Skovrejsning

Ændringerne består i

Med Tematillæg for VE-anlæg og Skovrejsning til Kommuneplan 2021-2033 revideres retningslinjerne for skovrejsning i den eksisterende kommuneplan. Der er sket en gennemgående revision af mål, retningslinjebestemmelser, arealudpegninger og retningslinjens redegørelse. Resultatet er en fuld revision af retningslinjen. 

Den tidligere gældende retningslinje for skovrejsning kan findes i Kommuneplan 2021-2033  her .

Den nye retningslinje kan ses nedenfor.

 

Mål

  • Horsens Kommune vil understøtte de statslige mål om mere skovrejsning ved at planlægge for mere skov til både privat og offentlig skovrejsning.
  • Skovrejsning skal være med til at understøtte beskyttelsen af strategisk vigtige og sårbare grundvandsmagasiner.
  • Skovrejsning skal bruges aktivt som metode til at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet, herunder særligt Horsens Fjord.
  • Eksisterende skove skal udvides, så der skabes større skovområder med mere plads til skovens naturlige processer, og dermed skabe større områder med en højere biodiversitet.
  • Skovrejsning skal skabe større, attraktive, rekreative værdier for kommunens borgere og besøgende. Derfor skal der blandt andet etableres så meget bynær skov så muligt og sikres nem adgang til skovene.
  • Der skal så vidt muligt være gode adgangsforhold til og færdselsmuligheder for alle besøgende i de nye skove.
  • Skovrejsning skal udføres i respekt for de landskabelige værdier.
  • Horsens Kommune vil i den fremtidige planlægning undersøge, hvordan skovrejsning kan tilpasses til forholdene i kystnærhedszonen og derigennem understøtte og øge kvælstoftilbageholdelsen i forhold til Horsens Fjord.
  • Horsens Kommune vil således prioritere skovrejsningsprojekter, der
    • etableres inden for områder, hvor skovrejsning er ønsket
    • etableres som blivende skov
    • etableres som biodiversitets- eller urørt skov
    • etableres med synergieffekter i forhold til f.eks. beskyttelse af strategisk vigtige og sårbare grundvandsmagasiner og overfladevand, med særlig fokus på Horsens Fjord, eksisterende skove eller understøtter rekreative værdier og friluftsturismen både kommunalt og regionalt
    • etableres som skovlandskaber, hvor det er relevant ift. den kommunale landskabsplan.

Retningslinjer

3.6.1. Inden for kommunen foretages to forskellige udpegninger vedrørende skovrejsning, henholdsvis hvor skovrejsning er ønsket og uønsket. Kommunens resterende areal er neutral i forhold til skovrejsning.

3.6.2. Skovrejsningsprojekter der, enten selvstændigt eller i sammenhæng med eksisterende skov, er større end 20 ha skal udarbejdes som skovlandskaber.

3.6.3. På grund af skyggevirkninger fra skoven til naboer, oplevelsen af skovbrynet samt skovens interesse, skal skovrejsning tilpasses i forhold til følgende afstandskrav til nabobeboelse og haver:

  • Skovbryn må ikke etableres nærmere end 30 m fra beboelse eller have, når disse ligger øst eller nord for skoven
  • Skovbryn må ikke etableres nærmere end 15 m fra beboelse eller have, når disse ligger vest og syd for skoven

3.6.4. Reduceres et område, hvor skovrejsning er ønsket, til anden anvendelse, skal der udpeges minimum et tilsvarende areal andet steds i kommunen til skovrejsning ønsket.

3.6.5. Anlagte og udlagte veje samt deres tilhørende arealer, skal respekteres i et skovrejsningsprojekt. Disse arealer skal friholdes for beplantning, og der skal ligeledes opretholdes en sikkerhedszone omkring disse arealer på minimum 6 m ved lige vej og op til 15 m i kurver for at sikre trafiksikkerheden. I sikkerhedszonen må der ikke forekomme skovrejsning. Nedlægges vejarealet, efter godkendelse fra vejmyndigheden, kan denne reservation ophæves for det gældende vejstykke.

3.6.6. Skovrejsning skal som udgangspunkt etableres med skånsom jordbearbejdning, herunder at skovveje og stier skal anlægges på eller i det eksisterende pløjelag, af hensyn til underliggende jordlag og fortidsminder.

Skovrejsning ønsket

3.6.7.Skovrejsning inden for områder udpeget til “Skovrejsning ønsket” kan kun finde sted på baggrund af en konkret helhedsvurdering, herunder særligt af skovrejsningens landskabelige påvirkning.

3.6.8. Inden for områder med sårbare og strategisk vigtige grundvandsmagasiner, prioriteres skovrejsning som udgangspunkt fremfor andre arealanvendelser, som kan være til fare for grundvandet.

Neutrale områder

3.6.9. For neutrale områder, jf. 3.6.1., kommer muligheden for skovrejsning an på en konkret vurdering af projektet og landskabelige forhold. Skovrejsning inden for disse områder forudsætter således, at skovrejsningen ikke strider mod kommuneplanens øvrige udpegninger og retningslinjer.

3.6.10. Der kan kun gives tilladelse til skovrejsning inden for udpegningen ’lavbund, der kan genoprettes’, hvis skoven etableres, så naturlig hydrologi kan bibeholdes eller genskabes.

3.6.11. Inden for råstofgraveområder skal det, forud for skovrejsning, undersøges nærmere, om der forventes at blive behov for at udnytte graveområdet, og i givet fald skal skovrejsningen afvises.

3.6.12. I forbindelse med planlagte veje og inden for udlagte transportkorridorer omkring veje og jernbaner skal det undersøges nærmere, om der er et reelt og forventet behov for at udnytte arealreservationerne, eller om skovrejsning kan finde sted i stedet for.

3.6.13. Inden for områder med geologiske bevaringsværdier, her særligt underlokaliteterne i Det Midtjyske Søhøjland, skal der i forbindelse med ønske om skovrejsning være særligt fokus på, at sikre den landskabelige tilpasning af projektet. Ny skov må ikke sløre de geologiske dannelses- og landskabsformer samt deres indbyrdes overgange og landskabelige sammenhænge og fortælleværdier.

Skovrejsning uønsket

3.6.14. Områder, der er udpeget som “Skovrejsning uønsket”, skal i videst muligt omfang friholdes for skov.


Redegørelse

Øget skovrejsning understøtter bedre sammenhæng mellem levesteder og spredningskorridorer i hele Danmark og kan derigennem øge biodiversiteten i de danske skove. Skovene spiller også en rolle i at afhjælpe klimaforandringerne ved at binde CO2. Ifølge Skovstatistikken 2022 kan der bindes op mod 69 tons CO2 pr. ha, afhængig af skovens sammensætning og alder.

Skovrejsning i Horsens Kommune

Horsens Kommune har et meget varieret landskab, som både skaber unikke oplevelser og en identitet for de områder, der berører. Der er udpeget bevaringsværdige landskaber i kommunen, som har hver deres fortælleværdier. Der er også større sammenhængende landskaber, der enten er karakteriseret ved særlige udsigter eller ved, at de fremstår uforstyrrede. Kommuneplan 2021-2033 forpligter til så vidt muligt at beskytte og bevare disse.

Det aktuelle skovareal i Horsens Kommune er iflg. Danmarks Statistik 8.380 ha (seneste opgørelse 2021), hvilket svarer til ca. 16 % af kommunens areal. I perioden fra 1. januar 2021 til 31. december 2023 er der plantet i alt 191 ha skov i Horsens Kommune.

Hvis Horsens Kommune skal leve op til det nationale minimumsmål om 20% skovdække, skal der i Horsens rejse mindst 1.911 ha ny skov inden år 2100 - svarende til et gennemsnit på ca. 25 ha om året.

For skovarealer større end 20 ha, vil der blive tinglyst fredskovpligt på skoven. Det betyder, at der er pligt til at fastholde arealet som skov, hvilket medfører permanente ændringer af landskabet. For at sikre, at skovrejsningen sker i overensstemmelse med landskabets karakter og at der tages hensyn til, at skovrejsningen tilpasses i forhold til f.eks. beskyttet natur, særlige udsigter eller andet, skal skovrejsningsprojekter, der enten er selvstændige eller i sammenhæng med eksisterende skove, overstiger 20 ha etableret som skovlandskaber. Skovlandskaber skal sikre at skovrejsningen bliver tilpasset de eksisterende forhold i landskabet og naturen. Der kan stilles krav om, at der ved skovlandskaber indsendes dokumentation for, hvordan skovrejsningen tilpasser kommunens landskabsplan, herunder effekten på omgivelserne, og hvordan man tager hensyn til eksisterende udsigter og beskyttede områder.

Skovrejsning skal tage hensyn til naboer, da det kan påvirke dem gennem skyggekast eller tab af udsigt, når skoven vokser. For at mindske gener fastsætter Horsens Kommune afstandskrav: 30 m til beboelse nord/øst og 15 m syd/vest for skoven. Disse krav skal også overholdes ved Landbrugsstyrelsens behandling af tilskud til skovrejsning, for at sikre både naboernes trivsel og skovens bæredygtige udvikling.

Skovrejsning bør udføres med så skånsom jordbearbejdning som muligt. Skovveje eller stier bør anlægges i det eksisterende pløjelag, så det ikke fjernes helt, for at beskytte de underliggende jordlag og bevare enhver fortidsminder.

I forbindelse med de konkrete skovrejsningsprojekter vil museet foretage en arkivalsk kontrol for at vurdere risikoen for eventuelle fortidsminder og afgøre, om en forundersøgelse efter museumslovens § 25-27 er nødvendig. Ved at få foretaget en forundersøgelse, kan man på forhånd få afklaret, om der er fortidsminder på arealet.

Som udgangspunkt anbefaler museet, at

  • der skovrejses med forudgående skånsom jordbehandling
  • kendte fortidsminder friholdes for skovrejsning

Findes der under jordarbejdet spor efter fortidsminder, skal arbejdet stå i det omfang, der berører fortidsmindet, og fortidsmindet skal jf. Museumslovens §27, stk. 2, straks anmeldes til Museum Horsens.

Planlægningen for solceller skal indpasses og koordineres i forhold til udpegning af nye skovrejsningsområder. Det er kommunen, som afvejer, om de interesserede er forenelige, og kommunen skal præcisere anvendelsen i kommuneplanens rammer. Indtil det besluttes at rejse skov på et område, udpeget som skovrejsningsområde i kommuneplanens retningslinjer, vil der i princippet være mulighed for, at der kan stå solceller på arealet.

I forbindelse med ønske om at opføre solceller på et areal, som er udpeget som et område, hvor skovrejsning er ønsket, skal kommunen vurdere foreneligheden med planerne for skovrejsning.

Ifølge Plan og Landdistriktsstyrelsen' udgivelse ”Oversigt over nationale interesse i kommuneplanlægning” fra 2023, skal der findes erstatningsarealer, hvis områder udpeget til skovrejsning bruges til andet, som f.eks. solcelleanlæg. Kommunen skal så vidt muligt fastholde arealer til skovrejsning, og udpegningen af ​​erstatningsarealer skal indgå i kommuneplantillægget for solceller. 

Ved ønske om solceller inden for skovrejsningsområder, især i områder med sårbare og strategisk vigtige grundvandsmagasiner, skal retningslinjen sikre en vurdering af balancen mellem energianlæg og grundvandsbeskyttelse. Den endelige afgørelse baseres på grundvandsmagasinets sårbarhed og betydning for drikkevandsforsyningen. Hvis et solcelleanlæg tillades, skal det vurderes, om skovrejsning kan være en del af områdets genetablering og sikre varig beskyttelse af grundvandet.

Det er muligt at samtænke etablering af skov med klimatilpasning, ved at lade skoven tilbageholde vand og formindske den overfladiske afstrømning fra området. Dette kan være særligt hensigtsmæssigt i områder, som i forvejen er vandkilder til risikoområder for oversvømmelse. Der kan være lokale sænkninger i landskabet, hvis samlede volumen skal bibeholdes i klimatilpasningsøjemed. Der kan som en del af klimatilpasningen etableres yderligere forsænkninger i landskabet, så der kan tilbageholdes mere vand i det åbne land, som en del af strategien for en robust og klimatilpasset kommune.

Billedet viser lysindfald i Hansted Skov.

Skovrejsning ønsket

I Kommuneplan 2021-2033 er der registreret og indmeldt 1.233 ha skovrejsning ønsket jf. GIS-udpegningen. Ændringer af udpegningsgrundlaget for henholdsvis skovrejsning ønsket og uønsket i forbindelse med tematillægget, betyder af ca. 300 ha skovrejsning ønsket overgår til at være neutrale udpegninger. Dette skyldes neutrale udpegninger som bevaringsværdige landskaber og værdifulde kulturmiljøer samt eksisterende skove.

Tematillæg for VE-anlæg og Skovrejsning udpeger ca. 2.997 ha til nye skovrejsningsområder, på baggrund af konkrete projektforslag modtaget tidligere eller i forbindelse med indkaldelsen af idéer og forslag under fordebatten til tematillægget. Der er desuden administrativt peget på delområder i kommunen, hvor skovrejsning skønnes at have en positiv effekt på udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet.

Med de nye udpegninger er der i alt udlagt et bruttoareal til skovrejsning ønsket på ca. 3.930 ha. 

Konkrete projekter

I forbindelse med Indkaldelse af Idéer og Forslag har Horsens Kommune modtaget ni ideer og forslag vedrørende skovrejsning. Horsens Kommune har forud for indkaldelsen af idéer modtaget yderligere otte henvendelser med konkrete projekter. I alt 14 henvendelser har karakter af konkrete, afgrænsede projekter og er efterfølgende blevet behandlet i forbindelse med udarbejdelsen af tematillægget. Heraf er syv konkrete forslag til skovrejsningsområder endeligt udpeget som nye områder, hvor skovrejsning er ønsket:

Nordvest for Julianelyst udlægges et nyt areal på ca. 23 ha. Projektet vil være med til at udvide eksisterende skove og dermed understøtte økologiske forbindelser og spredningskorridorer. Området er orienteret mod ”Torp Mark”, hvor skovrejsning jf. Horsens Kommunes Landskabsplan kan finde sted i forbindelse med eksisterende skove eller som store enheder. Skovrejsningen skal tilpasses beskyttede naturtyper inden for afgrænsningen.

Vest for Katrinelyst og Toftkærgård udlægges et nyt areal på ca. 14,5 ha. Projektet vil, såfremt det etableres som egentlig løvskov fremfor juletræsplantage, være med til at udvide eksisterende skov og dermed understøtte økologiske forbindelser. Området ligger inden for en del af ”Sudkær husmandskoloni”, hvor skovrejsning i mindre enheder vil være med til at styrke landskabets karakter og rumdannelser. Skovrejsningen skal tilpasses beskyttede naturtyper og fortidsmindearealer.

Øst for Hansted Skov udvides det eksisterende ”skov ønsket”-areal med ca. 126 ha. Projektet etableres i forbindelse med en samarbejdsaftale mellem Horsens Kommune, Naturstyrelsen og SAMN Forsyning. Projektet har til formål at sikre grund- og drikkevandsinteresser ved Højballegårdværket. Skoven rejses som et skovlandskab, tilpasset beskyttede naturtyper, udsigter og anbefalinger fra Horsens Kommunes Landskabsplan.

Langs Silkeborgvej vest for Lund udlægges et nyt areal på ca. 3,5 ha. Projektet vil være med til at udvide eksisterende skov og dermed understøtte økologiske forbindelser og spredningskorridorer. Området ligger i et landskab, hvor der skal være opmærksomhed på skovrejsningens påvirkning af udsigter.

Ved Testrup, nordvest for Hovedgård udvides det eksisterende ”skov ønsket”-areal med ca. 62 ha. Projektet vil være med til at binde eksisterende skovarealer sammen og dermed understøtte økologiske forbindelser og spredningskorridorer. Derudover ligger projektområdet inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Skovrejsning vil skabe et større sammenhængende skovområde, og bør derfor etableres som et skovlandskab, der tilpasses beskyttede naturtyper og fortidsminder- og kulturarvs interesser.

På en ejendom ved Østbirkvej, sydøst for Sattrup udlægges et nyt areal på ca. 6,3 ha. Projektet vil være med til at udvide eksisterende beplantning. Området ligger på den sydlige side af et mindre dalstrøg, hvorfor der skal være særlig opmærksomhed på ikke at forstyrre eller sløre udsigter. Skovrejsningen skal tilpasses beskyttede naturtyper og diger.

Vestbirkvej, syd for Østbirk udlægges et nyt areal på ca. 1,5 ha. Projektet vil være i sammenspil med skovrejsning vest for Katrinelyst og Toftkærgård, og være med til at understøtte økologiske forbindelser og spredningskorridorer. Derudover vil skovrejsningen være med til på sigt at danne et mindre landskabsrum mellem den eksisterende skov ved Møgelbjerg og de nye arealer. Skovrejsning skal tilpasses beskyttet naturtyper og fortidsmindearealer.

Billedet viser et kort over de nye skovrejsningsområder i Horsens Kommune. Den røde streg-signatur angiver de områder, der i Kommuneplan 2021-2033 var udpeget til skovrejsning ønsket, som med nærværende tematillæg overgår til at være neutrale områder.

Billedet viser et kort over de nye skovrejsningsområder i Horsens Kommune. Den grønne streg-signatur angiver afgrænsningen af konkrete projekter og den ternet signatur oven på de grønne udpegninger, angiver retentions-delområder.

Retentionsområder

Administrativt er der peget på områder i kommunen, hvor skovrejsning er ønsket, da permanent skov kan skabe positive synergieffekter i forhold til at reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. Områderne er vurderet med udgangspunkt i GEUS’s retentionskort.

Horsens Fjord er jf. den gældende vandområdeplan, i en dårlig økologisk tilstand, hvilket især tilskrives tilførslen af kvælstof fra landbrugsarealer. Der er derfor behov for at have et særligt fokus på at reducere dette. Derfor udlægges der arealer til skovrejsning ønsket i de områder, hvor kvælstofretentionskortet viser, at tilbageholdelsen af kvælstof fra markerne er dårligst og potentialet for at reducere kvælstofudvaskningen er størst.

Skovens krondække af jorden, samt det at jorden ikke bearbejdes, er begge væsentlige i forhold til udvaskningen af næringsstoffer. Derudover gødskes skovene ikke, og brugen af pesticider er minimal. Samlet betyder det, at udvaskningen af næringsstoffer fra skove generelt er mindre end udvaskningen fra landbrugsjord som dyrkes f.eks. med korn.

Det har betydet, at der er udpeget otte nye, store delområder i kommunen, hvor skovrejsning er ønsket.

Inden for delområdet udlægges ca. 633 ha til nye arealer, hvor skovrejsning er ønsket. Området ligger delvist inden for to forskellige områder i Horsens Kommunes Landskabsplan, henholdsvis ”Hovedgård Landbrugsflade” og ”Stensballe Bjerge”. For begge landskabskarakterområder gælder det, at landskabsplanen anbefaler skovrejsning i små enheder, der gengiver den eksisterende struktur og karakter. Der skal udvises hensyn i forhold til udsigter og til landskabets kirke. I kystforlandet må udsigter til kysten og fjorden ikke sløres eller forringes.

Inden for delområdet udlægges ca. 550 ha til nye arealer, hvor skovrejsning er ønsket.
Området ligger primært inden for to forskellige landskabskarakterområder i Horsens Kommunes Landskabsplan, henholdsvis ”Gedved Bakkelandskab” og ”Stensballe Bjerge”. For begge landskabskarakterområder gælder det, at landskabsplanen anbefaler skovrejsning i små enheder, der gengiver den eksisterende struktur og karakter. Der skal udvises hensyn i forhold til udsigter inden for kystforlandet. Store skovrejsningsarealer kan ændre landskabets rumlige og visuelle karakter inden for Gedved Bakkelandskab, hvorfor der her bør udvises særlig hensyntagen ved at tilpasse skovrejsning som skovlandskaber, der sikrer landskabets kvaliteter.

Inden for delområdet udlægges ca. 330 ha til nye arealer, hvor skovrejsning er ønsket.
Området ligger inden for landskabskarakterområdet ”Boller Skovlandskab” i Horsens Kommunes Landskabsplan. Denne anbefaler, at skovrejsning i nogen grad kan indpasses i dette landskab, hvis nye skove tilpasses til landskabskarakteren, der er kendetegnet ved store skove, der afgrænser de overordnede landskabsrum. Derfor bør der ikke rejses skov, der kan sløre oplevelsen af Uth Kirke, de gamle skove i tilknytning til Boller hovedgårdslandskab, Bjerrelide i landskabet og udsigten mod fjorden.

Inden for delområdet udlægges ca. 155 ha til nye arealer, hvor skovrejsning er ønsket.
Området ligger inden for landskabskarakterområdet ”Boller Skovlandskab” i Horsens Kommunes Landskabsplan. Denne anbefaler, at skovrejsning i nogen grad kan indpasses i dette landskab, hvis det tilpasses landskabskarakteren af store skove, der afgrænser de overordnede landskabsrum. Derfor bør der ikke rejses skov, der kan sløre oplevelsen af Uth Kirke, de gamle skove i tilknytning til Boller hovedgårdslandskab, Bjerrelide, jf. ”3.7. Geologiske bevaringsværdier" eller udsigten mod fjorden.

Inden for delområdet udlægges ca. 190 ha til nye arealer, hvor skovrejsning er ønsket.
Området ligger inden for landskabskarakterområdet ”Horsens Bylandskab” i Horsens Kommunes Landskabsplan. Det er muligt at implementere skovrejsning i landskabskarakterområdet. Dog bør dette kun ske med en forståelse for, at nye skove vil påvirke landskabets rumlige og visuelle karakter. Skovrejsning kan være med til at afskærme byranden, hvor byranden eksempelvis har et komplekst eller teknisk udtryk.

Inden for delområdet udlægges ca. 430 ha til nye arealer, hvor skovrejsning er ønsket. Området ligger inden for landskabskarakterområdet ”Nim Landbrugslandskab” i Horsens Kommunes Landskabsplan. Skovrejsning kan ske, men det vil indføre et nyt landskabselement, da skov ikke er udbredt. Ved skovrejsning skal der udvises hensyn til geologiske interesser i landskabet jf. ”3.7. Geologiske bevaringsværdier”. Derudover skal det sikres, at udsigter fra højdedrag i landskabet og indkig til Tamdrup Kirke ikke sløres. 

Inden for delområdet udlægges ca. 160 ha til nye arealer, hvor skovrejsning er ønsket.
Området ligger inden for to forskellige landskabskarakterområdet, henholdsvis ”Nim Landbrugslandskab” og ”Yding Bakkelandskab” i Horsens Kommunes Landskabsplan. Inden for Nim landbrugslandskab kan skovrejsning ske, men det vil indføre et nyt landskabselement, da skov ikke er udbredt. Ved skovrejsning skal der udvises hensyn til geologiske interesser i landskabet jf. ”3.7. Geologiske bevaringsværdier”. Derudover det sikres, at udsigter fra højdedrag i landskabet og indkig til Tamdrup Kirke ikke sløres. Inden for Yding Bakkelandskab er det primært muligt at indpasse ny skov som småskove, der efterligner den eksisterende bevoksningsstruktur.  Der skal udvises særlig hensyn, så landskabets særlige udsigter ikke sløres, m.m. 

Inden for delområdet udlægges ca. 391 ha til nye arealer, hvor skovrejsning er ønsket.
Området ligger inden for landskabskarakterområdet ”Yding Bakkelandskab” i Horsens Kommunes Landskabsplan. Det kan være muligt at indpasse skovrejsning i området, hvis dette sker i overensstemmelse med eksisterende, spredt bevoksningsstruktur. Her skal der udvises særlige hensyn, så landskabets særlige udsigter ikke sløres, og der bevares en tydelig afspejling i landskabet af de markante terrænformer omkring Sandved Ådal nær Monbjerg.

Billedet viser GEUS' beregnede kortlægning af kvælstoftilbageholdelsen fra 2021. Jo mørkere blå kortlægningen er, jo dårligere er de pågældende arealer til at tilbageholde kvælstof fra at udvaske til vandmiljøet. Kvælstoftilbageholdelsen er angivet i procent. Retentionsdelområder, hvor kvælstoftilbageholdelsen er mindre end 60 % er medtaget som områder, hvor skovrejsning er ønsket. 

GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) er en selvstændig og uafhængig forsknings- og rådgivningsinstitution i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. 

Særlige hensyn i forhold til skovrejsning i neutrale områder

Kommunens areal uden for udpegningerne til henholdsvis skovrejsning ønsket og uønsket er, som udgangspunkt, neutrale i forhold til skovrejsning. Tematillægget ændrer på udpegningsgrundlaget for skovrejsning uønsket fra Kommuneplan 2021-2033, så enkelte arealudpegninger overgår fra at være en del af skovrejsning uønsket til at være neutrale i forhold til skovrejsning. Derudover indføres fredninger, bevaringsværdige landskaber og værdifulde kulturmiljøer som en del af kommunens neutrale arealer i forhold til skovrejsning.

For neutrale områder, kommer muligheden for etableringen af ny skov an på en konkret vurdering af projekt og landskabelige forhold, herunder særligt

Fredning af et areal sker i henhold til naturbeskyttelseslovens (LBK nr. 927 af 28/06/2024) kapitel 6. Formålet med fredninger er at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag, med særligt fokus på, at beskytte naturen med den bestande af vilde dyr og planter, samt deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier knyttet hertil.

Fredningskendelser indeholder nødvendige bestemmelser for at opnå fredningsformålet, herunder påbud om beplantning. Inden for store fredninger kan de landskabelige hensyn variere, så skovrejsning kan være mulig nogle steder, men ikke andre. Skovrejsning i fredede områder kræver en konkret vurdering af fredningens formål og bestemmelser. Fredede områder er neutrale i forhold til skovrejsning.

Landskabet udgør en af de nationale interesser, der skal varetages i forbindelse med den kommunale planlægning. Det fremgår af Planlovens §11a, stk.1, nr. 16, (LBK nr. 572 af 29/05/2024), at kommuneplanen skal indeholde en retningslinje, der er med til at sikre udpegningerne af de landskabelige bevaringsværdier.

Disse landskaber er udpeget for at bevare deres kvaliteter og oplevelsesværdier. De skal som udgangspunkt friholdes for byggeri og tekniske anlæg, herunder også uhensigtsmæssig beplantning, der kan sløre landskabernes kvaliteter.

Skovrejsning kan i visse tilfælde indpasses i landskabet eller endda styrke det. Derfor er de bevaringsværdige landskaber neutrale i forhold til skovrejsning, da der på baggrund af en konkret vurdering af eksisterende forhold, og anbefalinger i kommunens landskabsplan, vurderes, at det kan være muligt at tilpasse skovrejsning til landskabet.

Kulturarv udgør en af de nationale interesser, der skal varetages i forbindelse med den kommunale planlægning. Det fremgår af Planlovens §11a, stk. 1, nr. 15, (LBK nr. 572 af 29/05/2024), at kommuneplanen skal indeholde en retningslinje og udpegninger, der sikrer de kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier.

Formålet med udpegningerne er at sikre, at de bevares og ikke uhensigtsmæssigt sløres. Inden for og i umiddelbar nærhed til de udpegede kulturmiljøer kan f.eks. ny bebyggelse, terrænreguleringer, tekniske anlæg og beplantning, have slørende virkning på kulturmiljøet.

Skovrejsning inden for eller i nærheden af værdifulde kulturmiljøer kan være muligt. Det skal dog, på baggrund af konkret vurdering af kulturmiljøets udpegningsgrundlag, bevaringsværdi og fortælleværdi, vurderes, om det er muligt at tilpasse skovrejsningen, så det ikke er slørende.

Geologiske bevaringsværdier udgør en af de nationale interesser, der skal varetages i forbindelse med den kommunale planlægning. Det fremgår af Planlovens §11a, stk. 1, nr. 17, (LBK nr. 572 af 29/05/2024), at kommuneplanen skal indeholde en retningslinje, der er med til at sikre de geologiske bevaringsværdier.

Formålet med udpegningerne er at friholde værdifulde geologiske områder for ny bebyggelse, gravning, anlæg eller beplantning, som kan virke slørende for områdernes indbyrdes overgange, sammenhænge og værdifulde profiler.

Skovrejsning, inden for eller i nærheden af de geologiske bevaringsværdier, kan være muligt. Der skal, på baggrund af en konkret vurdering af de geologiske sammenhænge, indbyrdes overgange i landskabet og eventuelt blotlagte profiler, vurderes, om det er muligt at tilpasse skovrejsningen, så det ikke er slørende.

Regionerne skal, med afsæt i råstoflovens §5a, udarbejde en råstofplan, der er en plan for indvinding og forsyning med råstoffer. Råstofplanen skal udpege råstofgrave- og råstofinteresseområder med et 12-årigt perspektiv. Kommunerne er bundet af den pågældende råstofplan i forbindelse med deres planlægning og administration.

Formålet med udpegningerne er at sikre, at udnyttelsen af råstofferne sker som en del af en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning jf. lovens §3 og samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn. Udpegningerne er mulighedsgivende. Det er grundejeren, der endeligt bestemmer, om der skal søges tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstofferne.

Skovrejsning inden for råstofområder, kan være muligt, hvis en konkret vurdering viser, at behovet for og interessen i at udnytte graveområderne ikke er tilstrækkelig til at afvise skovrejsning. Skovrejsning kan alternativt indgå som en del af efterbehandlingsplanen for området efter endt udnyttelse.

Lavbundsarealer udgør en af de nationale interesser, der skal varetages i forbindelse med den kommunale planlægning. Det fremgår af Planlovens §11a, stk. 1, nr. 13, (LBK nr. 572 af 29/05/2024), at kommuneplanen skal indeholde en retningslinje, der er med til at sikre lavbundsarealer, herunder også ’lavbundsarealer, der kan genoprettes’.

Formålet med udpegningerne er at sikre lavbundsarealer, og områder, der kan udvikle sig til værdifulde natur- eller vådområder, bedst muligt. Vådområdeprojekter er et væsentligt middel til at nedbringe næringsstofindholdet i vandmiljøet.

Inden for områder udlagt til ’lavbund, der kan genoprettes’ er den naturligt højtliggende grundvandsstand sænket, enten ved dræning eller grøftning. Områderne kan anvendes til klimaprojekter, hvor natur genoprettes eller skabes med henblik på eksempelvis vandparkering, der fjerner kvælstof eller fosfor. Plantning af skov på arealer, udlagt til ‘lavbund, der kan genoprettes’, kan understøtte skabelsen af ny natur, og kan medvirke til en reduktion af næringsstofudvaskningen til vandmiljøet. Det skal dog sikres, at den planlagte skov er tilpasset et højt grundvandsspejl, og at der sikres naturlige hydrologiske forhold.

Vej- og jernbaneanlæg udgør en af de nationale interesser, der skal varetages i forbindelse med den kommunale planlægning. Det fremgår af Planloven §11a, stk. 1, nr. 4, (LBK nr. 572 af 29/05/2024), at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafikanlæg.

Udpegningerne har blandt andet til formål, at der sikres en koordinering af den kommunale og statslige transportplanlægning, og at der i kommuneplanlægningen ikke udlægges arealreservationer, der er uhensigtsmæssige eller konflikter med offentlige investeringer i infrastruktur og transport.

Skovrejsning kan være muligt inden for disse udpegninger, hvis der på baggrund af en konkret vurdering af udpegningsgrundlaget og forventede udvidelsesbehov, vurderes ikke at være behov for at udnytte arealreservationerne.

Skovrejsning uønsket

I Kommuneplan 2021-2033 er der registreret og indmeldt 11.739 ha skovrejsning ønsket jf. GIS-udpegningen. Med tematillægget foretages der en revision af udpegningsgrundlaget i forhold til udpegningen af områder, hvor skovrejsning er uønsket. Ved gennemgangen af de listede arealudpegninger, har Horsens Kommune vurderet at enkelte arealreservationer overgår til at være neutrale i forhold til skovrejsningen.

Ændringen af udpegningsgrundlaget medfører, at kommunens udpegninger til skovrejsning uønsket reduceres med 2.498 ha. Den tilbageværende udpegning af skovrejsning uønsket i Horsens Kommune dækker et bruttoareal på 9.241 ha.

Udpegningen dækker over områder, hvor den kommunale planlægning skal tage særlige hensyn, eller hvor anden interesse som udgangspunkt er uforenelig med skovrejsning. Følgende områder indgår derfor i Horsens Kommunes udpegning af skovrejsning uønsket:  

Indsatsen for at bevare og sikre, at kortlagt habitatnatur enten bibeholder eller opnår naturtilstanden: gunstig bevaringsstatus, har ophæng i EU’s habitatdirektiv. Den er udmøntet i dansk lovgivning ved habitatbekendtgørelsen. Statens Natura2000-planer sætter mål og retningslinjer for habitatnatur i Natura2000-områderne og angiver placering af habitatnatur. Den kommunale planlægning, skal tage særligt hensyn til habitatnaturen. Kortlagt habitatnatur indgår derfor i Horsens Kommunes udpegning af skovrejsning uønsket.

Udlagte naturområder, der er beskyttet for at styrke vildtlevende bestande af fugle og pattedyr, så dyrene sikres uforstyrrede levesteder til at yngle, raste og søge føde. I Horsens Kommune ligger der natur- og vildtreservater ved Nørrestrand og omkring Vorsø. Natur- og Vildtreservater i Horsens Kommune har til hensigt at beskytte kystlandets dyreliv. Områderne indgår derfor i Horsens Kommunes udpegning af, hvor skovrejsning er uønsket.

Indsatsen for at bevare eksisterende, beskyttede naturområder, som levesteder for naturligt hjemmehørende arter af planter og dyr, er en national interesse, der skal varetages i den kommunale planlægning. For naturområder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3, gælder det, at der kun må foretages ændringer, hvis ændringen medfører en positiv ændring i områdets naturtilstand. Udpegningerne indgår derfor i Horsens Kommunes udpegning, af hvor skovrejsning er uønsket.

Indsatsen for at bevare søer og åer som uberørte landskabelige elementer og som levesteder for de plante- og dyrearter, der naturligt forekommer i og langs søer og vandløb, er en national interesse, der skal varetages i den kommunale planlægning. Der gælder en streng beskyttelse inden for 150 m fra søer, med en vandflade på mindst 3 ha, og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje jf. §16 i naturbeskyttelsesloven. Beskyttelsen gælder blandt andet forbud mod at ændre i tilstanden f.eks. ved beplantning eller terrænændringer. Beskyttelseslinjerne indgår derfor i Horsens Kommunes udpegning, af hvor skovrejsning er uønsket.

De åbne danske kyster er en national interesse, der skal varetages i kommunale planlægning. Jf. §15 i naturbeskyttelsesloven gælder der en streng beskyttelse af de danske kystlandskaber inden for strandbeskyttelseslinjen. Strandbeskyttelseslinjen strækker sig fra strandbredden og 300 m ind i landet, dog kun 100 m eller mindre i sommerhusområder. Der er forbud mod at ændre i tilstanden af strandbredden eller de arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Beskyttelseslinjen indgår derfor i Horsens Kommunes udpegning, af hvor skovrejsning er uønsket.

På lavbundsarealer er den naturlige hydrologi intakt. Indsatsen for at bevare eksisterende lavbundsarealer med en naturlig hydrologi er en national interesse, da lavbundsarealerne anvendes til enten naturinteresser, til omsætning af næringsstoffer eller til parkering af vand. Den kommunale planlægning skal tage særligt hensyn til disse områder. Lavbundsområderne er sædvanligvis beskyttet mod anden anvendelse, da de typisk er beliggende indenfor sø- og åbeskyttelseslinje eller indeholder beskyttede enge- og moser. Arealet kan også være et konkret lavbundsprojekt, der har fået en specifik tinglysning, der hindrer anden anvendelse. Tilplantning med skov er derfor som udgangspunkt uforeneligt med disse interesser.

Kirkerne og deres omgivelser er en national interesse, der skal varetages i den kommunale planlægning. Kirkerne er markante kulturhistoriske kendingsmærker i det danske landskab, og er en væsentlig del af den danske kulturhistorie. Kommuneplanlægningen skal sikre, at indsynet til og udsigterne fra kirkerne bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet. Udpegningerne indgår derfor i Horsens Kommunes udpegning, af hvor skovrejsning er uønsket.

Kulturhistoriske bevaringsværdier er en national interesse, der skal varetages i den kommunale planlægning. Fortidsmindebeskyttelseslinjer tilfalder fortidsminder, hvis de er synlige over terræn og ikke opført i eller senere end år 1865, jf. bilag 1 til Museumsloven. Der er tale om konkrete og synlige kulturhistoriske bevaringsværdier i landskabet. Inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, jf. §18 i naturbeskyttelsesloven, gælder der en streng forbudszone mod tilstandsændring på og omkring fortidsmindet, dette gælder også tilplantning. Beskyttelseslinjen indgår derfor i Horsens Kommunes udpegning af arealer, hvor skovrejsning er uønsket.

Billedet viser et kort over de ændringer nærværende tematillæg medfører i udpegningerne af, hvor skovrejsning er uønsket i Horsens Kommune. Den gule fuld farver angiver de reviderede udpegninger, men den gule streg-signatur angiver det omfang udpegningen af skovrejsning uønsket havde i Kommuneplan 2021-2033.

Hvad er biodiversitets- og urørt skov?

Skovrejsning er et effektivt værktøj til at binde og lagre CO2, og er dermed et vigtigt redskab til at forbedre vores CO2-aftryk. Bliver skoven rejst oven på grundvandsmagasiner vil den, bæredygtigt drevet, være med til at sikre rent drikkevand i fremtiden

Biodiversitetsskov er skov, der bidrager til at fremme og bevare biodiversiteten, samt sikrer og fremmer stabile levesteder for de arter, som er tilknyttet skov. For at opnå en skov med højest mulig biodiversitets-potentiale, skal der vælges skovtypeblandinger med 100% hjemmehørende arter. Andre parametre for at fremme høj biodiversitet i skoven er:

  • Fokus på muligheden for at reducere jordbearbejdning i den indledende kulturfase.
  • Udnyttelse af naturlig tilgroning af selvsåede træer i omgivelserne, også i skovrejsningsfasen.
  • Plante arter, der allerede er i området, så dyre- og planteliv spreder sig ind på det nye areal.
  • Skabe variation af træer og buske i den nye skov.
  • Integrere lysåben natur.
  • Udnytte naturlig hydraulik til at skabe våde områder.

Urørt skov er skove, hvor den kommercielle skovdrift er stoppet. Urørte skove får lov til at vokse mere vildt, og bliver mere tilfældige at kigge på end produktionsskove. Det betyder, at de over tid bliver rige på gamle træer, døde stammer og en stor biodiversitet. Det vil fortsat være muligt at dyrke friluftsliv i urørte skove, da det er tilladt at passe stier.