Tillæg 2021-20 til Kommuneplan 2021 - 2033 er derudover reguleret af følgende retningslinjer:
Retningslinje 2.1 - Trafik
Fremkommeligheden på de primære trafikveje, særligt i Horsens by, skal forbedres, ligesom der skal skabes overensstemmelse mellem vejenes indretning og deres klassificering. På de sekundære trafikveje sikres også en god fremkommelighed.
Trafikbetjeningen til området sker fra både Østbirkvej og Vestervej. Helhedsplanen anbefaler maksimum en overkørsel til Vestervej og maksimum to til Østbirkvej.
Ved Horsens Nord er trafikafviklingen allerede forbedret, og et nyt signalanlæg er etableret. En miljørapport undersøger den trafikale belastning, så området udbygges i et omfang og i tempi, som svarer til kapaciteten på det overordnede vejnet.
Planlægningen er i overensstemmelse med retningslinjen.
Retningslinje 2.3 Cyklisme
Målet er, at andelen af cykelture under 6 km skal øges, og at der skal etableres et sikkert og sammenhængende cykelstinet.
2.3.1. Der skal etableres et sikkert og sammenhængende cykelstinet.
Helhedsplanen anviser en principiel placering af en cykelsti, som kan koble sig på en kommende supercykelsti mellem Østbirk og Horsens. Cykelstien placeres, så den både betjener områdets virksomheder og samtidig tilbyder en rekreativ oplevelse.
Planlægningen er i overensstemmelse med retningslinjen.
Retningslinje 2.4 Til fods
Målet er, at der skal skabes trygge og sikre forbindelser for fodgængere, med direkte gangforbindelser, som indbyder til bevægelse.
2.4.2 Der skal sikres gode forbindelser mellem attraktionerne i byerne og opladet med stier, der er adskilt fra den øvrige trafik.
Helhedsplanen anviser en principiel placering af en gangsti, som følger en kommende supercykelsti mellem Østbirk og Horsens. Cykelstien placeres. Gangstien passerer gennem nogle af områdets grønne arealer og tilbyder en rekreativ oplevelse.
Planlægningen er i overensstemmelse med retningslinjen.
Retningslinje 3.1. Naturbeskyttelse
Det overordnede mål er at sikre biodiversiteten i Horsens Kommune. Kommuneplanen udpeger særlige naturbeskyttelsesområder og potentielle naturområder, som sammen med økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser udgør en del af et Grønt Danmarkskort.
Målet er konkretiseret i retningslinjerne 3.1.1, 3.1.2, 3.1.3 og 3.1.4. De medfører, at områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder skal bevares og deres kvalitet skal forbedres. De skal være velegnede vokse- og levesteder for et mangfoldigt og varieret plante- og dyreliv, så især de sjældne og trængte arter kan styrkes og få mulighed for at spredes til nye områder.
Tillæg 2021 - 20 udpeger et rekreativt område, som favner beskyttede naturområder og sikrer plads til forbedring i kvaliteten i det eksisterende naturområde. Det rekreative område sikrer, at der kan opnås spredning i erhvervsområdet, men også til områder udenfor erhvervsområdet. Nord-sydgående natursammenhænge inkluderer diger og sikrer sammenhæng mellem naturområder. Med tillæggets og et udlæg af en ny ramme til rekreative formål øges naturarealet, og der kan opstå nye leve- og voksesteder for en lang række arter af vilde dyr og planter.
Planlægningen er i overensstemmelse med retningslinjen.
Naturbeskyttelse og potentielle naturområder
Naturbeskyttelse og potentielle naturområder
Retningslinje 3.3 Grønt Danmarkskort
Retningslinjens overordnede mål er at bidrage til et sammenhængende naturnetværk i Danmark og planlægge for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne.
Udpegninger inden for Grønt Danmarkskort friholdes for byvækst, veje og andre tekniske anlæg, der kan forringe naturindholdet og levesteder og spredningsveje for vilde planter og dyr.
Målet er konkretiseret i retningslinjerne 3.3.1, 3.3.2, 3.3.3, 3.3.4 og 3.4.5.
Et areal centralt i erhvervsområdet er udpeget til "Grønt Danmarkskort". Arealet indgår i en fremtidig rekreativ ramme, som både favner beskyttet natur og potentiel natur.
Rammen sikrer og forbedrer spredningsmulighederne for det vilde dyre- og planteliv ved både at bevare eksisterende økologiske forbindelser, udvide naturarealerne, men også ved at skabe nye forbindelser mellem områder med naturværdier. Tillægget giver ikke mulighed for byvækst, udlæg af veje og andre tekniske anlæg. Det rekreative område vil dog blive krydset af nødvendige overkørsler og cykelstier, som dog ikke berører arealer udpeget inden for Grønt Danmarkskort.
Planlægningen er i overensstemmelse med retningslinjen.
Grønt Danmarkskort
Grønt Danmarkskort
Retningslinje 3.5 Landskab
Horsens Kommunes store og varierede landskabelige kvaliteter skal sikres og forbedres.
Landskaber, der i kraft af dramatik, mangfoldighed, monotoni, særligt geologisk eller kulturhistorisk indhold har en væsentlig æstetisk, rekreativ eller fortælleværdi, skal beskyttes.
Landskabsværdierne skal øges gennem landskabsplanlægning og plejetiltag, og adgang til landskabet skal forbedres bl.a. gennem anlæg af stier, opholdsarealer og information.
3.5.2. Ved etablering af bebyggelse, vejanlæg, tekniske anlæg og lignende i det åbne land, skal der ske en tilpasning til den landskabstype, som de placeres i. Oplag, skiltning, terrænændringer eller lignende skal begrænses mest muligt og tilpasses, så de ikke virker skæmmende eller forringer landskabsoplevelsen.
Helhedsplanen tager udgangspunkt i karaktertrækkene i Gedved Bakkelandskab, som bliver styrende for områdets disponering. De særlige kendetegn bliver styrket og indgår i en fremtidig ramme for rekreative formål.
Planlægningen er i overensstemmelse med retningslinjen.
Retningslinje 3.7. Geologiske bevaringsværdier
Planområdet ligger inden for "Større Geologisk rammeområde"
Det er et mål at beskytte og styrke de værdifulde geologiske områder i kommunen, herunder både de større geologiske rammeområder samt områder af specifik geologisk bevaringsværdi (lokaliteter).
Retningslinje 3.7.1. bestemmer, at landskabshensyn tillægges stor vægt inden for områder udpeget som "Større Geologisk rammeområde".
Grundlaget for tillægget er en helhedsplan, som beskriver principperne for det fremtidige grundlag for byudvikling i området. Bebyggelse placeres, så det ikke hindrer oplevelsen af landskabet eller slører dets geologiske kvaliteter. Landskabets former fastholdes, og de landskabelige sammenhænge forringes ikke.
Planlægningen er i overensstemmelse med retningslinjen.
Retningslinje 4.5 Fortidsminder og kulturarvsarealer
Retningslinjens mål er, at der tages hensyn til beskyttede jord- og stendiger i planlægningen og kun i ganske særlige tilfælde tillades ændringer af de beskyttede diger.
4.5.3. Hvis et dige ikke vurderes at have væsentlig betydning i hverken kulturhistorisk, landskabelig eller biologisk henseende, kan der i særlige tilfælde meddeles dispensation til fjernelse. Digerne fremgår af kortet.
Et eksisterende dige er vurderet som væsentlig i både landskabelig og biologisk henseende og fastholdes som et aktiv for erhvervsområdet.
Planlægningen er i overensstemmelse med retningslinjen.
Beskyttede diger
Beskyttede diger
Retningslinje 6 Tekniske anlæg
Målet er, at genbrug og genanvendelse sker tæt på borgerne.
6.2.2. Ved placering af genbrugspladser og opsamlingsmateriel på offentlige arealer skal forhold som afstand til brugernes bopæl, trafikale, æstetiske og tekniske forhold vægtes højt.
Tillæg 2021 - 20 udlægger et areal på 10 ha til en genbrugsplads. En ny genbrugsplads på dette sted skal aflaste dels genbrugspladsen på Endelavevej og ved Vedslet og især aflaste den centrale del af Horsens by for kørsel med trailer. Dette vil aflaste de eksisterende genbrugspladser i weekenden, hvor kørslen er højest i tidsrummet kl. 10 - 17.
Kortbilaget, som følger retningslinjer justeres med det nye arealudlæg.
Retningslinjerne:
7.3. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav og
7.4. Produktionserhverv
Målet er, at konflikter mellem naboer og virksomheder med særlige beliggenhedskrav og produktionserhverv undgås. Arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav er udpeget i retningslinje 7.3, mens området til produktionserhverv er udpeget i retningslinje 7.4. Omkring udpegningen af områder med virksomheder med særlige beliggenhedskrav er udlagt et konsekvensområde på 500 meter. Konsekvensområdet skal sikre, at risikoen for større uheld inddrages i planlægningen. Både omkring Danish Crown øst for E45 og omkring Biogasanlægget syd for Østbirkvej er udpeget konsekvenszoner, som berører den sydlige og centrale del af det fremtidige erhvervsområde ved Østbirkvej.
Udfordringerne fremgår konkret af retningslinjerne 7.3.2. og 7.3.5.
Kommuneplanrammerne 33ER08 og 33TE01 er berørt af konsekvensområdet og suppleres derfor med en tekst i afsnittet "Notat: Miljøforhold": Hele eller dele af rammeområdet ligger i konsekvensområder for virksomheder med særlige beliggenhedskrav og produktionserhverv. Dette indebærer, at der ikke kan etableres nye boliger eller anden forureningsfølsom anvendelse (kontorer, boliger o.lign) indenfor konsekvensområdet. Der kan derudover ikke planlægges for yderligere risikovirksomheder indenfor rammeområdet.
Kommuneplanrammen 33RE06 suppleres med en tekst i afsnittet "Notat: Miljøforhold": Hele eller dele af rammeområdet ligger i konsekvensområde for virksomheder med særlige beliggenhedskrav og produktionserhverv. Dette indebærer, at der ikke kan etableres nye boliger eller anden forureningsfølsom anvendelse (kontorer, boliger og lignende) indenfor konsekvensområdet.
Planlægningen er i overensstemmelse med retningslinjen.
Konsekvenszoner omkring virksomheder
Konsekvenszoner omkring virksomheder
Retningslinje 8.1 Klimatilpasning
Målet er, at hensynet til klimatilpasning tænkes ind i alle plane r og skaber merværdi. Den fysiske planlægning skal skabe plads til vandet i byområder og i det åbne land. Vandet er en ressource, og skader som følge af oversvømmelse skal forebygges og mindskes gennem klimatilpasning i byområder og i det åbne land.
Målet er konkretiseret i retningslinjerne 8.1.3. og 8.1.4.
Helhedsplanen, som danner grundlag kommuneplantillægget fastlægger principper for håndtering af klimaudfordringer både i forbindelse med hverdagsregn og i forbindelse med ekstremregn. Nedbør er en ressource, som skal være synlig i området og berige områdets natur.
Hverdagsregn opsamles i landskabets lavninger, som forbindes overvejende i åbne grøfter, render, kanaler og regnvandsbassiner. I det samlede regnvandssystem renses og forsinkes vandet, inden det ledes videre til recipienten.
Ekstrem regn følger hverdagsregnen og områdets naturlige vandveje. Vandsystemet udvides med kanaler og regnvandsbassiner, som kan håndtere de forskellige situationer med overfladevand.
I ekstremsituationer med skybrud kan lavninger og regnvandsbassinger suppleres med opsamling af overfladevand på parkeringsarealer, som udformes, så de kan tilbageholde vandet.
Planlægningen er ikke i konflikt med retningslinjen.
Retningslinje 8.3 Støjbelastede arealer
Målet er, at støjende anlæg og aktiviteter skal placeres og drives, så de generer omgivelserne. Tillægget muliggør ikke støjfølsom anvendelse.
Størstedelen af planområdet er udlagt til transport og logistikerhverv samt teknisk anlæg. Tillægget giver konkrete muligheder for følsom anvendelse eller ophold i det rekreative område.
I forhold til støjbelastede arealer udvides støjudbredelsen til at omfatte det samlede område, som er omfattet af tillægget.
Planlægningen er derfor ikke i konflikt med retningslinjen, men kortbilaget justeres.
Støjbelastede arealer
Støjbelastede arealer
Fremtidigt støjudbredelseskort
Fremtidigt støjudbredelseskort
Retningslinje 8.5. Grundvand
Målet er at sikre drikkevand af god kvalitet gennem grundvandsbeskyttelse og at forebygge forurening af grundvandsressourcen.
Det nordøstlige hjørne af erhvervsområdet ligger inden for indvindingsoplandet til Gedved Vandværk. Horsens Kommune har i november 2022 udarbejdet en grundvandsredegørelse, som konkluderer, at erhvervsområdet kan udlægges med en lav risiko for påvirkning af grundvandsressourcen i området. Der skal af hensyn til grundvandet derfor ikke stilles særlige krav til den fysiske indretning af området.
Planlægningen er i overensstemmelse med retningslinjen.
Indvindingsoplande
Indvindingsoplande