Miljøvurdering

Planforslaget er omfattet af lov om miljøvurdering. Teknik og Miljø har vurderet, at planforslaget må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt. Der er derfor foretaget en miljøvurdering, der foreligger i form af en miljørapport. Miljørapporten er offentliggjort sammen med planforslaget.

Sammenfattende redegørelse

Nedenstående er et uddrag fra den sammenfattende redegørelse.

Behandlingen af høringssvar der har foranlediget ændringer, samt høringssvar der ikke har, er yderligere behandlet i den sammenfattende redegørelsen. Den kan læses i sin fulde længde via link i fold-ud menuen til højre for.

Indledning

Der er i henhold til miljøvurderingslovens afsnit II (LBK nr. 4 af 03/01/2023) udarbejdet en miljøvurdering i forbindelse med forslag til tematillæg for VE-anlæg og skovrejsning til kommuneplan 2021-2033 for Horsens Kommune (kommuneplantillæg nr. 2021-19).

Tematillægget indeholder nye retningslinjer for planlægning for vedvarende energianlæg (VE-anlæg), herunder solceller, vindmøller, geotermi og jordvarme. Retningslinjen for VE-planlægning indeholder en zoneinddeling af kommunens arealer og viser derudover indkomne, potentielt mulige VE-projekter som interesseområder. Desuden indeholder tematillægget reviderede retningslinjer for skovrejsning med tilhørende arealudpegninger. Andre temaer i gældende kommuneplan 2021-2033 der bliver berørt af ændringerne konsekvensrettes og retningslinjer samt evt. redegørelse justeres.

Forslag til tematillæg for VE-anlæg og skovrejsning til Horsens Kommunes kommuneplan 2021-2033 med tilhørende miljørapport har været i offentlig høring i 10 uger, i perioden 19. december 2024 til 27. februar 2025.

Ifølge miljøvurderingslovens § 13, stk. 2, skal der i forbindelse med endeligt vedtagne planer udarbejdes en sammenfattende redegørelse, som beskriver:

  • hvordan miljøhensyn er integreret i planen,
  • hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning,
  • hvorfor den godkendte eller vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet, og
  • hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen.

Den sammenfattende redegørelse af miljøvurderingen er et bilag til den endelige vedtagelse af planforslaget, og fungerer som en opsamling på de høringssvar, der er indkommet i høringsperioden, samt Horsens Kommune indstillinger herfor.

Den sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af forslag til tematillæg for VE-anlæg og skovrejsning til kommuneplan 2021-2033 for Horsens Kommune er udarbejdet af COWI A/S.

Integration af miljøhensyn

Miljøvurdering af forslag til tematillæg for VE-anlæg og skovrejsning belyser de miljømæssige konsekvenser af planens gennemførelse og udgør derigennem en del af beslutningsgrundlaget for vedtagelsen af planforslaget. Miljøvurderingen er udført sideløbende med udarbejdelsen af planforslaget, således, at det har været muligt at imødekomme potentielle miljøkonsekvenser allerede i udarbejdelses- og beslutningsfasen for planforslaget. Miljørapporten har været offentliggjort sammen med planforslaget.

Kommuneplanen fastlægger på overordnet niveau mål, retningslinjer og rammer for bl.a. den fysiske udvikling. Derfor er forslaget til tematillæg for VE-anlæg og skovrejsning vurderet på samme overordnede niveau.

Planmæssige ændringer

Miljøvurderingen er udarbejdet med afsæt i forslag til tematillæg for VE-anlæg og skovrejsning for de planlagte ændringer i forhold til Horsens Kommuneplan 2021-2033. Der er således ikke tale om en miljøvurdering af planforslagets samlede indhold, men forskellen mellem den eksisterende kommuneplan og tematillægget.

Tematillægget er første skridt i Horsens Kommunes planlægningsproces for at få sat gang i den grønne omstilling, herunder den grønne energiforsyning.

De ændringer, der foretages i forhold til det gældende plangrundlag, omhandler udlæg af nye retningslinjer for henholdsvis ”Planlægning for vedvarende energianlæg”, med udpegning af zone 1 og 2, ”Solceller” og ”Geotermi og Jordvarme”, med konkrete interesseområder, samt justering og konsekvensrettelser af en række eksisterende retningslinjer. Enkelte nye retningslinjer har tilhørende nye arealudpegninger. Herudover vises 11 interesseområder til VE-anlæg (6 til solceller, 4 til vindmøller, 1 til geotermi), hvor der er tilkendegivet interesse for at opføre energianlæg. Der foretages mindre konsekvensrettelser og tekniske tilretninger i forbindelse med korrekturlæsning.

De øvrige temaer i kommuneplanen ændres ikke som følge af tematillæg for VE-anlæg og skovrejsning.

Miljøvurdering

Emnerne i miljørapporten er fastsat i et afgrænsningsnotat, baseret på de forventede ændringer der foretages med planforslaget. Afgrænsningsnotatet er udarbejdet iht. miljøvurderingslovens § 10, og har været i høring hos berørte myndigheder, jf. lovens § 32.

Der blev i afgrænsningsnotatet vurderet, at de sandsynlige væsentlige miljøfaktorer omfatter:

  • Befolkningens sundhed og levevilkår, herunder befolkningens adgang til naturen, forandring af bestående bo- og bymiljø, samt menneskers sundhed, støj og skyggepåvirkning
  • Biologisk mangfoldighed samt flora og fauna, herunder Grønt Danmarkskort, skovrejsning og lavbundsarealer
  • Klimatiske faktorer og vand
  • Jordarealer
  • Ressourceeffektivitet
  • Landskab og kulturarv, herunder landskabsinteresser, geologiske bevaringsværdier og kulturhistoriske værdier

Miljørapporten indeholder en vurdering af, hvordan planforslaget kan påvirke disse miljøfaktorer. Inden for miljørapportens emneområder, er der beskrivelser af relevant miljøstatus og -mål, konsekvensvurdering af planforslaget, kumulative effekter, afbødende foranstaltninger og overvågningstiltag.

Miljøvurderingens konklusion er, at vedtagelse af tematillæg for VE-anlæg og skovrejsning ikke forventes at medføre væsentlige virkninger på miljøet.

På baggrund af vurderingerne i miljørapporten er der ikke foreslået yderligere afværgeforanstaltninger end fastsat i kommuneplanen og sektorlovgivningen. Kommuneplanens retningslinjer indeholder i sig selv afværgeforanstaltninger for beskyttelse af miljøet og mennesker, herunder til lokalplaners bestemmelser om anvendelse og konkrete beskyttelsestiltag, samt retningslinjer for håndtering af lokale forhold.

Alternativer

Der har ikke i planlægningsprocessen været præsenteret egentlige planalternativer, der har indgået i miljøvurderingen. I forhold til potentielle miljøpåvirkninger som følge af nye og ændrede retningslinjer med tilhørende udpegninger, foreslås mulige hensyn og tiltag, der udelukkende kan betragtes som mindre justeringsforslag. Disse betragtes ikke som egentlige alternativer, der skal underkastet særskilt miljøvurdering.

For hvert emne i miljørapporten gives en beskrivelse af den nuværende miljøstatus. Denne miljøstatus udgør en beskrivelse af miljøtilstanden ved referencescenariet (0-alternativet), og udgør dermed en referenceramme for beskrivelsen af de potentielle konsekvenser ved gennemførelse af planforslaget. Miljøvurderingens 0-alternativ er fastlagt som den situation, hvor forslag til tematillæg for VE-anlæg og skovrejsning ikke vedtages og plangrundlaget i Horsens Kommuneplan 2021-2033 (med vedtagne tillæg) videreføres.

Overvågning

Overvågning kan generelt beskrives som en aktivitet, der består i at følge interesseparametrene, hvad angår størrelsesorden, tid og rum. Målet med overvågning er at identificere uforudsete negative virkninger, for at træffe hensigtsmæssige afhjælpende foranstaltninger. I henhold til § 12 stk. 4 i miljøvurderingsloven skal myndigheden overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger som følge af planens gennemførelse.

Miljøvurderingen af planforslaget har vist, at der ikke forventes at være væsentlige miljøpåvirkninger, der kan identificeres på planens overordnede niveau.

Der er derfor ikke opstillet et særskilt overvågningsprogram for kommuneplantillægget. Opfølgningen vil primært ske i forbindelse med udarbejdelse og administration af lokalplaner, gennem byggesagsbehandling og ved administration af sektorlovgivningen.

Det forudsættes at de nødvendige overvågningsaktiviteter og eventuelle afværgende foranstaltninger fastlægges i forbindelse med detailplanlægning og realisering af de konkrete projekter.

Miljørapport

Ikke-teknisk resumé

Miljøvurderingen omfatter forslag til tematillæg for VE-anlæg og skovrejsning til Horsens Kommuneplan 2021-2033, og er gennemført efter miljøvurderingsloven. Det følgende udgør en sammenfatning af miljørapportens vurderinger med udgangspunkt i miljøvurderingslovens brede miljøbegreb.

For nogle af miljøparametrene er det generelt en begrænsning, at miljøindvirkningen ikke kan vurderes på det overordnede niveau som planen har, fordi virkningen af ​​den efterfølgende detaljerede planlægning, som indeholder præcise rammer for efterfølgende lokalplaners indhold.

Planmæssige ændringer

Miljøvurderingen er udarbejdet med afsæt i forslag til tematillæg for VE-anlæg og skovrejsning for de planlagte ændringer i forhold til Horsens Kommuneplan 2021-2033. Der er således ikke tale om en miljøvurdering af planforslagets samlede indhold, men alene af ændringerne, som foretages fra den gældende kommuneplan.

Tematillægget er første skridt i Horsens Kommunes planlægningsproces af at få sat gang i den grønne omstilling, herunder den grønne energiforsyning.

De ændringer, der foretages i forhold til det nuværende plangrundlag, omhandler udlæg af tre nye retningslinjer for henholdsvis ”Planlægning for VE-anlæg”, ”Solceller” og ”Geotermi og Jordvarme”, samt justering af en række retningslinjer. Herudover udpeger 11 interesseområder til VE-anlæg, og der foretages mindre konsekvensrettelser og tekniske tilretninger i forbindelse med korrekturlæsning.

Miljøvurdering

Resuméet nedenfor er en sammenfatning af de miljøkonsekvenser, der er beskrevet i miljørapportens kapitel 4 "Miljøvurdering". I sammenfatningen er anvendt samme opdeling som i beskrivelsen af ​​miljøstatus i kapitel 3.

Miljøvurderingen skal omfatte den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, flora og fauna, befolkningen, menneskers sundhed, jordbund og jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, større menneskeskabte katastroferisici og ulykker, og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer.

Afværgeforanstaltninger

Afværgeforanstaltninger kan generelt beskrives som tiltag, der kan medvirke til at undgå, mindske eller kompensere for negative miljøpåvirkninger.

Der foreslås ikke yderligere afværgeforanstaltninger end allerede fastlagt i kommuneplanen via retningslinjer og i sektorlovgivningen.

Overvågning

Overvågning kan generelt beskrives som en aktivitet, der består i at følge interesseparametrene, hvad angår størrelsesordenen, tid og rum. Målet med overvågningen er at identificere uforudsete negative virkninger.

Der forslås ikke anden særskilt overvågning end, hvad der allerede indgår i Horsens Kommunes generelle naturovervågning for så vidt angår natur, kontrol med vandkvaliteten i indvindingsboringer for så vidt angår grundvand, samt via kommuneplanlægningen, lokalplanlægningen og efterfølgende bygge- og anlægstilladelser for så vidt angår landskab og kulturarv.

Du kan læse miljørapporten i sin fulde længde her

Ifølge miljøvurderingslovens § 13, stk. 2, skal der i forbindelse med endeligt vedtagne planer udarbejdes en sammenfattende redegørelse, som beskriver:

  • hvordan miljøhensyn er integreret i planen,
  • hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning,
  • hvorfor den godkendte eller vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet, og
  • hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen.

Den sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af forslag til tematillæg for VE-anlæg og skovrejsning til kommuneplan 2021-2033 for Horsens Kommune er udarbejdet af COWI A/S.

Se den sammenfattende redegørelse her.