturelle og informative aktiviteter.

Grøn pulje

Grøn pulje er midler, der indbetales af opstillere af vedvarende energi-anlæg.  

Grøn pulje har ophav i og er reguleret i Lov om fremme af vedvarende energi ( LBK nr. 1031 af 06/09/2024 ) samt bekendtgørelse om grøn pulje ( BEK nr. 715 af 12/06/2024 ). 

Formålet med grøn pulje er at støtte lokale projekter, der har til formål at fremme klima og grønne tiltag samt landskabelige, rekreative samt kulturelle aktiviteter til gavn for naboer til vedvarende energianlæg og til lokalsamfundet generelt.

Administrationsgrundlaget for grøn pulje og fordeling af midlerne kan ses her .

Retningslinjer

6.7.1. Der udpeges til zoner i forhold til planlægningen for VE-anlæg, henholdsvis Zone 1 og 2, som vist på retningslinjekortet herunder.

Zone 1

6.7.2. Inden for Zone 1 kan det være muligt at planlægge for VE-anlæg. Planlægningen afhænger af en konkret vurdering og screening af områder og tilpasning af projektet, herunder andet igennem naboinvolvering.

6.7.3. Ved planlægning for VE-anlæg, skal der tages hensyn til eksisterende eltransmissionsanlæg, servitutarealer og sikkerhedsafstande jf. ”6.5 Højspændingsledninger og naturgasledninger” .

6.7.4. Ved planlægning for VE-anlæg i nærheden af ​​kommunens grænser, skal der udvises hensyn til og varetagelse af landskabs- og naturinteresser, der går på tværs af kommunegrænserne. Det skal dokumenteres, at påvirkningen af ​​landskaber og naturinteresser i nabokommunen ikke er af væsentligt negativ eller uhensigtsmæssig karakter.

6.7.5. Ved planlægning for VE-anlæg inden for en visuel nærhed til kirkerne og deres omgivelser jf. "4.3. Kirkeomgivelser” , bør der, hvis det vurderes nødvendigt, indledes dialog med Stiftsøvrigheden om planlægning for det konkrete projekt.

6.7.6. Ved planlægning for solcelleanlæg skal dette ske i overensstemmelse med retningslinjerne under ”6.8. Solceller” og kommuneplanens øvrige retningslinjer.

6.7.7. Ved planlægning for vindmøller skal dette ske i overensstemmelse med retningslinjerne under ”6.9. Vindmøller” og kommuneplanens øvrige retningslinjer.

6.7.8. Ved planlægning for et hybridanlæg skal dette ske i overensstemmelse med retningslinjerne under ”6.8. Solceller” og ”6.9. Vindmøller” , samt kommuneplanens øvrige retningslinjer.

6.7.9. Ved planlægning for geotermiske anlæg skal dette ske i overensstemmelse med retningslinjerne under ”6.10. Geotermi og Jordvarme” og kommuneplanens øvrige retningslinjer.

Zone 2

6.7.10. Inden for Zone 2 kan der som udgangspunkt ikke planlægges for VE-anlæg.


Redegørelse

Regeringens Klimaaftale om grøn strøm og varme fra 2022 sætter et nationalt mål om, at der skal findes en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. Solceller og vindmøller på land er hurtige skridt mod det mål. Samme år vedtog Horsens Byråd med Klimaplan 2022-2026 et mål om, at kommunen skal være CO2-neutral i 2030.

Horsens Byråd vedtog med Klimaplan 2022-2026 et mål om at blive CO2-neutrale i 2030. Målet kræver indsatser fra alle vinkler. Klimaplanen har formuleret 117 delmål, der taler ind i den overordnede ambition. Et af delmålene er, at der skal etableres og udvides VE-anlæg inden for kommunen, så lokalproduktionen af el øges og kan dække 10% af elforbruget på årsbasis i kommunen i 2030.

Omstillingen til vedvarende energikilder skal fremskyndes, men det skal fortsat ske på et velovervejet grundlag. Der bliver flere og flere interesser og arealanvendelser at opveje overfor hinanden. Teknologirådet offentliggjorde i 2017 en opgørelse, der viste, at hvis alle fremtidige arealanvendelser skal tilgodeses, svarer det til 130-140% af Danmarks samlede areal. Det tilgængelige areal var allerede i 2017 presset, og behovene er ikke blevet mindre siden da.

For at understøtte en effektiv udbygning af vedvarende energianlæg i Horsens Kommune er der foretaget en vurdering af nationale interesser og udpegninger i kommunen, med henblik på at udlægge en zonering af kommunen. Resultatet er to zoner, der udpeger henholdsvis muligheder og begrænsninger i forhold til planlægningen for vedvarende energianlæg.

Zone 1

Zone 1 udpeger områder, hvor der kan være mulighed for at planlægge og opstille VE-anlæg i Horsens Kommune. Dette forudsætter dog, at der på baggrund af en konkret screening og vurdering af andre arealinteresser, der kan konflikte med opstilling af et VE-anlæg, igangsættes den nødvendige planlægning.

I forbindelse med Planstrategi 2023 og den afholdte indkaldelse af idéer og forslag forud for udarbejdelsen af ​​nærværende tematillæg har Horsens Kommune modtaget forslag til 16 projekter med vedvarende energianlæg. Disse forslag har dannet baggrund for de områder, der med tematillægget her vises som interesseområder. Interesseområder har ikke karakter af at være bindende udpegninger i kommuneplanen. De er her medtaget for vise, hvor i kommunen der er sammenfald mellem tilkendegivet interesse i at udvikle VE-anlæg og en eventuel mulighed for fremtidig planlægning inden for Zone 1.

Af de 16 forslag kommunen har modtaget, har den indledende screening i forhold til zonerne og nationale interesser reduceret det til, at der med tematillægget vises i alt 11 interesseområder. De fem projektforslag eller dele af projektforslag, der ikke medtages som interesseområder i tematillægget. Dette begrundes i de ønskede anlægs placering inden for henholdsvis transportkorridor langs E45, nærhed til jernbane og kystnærhedszonen, eller udpegninger, der strider mod VE-anlæg.

Da interesseområderne ikke er en bindende udpegning, forudsætter etableringen af ​​VE-anlæg udarbejdelse og kommuneplantillæg med tilhørende lokalplan. Kommuneplantillægget vil indeholde de nødvendige rammeudlæg til tekniske anlæg og eventuelle ændringer til eksisterende retningslinjer og arealudpegninger. Lokalplanen vil indeholde en detailplanlægning, som beskriver og fastsætter bestemmelser for etablering, udstrækning og placering samt udseendet for det VE-anlæg, der planlægges for. Planerne vil potentielt påvirke miljøet i et omfang, som vil kræve udarbejdelse af en miljøvurdering. Planforslagene med tilhørende miljøvurdering skal hertil annonceres og sendes i offentlig høring.

Herudover skal anlægges kunne opnå de nødvendige tilladelser til etablering og ibrugtagning af det konkrete projekt. Tilladelserne omfatter som regel byggetilladelse og en §25-tilladelse jf. miljøvurderingsloven. Sidstnævnte forudsætter, at bygherre udarbejder en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af det konkrete projekt, for de potentielle påvirkninger etableringen og driften af ​​anlægget vil have på miljøet. Grundet typen af ​​projekter og ofte anlæggenes størrelse, vil de forventeligt påvirkede faktorer som landskabet, grundvand, natur herunder de stærke beskyttede bilag IV-arter, der kræver nærmere undersøgelser, dokumentation og tilsvarende tilpasninger af projekterne. Dette vil typisk blive belyst som en del af en miljøkonsekvensvurdering.

Retningslinjerne skal sikre, at fremtidig planlægning for VE-anlæg finder sted på egnede arealer i kommunen, og at der igennem planlægningen tages de nødvendige hensyn. Hensyn varierer afhængigt af, om der planlægges for solceller eller vindmøller, da de er af vidt forskellig karakter og dermed har forskellige grader af påvirkninger på de omkringliggende landskaber og lokalområder. Disse hensyn er nærmere beskrevet i retningslinjerne for de forskellige typer af VE-anlæg.

Ved planlægning for VE-anlæg nær kommunegrænsen, vil landskabs- og naturhensyn ofte have kommunegrænse-overskridende virkninger. Retningslinjen skal derfor sikre, at der i planlægningen og projekter undersøges og dokumenteres påvirkninger af solceller og vindmøller på landskaber og natur i tilstødende kommuner.

Retningslinjerne skal yderligere sikre, at der tidligt i planlægningen foretages en vurdering af, hvilke myndigheder det er hensigtsmæssigt at indlede en dialog med. Dialogen skal sikre en sammenhængende og rettidig planlægning for eventuelle nødvendige udvidelser af el-transformerstationer eller at projekter tilpasses kulturhistoriske udpegninger og hensyn.

Der kan være større og mindre lokale lavninger i landskabet, hvis samlede volumen skal bibeholdes i klimatilpasning øjemed. Der kan som en del af klimatilpasningsstrategien etableres yderligere forsænkninger i landskabet, så der kan tilbageholdes mere vand i det åbne land, hvilket især er vigtigt i områder, som i forvejen er vandkilder til risikoområder for oversvømmelse. Strømlinjerne for overfladevand gennem området bør bibeholdes, så projekterne ikke hindrer ændrede oversvømmelsesmønstre.

Overdækket teknik kan med fordel begrønnes på tag- og vægflader, og således bistå med vandtilbageholdelsen, nedkøling/fordampning samt øge biodiversiteten.

Niveauet af det terrænnære grundvand bør af hensyn til anlæg undersøges forud for etablering.

Zone 2

Zone 2 udpeger områder, hvor der som udgangspunkt ikke kan anbringes VE-anlæg, da denne zone varetager andre arealinteresser. Disse interesser er, i forbindelse med den indledende vurdering, vurderet uforenelige med anvendelse og arealreservationer til VE-anlæg.

I forbindelse med vurdering af interesser og arealudpegninger i kommunen, er der foretaget en sondring mellem, hvilke af de nationale interesser, der varetager natur- og landskabshensyn, og hvilke der varetager kulturelle hensyn.

Sondringen mellem de to typer af hensyn har ophæng i, at der for natur er en streng national og international lovgivning, der fremsætter forbud mod negativ påvirkning af f.eks. raste- og yngleområder og drab på individuelt niveau for planter og dyr, der er at finde på Habitatdirektivets bilag IV. Landskabet udgør i store træk levesteder og habitater for dyr og planter, der i nogle tilfælde har streng beskyttelse.

Naturbeskyttelse og -genopretning er en national interesse, hvor det overordnede formål er at sikre beskyttelse af naturområder, at levesteder for dyr og planter opretholdes og genoprettes samt at forebygge forurening af miljøet, samtidig med at samfundsmæssige behov tilgodeses. Beskyttelseshensynene skal sikres på tværs af kommunegrænser og har betydning for en hensigtsmæssig udnyttelse af landets ressourcer på lang sigt.

Bevaringsværdige og større sammenhængende landskaber er en national interesse, hvor det overordnede formål er, at de med udpegninger i kommuneplanerne sikres og bevares. Det skal igennem udpegningerne sikres, at de landskabelige kvaliteter og oplevelsesværdier ikke sløres eller udviskes for bestandigt. Beskyttelseshensynene skal sikres på tværs af kommunegrænser.

Det gælder for natur- og landskabshensynene blandt de nationale interesse, at der føres statsligt tilsyn med, at interesserede opretholdes og sikres i forbindelse med kommuneplanlægningen. For Natura2000-områderne udfører staten tilsyn med områderne for at afdække, om Danmark lever op til EU's krav om, at alle naturtyper og arter på Natura2000-områdets udpegningsgrundlag skal have en gunstig bevaringsstatus.

Foruden de nationale natur- og landskabsinteresser, skeles der i udpegningen af ​​Zone 2 også til national lovgivning, der udlægger strenge beskyttelseslinjer, som har til formål at sikre det beskyttede mod tilstandsændringer.

Det er en national interesse, at arealanvendelsen afvejer hensynet til natur og miljø, herunder menneskers levevilkår og bevarelse af dyre- og plantelivet, og at Danmark varetager sine internationale forpligtelser vedrørende bevarelsen af ​​naturen med bestandene af vilde dyr og planter og deres levesteder.

Natura2000-områderne er et netværk af beskyttede områder i EU, der har til formål at bevare sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Disse områder omfatter fuglebeskyttelses-, habitat- og ramsarområder. Når et område udpeges som Natura2000, indebærer det særlige beskyttelsesforanstaltninger:

  • At der i området skal sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, som området er udpeget til. Gunstig bevarstatus betyder, at arterne og naturtyperne er beskyttet i tilstrækkeligt omfang til, at naturtyper og levesteder ikke går tilbage, og at arterne på lang sigt kan opretholde levedygtige bestande, og naturtyperne kan bevare sine karakteristika.
  • At området skal beskyttes mod nye aktiviteter, der kan skade naturen i områderne. Myndighederne er derfor underlagt særlige krav og betingelser, når de skal træffe afgørelse eller vedtage planer, der kan påvirke Natura2000-områderne.
  • At der skal gøres en aktiv indsats for at sikre eller genoprette naturen i området. Grundlaget for indsatsen findes i de såkaldte Natura2000-planer.

I Natura2000-områder, skal kommunen arbejde for at sikre, at både naturområder og arter på områdernes udpegningsgrundlag, opnår eller bibeholder en gunstig bevaringsstatus. VE-anlæg i Natura2000-områder er ikke i overensstemmelse med Natura2000-områdernes formål.

Det er en national interesse, at arealanvendelsen afvejer hensynet til natur og miljø, herunder menneskers levevilkår og bevarelsen af dyre- og plantelivet, og at Danmark varetager sine internationale forpligtelser vedrørende bevarelsen af naturen med den bestande af vilde dyr og plante og deres levesteder.

Grønt Danmarkskort samler alle kommunernes naturudpegninger i ét sammenhængende naturnetværk og skal sikre en forstærket indsats for større, sammenhængende naturområder. Det har også til formål at tjene som et strategisk planlægnings- og prioriteringsværktøj for kommuner, stat, foreninger og fonde i prioriteringen af kommende naturindsatser.

I Kommuneplan 2021-2033 er der udlagt naturbeskyttelsesarealer, hvis hovedformål er at sikre biodiversiteten i Horsens Kommune. Indenfor naturbeskyttelsesinteresser er der til arealtyper: Særlige naturbeskyttelsesinteresser, der er arealer med et højt naturindhold og potentielle naturområder, som pga. jordbund eller beliggenhed har potentiale til at kunne udvikle sig til natur. Arealer udlagt til særlige naturbeskyttelsesinteresser skal bevares, og deres naturindhold skal forbedres. Kommunen skal derudover arbejde for, at de potentielle naturområder udlægges til natur. Udlæg og opstilling af VE-anlæg på arealer udlagt til naturbeskyttelse er ikke i overensstemmelse med arealernes formål.

I kommuneplan 2021-2033 er der udlagt økologiske forbindelser, hvis hovedformål er at sikre spredningsmuligheder for vilde dyr og planter. De økologiske forbindelser er delt i kategorier: Økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser. De økologiske forbindelser er fungerende grønne korridorer, der består af enten læhegn, vandløb, skove eller naturområder. De potentielle økologiske forbindelser er udlagt på arealer, som enten styrker eksisterende økologiske forbindelser eller skaber forbindelser mellem disse. Udlæg og opstilling af VE-anlæg på arealer udlagt til økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser er ikke i overensstemmelse med arealernes formål.

Det er en national interesse, der skal varetages i kommuneplanlægningen, at grundvandet sikres mod forurening. Interessen har til formål, at kommunerne skal sikre, at drikkevandsforsyningen er baseret på rent grundvand på lang sigt. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD og boringsnære beskyttelsesområder udgør kernen af den overordnede grundvandsbeskyttelse, som kommunerne skal sikre i deres fysiske planlægning.

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er en beskyttelseszone, udpeget og beregnet af Miljøstyrelsen omkring hver enkelt indvindingsboring til almene vandværker. BNBO er karakteriseret som et område, hvor der kan være en relativ ringe fortynding af en eventuel forurening, der måtte ske på terræn, samt relativt kort transporttid for grundvandet til boringen. Der er dermed kort tid til at træffe forholdsregler, hvis der skulle ske forurening af grundvandet. Inden for BNBO er der derfor en særlig risiko for forurening af det grundvand, som bruges til drikkevand, hvis der opstår en forurening.

BNBO vurderer at udgøre nogle af de mest sårbare områder omkring en vandværksboring, og skal af den grund friholdes for alle former for bygninger, anlæg eller ændret arealanvendelse, der kan medføre øget risiko for forurening af grundvandet. Placeringen og opstillingen af VE-anlæg inden for disse områder vurderes derfor som udgangspunkt at være i strid med udpegningens formål.

Der er ved lov udlagt en cirkelformet beskyttelseszone med en radius på 25 meter omkring alle almene vandværksboringer. Det betyder, at der inden for 25 meter zonen ikke må anvendes pesticider, og at jorden ikke må dyrkes og gødes til erhvervsmæssige og offentlige formål.

Formålet med 25 meter beskyttelseszonen er at sikre en væsentlig ekstra beskyttelse nær almene vandværksboringer. Forureningskilder nær vandindvindingsboringer medfører en særlig risiko, fordi der kan være en relativ ringe fortynding af en eventuel forurening samt relativ kort transport ned til grundvandet og dermed kort tid til at træffe forhold, hvis der skulle ske forurening.

25 meter beskyttelseszonen vurderes at udgøre nogle af de mest sårbare områder omkring en vandværksboring, og skal af den grund friholdes for alle tidligere bygninger, anlæg eller ændret arealanvendelse, der kan medføre øget risiko for forurening af grundvandet. Placeringen og opstillingen af ​​VE-anlæg inden for disse områder, vurderes derfor som udgangspunkt at være i strid med udpegningens formål.

Det er en national interesse at sikre hensynet til landskab, geologi og kulturarv af national og international betydning, herunder vores kystlandskaber. Landskabets karakter er det særlige udtryk, der bliver skabt i samspillet mellem naturgrundlaget, arealanvendelse og de rumlige visuelle forhold, og får områder til at skille sig ud. De landskabelige værdier knytter sig til de mest karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af høj kvalitet.

Bevaringsværdige og større sammenhængende landskaber er udpeget i kommuneplanen. Udpegningen har til formål, at landskaberne sikres og bevares. De skal derfor som udgangspunkt friholdes for byggeri og tekniske anlæg, så de landskabelige kvaliteter og oplevelser ikke udviskes eller forsvinder for bestandigt. For at fremme vedvarende energi i Danmark er det gjort muligt at opstille vindmøller og solceller i herregårds- og godslandskaber, uden disse er af en særlig kvalitet. Der er dog udpeget mindre delområder med hovedgårds-landskaber af stor skala ved henholdsvis Urup hovedgård, Julianelyst, Tamdrup Bisgård og Serridslevgård. Disse landskaber beskrives som sårbare over for høje anlæg som vindmøller.

Opstilling af VE-anlæg inden for kommunens udpegninger af bevaringsværdige landskaber er derfor ikke i overensstemmelse med formålet bag den nationale interesse.

Det er en national interesse, at de åbne danske kyster bevares og at offentlighedens adgang til kysten sikres og udbygges. Kystlandskaberne afspejler visse steder landets naturgrundlag og geologiske udvikling. Den nationale interesse har til formål at sikre, at kystområderne søges friholdt for ny bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængig af en kystnær placering. Etablering af anlæg eller udlæg af ny byzone i landzonen inden for kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Da der endnu ses vid mulighed for udlæg og opstilling af VE-anlæg uden for kystnærhedszonen i Horsens Kommune, medtages kystnærhedszonen af hensyn til de nationale interesser, som en del af Zone 2, hvor opstilling af VE-anlæg som udgangspunkt ikke er muligt. 

De åbne danske kyster er en national interesse, hvorfor den kommunale planlægning skal tage særligt hensyn til dette. Jf. §15 i naturbeskyttelsesloven gælder der en streng beskyttelse af de danske kystlandskaber inden for strandbeskyttelseslinjen. Strandbeskyttelseslinjen strækker sig fra strandbredden og 300 meter ind i landet, dog kun 100 meter eller mindre i sommerhusområder. Formålet med beskyttelsen er at bevare de åbne kyster og de landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier, der er knyttet til kysterne. Strandbeskyttede arealer er dermed forbudszoner, hvor der som hovedregel ikke må foretages ændringer af den eksisterende tilstand. Det betyder, at man ikke må bygge eller indrette sig lige så frit, som andre steder i landet. Man må f.eks. ikke opføre bebyggelse og anlæg. Udlæg og opstilling af VE-anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen er derfor ikke i overensstemmelse med beskyttelseslinjens formål.

Kulturhistoriske og bygningsmæssige bevaringsværdier er en national interesse, hvorfor den kommunale planlægning skal tage særligt hensyn til disse. Fortidsmindebeskyttelseslinjer tilfalder udvalgte fortidsmindetyper, hvis de er synlige over terræn og ikke opført i eller senere end år 1865, jf. bilag 1 til Museumsloven. Der er altså tale om konkrete og synlige kulturhistoriske bevaringsværdier i landskabet. Fortidsmindebeskyttelseslinjerne har til formål at sikre den landskabelige oplevelse af fortidsmindet samt sikre arkæologiske spor i undergrunden. Inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, jf. §18 i naturbeskyttelsesloven, gælder der en streng forbudszone mod tilstandsændring på og omkring fortidsmindet, dette gælder også tilplantning. VE-anlæg på arealer beliggende indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen er ikke i overensstemmelse med beskyttelseslinjens formål.

Indsatsen for at bevare eksisterende naturområder som levesteder for naturligt hjemmehørende arter af planter og dyr er en national interesse, hvorfor den kommunale planlægning skal tage særligt hensyn til dette. Jf. §16 i naturbeskyttelsesloven gælder der en streng beskyttelse inden for afstand af 150 meter fra søer med en vandflade på mindst 3ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje. Sø- og åbeskyttelseslinjen har til formål at sikre den landskabelige oplevelse af søer og vandløb, samt at sikre, at dyr og planter kan anvende de sø- og vandløbsnære arealer som levested og forbindelsesvej. VE-anlæg på arealer beliggende indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen er ikke i overensstemmelse med beskyttelseslinjernes formål.

Den nationale interesse vedrørende natur og miljø fokuserer på og har til formål at sikre bevaringen af eksisterende naturområder som levesteder for naturligt hjemmehørende arter af planter og dyr. Fredskov som begreb er mere end 200 år gammelt og stammer tilbage fra Fredskovforordningen for Kongeriget i 1805. Formålet med forordningen var dels at øge skovarealet og dels at bevare eksisterende skovareal. Danmark var på daværende tidspunkt kun dækket af ca. 4% skov, så hensigten var ikke at frede træerne, men at sikre skoven som produktionsgrundlag og derved en holdbar forsyning af træ.

Langt den største del af de danske private skove og alle offentlige skove er fredskovpligtige i dag. Arealer med fredskovspligt er arealer, hvor der altid skal være skov. Det betyder, at skoven skal gentilplantes med træer, efter både planlagt hugst og efter stormfald. VE-anlæg på arealer med fredskovspligt er ikke i overensstemmelse med arealernes formål.