Kort om området
I forbindelse med fordebatten til pågældende tematillæg har Danish Crown fremsendt ønske om at afklare muligheden for at placere en vindmøller i forbindelse med slagteriet på Østbirkvej 2, 8700 Horsens.
Der er ikke fremsendt et konkret projektmateriale. Dog er der fremsendt kort med indikation af en konkret placering af møllen.
Landskabet
Opmærksomhedspunkter til detailplanlægningen
- Projektet skal konkretiseres jf. Horsens Kommunes VE-model forud for en egentlig detailplanlægning.
- Ved en konkret detailplanlægning, skal det sikres, at støjkrav jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller kan overholdes. Derudover skal der sikres, at en konkret placering ikke konflikter med krav til mindste afstand til nærmeste beboelse samt skyggekast fra møllerne i forhold til naboer.
- Projektet skal forholde sig til gældende planlægning fra nationalt til lokalt niveau, heriblandt kommuneplanens gældende retningslinjer og rammer samt gældende lokalplaner.
- I forbindelse med detailplanlægning skal der redegøres for og dokumenteres med f.eks. visualiseringer, at opstilling af en mølle ikke får en negativ påvirkning af landskabet over store afstande.
- Perspektivområdet ligger inden for ’Det Midtjyske Søhøjland’, en udpegning af et større geologisk rammeområde. Detailplanlægning og tilpasning af projektet skal sikre, at landskabets geologiske kvaliteter og landskabsformer, indbyrdes overgange og sammenhænge ikke forringes eller sløres.
- Perspektivområdet overlapper med udpegninger af naturbeskyttelsesområder. Udpegningerne skal som udgangspunkt friholdes for tekniske anlæg, hvorfor projektet skal tilpasses. Detailplanlægning skal redegøre for, at naturens udviklingspotentiale ikke forringes.
- I forbindelse med detailplanlægning skal det sikres, og redegøres for, at opstillingen af vindmøller ikke påvirker yngle- og rasteområder for bilag IV-arter.
- I forbindelse med detailplanlægning og tilpasning af projektet, skal det sikres, at klima fortsat håndteres i landskabets lavninger og på overfalden, så det skaber merværdi.
- I forbindelse med detailplanlægning skal det ligeledes dokumenteres at strømningsveje igennem området fastholdes, så oversvømmelsesrisikoen ikke forøges eller medfører oversvømmelse andre steder.