Planforslagene er omfattet af lov om miljøvurdering. Loven medfører, at der skal foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
Horsens Kommune har foretaget en screening af områderne efter kriterierne i loven og vurderet, at planforslagene ikke vil påvirke miljøet væsentligt, hvorfor det ikke er nødvendigt at foretage en miljøvurdering af lokalplanen. Vurderingen af, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering er en endelig afgørelse, der kan påklages til Planklagenævnet.
Afgørelse og begrundelse
Horsens Kommune har vurderet, at lokalplanen eller lokalplanen og kommuneplantillægget ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, idet den ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen heraf er truffet med hjemmel i miljøvurderingslovens § 10.
- Som hovedhensyn for afgørelsen har Horsens Kommune vurderet planens mulige påvirkning ud fra parametrene:
- Trafik
- Jord
- Udledning til vandmiljøet (søer og vandløb)
- Nedbør, i forhold til klima, samt oversvømmelsesrisiko
- Kystnærhedszonen">Kystnærhedszonen
- Særligt værdifulde landskaber
- Større sammenhængende landskaber">Større sammenhængende landskaber
- Vandområdeplan
- Visuel påvirkning (udsigt og indblik)
- Fritidsmuligheder, rekreation og grønne områder
- Faglig begrundelse i forhold til hovedhensyn
Trafik
Støj og vibrationer fra trafik ud over vejledende grænseværdier:
Der er udfærdiget en trafikalredegørelse, hvor det vurderes at den øgede støjpåvirkning vil være maksimalt 1dB.
Eksisterende støjbelastet areal:
Den trafikaleredegørelse konkluderer, at støjpåvirkningen på projektområdet overholder Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser.
Trafikbelastning (kapacitet):
Der er udfærdiget en trafikal redegørelse, hvor det konkluderes, at der er restkapacitet til det af projektet generede trafik.
Trafiksikkerhed:
Der skal sikres oversigt ved alle udkørsler fra matriklen svarende til hastigheden i området (50 km/t).
Fortovets placering fortsætter i sin nuværende placering inde på matriklen bag p-båsene. Der skal til stadighed være gennemgang fra politiets domicil til Horsens Kommunes domicil for at tilgodese borgere, der skal til Horsens Kommunes hovedindgang.
Alle overkørsler udføres som nedsænket og belægges med chaussesten i bueforbandt. Fortovet skal være gennemgående ved overkørslerne.
Jord
Der er kortlagt en forurening på vidensniveau 1 efter jordforureningsloven i den centrale del af lokalplanens område. Det vil sige, at der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet.
Kortlægningen efter jordforureningsloven medfører følgende begrænsninger og pligter:
- Der skal søges om tilladelse ved Horsens Kommune, hvis arealanvendelsen ønskes ændret til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave eller sommerhusgrund.
- Der skal søges om tilladelse ved Horsens Kommune før der bygges, graves eller foretages andet anlægsarbejde. I særlige situationer gælder der andre regler, som der kan fås oplysninger om hos Horsens Kommune.
- I forbindelse med håndtering af samt bortskaffelse af overskudsjord skal der udtages og analyseres jordprøver, jf. jordflytningsbekendtgørelsen. Bortskaffelse af jord fra kortlagte arealer skal anmeldes til Horsens Kommune jf. kommunens jordflytningsregulativ.
Udledning til vandmiljøet (søer og vandløb)
Spildevandsplan 2012 - 2015:
Lokalplanområdet er omfattet af Horsens Kommunes gældende spildevandsplan.
Lokalplanområdet er kloakeret i henhold til den gældende spildevandsplan og tilsluttet Samn Forsynings spildevandssystem. Området er separatkloakeret. Spildevandet ledes til Horsens Centralrenseanlæg. Regnvand udledes til Nørrestrand.
Lokalplanområdet omfatter en del af kloakoplande A109, A130 og A133. Befæstelsesgraden skal overholdes inden for den eksisterende lokalplanafgrænsning, Lokalplan 2017-04 og håndteres i det private regnvandslaug, som nærværende lokalplan fortsat er en del af. Nye afløbsforhold skal der redegøres for i ansøgning om tilslutningstilladelser for kloak:
For de enkelte kloakoplande gælder følgende befæstelsesgrader:
A109 – 0,40
A130 – 0,50
A133 – 0,50
Overstiges befæstelsesgraden, skal regnvand forsinkes internt eller håndteres på egen matrikel, således der ikke afledes mere regnvand end hvad der svarer til en befæstelsesgrad som angivet for de enkelte kloakoplande ovenfor.
Nedbør, i forhold til klima, samt oversvømmelsesrisiko
Vandhåndteringsplanen er udarbejdet og opfylder kravet om en ”vandneutral håndtering” hvilket bl.a. betyder, at der mindst skal tilbageholdes samme mængde vand som hidtil i området. I den aktuelle sag tilbageholdes der i dag på terræn 174 m3 regnvand og i den nye situation øges dette til 214 m3, hvilket vil blive sikret i forbindelse med de kommende byggesager.
Kystnærhedszonen">Kystnærhedszonen
Lokalplanområdet ligger i kystnært byzoneareal. Planlægningen, kommuneplantillæg 2021-18 og lokalplan 424, giver mulighed for en ændret anvendelse fra erhverv til offentligt formål, som sker inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer. Planlægningen muliggør også nedrivning, der visuelt ikke vil forringe indblikket fra kysten. Derudover muliggør planlægningen også byggeri i et byggefelt vest for eksisterende bebyggelse – altså skjult fra kysten af eksisterende byggeri, idet nybyggeri ikke må bygges højere end 8,5 meter.
Planområdet ligger i den kystnære del af byzonen. Planlægningen vurderes ikke visuelt at berøre indblikket set fra kysten.
Særligt værdifulde landskaber
Nord og øst for lokalplanområdet er der bevaringsværdige landskab.
Planlægningen giver ikke mulighed for nye anvendelser og byggeri, der er i strid med denne udpegning eller påvirker naturområdet.
Større sammenhængende landskaber">Større sammenhængende landskaber
Etablering eller udvidelse af anlæg, der ligger tæt på de større sammenhængende landskaber skal så vidt muligt udformes, så de tager hensyn til de større, sammenhængende landskaber.
Planlægningen giver mulighed for nedrivning af eksisterende bebyggelse, som ikke er til gene for udpegningen. Planlægningen giver ligeledes mulighed for nyt byggeri, der i typologi, udformning skal være identisk med eller i mindre skala end eksisterende byggeri. Det vurderes ikke at der er konflikt med retningslinjen.
Vandområdeplan
Jævnfør lov om vandplanlægning, fastlægger miljø- og fødevareministeren miljømål for vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster gennem vandområdeplaner. For alle vandforekomster er miljømålet ’god tilstand’ og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.
Samtidig skal forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres.
Der er ikke noget i lokalplanens indhold, som er til hinder for, at vandområdeplanens miljømål for grundvandsforekomster og overfladevandsområder kan opnås
Visuel påvirkning (udsigt og indblik)
Planlægningen giver mulighed for nedrivning af eksisterende bebyggelse, som ikke visuelt vil påvirke omgivelserne, herunder udsigt og indblik. Planlægningen giver ligeledes mulighed for nyt byggeri, der i typologi, udformning skal være identisk med eller i mindre skala end eksisterende byggeri.
Fritidsmuligheder, rekreation og grønne områder
I forbindelse med planlægningen er der primært tale om ændret anvendelse fra erhverv til offentligt formål, hvor funktioner fremadrettet er ens / sammenlignelige – som primært kontorformål. Planområdet ligger i umiddelbar nærhed af rekreative arealer langs Sundet og Nørrestrand udlagt i kommuneplanrammen som 11RE03.
Faglig begrundelse i forhold til hovedhensyn
Ud fra ovennævnte hovedhensyn er det vurderet, at planforslagene ikke vil påvirke miljøet væsentligt, hvorfor det ikke er nødvendigt at foretage en miljøvurdering af lokalplanen.