De nationale interesser i kommuneplanlægningen
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har offentliggjort Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning den 6. juli 2023. Den nye oversigt erstatter den hidtil gældende oversigt, som med aftalen om den moderniserede planlov blev indsnævret og fokuseret for at give kommunalbestyrelserne større frihed og klarere rammer for den fysiske planlægning.
Staten vil derfor alene fremsætte indsigelse mod kommuneplanlægningen, hvis planlægningen er i strid med væsentlige nationale interesser inden for følgende feminteresseområder:
- Vækst og erhvervsudvikling.
- Natur- og miljøbeskyttelse.
- Klimabeskyttelse.
- Kulturarvs- og landskabsbeskyttelse.
- Hensynet til nationale og regionale anlæg, f.eks. transportkorridorer.
Horsens Kommune redegør herunder for planens stillingtagen til specifikke punkter i de enkelte interesseområder, som planlægningen berører.
1. Vækst og erhvervsudvikling
Det er et overordnet nationalt hensyn at fremme vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark, såvel på landet som i byerne. Den nationale interesse i at fastholde produktions- og landbrugserhverv og sikre investeringer i Danmark fordrer, at produktionserhvervenes vækstbetingelser, herunder sikring af mulighederne for fortsat drift af allerede etablerede produktionsanlæg, indarbejdes i den kommunale planlægning.
Planområdet forbliver udlagt som et boligområde. Området ligger ikke nær nogen produktionsvirksomheder, risikovirksomheder eller større dyrebrug. Det vurderes at planen ikke har nogen anselig effekt på dette interesseområde.
2. Natur- og miljøbeskyttelse
Natur og miljø er en national interesse. Det er et overordnet nationalt hensyn, at naturområder og levesteder for dyr og planter opretholdes og genoprettes, og at forurening af miljøet forebygges og hindres, samtidig med at andre samfundsmæssige behov tilgodeses.
Den nationale interesse fokuserer på indsatsen for at bevare eksisterende naturområder som levesteder for naturligt hjemmehørende arter af planter og dyr, samt at sikre større sammenhængende naturområder, der understøtter en positiv udvikling i biodiversiteten.
Planområdet er ikke placeret indenfor Grønt Danmarkskort eller udpegede lavbundsarealer.
Planområdet er placeret indenfor et område, der er udpeget som et område med drikkevandsinteresser, men uden for område med særlige drikkevandsinteresser. Kommuneplantillægget vurderes ikke at medføre en væsentlig risiko for negativ påvirkning af drikkevandsinteresser.
Planområdet indeholder ældre bygninger der kan være bosted for flagermusarter, der er beskyttede arter. Se nærmere i afsnittet Bilag IV.
3. Klimabeskyttelse
Ved planlægning for byggeri, vejanlæg eller tekniske anlæg indenfor et risikoområde, skal der i planlægningen indgå, hvordan oversvømmelsesrisikoen håndteres lokalt. Bygninger og anlæg der etableres inden for et risikoområde skal placeres under hensyntagen til sandsynligheden for oversvømmelse. Ved etablering af nyt byggeri i et risikoområde skal det nye byggeri, herunder især kælderen, sikres mod oversvømmelse.
Planområdet er udpeget som et risikoområde for oversvømmelse ved nedbør i Kommuneplan 2021-2033. Området er vurderet som værende i 'lille' til 'nogen' risiko i nutiden, stigende til 'lille' til 'stor' risiko i 2110.
Det vurderes at oversvømmelsesrisikoen kan håndteres effektivt gennem lokalplanlægning. Se nærmere om oversvømmelsesrisikoen i afsnittene Spildevandsplan og Klimatilpasning.
4. Kulturhistorie
Det er en national interesse, at kommunerne i deres planlægning tager hensyn til bevaringsværdierne, så disse kan opretholde deres særlige karakter og betydning og dermed fortsat sikre dem en hensigtsmæssig rolle i fremtiden, og som udgangspunkt sikre de kulturhistoriske bevaringsværdier, der afspejler forskellige dele af den samfundsmæssige udvikling som f.eks. bolig-, arbejds- og produktionsvilkår.
Der ligger to bygninger, der er registreret med hhv. en bevaringsværdi på 5 og 6 i projektområdet. Den ene er et fritliggende gammelt stuehus opført omkring år 1870, der står næsten som oprindeligt opført, og har derfor fået en bevaringsværdi på 5. Den anden er en bygning opført til produktion i 1940, der står uden særlige stilmæssige karakterer og er vurderet til en bevaringsværdi 6.
De eksisterende bygninger på projektområdet forventes nedrevet i forbindelse med tilblivelsen af indgivne projektforslag.
Lokalplan for området, Lokalplan 173 - Boligområde mellem Tyrsted og Boller Skov, blev vedtaget i 2002 og forsøgte at bevare de fleste af bygningerne i Tyrstedgård-komplekset, og gav mulighed for, at de kunne omdannes til boliger, lettere erhverv eller børneinstitution. Efterfølgende er der i forbindelse med vedtagelsen af lokalplan 300 nedrevet bygninger, der var udpeget i lokalplan 173 som bevaringsværdige, med det resultat, at der kun står stuehuset tilbage af det originale Tyrstedgård.
Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig gennem lokalplan 173. Hvis en bygning er udpeget som bevaringsværdig i en lokalplan eller byplanvedtægt, gælder særlige regler. En bygning, der er udpeget som bevaringsværdig i en lokalplan, må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, medmindre Byrådet giver tilladelse hertil. En ejer af en bevaringsværdig bygning må ikke nedrive den uden foregående offentlig bekendtgørelse, jf. bygningsfredningslovens § 18. Nedrivningsanmeldelsen skal bekendtgøres i 4-6 uger, så offentligheden har mulighed for at fremsætte indsigelser.
Bygningen med bevaringsværdi på 6 er ikke udpeget til bevaringsværdig bygning i Kommuneplanen, og kan derfor nedrives. Kun bygninger med bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i SAVE-registreringen bliver udpeget som bevaringsværdige bygninger i Kommuneplanen.
Med vedtagelsen af lokalplan 399 vil lokalplan 173 aflyses for projektområdet. Denne aflysning vil medføre at stuehuset ophører med at være bevaringsværdigt og kan nedrives.
5. Regionale og nationale anlæg
Ikke påvirket af nærværende plan.
Stuehuset med SAVE-bevaringsværdi 5. Til højre i billedet ses en gavl fra et rækkehus der blev opført efter vedtagelsen af lokalplan 300.
Vandplaner
Jævnfør lov om vandplanlægning, fastlægger miljø- og fødevareministeren miljømål for vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster gennem vandområdeplaner. For alle vandforekomster er miljømålet ’god tilstand’ og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.
Samtidig skal forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres.
Det planlagte vurderes at have en neutral påvirkning på de miljømål, som gennem lov om vandplanlægning er fastlagt for overfladevand og grundvand.
Natura 2000
Lokalplanområdet ligger ca. 7,3 km fra nærmeste Natura 2000 område, som er Natura 2000 område nr. 56 (Habitatområde H52, Horsens Fjord, havet øst for og Endelave og fuglebeskyttelsesområde F36, Horsens Fjord og Endelave).
Udpegningsgrundlaget for området fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside:
https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/udpegningsgrundlag/
Lokalplanområdet ligger i bebygget område, som ikke vurderes at udgøre et egnet ynglested for nogen af arterne på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.
Alene på baggrund af den store afstand til det internationale naturbeskyttelsesområde og projektets beskedne omfang er det Horsens Kommunes vurdering, at det kan udelukkes, at projektet kan skade arter eller naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.
Bilag IV
En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater herunder Danmark. Det gælder for dyrearterne, at der er et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i deres naturlige udbredelsesområde, mens der for plantearterne er forbud mod at ødelægge dem. Forbuddet gælder uanset om disse dyr og planter findes indenfor eller udenfor beskyttede naturområder.
Horsens Kommune har kendskab til, at der omkring lokalplanområdet lever følgende bilag IV-arter; odder, stor vandsalamander, arter af flagermus, grøn mosaikguldsmed og strandtudse.
Inden for lokalplan området ligger der to ældre bygninger fra hhv. 1870 og 1940. Disse bygninger skal rives ned inden lokalplanen kan gennemføres. Hvis der er mistanke om flagermus i en bygning, der skal rives ned, skal ansøger kontakte en vildtkonsulent fra en af Naturstyrelsens lokale enheder, inden nedrivningen iværksættes.
Alle arter af flagermus er strengt beskyttede inden for EU. Drab af flagermus er derfor forbudt. Deres yngle- og rastepladser må heller ikke beskadiges eller ødelægges. Nogle arter yngler og/eller raster på lofter, i tagkonstruktioner eller i udhuse.
Ved tvivlstilfælde vil en vildtkonsulent bl.a. kunne vejlede om udslusning mv. af flagermusene. Læs mere her:
https://naturstyrelsen.dk/aktiviteter-i-naturen/vildtforvaltning/flagermus-i-huset
Såfremt en udslusning bliver nødvendig vil dette kun kunne ske i sensommeren (15/8–15/9) eller i det sene forår (1-15/5)
Det klargjorte byggeareal vurderes ikke at være egnet som yngle- eller rasteområde for andre af bilag IV-arterne end evt. flagermus.
Samlet vurdering vedr. udpegningsgrundlag og bilag IV-arter
Horsens Kommune vurderer således samlet, at projektet kan realiseres uden at:
- skade arter eller naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder
- indskrænke eller forringe egnede yngle- eller rastesteder for bilag IV-arter i området, hvis der ikke findes flagermus i området.
Råstofplan
Planområdet ligger ikke i et råstofgraveområde eller et råstofinteresseområde.
Kystnærhed
Planområdet er placeret op til, men ikke i, kystnærhedszonen. Der er åben sigtelinje mellem planområdet og fjorden.
Lokalplanområdet ligger højt i fjordsidens landskab med mere eller mindre frit udsyn til fjorden i en kegle mellem skoven og det nyere boligområde omkring Peder Kællers Vej.
Det er derfor vigtigt at den nye bebyggelse med lokalplanen tilpasses så denne respekterer en synlig placering i landskabet og arbejder med særligt fokus på, at udvise hensyn til landskabsplanens anbefalinger i forhold til byranden af Horsens Bylandskab ud mod det åbne land.
Spildevandplan
Lokalplanområdet er omfattet af Horsens Kommunes gældende Spildevandsplan 2012 – 2015, som en del af kloakopland A269.
Området er separatkloakeret. Spildevand og regnvand tilsluttes hhv. eksisterende spildevandsledning og regnvandsledning. Spildevandet ledes til Horsens Centralrenseanlæg og regnvand udledes til en grøft. Grøften har udløb til Horsens Fjord. Der løber tinglyste regn- og spildevandsledninger gennem planområdets østlige del.
Den maksimale befæstelsesgrad for området er 0,3. Bemærk at området betjenes af ældre spildevandsledninger, og der er ikke tilgængelig ekstrakapacitet til at betjene mere afledt vand end svarende til en befæstelsesgrad på 0,3.
Overskrides den maksimale befæstelsesgrad skal regnvand forsinkes på hver enkelt matrikel inden for lokalplanområdet, for at sikre, at regnvandsledningen ikke overbelastes med overløb nedstrøms til følge.
Lokalplanlægning
Planområdet er lokalplanlagt gennem lokalplan 173, Boligområde mellem Tyrsted og Boller Skov. Lokalplan 173 forventes aflyst i planområdet når lokalplan 399, der udarbejdes for planområdet i forbindelse med dette kommuneplantillæg, vedtages. Lokalplan 173 var bygningsbevarende og havde bestemmelser til bevarelse af de fleste af bygningerne i Tyrstedgård-komplekset, og gav mulighed for, at de kunne omdannes til boliger, lettere erhverv eller børneinstitution.
Efterfølgende tilladelser har muliggjort nedrivning af bygninger udpeget i Lokalplan 173 som bevaringsværdige, med det resultat, at der kun står stuehuset tilbage af det oprindelige Tyrstedgård, jf. afsnit om nationale interesser.
Jordforurening
Planområdet er beliggende i byzone og dermed også områdeklassificeret. Det betyder, at jorden kan forventes lettere forurenet. Ejer og bruger af arealet har jf. jordforureningslovens §72b, stk. 2 pligt til at sikre, enten at det øverste 50 cm's jordlag ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning.
Skovbyggelinje
Planområdet ligger indenfor en skovbyggelinje. Der er allerede foretaget delvise ophævelser af skovbyggelinjen. Derfor kan der ikke i den nordlige side af planområdet planlægges byggeri nærmere skov end hvortil skovbyggelinjen allerede er reduceret. Byggeri i det vestlige hjørne vil kræve dispensation fra skovbyggelinjen, hvis der ikke forinden er opført væsentlig bebyggelse i det mellemliggende område, hvor skovbyggelinjen er ophævet.
Gældende og ophævede skovbyggelinjer
Museumsloven
Museum Horsens har foretaget arkivalsk kontrol af det berørte område, og museets vurdering er, at anlægsarbejdet ikke indebærer en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Museet har derfor ingen bemærkninger udover museumslovens generelle bestemmelser: Findes der under jordarbejde spor efter fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til Museum Horsens jf. museumslovens § 27 stk. 2. Museum Horsens: 7629 2350 eller horsensmuseum@horsens.dk.
Landskabsplanen
I følge landskabsplanen bør afgrænsningen mellem by og det åbne land for Horsens bylandskab ske inden for en veldefineret let opfattelig struktur af bybånd med afsæt i landksbaplanen. Boligområderne bør have en transparent grøn afgrænsning mod landskabet, f.eks. defineret af haveanlæg.