Kort om området
Perspektivområdet udgøres af to delområder på markarealer, der ligger henholdsvis øst for Brædstrup og eksisterende solfanger anlæg i udkanten af byen, samt øst for landsbyen Tønning hvor der allerede findes en vindmølle. I forbindelse med både Planstrategi 2023 og fordebatten til pågældende tematillæg har Brædstrup Totalenergianlæg fremsendt ønske om, at afklare muligheden for at placere vindmøller inden for dette perspektivområde.
Der ønskes at opstille samlet set tre møller, fordelt på to møller tættest på Brædstrup og en enkelt ved Tønning. Der ønskes at opstille 2 MW-møller, men ellers er der ikke angivet yderligere oplysninger om specifik model og størrelse.
De ønskede møller kan efter bedste estimat levere mellem 8-12.000 MWh årligt, hvilket svare til ca. 9,5% af det forventede behov for at nå Klimaplanens for VE-produceret strøm i 2030.
Der er foretaget en screening af arealer, hvor de væsentlige opmærksomhedspunkter til en eventuel fremtidig planlægning, fremgår af fold-ud menuerne herunder.
Landskabet
Fælles for de to delområder, er at de ligger kanten af et bevaringsværdigt og uforstyrret landskab omkring Gudenåen øst for Tønning, samt delvist inden for et støtte sammenhængende landskab med særlige udsigter. Landskabet er generelt højtliggende, hvorfor selv lavpunkter og skråninger, ligger højt og vil være synligt over store afstande.
De ønskede placeringer af møllerne findes på sydøst-vendte skråninger i landskabet. De ønskes placeret i det åbne land, hvor det givet deres højde vil være svært at skærme for dem fuldstændigt. De ønskede placeringer gør at møllerne forventeligt vil komme til at fremstår både synlige og markante i landskabet, særligt når det opleves fra syd og øst for den ønskede placering.
VE-modellen
I forhold til kommunens VE-model kan der siges følgende om projektet:
- Lovgivning og Nationale interesser
Et projekt med tre møller vil være med til at understøtte den nationale interesse i at omstille Danmarks energiforsyning til grønne, vedvarende energikilder.
Eventuel realisering forudsætter at de nødvendige plangrundlag og nærmere projektdetaljering bliver udarbejdet. Se mere under ”Opmærksomhedspunkter til mulig, fremtidig detailplanlægning” i bunden af denne side. - Grønne og blå forbindelser
Der findes beskyttede søer og moser inden for perspektivområdet, samt udpegninger af potentiel naturbeskyttelse, økologiske forbindelser og lavbundsarealer inden for området. Derudover ligger perspektivområdet inden for større sammenhængende landskaber, delvist uforstyrrede og med særlige udsigt.
Eventuel realisering forudsætter, at der foretages en landskabsanalyse til at afklare, om projektet kan gennemføres uden at påvirke landskabet negativt. Derudover skal det sikres, at projektet kan gennemføres og driftes uden negativ påvirkning af beskyttet natur og dyreliv. - Grundvand
Opstilling af vindmøller medfører ikke en væsentlig negativ påvirkning af områdets grundvandsinteresser. - Forsyning og tilslutning
Det kræver arealreservationer og plads til at udbygge eksisterende infrastruktur.
Eventuel realisering forudsætter, er der redegøres nærmere for tilslutning og omfang af nødvendige arealreservationer i forbindelse med nærmere projektdetaljering. - Naboer
Der er ikke redegjort for disse forhold jf. opmærksomhedspunkter i VE-modellen.
Eventuel realisering forudsætter derfor nærmere for nabo- og lokalinteresser som listet under VE-modellen, samt redegørelse for præcis placering af møllerne, evt. beboelsesejendomme inden for 4x møllernes højde, skygge- og støjvirkninger fra møllerne.
Opmærksomhedspunkter til mulig, fremtidig detailplanlægning
- Projektet skal konkretiseres jf. Horsens Kommunes VE-model forud for en egentlig detailplanlægning.
- Ved en konkret detailplanlægning, skal det sikres, at støjkrav jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller kan overholdes. Derudover skal der sikres, at en konkret placering ikke konflikter med krav til mindste afstand til nærmeste beboelse samt skyggekast fra møllerne i forhold til naboer.
- Projektet skal forholde sig til gældende planlægning fra nationalt til lokalt niveau, heriblandt kommuneplanens gældende retningslinjer og rammer samt gældende lokalplaner.
- Gældende lokalplan for placering og udseende af mølle øst for Tønning. Evt. ny mølle skal tilpasses i forhold til eksisterende mølle lige nordvest for den ønskede placering.
- Perspektivområdet ligger inden for større sammenhængende landskaber, både uforstyrrede og med særlige udsigter. Detailplanlægning forudsætter derfor, at der laves en landskabsanalyse der belyser og sikrer, at etableringen af vindmøller ikke påvirker landskabet uhensigtsmæssigt. Her henvises yderligere til Horsens Kommunes Landskabsplan.
- Perspektivområdet ligger inden for ’Det Midtjyske Søhøjland’, en udpegning af et større geologisk rammeområde. Detailplanlægning og tilpasning af projektet skal sikre, at landskabets geologiske kvaliteter og landskabsformer, indbyrdes overgange og sammenhænge ikke forringes eller sløres.
- Perspektivområdet overlapper med udpegninger af henholdsvis naturbeskyttelsesområder og udpegninger af økologiske- og potentielle økologiske forbindelser. Udpegningerne skal som udgangspunkt friholdes for tekniske anlæg, hvorfor projektet skal tilpasses. Detailplanlægning skal redegøre for, at den økologiske funktionalitet ikke nedsættes og at naturens udviklingspotentiale ikke forringes.
- I forbindelse med detailplanlægning skal det sikres, og redegøres for, at opstillingen af vindmøller ikke påvirker yngle- og rasteområder for bilag IV-arter.
- Dele af perspektivområdet overlapper med en eksisterende skovbyggelinje. Detailplanlægning og tilpasning af projektet skal redegøre for, at beskyttelse af indkig til skoven som landskabselement og oplevelsen af skovbrynet fastholdes.
- Dele af perspektivområdet overlapper med kirkeomgivelserne ved Tønning Kirke. I forbindelse med detailplanlægningen er det derfor væsentligt at der redegøres for og det dokumenteres, at solcelleanlægget ikke hindre indsigt til kirke og påvirker oplevelsen af kirken i landskabet negativt.
- Inden for perspektivområdet findes to beskyttede diger. Projekter skal tilpasses, så digerne indtænkes og bevares igennem både anlægs- og driftsfase.
- Museet har foretaget arkivalsk kontrol af perspektivområde. Der er et registreret fortidsminde, en gravhøj inden for perspektivområdet. Der er mange kendte fortidsminder i umiddelbar nærhed til perspektivområdet, særligt overpløjede gravhøje. Topografisk er arealet oplagt for bebyggelse og aktivitet gennem hele forhistorien. Der vil være risiko for at påtræffe skjulte, jordfaste fortidsminder ved jord- og anlægsarbejde på arealet.
- I forbindelse med detailplanlægning og tilpasning af projektet, skal det sikres, at klima fortsat håndteres i landskabets lavninger og på overfalden, så det skaber merværdi.
- I forbindelse med detailplanlægning skal det ligeledes dokumenteres at strømningsveje igennem området fastholdes, så oversvømmelsesrisikoen ikke forøges eller medfører oversvømmelse andre steder.