Lov om vandplanlægning
Jævnfør lov om vandplanlægning, fastlægger miljø- og fødevareministeren miljømål for vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster gennem vandområdeplaner. For alle vandforekomster er miljømålet ’god tilstand’ og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.
Samtidig skal forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres.
Grundvand
Erhvervsområdet ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Erhvervsområdet vurderes ikke at medføre en væsentlig risiko for negativ påvirkning af drikkevandsinteresser.
Det nordøstlige hjørne af erhvervsområdet ligger inden for indvindingsoplandet til Gedved Vandværk.
Grundvandsteamet har i november 2022 udarbejdet en grundvandsredegørelse, som konkluderer, at erhvervsområdet kan udlægges med en lav risiko for påvirkning af grundvandsressourcen i området. Der skal af hensyn til grundvandet derfor ikke stilles særlige krav til den fysiske indretning af området. Anvendelsen af planområdet til logistikerhverv medfører ikke påvirkning på grundvandsreserveren og indvindingsoplandet og vurderes ikke yderligere.
Overfladevand
Erhvervsområdet indeholder ikke målsatte vandløb og søer. Overfladevand fra erhvervsområdets befæstede arealer vil fremadrettet blive ledt til regnvandsbassiner, der har udløbspunkter til ikke målsatte småvandløb og grøfter inden for erhvervsområdets afgrænsning. Grøfter fra erhvervsområdet løber i områdets sydlige del videre til ’tilløb til Tolstrup Å’ og i den nordlige del til Sattrup Mose, der har udløbspunkt til det målsatte vandløb ’Afløb fra Gedved Sø’. Begge disse vandløb har en målsætning om en god økologisk tilstand og en god kemisk tilstand.
Ved etablering af regnvandsbassinerne stilles der vilkår til rensning af overfladevand og neddrosling af vandet til naturlig afstrømning. Etablering af erhvervsområdet vil derfor ikke påvirke vandområders økologiske tilstand og kemiske tilstand, og dermed vil det ansøgte ikke være til hindrer for, at nedstrømsliggende vandområder opnår eller bibeholder en god økologisk tilstand og en god kemisk tilstand.
Naturbeskyttelse
Beskyttet natur er omfattet af § 3 i Lov om naturbeskyttelse. Loven værner naturtyperne mod ændringer i deres naturtilstand. Ønsker ejeren at fortage ændringer i et beskyttet naturareal, skal han søge om dispensation hos kommunen. Hidtidig drift på arealerne kan dog fortsætte. Mens større ændringer som for eksempel at dræne, opfylde, oprense, omlægge eller tilplante arealet ikke er tilladt. Desuden er det ikke tilladt at anvende sprøjtemidler eller gødning, hvis det ikke tidligere er blevet brugt, og hvis det er, må det ikke øges i omfang.
Museumsloven
Museum Horsens har foretaget arkivalsk kontrol af arealet:
Der er i forvejen kendte fortidsminder inden for planområdet.
SB 201: I forbindelse med forundersøgelserne forud for udvidelsen af E45 er der fundet grave og bebyggelsesspor fra yngre bronzealder og bebyggelsesspor fra yngre jernalder, der særligt knytter sig til tidligere store udgravninger øst for E45.
Udgravninger øst for motorvejen (HOM 1795 og HOM 2147) og vest for Østbirkvej (HOM 3008, HOM 3315, HOM 3601) har vist, at området har været overordentligt tæt bebygget i yngre romersk og ældre germansk jernalder.
SB 66 og 67: I den sydlige del af planområdet kendes de to rige jordfæstegrave fra sen yngre romersk jernalder, Lærkenfeldt-lokaliteten, som Nationalmuseet udgravede i 1920’erne. I gravene blev der bl.a. fundet våben, romerske drikkeglas, pragtbælte med rasleblik. I forbindelse med forundersøgelserne forud for udvidelsen af E45 er der desuden fundet omfattende bebyggelsesspor i området omkring de to grave (HOM 3558).
SB 15 og 29: Nordligst i planområdet er registreret bopladsrelaterede anlæg. Stednavnet Ødekirke Huse kan indikere, at der findes en endnu ikke kendt ødekirke i området.
Der er et kendt registreret beskyttet dige inden for planområdet (orange streg). Museet gør opmærksom på, at der i Slots- og Kulturstyrelsen pågår en gennemgang af kortlægningen af diger.
https://kum.dk/aktuelt/nyheder/forbedret-kortlaegning-af-sten-og-jorddiger
Museets vurdering er, at der vil være meget stor risiko for at påtræffe skjulte, jordfaste fortidsminder ved anlægs- og jordarbejde på arealet. Museet vurderer på baggrund af den arkivalske kontrol, at det er nødvendigt at foretage en forundersøgelse efter museumslovens § 25-27 for at give en udtalelse om væsentlige fortidsminder på arealet, hvor der foretages jordarbejde. Ved at få foretaget en forundersøgelse, kan man på forhånd få afklaret, om der er fortidsminder på arealet.
Museumsloven er gældende for hele planområdet. Fortidsminder er beskyttet af kapitel 8 i museumsloven. Læs mere om museumsloven på www.slks.dk.
Spildevandsplan
Størstedelen af lokalplanområdet er omfattet af Horsens Kommunes gældende spildevandsplan 2012 – 2015. Matr.nr. 1dx og 1dæ begge af Bygholm Hgd., Hatting, er kun delvist medtaget i spildevandsplanen, og der skal udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen for at optage hele matriklernes areal i kloakopland A249.
Kloakopland A248 og A249 er separatkloakeret, og har en afløbskoefficient på 0,7.
Kloakopland A246, der delvist er berørt af lokalplanområdet, er fælleskloakeret, og har afløbskoefficienten 0,3.
For de allerede kloakerede oplande gælder, at den maksimale befæstelsesgrad for kloakoplandet, som er fastlagt i spildevandsplanen, skal overholdes for at sikre, at regnvandssystemet ikke overbelastes, med mulige oversvømmelser på terræn til følge. Regnvand skal derudover forsinkes til recipient.
I forbindelse med en efterfølgende lokalplanlægning skal der afsættes areal til bassiner, pumpestationer og trykforøger. Anlæggend skal have serviceadgang.
Trafikplan 2023 er gældende for området.
Trafikplanen kan læses her.
Trafikken i Horsens er hårdt belastet. Horsens vokser fra at være en provinsby til at være en stor by. Trafikplanen sætter den langsigtede retning for udviklingen på vej- og stinettet for bilister, cyklister og den kollektive trafik.
Den stigende transport skal imødekommes for, at byen vil forsætte sin positive vækst. Desværre har infrastrukturen ikke fulgt med den øvrige udvikling, hvilket betyder, at bilister i dag oplever kødannelser med spildtid til følge for både private og erhvervslivet. Cyklisterne mangler faciliteter og mere direkte ruter, som gør det attraktivt at færdes som cyklist rundt i byen. Den kollektive transport lider også under de samme udfordringer som bilisterne, da de sidder fast i de samme køer på vejnettet. Her vil en forbedring af fremkommeligheden derfor også være en fordel.
Det er målet at skabe bedre rammer for trafikanterne i Horsens og samle op på efterslæbet, så det bliver hurtigt og sikkert at bevæge sig rundt og byen kan forsætte sin fremgang.
Som opfølgning på trafikplanen er der i 2018 etableret nyt signalanlæg i Horsens Nord. Formålet er at forbedre afviklingen til og fra motorvejen.
Egebjergstien er etableret i 2018 - 2020. Stien skal være en attraktiv og sikker transportform.