Retningslinjer
Tillæg 2021-23 til Kommuneplan 2021 - 2033 medfører ingen ændringer i kommuneplanens retningslinjer. Tillægget forholder sig til følgende retningslinjer:
1.2. Byvækst
Området ligger inden for landskabsområdet ”Horsens bylandskab”, på kanten ud mod ”Boller Skovlandskab”. Grænsen mellem by og land skal planlægges nøje, så mødet mellem by og land tager hensyn til det omkringliggende landskab, jf. retningslinje 1.2.8.
4.1 Kulturhistorie
De kulturhistoriske spor skal bevares og beskyttes gennem formidling, pleje og planlægning. Indenfor de udpegede områder skal der tages særligt hensyn til de kulturhistoriske interesser i forbindelse med byggeri, terrænreguleringer, beplantning, etablering af tekniske anlæg mv., jf. retningslinje 4.1.1 og 4.1.2.
Emnet er behandlet under afsnittet om nationale interesser.
4.4. Fredede og bevaringsværdige bygninger
Der skal gennem planlægning gøres en indsats for at sikre bevaringsværdierne i kommunens bygningsmasse. For at understøtte dette, skal der gennemføres en opdateret og udvidet SAVE-registrering, så hele kommunen omfattes af registreringen. Bygningernes arkitektoniske og håndværksmæssige karakter skal bevares, så bygningernes betydning for by- og landsbymiljøet og kulturhistorien opretholdes. Horsens Kommune ønsker, at den fremtidige udvikling sker med plads til fornyelse, men samtidig med respekt for bevaringsinteresserne. De bevaringsværdige bygninger skal sikres en hensigtsmæssig funktion, så bygningerne kan bevares. Dette skal blandt andet ske gennem udarbejdelse af bevarende lokalplaner.
Emnet er behandlet under afsnittet om nationale interesser.
5.4. Rekreative stier
Boligvejen "Vores Vej" i den østlige del af planområdet er en fortsættelse af en rekreativ sti, der danner forbindelse mellem Tyrstedlundstien mod nord og området syd for planområdet. Boligvejen danner således forbindelse mellem boligområder og hhv. Højvangskolen og Børnehuset Tyrstedlund.
De eksisterende, rekreative stier skal søges udvidet og forbundet, hvor der mangler sammenhænge i stinettet. Nye rekreative stier skal så vidt muligt etableres, så de kommer til at ligge i grønne kiler og ved kysterne, så brugerne kan få en oplevelse af at færdes i naturen. Eksisterende småveje og rekreative stier, der af planlægningsmæssige årsager nedlægges, skal søges erstattet med nye stier, jf. retningslinjer 5.4.1-3, se også retningslinje 2.3 cyklisme, retningslinje 2.4 Til fods, og retningslinje 3.5 Landskab.
Der bør etableres adgang gennem boligvejen for de bløde trafikanter.
8.1. Klimatilpasning
Dele af området er omfattet af Oversvømmelseskort, Nedbør. En strømningsvej går gennem området.
Oversvømmelseskort:
Ved ekstreme regnhændelser vil en del af regnen sive ned i jorden eller løbe til kloakker. Når kapaciteten i kloakkerne er opbrugt og jorden er vandmættet, vil resten af vandet strømme på terræn (oven på jorden) og samles i lavninger. Oversvømmelseskortet for nedbør viser de forventede oversvømmelser fra nedbør ved en 100 års regn hændelse i 2110. Ved beregning af oversvømmelser for nedbør er det kun den ”overskydende regn” der vises, det vil sige, at den mængde regn der afledes via kloakken eller nedsiver er trukket fra. Kortet viser hvor det må forventes, at der ligger mere end 10 cm vand på terræn efter en brutto-regnmængde på ca. 99 mm i hele kommunen.
Terrænet skråner mod nord, og der er en større strømlinje for et stort opland (14 hektar) gennem området fra Bytoften, Toftevænget og Kirkevej. Denne strømlinje skal bibeholdes eller i værste hvert fald justeres, så der ikke sker skader op- og nedstrøms for denne.
Bebyggelsen må ikke forværre tilstanden for nedstrømsbeliggende strukturer, f.eks. ved Peder Kællers Vej eller Højvangsallé.
Projektområdet har en eksisterende lavning med et volumen på 14 m³, hvis volumen skal bibeholdes som et fremtidigt skybrudsvolumen i området.
Når der falder så meget nedbør at lavninger i terrænet er fyldte, strømmer vandet på terræn. Screeningskort for strømningsveje er modelleret i SCALGO. Der vises kun strømningsveje, som har et opland på mere end 1 hektar.
I forbindelse med lokalplanlægning af eksisterende og nye byområder skal bygherre redegøre for grundvandsforhold samt håndtering af hverdagsregn og ekstrem regn ved udarbejdelse af en vandhåndteringsplan. Regnvand skal håndteres uden at gøre skade på bygninger og infrastrukturanlæg i lokalplanen og i op- og nedstrøms liggende områder.
I nye byvækstområder skal regnvandet som udgangspunkt håndteres på terræn, når det samlet set vurderes at have klimamæssige, miljømæssige og/eller økonomiske gevinster. Og hvor det er muligt skal regnvandet nedsives i fælles anlæg alternativt på egen grund. Ekstrem regn skal i nye byområder håndteres efter et princip om vandneutral vandhåndtering op til en 100 års regnhændelse.
Ved byvækst, byomdannelse og ændret anvendelse eller disponering af et område skal befæstelsesgraden, der er angivet i spildevandsplanen overholdes. Overskrides befæstelsesgraden skal det overskydende regnvand håndteres på grunden ved nedsivning eller fordampning, eller alternativt forsinkes og eventuelt renses inden det ledes til recipient.
Ved ændret arealanvendelse, bygge- og anlægsarbejder herunder terrænregulering i oversvømmelsestruede områder skal bygherre redegøre for hvordan oversvømmelsesrisikoen håndteres lokalt og at oversvømmelsesrisikoen ikke forøges eller medfører oversvømmelse andre steder.
100 års hændelse, maksimale vanddybder samt lavningsfri strømning (Mike-model C2C/ Scalgo)
Forskellige modelberegninger af risiko for oversvømmelse fra nedbør, samt strømningslinjer i og gennem området.