Om tillægget

Formål

Et alment boligselskab ønsker at opføre et etageboligbyggeri med 54 boliger i et område med blandede byfunktioner mellem Nørrebrogade og Robert Holms Vej i Horsens. Planområdet i dag er udlagt til erhvervsformål.

Planlægningen skal således omdanne et nuværende erhvervsområde til boligområde med mulighed for erhverv. Kommuneplantillægget er udarbejdet sideløbende med en ny lokalplan for området - Lokalplan 413, Boliger og erhverv, Robert Holms Vej 1, Horsens.

Ønsket om udviklingen af Robert Holms Vej 1 til boligformål i form af etagebyggeri er i overensstemmelse med kommunens ønske om byomdannelse, jf. kommuneplanens retningslinjer.

Planlægningen vil omfatte både et kommuneplantillæg, der aflyser dele af eksisterende ramme og ændrer områdets anvendelsesmuligheder til blandede byfunktioner; etageboliger og erhverv, der er foreneligt med nærheden til boliger, samt en lokalplan for et boligbyggeri med mulighed for kontor- og serviceerhverv.

Eksisterende kommuneplanrammer og afgrænsning for tillæg 2021-15.