Forhold til anden planlægning

I det følgende redegøres der for kommuneplantillæggets forhold til anden planlægning. 

Nationale interesser i kommuneplanlægning

Ved kommuneplanlægning påser staten, at planlægningen ikke er i strid med væsentlige nationale interesser vedr. vækst og erhvervsudvikling, natur og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse samt hensyn til nationale og regionale anlæg.

Planlægningen for Ringvej Syd, etape 2 og 3 vurderes, at have betydning for flere af de nationale interesser, da det muliggør etableringen af et større vejanlæg med tilhørende tilslutningsanlæg, gang- og cykelstier, dæmninger og regnvandsbassiner i et område med natur-, landskabs-, og kulturhistoriske interesser samt erhvervsinteresser ved Horsens Havn. 

Relevante nationale hensyn, som skal varetages i den kommunale planlægning:

1.1.1 at kommunalbestyrelsen i planlægningen skal sikre drifts- og udviklingsmuligheder for produktionsvirksomheder af national interesse, herunder aktive erhvervshavne og transport- og logistikvirksomheder af national interesse.

2.1.4 at kommuneplanlægningen sker i overensstemmelse med beskyttelseshensyn og bestemmelser for de internationale naturbeskyttelsesområder og internationalt beskyttede arter, herunder varetagelsen af forbuddet mod at beskadige eller ødelægge bilag IV-dyrearters yngle- og rasteområder samt bilag IV-plantearters voksesteder. Det skal i planforslagets redegørelse fremgå, hvordan gennemførelse af planen kan ske uden at medføre en påvirkning af internationale beskyttelsesinteresser samt internationalt beskyttede arter. 

2.4.4 at kommuneplanlægningen sker i overensstemmelse med den kommunale risikostyringsplan. Horsens by er i Kommuneplan 2021 udpeget som et risikoområde af høj prioritet. Der er politisk vedtaget et beskyttelsesniveau mod stormflod til kote 2,60 meter DVR90. Det er politisk besluttet at arbejde med et indledende sikringsniveau på kote 1,8 m DVR90 og et langsigtet og mere permanent sikringsniveau, hvor man sikrer til kote 2,60 meter DVR90 svarende til en 100 års hændelse i år 2110. DæmningsanlæggeneDVR90"> planlægges etableret i overensstemmelse med kommuneplanens bestemmelser om oversvømmelsesforebyggelse. Desuden vil anlæggene medvirke til, at havnebassinet kan anvendes som forsinkelsesbassin for regnvand. 

Horsens by er i 2024 udpeget som nyt risikoområde ifm. Kystdirektoratets udpegning af risikoområder i Danmark. Udpegningen medfører, at kommunen skal udarbejde risikostyringsplaner for oversvømmelse.

3.1.1 at kommuneplanerne indeholder retningslinjer til sikring af bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber, som i udgangspunktet friholder dem for byggeri og anlæg.

3.2.3 at der bortset fra trafikhavne og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. 

3.3.1 at kommuneplanen indeholder retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer, beskyttelsesområder for kirker og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier som fredede og bevaringsværdige bygninger.

Horsens Kommune vurderer, at planlægningen ikke muliggør anlæg, der strider væsentligt mod de nationale interesser, da der gennem planlægningen og projekteringen af det konkrete projekt skal tages hensyn til områdets værdier og kvaliteter, og da der stilles krav til afværgeforanstaltninger der skal være med til at undgå påvirkning af værdifuld natur og landskab. Horsens Kommune vurderer dermed, at planlægningen tilgodeser de samfundsmæssige behov og samtidigt tager hensyn til områdets beskyttelsesinteresser.

Horsens Kommune vurderer, at planlægningen muliggør et anlæg der understøtter de nationale interesser, da projektet har til formål at forbedre de trafikale forhold i Horsens midtby samt at bidrage til klimasikring i Horsens midtby. Vejprojektet skal lede trafik uden om Horsens by samt lede den tunge trafik fra havnen uden om byen og derved aflaste i Horsens midtby. Derved forbedres de infrastrukturelle forhold for virksomhederne på Horsens Havn.

Nedenfor er der redegjort for de væsentligste nationale interesser. I tillæggets afsnit for de enkelte miljøtemaer er der redegjort yderligere. Disse vurderinger understøttes af miljørapporten, der offentliggøres sammen med planen. 

Naturbeskyttelse

Det er en national interesse, at arealanvendelsen afvejer hensynet til natur og miljø, herunder menneskers levevilkår og bevarelsen af dyre- og plantelivet, og at Danmark varetager sine internationale forpligtelser vedrørende bevarelse af naturen med dens bestande af vilde dyr og planter og deres levesteder. Det er derfor også en national interesse, at planlægningen bidrager til løsninger, der både tilgodeser de samfundsmæssige behov samtidig med, at naturområder og levesteder samt spredningsmuligheder for dyr og planter opretholdes og om muligt forbedres.

Vejforløbet er hovedsageligt placeret på landbrugsjord i omdrift, men krydser værdifuld beskyttet natur og områder med spredningsmuligheder for dyr og planter. Det vurderes, at planernes realisering ikke vil medføre ødelæggelser eller beskadigelser samt forsætlige drab eller forstyrrelse og dermed væsentlige påvirkninger af områdets natur og dyreliv, herunder Bilag IV-arterne odder, flere arter af flagermus, marsvin og bilag IV-padderne stor vandsalamander og springfrø. Dette begrundes med, at vejanlægget i videst muligt omfang placeres uden for arealer med høj naturværdi og uden risiko for at ødelægge yngle- og rasteområder samt at der etableres faunapassager tiltænkt hhv. odder og flagermus. Derudover ligger vejen i afgravning på udvalgte dele af strækningen og således under omgivende terræn af hensyn til flagermus, og der stilles krav om hastighedsbegrænsninger på dele af strækningen ifm. den konkrete projekttilladelse for at minimere risiko for forstyrrelse og individdrab af flagermus.

Planlægningen og dermed ringvejsforbindelsen vurderes at kunne realiseres uden væsentlig påvirkning af områdets vandløb, da overfladevand opsamles og udledes til Horsens Fjord. Ved kraftige regnhændelser kan der ske overløb ud på terrænet, som falder mod Klokkedal Å, som er et værdifuldt og følsomt vandløb med høj naturværdi. For at undgå en væsentlig påvirkning af vandløbet, skal overløb fra bassin 3 nærmest fjorden ske kontrolleret. Se nærmere beskrivelse i Lokalplan 441. 

Natura 2000 

Den korteste afstand mellem vejtracé i planområdet og nærmeste Natura 2000 områder er hhv. 5 km til N56 Horsens Fjord og Endelave og 8 km til N236 Bygholm Ådal. 

Natura 2000-områder i nærheden af lokalplanområdet.

Udpegningsgrundlaget for området fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside:

https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/udpegningsgrundlag/

På grund af afstanden til Natura 2000-områderne vurderes, at almindelige anlægsaktiviteter i forbindelse med realisering af planforslagene, samt trafik på vejen i driftsfasen ikke vil medføre en påvirkning på Natura 2000-området og dets udpegningsgrundlag i form af fugle og naturtyper. Tillægget er således i overensstemmelse med Planlovens § 11, stk. 4, nr. 4. 

N236 Bygholm Ådal

Natura 2000-området N236 ligger i cirka 8 km afstand af planområdet, men er hydrologisk forbundet til planområdet gennem Bygholm Å. På udpegningsgrundlaget for habitatområder findes en række habitatnaturtyper samt habitatarterne skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, bæklampret og odder. For alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, på nær odder, vurderes det at en påvirkning af Natura 2000-områdets bevaringsmålsætninger ved planens realisering kan udelukkes. 

Den sidste habitatart på udpegningsgrundlaget, odder, kan bevæge sig over store afstande langs med vandløb. Der er registreret odder i både udløb af Dagnæs Bæk, udløb af Bygholm Å, i Horsens Fjord og Klokkedal Å. Det kan derfor ikke på forhånd afvises, at planernes realisering kan medføre en påvirkning i form af barrievirkning, når sluserne lukker, samt risiko for individdrab, hvis oddere forsøger at krydse henover vejen, mens sluserne er lukkede. Der er derfor foretaget en konsekvensvurdering for odder med henblik på at vurdere, om planernes realisering vil medføre en skadevirkning på udpegningsgrundlaget for habitatområdet og hindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus.

Artens territorier kan strække sig over 10-20 km igennem vandløbssystemer og kyststrækninger. Det kan derfor ikke udelukkes, at individer af odder kan have territorier, der omfatter planområdet. I forbindelse med feltundersøgelser er der dog ikke fundet egentlige yngle- og rastesteder for arten i og nær planområdet. Odder kan dog være sårbar overfor de forstyrrelser, der kan opstå som følge af planens realisering, og planens realisering kan potentielt medføre risiko for individdrab af arten.

For at sikre, at arten fremadrettet fortsat vil have mulighed for passage imellem Natura 2000-området N236, Bygholm Å og Horsens Fjord, er der i planen udlagt areal til etablering af faunapassager ved krydsningerne af hhv. Bygholm Å og Dagnæs Bæk. Faunapassagerne skal indrettes i overensstemmelse med Vejdirektoratets vejledning om faunapassager med både våd og tør passagemulighed for odder, eller med en alternativ løsning, som har mindst samme funktion. Når dæmningerne over Dagnæs Bæk og Bygholm Å lukkes midlertidigt i tilfælde af høj vandstand, vil den tørre passagemulighed fortsat være der. Udover at opretholde passagemulighed, medfører det også, at oddere ikke tvinges op på kørebanen for at krydse planområdet, hvorved risikoen for individdrab af arten i trafikken ikke øges som følge af planens realisering.

Det vurderes derfor, at planen kan realiseres uden at medføre en forstyrrelse af odder, og at projektet ikke begrænser muligheden for at arten kan opnå gunstig bevaringsstatus indenfor Natura 2000-området. Realisering af planerne vil derfor ikke skade integriteten af Natura 2000-område N236 eller påvirke bevaringsmålsætning for odder.

N56 Horsens Fjord og Endelave

Natura 2000-området N56 ligger ca. 5 km fra planområdet og omfatter en del af Horsens Fjord mod øst. N56 omfatter habitatområde H52 og fuglebeskyttelsesområde F36. På udpegningsgrundlaget for habitatområde H52 findes en række marine og terrestriske habitatnaturtyper, samt skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, odder, gråsæl, spættet sæl og marsvin. På udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F36 findes en række fuglearter herunder ynglende havørn, klyde, splitterne, havterne og dværgterne.

På grund af afstanden til Natura 2000-området vurderes det, at almindelige anlægsaktiviteter i forbindelse med realisering af ringvejen, samt trafik på vejen i driftsfasen ikke vil medføre væsentlig påvirkning på Natura 2000-området og dets udpegningsgrundlag i form af fugle og naturtyper.

Dog findes der på udpegningsgrundlaget for H52 flere arter, som kan forekomme inden for planområdet og som derfor kan blive påvirket af planernes realisering, f.eks. i kraft af støj i anlægsfasen eller forhindret passage i driftsfasen. Dette omfatter spættet sæl, gråsæl, marsvin og odder. Lydudbredelsen i vand er større end i luft, og havpattedyr kan på grund af deres gode hørelse være særligt sårbare overfor undervandsstøj, f.eks. ved ramning. Derfor er der foretaget en Natura 2000-konsekvensvurdering med henblik på at vurdere om planforslagenes realisering vil medføre en skadevirkning på udpegningsgrundlaget og hindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus for de pågældende arter for Natura 2000-området.

Det må formodes, at arterne i nuværende situation generelt kan forekomme omkring havneområdet i Horsens Fjord, herunder også nær planområdet. Ved realisering af planen kan støj fra anlægsfasen potentielt bortskræmme individer af alle fire arter fra områderne umiddelbart omkring planområdet og medføre adfærdsændringer og høretab.

Graden af forstyrrelse vil være afhængig af anlægsmetode – herunder er der mulighed for at anvende metoder som soft-start procedurer, der reducerer forstyrrelsesgraden og giver individerne mulighed for at søge væk. Anlægsfasen vil være midlertidig. Det vurderes, at de nævnte arter er meget mobile og at både marsvin, spættet sæl og gråsæl ved forstyrrelse har god mulighed for at fortrække til uforstyrrede områder længere ude i havet eller i andre havnebassiner, samt at odder kan foretrække til vandløbsstrækninger og andre dele af fjorden, der er uforstyrrede. Det vurderes derfor at forstyrrelser fra anlægsfasen ikke hindrer arterne i at opholde sig i havnebassinerne og fouragere nær Horsens Havn, ved planens realisering.

For at sikre, at oddere fremadrettet fortsat vil have mulighed for passage imellem Natura 2000-område N236, Bygholm Å og Horsens Fjord, er der i planerne afsat areal til etablering af faunapassager ved krydsningerne af hhv. Bygholm Å og Dagnæs Bæk. Faunapassagerne skal indrettes i overensstemmelse med Vejdirektoratets vejledning om faunapassager med både våd og tør passagemulighed eller med en alternativ løsning, som har mindst samme funktion. Når dæmningerne over Dagnæs Bæk og Bygholm Å lukkes midlertidigt i tilfælde af høj vandstand, vil den tørre passagemulighed fortsat være der. Udover at opretholde passagemulighed, medfører det også, at oddere ikke tvinges op på kørebanen for at krydse planområdet, hvorved risikoen for individdrab af arten i trafikken ikke øges som følge af planens realisering.

Det vurderes, at planen kan realiseres og at projektet ikke begrænser muligheden for at arterne på udpegningsgrundlaget (spættet sæl, gråsæl, marsvin og odder) kan opnå gunstig bevaringsstatus indenfor Natura 2000-området. Realisering af planerne vil derfor ikke skade integriteten af Natura 2000-område N236 eller påvirke bevaringsmålsætninger.

Fuglebeskyttelsesområde F36

Korteste afstand mellem planområdet og nærmeste fuglebeskyttelsesområde, F36, er ca. 5 km. På grund af afstanden vurderes, at almindelige anlægsaktiviteter i forbindelse med planerne realisering, samt trafik i driftsfasen, ikke at medføre påvirkning på Natura 2000-områdets og dets udpegningsgrundlag i form af fugle og naturtyper.

Der sker ingen direkte arealinddragelse af yngle- og rastelokaliteter for fugle på udpegningsgrundlaget for F36 indenfor fuglebeskyttelsesområdet. Tilsvarende vil andre lokale påvirkninger som forstyrrelse fra øget færdsel og brug af lys ikke medføre påvirkninger, og det vurderes at fugle derfor kun er sårbare overfor forstyrrelserne, der kan opstå som følge af støj. 

For trækkende fuglearter på udpegningsgrundlaget, vurderes at de jævnligt træffes i og omkring fuglebeskyttelsesområdet, herunder ved søer og fjorden ved planområdet. Det vurderes overordnet, at de trækkende arter har rig mulighed for at fortrække sig fra forstyrrelser, der kan opstå som følge af planernes realisering, og at de omkringliggende områder rummer tilstrækkeligt uforstyrret areal, hvor fuglene kan finde raste- og fourageringssteder, hvis de bortskræmmes fra planområdet.

Ynglende fugle på udpegningsgrundlaget vurderes at være sårbare overfor støj. Der mangler videnskabelig baggrund på området, men en almindeligt anvendt grænseværdi for acceptabel støj i områder med følsomme fuglearter er 50-60 dB(A). I forbindelse med almindelig støj, som forekommer i forbindelse med anlægsarbejder, kan det forventes at støjniveauet umiddelbart omkring kilden opnår et niveau på omkring 70 dB, hvor aktiviteter i forbindelse med ramning vil være højere helt lokalt. I forbindelse med støjberegninger for planen, vil der på selve kørebanen og umiddelbart heromkring i driftsfasen opnås støjniveauer på 66 dB. Ved planområdets afgrænsning falder støjniveauet dog til <60 dB. Afstanden mellem planområder og kendte og kortlagte yngleforekomster af ynglefugle på udpegningsgrundlaget er så stor, at der ikke vurderes at være risiko for forstyrrelse af ynglende arter, herunder også ved ramning. 

Flere af arterne af ynglefugle på udpegningsgrundlaget, kan formodentlig findes og have ynglepladser nærmere planområdet, herunder også udenfor Natura 2000-områdets afgrænsning. Planområdet vurderes dog ikke at inddrage egnede ynglesteder for disse arter, og da arterne stiller krav til uforstyrrede og støjfri områder til deres ynglesteder, vurderes områderne umiddelbart omkring planområdet ikke at udgøre egnede ynglesteder.

For trækkende fuglearter på udpegningsgrundlaget, vurderes at de jævnligt træffes i og omkring fuglebeskyttelsesområdet, herunder ved søer og fjorden ved planområdet. Det vurderes overordnet, at de trækkende arter har rig mulighed for at fortrække sig fra forstyrrelser, der kan opstå som følge af planernes realisering, og at de omkringliggende områder rummer tilstrækkeligt uforstyrret areal, hvor fuglene kan finde raste- og fourageringssteder, hvis de bortskræmmes fra planområdet.

Det vurderes samlet, at en påvirkning af Natura 2000-området ved realisering af planerne kan udelukkes. For fugle generelt, bør det bemærkes at hvis realisering af en plan medfører forsætlig forstyrrelse af fugle eller individdrab, forudsætter realiseringen en dispensation fra Miljøstyrelsen, jf. jagt- og vildtforvaltningslovens § 46, stk.2, og/eller artsfredningsbekendtgørelsens § 9. Grundet afstanden vurderes det dog ikke sandsynligt, at planernes realisering vil medføre eller individdrab af fugle, som kræver dispensation. 

Bilag IV-arter 

En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater, herunder Danmark. For dyrearter er der forbud mod forsætlig indfangning, drab, forstyrrelse smat beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder. Plantearter omfattet af bilag IV må ikke plukkes, graves op eller på anden måde ødelægges.

Der er ved gennemgang af eksisterende data og feltgennemgang af vejtracéet konstateret, at der omkring vejtracéet er gjort fund af følgende bilag IV arter: marsvin, odder, bilag IV-padderne stor vandsalamander og springfrø samt flere arter af flagermus.

Marsvin

Der er registreret marsvin i Horsens Fjord ved Horsens Havn og ud for Husodde, hvoraf nærmeste registrering er ca. 800 meter fra planområdets nordligste del. Marsvin kan potentielt blive påvirket af støj som følge af planens realisering. 

Støj i forbindelse med anlægsfasen kan potentielt bortskræmme marsvin fra området. Anlægsfasen for ringvejen og tilhørende dæmningsanlæg vil dog være midlertidig, og der vil derfor udelukkende være tale om kortvarige forstyrrelser og dermed vil marsvin kun midlertidigt blive bortskræmt fra området. Det vurderes, at marsvin er en meget mobil art, der ved forstyrrelse har god mulighed for at fortrække til uforstyrrede områder længere ude i havet, eller i andre havnebassiner. Det vurderes derfor at forstyrrelser fra anlægsfasen ikke hindrer arten i at fouragere nær Horsens Havn.

Det vurderes, at havnebassinerne ikke udgør yngle- og rasteområder for arten. Derfor vurderes det, at planområdets placering ikke udgør en barriere for artens mulighed for passage imellem yngle- og rasteområder. En evt. midlertidig forstyrrelse af arten i anlægsfasen vurderes at være i et begrænset omfang, som ikke vil kunne få indflydelse på artens gunstige bevaringsstatus idet områdets økologiske funktionalitet vurderes at kunne opretholdes på mindst samme niveau.

Det vurderes derfor samlet, at en realisering af planerne kan gennemføres, så den økologiske funktionalitet for marsvin kan opretholdes og at planerne ikke hindrer gunstig bevaringsstatus for arten. Ligeledes er der ikke identificeret aktiviteter som medfører en risiko for individdrab.

Odder

Oddere kan være sårbare overfor forstyrrelser fra støj og lys, fysisk afskæring fra yngle- eller rastesteder samt potentielle individdrab som følge af en øget mængde trafik. Der er derfor foretaget undersøgelser for odder indenfor og omkring planområdet i områder, der vurderes at kunne være potentielle yngle- og rasteområder for odder. Undersøgelserne er udført med vildtkamera samt fysisk eftersøgning efter tegn på odder, herunder huler og lignende. Ved de gennemførte undersøgelser er området grundigt gennemgået og der er ikke fundet tegn på, at området indenfor planområdet udgør et yngle- og rasteområde for odder.

Der blev ved kameraundersøgelserne registreret odderaktivitet i vandløbene Dagnæs Bæk og Klokkedal Å. Ved de gennemførte undersøgelser er området grundigt gennemgået, og der er ikke fundet tegn på at den terrestriske del af undersøgelsesområdet rummer yngle- og rastesteder for odder.

Det konstateres, at Dagnæs Bæk, Klokkedal Å og Bygholm Å indgår som en del af odders samlede yngle- og rasteområde, som kan dække store arealer, men at der ikke forekommer ynglende og rastende oddere indenfor den terrestriske del af det undersøgte område og således heller ikke inden for det planlagte vejtracé. 

Oddere kan potentielt bliver påvirket af støj, lys og generel forstyrrelse, både i forbindelse med etablering og driften af den planlagte vej. Vejforbindelsen kan udgøre en fysisk barriere, der afskærer arten for at passere mellem yngle- og rasteområder, og trafik udgør en risiko for individdrab af arten. 

Støj i forbindelse med anlægsfasen kan potentielt bortskræmme odder. Dog begrænses anlægsfasen til korte, midlertidige perioder, som kan giver forstyrrelser kortvarigt, hvorefter oddere igen kan passere langs udløbene til Horsens Fjord. I driftsfasen kan trafikken virke forstyrrende i dagtimerne, men da odder hovedsaligt er nataktive, vil eventuelle forstyrrelser ikke hindre gunstig bevaringsstatus for arten. Ligeledes vurderes havneområderne omkring Dagnæs Bæk og Bygholm Å at være trafikerede og belyste i forvejen, og derfor vurderes den planlagte vej ikke at medføre øgede forstyrrelser i form af støj og lys ift. den nuværende situation, i en grad som hindrer opnåelsen af gunstig bevaringsstatus. 

Ved realisering af planen etableres et vejanlæg på dæmning med højvandsporte og pumper ved udløbet af Bygholm Å samt på dæmning med stoplogs ved udløbet af Dagnæs Bæk. Vejanlægget kan udgøre en fysisk barriere for odder ved Boller Enge, idet området omkring udløbet af Dagnæs Bæk afskæres fra den øvrige kyststrækning langs Horsens Fjord. For at opretholde områdets økologiske funktionalitet for odder, skal der derfor etableres krydsningsmuligheder ved begge udløb målrettet odder. Faunapassagerne skal indrettes i overensstemmelse med Vejdirektoratets vejledning om faunapassager med våde våd og tør passagemulighed eller med en alternativ løsning, der har minimum samme funktion. Således vil arten have mulighed for at benytte den tørre passage, såfremt den våde passage midlertidigt vil være lukket, og derved sikres det, at den økologiske funktionalitet opretholdes på mindst sammen niveau.

Ved etablering af faunapassagerne, vil arten fremadrettet have mulighed for at passere planområdet. Det vurderes at realisering af planerne vil kunne gennemføres, så områdets økologiske funktionalitet kan opretholdes, og uden at hindre opnåelsen af gunstig bevaringsstatus for odder. Der er ligeledes ikke identificeret aktiviteter, som medfører risiko for individdrab. 

Arter af flagermus

Boller Overskov og Klokkedal Skov er generelt velegnede for flagermus, da skovene indeholder en del egnede yngle- og rasteområder i form af gamle træer med hulheder, sprækker og spættehuller. Realisering af planerne kan potentielt medføre negative påvirkninger af flagermus som følge af direkte trafikdrab af individer og idet vejen kan have en barriereeffekt, der reducerer flagermusenes evne til spredning, herunder mellem yngle- og rasteområder samt fourageringsområder. Dertil vil der forventeligt ske nedrivning af bygninger og fældning af træer, som kan udgøre yngle- og rastesteder for arter og flagermus, og trafikstøj og -lys kan potentielt påvirke flagermus.

Der er udført flagermusundersøgelser, som viser at der inden for og omkring planområdet findes følgende arter af flagermus: 

• Brunflagermus
• Sydflagermus
• Dværgflagermus
• Pipistrelflagermus
• Troldflagermus
• Vandflagermus
• Damflagermus
• Frynseflagermus
• Skimmelflagermus
• Brun langøre

Undersøgelserne viser desuden at der er stor aktivitet af flagermus i særligt området mellem Boller Overskov og Klokkedal Skov, samt de kystnære områder langs udløb til Horsens Fjord.

Der er foretaget besigtigelse af bygninger og træer, der hhv. skal nedrives og fældes i forbindelse med planens realisering. Besigtigelsen fandt, at ni træer og tre ejendomme ikke kunne udelukkes at rumme yngle- og rastesteder for flagermus. Der er efterfølgende foretaget undersøgelser med håndholdt flagemusdetektor i yngleperioden. Ved undersøgelserne blev der ikke registreret flagermus, hvorfor der hverken vurderes at være træer eller bygninger som udgør yngle- og rasteområder for arter af flagermus indenfor eller nær planområdet. Realisering af planforslaget vurderes derfor ikke at medføre direkte inddragelse af yngle- og rasteområder for flagermus.

Anlægsfasen og driften af ringvejsforbindelsen kan medføre påvirkninger af omgivelserne i form af støj og lys, som potentielt kan forstyrre flagermus nær planområdet. Idet flagermus er nataktive, vil støj og lys i dagtimerne ikke medføre væsentlige forstyrrelser, f.eks. i forbindelse med anlægsarbejde indenfor almindelig arbejdstid. Idet der i forbindelse med feltundersøgelserne ikke er fundet bygninger eller træer, der udgør egnede yngle- eller rastesteder for flagermus, vurderes forstyrrelser i form af støj ikke at medføre beskadigelse af yngle- og rasteområder for flagermus. Boller Overskov og Klokkedal Skov er store sammenhængende skovområder. Placeringen af planområdet mellem de to skovområder vurderes ikke at medføre væsentlige forstyrrelser, der potentielt vil reducere områdernes egnethed som fourageringsområde for flagermus. Tilsvarende vil etableringen af vejen ved vandområderne omkring udløbene fra Dagnæs Bæk og Bygholm Å kun i sparsomt omfang inddrage arealer, og områdernes samlede værdi som fourageringsområde for flagermus vurderes ikke at blive påvirket. 

Selvom der ikke inddrages yngle- og rasteområder, vurderes etablering af en vej i området at kunne påvirke områdets økologiske funktionalitet for arter af flagermus ved at skabe barriereeffekt for flagermusenes færdsel i området, ligesom vejen kan medføre individdrab af flagermus. Visse arter af flagermus flyver meget lavt ved krydsning af åbne områder, hvorfor de vurderes at have stor risiko for kollision ved vejkrydsning. Andre arter flyver højere. Vand- og damflagermus jager over vandoverflader. Realisering af vejforbindelsen, og trafik på vejen, kan derfor påvirke forskellige arter af flagermus. 

For at reducere påvirkningen af flagermus skal vejen på dele af strækningen ligge i afgravning, herunder på en del af strækningen mellem de to skovområder ved Boller Overskov og Klokkedal Skov. På strækningen omkring matr. nr. 1t Boller Hgd., Uth hæves vejen over terræn, og der etableres en stiforbindelse under vejen. For at opretholde områdets økologiske funktionalitet, afsættes der i planen areal til etablering af en faunapassage under vejen. Faunapassagen skal etableres med dimensionering og indretning jf. Vejdirektoratets vejledninger om faunapassager, svarende til dimensionering af en tunnelføring tiltænkt lavtflyvende og strukturbundne arter af flagermus (gruppe A-C jf. Vejdirektoratets vejledning om faunapassager), og alternativt med funktionalitet, der som minimum svarer til vejledningens anvisninger. Ved etablering af faunapassage, specifikt tiltænkt de lavtflyvende og strukturbundne arter af flagermus, vurderes den økologiske funktionalitet for disse arter af flagermus at kunne opretholdes, og planens realisering vurderes ikke at hindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus. 

En effektiv afværgeforanstaltning for at minimere risikoen for trafikdræbte flagermus er en hastighedsnedsættelse i flagermusenes aktive perioder. Hastighedsbegrænsninger kan ikke reguleres med et kommuneplantillæg eller en lokalplan, men førend planerne kan realiseres skal der dog meddeles konkret projekttilladelse. I forbindelse med den konkrete projekttilladelse vil der blive stillet vilkår om indarbejdelse af hastighedsbegrænsning som afværgeforanstaltning, hvorved den økologiske funktionalitet for alle arter af flagermus vurderes at kunne opretholdes, og det vurderes dermed at planerne kan realiseres uden at hindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter af flagermus, ligesom afværgeforanstaltningen sikrer at forsætlige individdrab undgås.

Samlet vurderes den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for alle arter af flagermus at kunne opretholdes, ved etablering af de nævnte afværgeforanstaltninger. Der vurderes ligeledes ikke at være risiko for forsætlige individdrab, ved indarbejdelse af faunapassage og nedsættelse af hastigheden på udvalgte strækninger.

Bilag IV-padder

Ved realisering af planforslagene etableres et større vejanlæg. Vejanlæg kan udgøre en barriere for padders vandring til og fra yngle- og rasteområder, opdele lokaliteter og reducere padders spredningsmuligheder. Etablering af veje kan også medføre øget risiko for individdrab af padder, såfremt de kan vandre over vejbane.

Der er foretaget padde-undersøgelser i alle § 3-vandhuller samt områder, der på luftfotos indikerer at stå under vand fast eller lejlighedsvist i nærhed af planområdet og derudover er enkelte vandhuller i større afstand undersøgt efter konkret vurdering. Der blev i to vandhuller øst for planområdet på den anden side af Klokkedal Skov fundet padder i flere vandhuller, herunder stor vandsalamander som er en bilag IV-art. Herudover blev der konstateret mulige fund af springfrø, som er en bilag IV-art, i to vandhuller tæt på Bjerrevej vest for planområdet. 

Planområdet er ikke beliggende nær fund og registreringer af stor vandsalamander, da de nærmeste fund er gjort over 600 meter øst for planområdet. Arten vurderes desuden ikke at gøre brug af, eller være afhængig af arealerne vest for planområdet, som hovedsaligt består af omdriftsarealer. De mulige fund af springfrø nær vurderes at være tilknyttet vandhulsmosaikken vest for Bjerrevej og dermed ikke at blive påvirket af anlægs- eller driftsaktiviteter øst for Bjerrevej. De pågældende vandhuller findes hhv. ca. 600 og ca. 500 meter væk fra planområdet. Planområdet inddrager ikke vandhuller og berører hovedsageligt landbrugsjorder i omdrift. Det vurderes derfor, at planen kan realiseres uden at medføre en beskadigelse eller ødelæggelser af yngle- eller rastesteder for stor vandsalamander og springfrø.

Det planlagte vejtracé vurderes ikke at skabe en barriere for bilag IV-padderne i området, hverken i relation til vandring, eksisterende metapopulationer eller spredning. Dette skyldes, at padderne vil skulle vandre over lange afstande over landbrugsjorder i omdrift, der almindeligvis er meget ufremkommelige for padder. Det vurderes at være usandsynligt, at stor vandsalamander og springfrø vil anvende yngle- og rastesteder, på hver sin side af planområdet. Såfremt der sker en vandring imellem Boller Overskov og Klokkedal Skov, vil dette sandsynligvis ske ved den korteste afstand imellem de to. Her etableres en faunapassage, som jf. Vejdirektoratets vejledning om faunapassager kan anvendes af mindre pattedyr og padder, og dermed vil padderne ikke blive forhindret i deres vandring og vil ligeledes ikke blive ledt ind på kørebanen. Det vurderes derfor, at planen ikke vil udgøre en fysisk barriere, der kan forhindre arternes vandring, og ikke vil medføre risiko for forsætlige individdrab.

Det vurderes derfor samlet, at en realisering af planerne kan gennemføres, så den økologiske funktionalitet for bilag IV-padder, herunder stor vandsalamander og springfrø, kan opretholdes. Der er ligeledes ikke identificeret aktiviteter som medfører risiko for individdrab.

Landskab

Det er en national interesse, at planlægningen af det åbne land er med til at sikre, at de værdifulde landskaber bevares, herunder at de åbne kyster og geologiske værdier fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsværdi. 

Landskabet, og særligt de bevaringsværdige landskaber bør som udgangspunkt friholdes for byggeri og tekniske anlæg af hensyn til den landskabelige oplevelse. Det er også vigtigt, at der i benyttelsen af det åbne land generelt er fokus på, hvordan nye elementer udformes og placeres, så de kan bidrage til den landskabelige oplevelse.

Størstedelen af planområdet ligger i et udpeget bevaringsværdigt landskab som fastholdes udpeget. Horsens Kommune vurderer, at planernes realisering vil medføre en moderat påvirkning på de bevaringsværdige og større sammenhængende landskaber. Ved placeringen og udformningen af anlægget tages videst muligt hensyn til de landskabelige værdier i området.

Ændringerne i landskabet er varige, men det vurderes at påvirkningen i de fleste tilfælde er lokal, og de lange landskabskig bevares. Derudover giver gang- og cykelstier mulighed for at komme ud i området og skaber desuden mulighed for ny adgang til og udsigt over kystlandskabet.

Kulturhistorie

Det er en national interesse, at de kulturhistoriske og bygningsmæssige bevaringsværdier med deres særlige karakter og betydning opretholdes, herunder at sikre indkigget til og udsynet fra kirkerne.

Det vurderes, at planernes realisering ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af de nærtliggende kulturmiljøer eller kirkeomgivelserne omkring Tyrsted Kirke. Der er ingen fredede bygninger i planområdet, men realisering af planforslagene medfører nedrivning af enkelte bevaringsværdige bygninger. Dette vurderes at udgøre en væsentlig miljøpåvirkning. Horsens Kommune har på anbefaling af Horsens Museum registreret alle bygninger for at sikre at de kulturhistoriske forhold beskrives og dokumenteres.

Museumsloven

Horsens Museum har foretaget en arkivalsk gennemgang af det berørte område og vurderer, at anlægsarbejdet indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, idet er er registreret mange fortidsminder både inden for og nær vejtracéet. Der er udført arkæologiske forundersøgelser på hovedparten af strækningen mellem Bjerrevej og Bollerstien. Store dele af arealet er arkæologisk udgravet og frigivet, og udvalgte arealer skal friholdes for anlægsarbejde eller undersøges i forbindelse med anlægsarbejdet. 

Horsens Museum skal kontaktes inden anlægsarbejdet påbegyndes, for at give museet mulighed for at foretage arkæologiske prøvegravninger til vurdering af om der er skjulte fortidsminder, som skal udgraves. Der skal derfor afsættes tid til, at museet kan nå at foretage disse undersøgelser, inden jordarbejde påbegyndes. I henhold til Museumslovens § 27, stk. 2 og 3 skal anlæg og byggeri standses, hvis der under jordarbejde findes grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, og Horsens Museum skal underrettes om fundet.

Naturbeskyttelsesloven

Fortidsmindebeskyttelseslinjen: 

Vest for ringvejen, ved tilslutningen til Bollervej, ligger en rundhøj. Rundhøjen "Hængehøj" omgives af en 100 meter fortidsmindebeskyttelseslinje, som berøres af ringvejen. Realisering af lokalplanen forudsætter, at Horsens Kommune dispenserer fra fortidsmindebeskyttelseslinjen jf. naturbeskyttelseslovens § 18. Alternativt at Slots- og kulturstyrelsen ophæver eller ændrer fortidsmindebeskyttelseslinjen. 

Vejanlægget vil påvirke udsynet til rundhøjen, men ikke skabe høje strukturer omkring den. Forstyrrelsen vil derfor primært komme fra trafikken. Adgangen til fortidsmindes vil blive besværliggjort med vejanlægget. Realiseringen af planerne vil derfor medføre en væsentlig påvirkning af fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Der er i forbindelse med planlægningen screenet for alternative linjeføringer. Den valgte linjeføring begrundes med være den korteste og mest effektive vejføring til at flytte trafik.

Skovbyggelinjen:

Ringvejen forløber gennem et område med 300 meter skovbyggelinjer omkring henholdsvis Boller Over- og Nederskov samt Klokkedal Skov.  Forbudsbestemmelsen mod etablering af anlæg inden for en afstand af 300 meter fra skove omfatter jf. Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1 alene bebyggelse, campingvogne og lignende (anlæg omfattet af bygningsreglementet). Et vejanlæg som Ringvej Syd er ikke omfattet af reglerne om skovbyggelinjer.

Strandbeskyttelseslinjen:

En større del af planområdet, ca. 5 ha, er omfattet strandbeskyttelse jf. naturbeskyttelseslovens § 15, som omfatter et generelt forbud mod at ændre de beskyttede arealers tilstand både fysisk og matrikulært. Der kan, efter omstændighederne, dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen i særlige tilfælde eksempelvis når samfundsmæssige hensyn ligger til grund for ansøgningen, men praksis er generelt restriktiv.

Kystdirektoratet er generelt myndighed indenfor strandbeskyttelseslinjen. På de arealer, som er omfattet af strandbeskyttelseslinjen og indgår som en del af dæmningsanlægget, behandles strandbeskyttelseslinje-reglerne som del af kystbeskyttelsestilladelsen (inklusion, jf. kystbeskyttelseslovens § 3a). Det betyder, at kommunen er myndighed for strandbeskyttelseslinjen for så vidt angår det areal, der omfattes af dæmningsanlægget (kystbeskyttelsen). Det samme gør sig gældende for Naturbeskyttelseslovens § 3 som beskrevet nedenfor. 

Naturbeskyttelsesloven § 3:

Vejtracéet krydser umiddelbart før Horsens Fjord Boller Enge. Ved etablering af vejen inddrages ca. 1 ha naturområder, beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 (mose, fersk eng og strandeng). Realisering af planen forudsætter, at der kan meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper. 

Ved meddelelse af konkret projekttilladelse vil der kunne stilles vilkår om etablering af erstatningsnatur i samme omfang og kvalitet, som den natur der nedlægges. 

Beskyttede naturtyper ved planområdet.

Fredede områder

Planområdet ligger nær det fredede område "Bollerstien", der har til formål at bevare den frie udsigt fra Bollerstien til Horsens Fjord ned over et fredet engareal. Fredningen gælder alene på de arealer, hvor fredningen er registreret. Planområdet overlapper ikke med fredningen. 

Ringvejsforbindelsen vil ikke hindre det frie udsyn fra Bollerstien ned over de fredede engarealer. Dog vil udsigten over Horsens Fjord blive ændret, hvorfor påvirkning vurderes at være moderat.

Vandområdeplaner

Jævnfør lov om vandplanlægning, fastlægger Miljø- og Ligestillingsministeriet miljømål for vandområdedistrikternes enkelte over overfladevandområder og grundvandsforekomster gennem vandområdeplaner. For alle vandforekomster er miljømålet ’god tilstand’ dækkende over god økologisk tilstand og god kemisk tilstand, og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.

Samtidig skal forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres. Ifølge indsatsbekendtgørelsen må myndighederne ikke vedtage planer eller projekter, som kan forringe tilstanden i de målsatte vandområder eller hindre fremtidig målopfyldelse. Ligeledes må kommuneplanen ikke stride mod regler om indsatsporgram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 3. 

Det konkluderes sammenfattende, at plangrundlaget ikke strider mod indsatsbekendtgørelsen jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 3.

 

Horsens Fjord ligger i vandområdedistrikt 'Jylland og Fyn', i hovedopland 'Horsens Fjord' og vandområde 'Horsens Fjord, indre'. Miljømålet for Horsens Fjord er i Miljøstyrelsens Vandområdeplaner 2021-2027 angivet som "god økologisk tilstand" og "god kemisk tilstand". 

Tilstanden i den indre del af fjorden (vandområde ID: 128) er i Miljøstyrelsens Vandområdeplaner 2021-2027 karakteriseret som et naturligt vandområde. Tilstanden er vurderet til at være "dårlig økologisk tilstand" og "ikke-god kemisk tilstand".

Regnvandshåndtering og overløb

I ringvejsprojektet er det planlagt, at regnvand ledes i et system af regnvandsbassiner langs ringvejen, hvor vejvandet neddrosles til naturlig afstrømning og har udløb via dykket rørledning til Horsens Fjord. Regnvandsbassinerne etableres som våde regnvandsbassiner med et naturligt udseende og med mulighed for, at dyr og planter kan indfinde sig. Med tiden vil regnvandsbassinerne komme til at fremstå som naturlige søer. Våde regnvandsbassiner anses i Danmark for at være den bedste tilgængelige teknologi til rensning af overfladevand jf. vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen.

På den nordlige del af strækningen, mellem Bollerstien og Ove Jensens Alle, opsamles regnvandet i ledninger som føres til et bassin på erhvervshavnen, hvorfra det renses og udledes til Horsens Fjord. 

Overfladevand renses i regnvandsbassinerne inden udledning, så det ikke indeholder koncentrationer af stoffer, som medfører at miljømålene for vandområdet ikke kan opfyldes eller der sker forringelse af tilstanden.

Ved kraftige regnhændelser kan der sker overløb. Fra bassin 1, 2 og 3 er der fald ned mod Klokkedal Å. Fra bassin 1 og 2 vurderes det, at overløbshændelser ikke vil få en hydraulisk påvirkning på vandløbet, idet der er min. 100 m fra regnvandsbassinerne til vandløbet, og overløbet dermed ikke sker direkte til vandløbet. Bassin 3 ligger tættere på Klokkedal Å, og overløb herfra kan dermed få en negativ hydraulisk påvirkning på vandløbet. Overløb skal derfor ske kontrolleret til Horsens Fjord. Alternativt kan overløbssituationen belyses ved udarbejdelse af en robusthedsanalyse for Klokkedal Å i forbindelse med miljøkonsekvensvurdering af projektet. Overløb fra Bassin 4 sker til Horsens Fjord, og det vurderes at overløbshændelser ikke vil have en hydraulisk påvirkning på fjorden. Overløbsvand forventes ikke at indeholde koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer i samme omfang som belastet overfladevand, da vandet fortsat renses i bassinerne og da vandet fortyndes i større vandmængder. Dertil er det typisk første del af en regnhændelse, der indeholder de største stofkoncentrationer, som derved renses inden bassinerne går i overløb (first flush). Det vurderes, at overløb fra regnvandsbassinerne ikke medfører forringelse af tilstanden eller forhindrer målopfyldelse i recipientvandområdet. 

Dræning af grundvand

Ud over udledning af vand fra vejarealer, vil der også blive udledt grundvand til Horsens Fjord. Dele af vejstrækningen ligger i afgravning i områder, hvor grundvandet står højt. Derfor kan der i perioder være behov for at dræne vejkassen. Grundvandet opsamles i vejafvandingssystemet og ledes til regnvandsbassinerne eller opsamles i aflastningsbrønde og transporteres i et særskilt ledningssystem udenom regnvandsbassinerne til vejafvandingen. Ved begge løsninger vil det pumpede grundvand udledes til Horsens Fjord, enten i udledningsledningen som en del af systemet til vejafvandingen eller i en separat ledning over strandengen syd for Horsens Fjord. 

Ved vurdering af påvirkninger i ringvejens driftsfase er de udvalgte stoffer gennemgået, og der er redegjort for at det rensede overfladevand, som udledes fra vejprojektet, ikke indeholder koncentrationer af de udvalgte stoffer som overskrider miljøkvalitetskravene. Senere i projektfasen og i forbindelse med ansøgning om udledningstilladelse, skal der foretages en vurdering af alle stoffer, som potentielt kan medføre forringelser og/eller hindre fremtidig målopfyldelse, herunder også udledningen af grundvand. Efter vandrammedirektivet er der forbud mod at godkende projekter, der kan medføre forringelse af grundvandsforekomsten. Udledningen vil således ikke medføre forringelser. 

Grundvand

Der er fire grundvandsforekomster inden for planområdet. Forekomsternes udbredelse overlapper med planområdets nordligste halvdel. Alle forekomster har god kvantitativ og kemisk tilstand med undtagelse af en terrænnær forekomst, som har ringe kemisk tilstand i forhold til anvendelse som drikkevand. 

Den sydligste del af planområder ligger i et område med drikkevandsinteresser, imens det øvrige planområde ikke berører området med drikkevandsinteresser. Nærmeste indvindingsopland ligger cirka 1 km vest for vejen og hører til Bækkelund Vandværk. Planområdet ligger ikke inden for områder med indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet.

I anlægsfasen kan der være behov for midlertidig påvirkning af de terrænnære grundvandsforekomster i form af grundvandssænkning på en dele af vejforløbets strækning i forbindelse med afgravning, underføringer eller udgravning til brofundamenter. Planens realisering vurderes ikke at medføre risiko for forringelse af grundvandforekomsternes kvalitative tilstand eller risiko for påvirkning af overfladevand i anlægsfasen, idet grundvandssænkninger vil ske midlertidigt og tilstrømningen forventes at være lille. Påvirkningen af nærliggende beskyttet natur skal vurderes i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt, men kan efter behov undgås ved reinfiltration af det oppumpede vand efter behov, baseret på monitering af sænkningen mellem vejen og naturlokaliteterne. Grundvandssænkningerne vurderes ikke at påvirke vandføringen i Klokkedal Å. Det vurderes således at kravene for god kvantitativ tilstand jf. miljømålsfastlæggelsesbekendtgørelsens bilag 3, § 4 er opfyldt.

Planens gennemførelse vurderes ikke at medføre risiko for forringelse af grundvandsforekomsternes kemiske tilstand i anlægsfasen, idet der skal foreligge en beredskabsplan, som skal sikre, at eventuelle spild opsamles med det samme, og at brændstof til maskiner samt kemikalier opbevares på tæt underlag. Grundvandssænkningen sker langt fra fjorden og vil ikke medføre risiko for saltvandsindtrængning, og den er så begrænset i tid, at den ikke vil have indflydelse på grundvandets kemiske sammensætning. Det vurderes således at kravene for god kemisk tilstand jf. miljømålsfastlæggelsesbekendtgørelsens bilag 3, pkt. 2, § 4 er opfyldt.

Planens gennemførelse i anlægsfasen medfører derfor ikke risiko for forringelse af grundvandsforekomsternes kvantitative eller kemiske tilstand, og den vil ikke være til hinder for at forekomsternes miljømål om god tilstand kan opnås eller opretholdes. Plangrundlaget er således ikke i strid med indsatsbekendtgørelsen, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 3.

I driftsfasen kan der være behov for permanent dræning på strækninger med afgravninger og underføringer, hvor vejen lille under det terrænnære grundvandsspejl, eller hvor et dybereliggende grundvandstryk periodisk kan blive så højt, at det i disse perioder skal drænes væk af hensyn til vejens stabilitet. Der etableres kantopsamling af vejvand for at minimere risiko for nedsivning af vejvand og deraf påvirkning af grundvandets kemiske tilstand.

Grundvandspåvirkningerne vurderes nærmere i forbindelse med miljøkonsekvensvurdering af det konkrete projekt. Herunder skal der udtages og analyseres vandprøver fra grundvandet langs vejstrækningen for at vurdere, om projektet medfører kvælstofbelastning af Horsens Fjord. Dog vides, at dræningen ingen konsekvenser har for grundvandsforekomsterne i sig selv, i det der ikke findes nogen grundvandsforekomster inden for den del af strækningen, hvor der vil blive udført dræning.

Da der planlægges med kantopsamling langs vejen og da vejvandet herved ledes til tætte forsinkelses-/regnvandsbassiner, vurderes det, at gennemførelse af planen ikke medfører risiko for forringelse af grundvandsforekomsternes kemiske tilstand i driftsfasen.

Planen vurderes ikke at være i konflikt med drikkevandsinteresser, da hovedparten af vejen ligger uden for områder med drikkevandsinteresser og da nærmeste ind-vindingsopland ligger ca. 1 km vest for vejen.

Den permanente dræning og udledning af oppumpet grundvand i driftsfasen kræver tilladelse fra Horsens Kommune.

Planforslagene vurderes derfor ikke at være i strid med reglerne i indsatsbekendtgørelsen, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 3.

Marine forhold

Ved udløbet af Bygholm Å anlægges vejen på dæmning med højvandssluse og pumper, mens ved udløbet af Dagnæs Bæk anlægges vejen på dæmning med højvandssluse og stoplogs. Pumperne giver mulighed for at regulere vandstanden inden for det inddæmmede areal. Deraf afhjælpe høje vandstande inden for det inddæmmede areal ved længerevarende regn og samtidig høj vandstand i åer/vandløb.

Ved planernes realisering vil etablering af Ringvej Syd, Etape 2 og 3, medvirke til at benytte Horsens by mod højvande, stormflod og de oversvømmelser, der i særlige tilfælde kan opstå ved samtidig høj vandstand i Horsens Fjord, stor vandføring i vandløbene og/eller store nedbørshændelser over byen. Dæmningsanlæggene kan ikke alene sikre Horsens midtby mod kraftige oversvømmelser. Sikring mod oversvømmelser som følge af ekstremregn/skybrud skal gennemføres ved klimatilpasning af byen med optimeret "parkering" af regnvand og skybrudsveje.

Rytme og behov for åbning og lukning af sluseporte er ikke fastlagt på nuværende stade af planlægningen. Der kan forventes mulige påvirkninger i forbindelse med opstuvning af vand samt påvirkning af hydraulik, idet disse dog forventes at være så beskedne, at de ikke vil medføre forringelser eller hindre målopfyldelse. Viden om dette foreligger, når projektet skal miljøvurderes, og vil blive håndteret og vurderet i forbindelse med en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Forholdet vil blive håndteret, og der vil, hvis nødvendigt, blive indsat afværgeforanstaltninger om forholdet, således at der ikke sker forringelser og/eller hindring af målopfyldelse for vandområdet.

Vandløb 

Projektet støder op til Dagnæs Bæk og Bygholm Å, hvor den samlede økologiske tilstand er hhv. moderat økologisk tilstand og godt økologisk potentiale.

Vandløbene berøres ikke direkte af planområdet, men kan blive påvirket ved opstuvning og spærring i forbindelse med lukning af sluserne i dæmningerne. Havørred trækker op i vandløbene i juni-oktober med kulmination i september. I det tidligere forår  trækker de ud i havet igen. Inden for et meget kort vindue i april-maj trækker de smoltificerede fiskeyngel ud af vandløbet - hvis dette ikke sker, ændres fisken til bækørred, hvormed der sker et tab af bestanden af havørred. En lukket sluse er en spærring medmindre der etableres afværgeforanstaltninger, så fisken kan passerede forbi slusen og op i vandløbet. Det er primært ved høje vandstande efter regn, at trækkende fisk som havørred og smolt trækker op i eller ud ad vandløbene. Lukning af sluserne ved høj vandstand og særligt ved store regnhændelser, vil derfor have en negativ påvirkning på de trækkende fisk. 

Praksis for sluser og lukketider kan ikke reguleres i kommuneplantillæg og lokalplan. I stedet vil slusepraksis skulle reguleres i en § 25-tilladelse efter regler i miljøvurderingsloven. Der skal således i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt foretages en konkret vurdering af slusens påvirkning af vandløb og de tilhørende kvalitetselementer, jf. vandrammedirektivet. Her skal det blandt andet sikres, at sluserne ikke fører til en forringelse af den økologiske tilstand eller hindring af målopfyldelse i henhold til vandrammedirektivet. 

Hvis det i forbindelse med de nærmere undersøgelser bliver vurderet nødvendigt at etablere afværgeforanstaltninger for at hindre forringelser eller undgå hindringer for målopfyldelse af målsatte vandområder, vil disse tiltag blive vurderet og efterfølgende vilkårssat i det relevante tilladelsesgrundlag for dæmningsanlægget og projektet i det hele taget. Afværgeforanstaltninger kan eksempelvis være etablering af en søgestrøm sammen med passagemulighed for fiskene, således fiskene kan finde vandløbet og komme forbi slusen.

Når sluserne lukkes, kan der opstå opstuvning af vand indenfor sluserne. Opstuvning af vand vil komme fra vandløbene idet havvand ikke kan trænge op i vandløbene. Lukning af sluserne og opstuvningen af vand vurderes ikke at ændre på vandløbenes kemiske sammensætning og koncentrationer af stoffer, eller at medføre påvirkning af alger. Dermed vurderes planerne ikke at forringe eller hindre målopfyldelse hvad angår kemisk tilstand i vandløbene, nationalt specifikke stoffer og alger i vandløbene. 

Råstofplan

Kommuneplantillægget omhandler ikke et område, som ligger indenfor eller i nærheden af et råstofgraveområde/råstofinteresseområde.

Kystnærhed

Hovedparten af planområdet ligger i kystnærhedszone, som omfatter alle arealer i landzone og sommerhusområder ind til en afstand af 3 kilometer fra kysten. Kystnærhedszonen er en planlægningszone, hvor der stilles krav om særlig planlægningsmæssig begrundelse for at placere byudvikling, enkeltanlæg og byggeri i zonen, jf. planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Med zonen varetages beskyttelsen og bevarelsen af de åbne kystlandskaber. Derfor skal der redegøres for, hvordan nye bebyggelser og anlæg tilpasses i kystlandskabet, uden at påvirke dem negativt.

Ringvejsforbindelsen vil på dele af strækningen være synlig og markant i landskabet. I den nordlige del af området hæver vejen sig over terræn og føres på dæmningsanlæg ud over eng, strand og kystlinjen. Realisering af planlægningen vil uundgåeligt påvirke oplevelsen af kystlandskabet ved Horsens Fjord. Synligheden forstærkes af etableringen af pumpehuse på dæmningerne. Den visuelle påvirkning sker på et mindre geografisk område.

Med planlægningen muliggøres en vejforbindelse, som aflaster Bjerrevej, Bollervej og vejene i Horsens midtby samt skaber en mere direkte forbindelse sydøst om byen, så havnearealerne og midtbyen kan tilgås fra den sydlige del af byen. Vejen bidrager til en mere effektiv trafikafvikling. Med dæmningsanlæggene og tilhørende højvandssluser, pumpestation og stoplogs indgår anlægget i den fremtidige sikring af Horsens midtby. I fremtiden forventes klimaforandringerne at medføre en generel havvandsstigning og hyppigere tilfælde af stormflod og kraftige regnhændelser. Vejanlægget bidrager således til at forebygge skadespåvirkninger som følge af oversvømmelsestilfælde inden for de inddæmmede arealer og opstrøms. 

Planområdets placering i kystnærhedszone findes nødvendig for at kunne muliggøre en sammenhængende forbindelse mellem det sydøstlige Horsens og Horsens midtby med bynær tilkobling ved Ove Jensens Alle og Høegh Gulbergs Gade. Ligeledes findes dæmningsanlæggenes placering inden for kystnærhedszonen nødvendig for at kunne etablere vejforbindelsen med en dæmningsfunktion. 

Hensynet til fremkommelighed, effektiv trafikafvikling samt bidrag til klimasikring af Horsens midtby vurderes at være mere tungtvejende interesser end hensynet til landskabet og de visuelle forhold. 

Det fremgår af planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 5, at når der planlægges for kystnærhedszonen, skal offentlighedens adgang til kysten sikres og udbygges. Dette krav søges varetaget på følgende måde: Bollerstien forløber kystnært ved engene syd for Horsens Fjord. Lokalplan 441 fastsætter, at Bollerstiens nuværende forløb føres under vejanlægget, så færdsel på stien kan fortsætte uændret. Dertil etableres en tilslutning mellem Bollerstien og ringvejens cykelsti, så bløde trafikanter på ringvejsforbindelsen kan tilgå Bollerstien og de kystnære områder syd for Horsens Fjord. Der udlægges med lokalplanen dobbeltrettet fællessti langs hele vejens forløb. 

Inddragelse af areal på søterritoriet

Planområdet omfatter arealer på søterritoriet i Horsens Fjord. Arealerne udgør cirka 1,8 ha ved Bygholm Å-udløbet samt cirka 0,4 ha ved Dagnæs Bæk-udløbet. 

Arealerne inddrages til dæmningsanlæg med kørebane og cykelsti, højvandssluser og pumpestation. Et areal sydvest for sluse- og pumpeanlægget ved Bygholm Å-udløbet opfyldes. Opfyldningen udgør op til 0,3 ha og har til formål at mindske tilfælde af stillestående vand inden for det inddæmmede areal. 

I kystnærhedszonen forudsætter inddragelse af nye arealer i byzone eller planlægning for anlæg i landzone en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære placering jf. Planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Dertil kan der jf. Planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 2 kun i særlige tilfælde planlægges for anlæg på land som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet. 

Den planlægningsmæssige begrundelse for inddragelse af søterritoriet findes i forbindelsens placering. Linjeføringen er fastlagt i Horsens Kommunes mobilitetsplan Trafik 2030, og planlægningen har til formål at muliggøre etablering af en sammenhængende forbindelse mellem det sydøstlige Horsens og Horsens midtby. Placeringen med delstrækninger på søterritoriet samt inddragelse af areal i kystnærhedszonen er nødvendig for at koble ringvejen til Ove Jensens Alle og Høegh Guldbergs Gade og dermed sikre en direkte adgang til/fra midtbyen. 

Dertil har placeringen og inddragelse af søterritoriet en funktionel begrundelse idet vejen anlægges på dæmningskonstruktioner, som også vil indgå i den fremtidige klimasikring af Horsens midtby. Dæmningerne vil bidrage til fremtidig regulering af vandstanden inden for det inddæmmede areal ved forhøjet vandstand og ved kraftige nedbørshændelser idet de udføres med henholdsvis højvandssluse/pumpe og stoplogs. Placering af dæmningsanlæg på søterritoriet er nødvendig for at anlægget kan virke efter hensigten, så vandstanden i det bynære, inddæmmende kan reguleres.

Inddragelsen af arealerne på søterritoriet anses som en effektiv arealudnyttelse idet der er tale om flere anvendelser i form af både infrastrukturanlæg og klimatilpasning i ét.

Illustration af dæmningsanlæggene og inddragelse af søterritorie i Horsens Fjord. 

Havplanen

Havplanen er fastsat i medfør af § 9 i lov om maritim fysisk planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 400 af 6. april 2020. Med havplanen indføres for første gang i Danmark en helhedsorienteret fysisk planlægning for det samlede danske havareal. Formålet med havplanen er at fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag.

Jævnfør Planlovens § 11 stk. 4 må kommuneplanlægningen ikke være i konflikt med havplanen, forslag til ny havplan eller ændringer i havplanen, når forslaget er offentliggjort med henblik på høring. 

Horsens Fjord er bestemt til en generel anvendelseszone langs kysten og i havnearealerne. Centralt i fjorden findes en zone udlagt til sejladskorridor, og mod syd og øst i fjorden findes en udviklingszone til opdræt af østers og muslinger samt til kultur- og omplantningsbanker til produktion af østers og muslinger. Længere mod øst findes et større Natur- og miljøbeskyttelsesområde, som omfatter Natura 2000-områder (habitatområder og fuglebeskyttelsesområder), Ramsar-områder, natur- og vildtreservater eller områder, som er fredede. 

Planområdet omfatter maritimt område ved Horsens Fjord, som er omfattet af havplanens generelle anvendelseszone (G). Inden for denne zone er der mulighed for fiskeri, sejlads samt aktiviteter og anlæg, der ikke planlægges for med havplanen, herunder fx havneudvidelser, kystbeskyttelsesanlæg, turisme og rekreativ anvendelse. Inden for den generelle anvendelseszone kan der meddeles tilladelse m.v. til eller vedtages planer for arealanvendelser og anlæg, der ikke er fastsat udviklingszoner for, herunder arealanvendelse og anlæg, der ikke planlægges for med havplanen. 

Planområdet omfatter to arealer på søterritorie ved udløbene fra henholdsvis Dagnæs Bæk og Bygholm Å. Med tillægget udlægges arealerne til tekniske anlæg i form af vej på dæmningsanlæg med højvandssluser og pumpehuse. Planlægningen er i overensstemmelse med havplanens bestemmelser for den generelle anvendelseszone. 

Spildevandplan

En lille del af lokalplanområdet ligger i følge Spildevandsplanen i spildevandskloakeret område (kloakopland A27 og A28). Vejarealet i dette område afleder i dag ikke spildevand, og overfladevandet fra arealet håndteres privat dvs. udenom forsyningsselskabet (Samn Forsyning). Resten af lokalplanområdet er ikke omfattet af den gældende spildevandsplan.

I fremtiden vil der ske en tilpasning af spildevandsplanen, så hele lokalplanområdet indgår i spildevandsplanen med oplandssignaturen "Vejafvanding". Vejafvandingen vil være privat, hvor Horsens Kommunes Affald- og Trafikafdeling selv står for håndtering af vejvandet. Vejvandet vil skulle renses og forsinkes inden udledning til Horsens Fjord.

Dette vil ske i overensstemmelse med spildevandsplanen samt udledningstilladelse fra Horsens Kommunes Natur og Miljøafdeling (Team Spildevand).

Jordforureningsloven

Størstedelen af planområdet, dvs. fra Bjerrevej og frem til Horsens Fjord, forløber gennem det åbne land, som ligger uden for områdeklassificeringen. Der er heller ingen viden om kendte eller potentielle forureninger på eller nær denne del af planområdet, dvs. der er ingen V1 eller V2-kortlægninger. 

På havnemolen, nord for udløbet af Dagnæs Bæk, forløber planområdet hen over Horsens Deponi, som er kortlagt på vidensniveau 2 (V2). Det betyder, at der er oplysninger om eller er konstateret, at der er forurening på ejendommen, som kan udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko.

Herfra fortsætter planområdet og vejens linjeføring mod nord henover Horsens Fjord ved udløbet af Bygholm Å, og tilsluttes Ove Jensens Allé på Sydhavnen. Her er arealerne inden for planområdet kortlagt på vidensniveau 1 (V1), hvilket betyder, at der har været eller er aktiviteter, der kan have medført jordforurening.

Ifølge jordbalancen for vejprojektet skal der håndteres ca. 500.000 m³ jord internt i planområdet.

Jordarbejderne vil så vidt muligt omfatte omfordeling af jorden inden for planområdet, så den jord der afgraves et sted med overskud af jord, indbygges på steder, hvor der er underskud af jord. Der forventes dog samlet set at blive generet et overskud af jord på ca. 140.000 m³. Det er ikke endeligt afklaret hvor denne overskudsjord skal placeres, fordi det afhænger af tilgængelige modtagere på tidspunktet for udgravningerne.

Jorden fra Bjerrevej til Horsens Fjord, dvs. hovedparten af planområdet, forventes at være ren, og kan håndteres og bortskaffes efter gældende regler for håndtering af ren jord. Miljøpåvirkningen som følge heraf vurderes at være neutral i forhold til jordforurening.

Realisering af planforslagene forventes ikke at medføre egentligt gravearbejde på deponiet, men der skal tilkøres en større mængde råmateriale til opbygning af dæmning og vejanlæg. Da der ikke skal graves i den forurenede jord på deponiet, eller flyttes forurenet jord, forventes der ikke en miljømæssig påvirkning som følge af V2-kortlægningen.

For den del af planområdet, der ligger på de V1-kortlagte arealer på Sydhavnen med Ove Jensens Allé, forventes heller ikke en miljømæssig påvirkning som følge af vejanlægget, idet den eksisterende vej uden større ændringer forventes at kunne ombygges frem mod krydset med Høegh Guldberg Gade. 

Lokalplanlægning

Nærværende tillæg 2021-21 til Kommuneplan 2021 udarbejdes sideløbende med Lokalplan 441 for Ringvej Syd og klimatilpasning af midtbyen. Lokalplanen giver mulighed for ringvejens videreførelse mellem Bjerrevej til Ove Jensens Alle ved erhvervshavnen ved at udlægge arealet til vej med tilhørende sideanlæg, herunder anlæg til regnvandshåndtering, faunapassager, støjvolde og dæmningsanlæg med pumpehuse. 

Ringvej Syd, etape 2 og 3, forløber igennem to lokalplanområder for henholdsvis "Horsens Erhvervshavn" (Lokalplan 4-2009, Horsens by) og "Et område ved Endelavevej, Bygholm Å, Dagnæs Bæk og Horsens Fjord" (Lokalplan nr. 85).

Ved endelig vedtagelse af nærværende kommuneplantillæg 2021-21 samt Lokalplan 441, der udarbejdes sideløbende, ophæves de gældende lokalplaner for de arealer, der berøres af lokalplanafgrænsningen for den nye Lokalplan 441.

Lokalplan 4-2009 og 85 berøres af den nye planlægning.