Rammer for lokalplanlægning
Kommuneplantillægget ligger delvist indenfor kommuneplanramme 36BO09: Områdets anvendelse fastlægges til boligformål. Indenfor rammen kan etableres åben-lav boliger, men der er også mulighed for enkelte bebyggelser med tæt-lav boliger, hvis det enkelte område kan indrettes hensigtsmæssigt. Indenfor området kan der også etableres nærrekreative arealer og kollektive anlæg til områdets forsyning.
Kommuneplantillægget ligger indenfor kommuneplanramme 36OF04: Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål. Indenfor området kan der etableres daginstitution og andre offentlige formål som uddannelses-, sundheds-, sociale-, kulturelle- administrative formål og foreningsaktiviteter.
Med kommuneplantillægget ændres den geografiske afgrænsning af rammeområderne 36BO09 og 36OF04, og der udlægges et nyt rammeområde 36RE04 til rekreative formål.
Rammebestemmelserne for rammeområderne 36BO09 og 36OF04 ændres ikke.
Rammebestemmelserne for 36RE04 fastsætter en anvendelse til rekreative formål i form af et grønt område og skal friholdes fra større bygningsanlæg. Der kan indenfor området etableres anlæg til områdets drift samt tekniske anlæg til håndtering af overfladevand. Det rekreative område skal have adgang for offentligheden.
Gældende kommuneplanrammer - Kommuneplan 2021-2033
Fremtidige kommuneplanrammer - Kommuneplantillæg 2021-25


